Indledende oplysninger
Forældrene til første generation var Johan Adolph Frederik Cordua og Kamilla Sophie Ottomine, født Kragh. Han var født på gården 26/5 1858; hun var købmandsdatter fra Nykøbing S, født 13/1 1855. De blev gift den 10. august 1879 og fik i de følgende år ti børn, men mistede halvdelen som små. Af de fem, der blev voksne, var de tre sønner og de to døtre. Alle tre sønner blev elever på højskolen. Inden det kom så vidt blev Johan Cordua imidlertid syg og døde den 10. juli 1899, 41 år. I den vanskelige situation, som enken dermed stod i, fik hun efter skildringer omkring det god støtte af den stedlige smed, Hans Jørgen Kofoed, født 14/2 1852, som omtales som at være en lige så dygtig landmand som håndværker. Et års tid efter, den 3. august 1900, blev de gift. De drev gården videre til 1912, hvorefter den blev forpagtet af deres svigersøn, Poul Kure, som var gift med den yngste datter, Lisbeth Charlotte. Kamilla og Jørgen Kofoed flyttede til hans hjem, Solhjem, som kun lå ca. 1 km fra gården. Senere flyttede de til Rønne og senere igen tilbage til Vestermarie.

1. generation:

Gustav Peter Kragh Cordua, født 12/11 1882 -
elev 1904-05

Gustav Peter Kragh Cordua tog, som det var ret almindeligt for gårdmandssønner på den tid, i nogle år tjenstepladser på større gårde på Sjælland. På en af dem traf han sin senere kone, Laura Mathilde Jensen. Hun var datter af husmand og murer Peder Jensen i Ubby i nærheden af Kallundborg, født 7/4 1883. Efter at han havde erhvervet Munkegård i Klemensker blev de gift i hendes hjemsogn den 20/5 1909. De boede på Munkegård til 1913, hvorefter de flyttede til 11. slg. Gamlevældegård i Østerlars, som var ca. dobbelt så stor. I 1923 overtog han så fødegården, Vestergård, som var endnu meget større. Som nævnt ovenfor havde den fra 1912 og til overtagelsen været forpagtet af hans svoger, Poul Kure, der som nævnt var gift med hans yngste søster, Lisbeth Charlotte, og som derefter overtog sin fødegård, Smedegård i Knudsker.
I tidens løb fik Gustav og Laura Mathilde Cordua otte børn, fem sønner og tre døtre; den sidste søn i 1924. Tre af sønnerne blev elever på højskolen. Den ældste, Frede Cordua, overtog gården omk. 1955.

Lars Eggert Cordua, født 12/11 1891 -
elev 1910-11

Lars Eggert Cordua erhvervede i begyndelsen af november 1916 Smedegård i Olsker; blev kort efter, den 17/11 1916 gift med Ellen Jensen, født 23/8 1894. Hun var fra nabolaget i Vestermarie, datter af murer og husmand Jens Andreasen Jensen og Laurensine Margrethe, f. Bech. I Olsker fik de to børn, men de vilde åbenbart tilbage til hjemegnen. I efteråret 1920 flyttede de til en skoleparcel hjemme i Vestermarie, men det videre forløb viste, at det var midlertidigt. Et års tid efter, i efteråret 1921, overtog de Skovgård, også Vestermarie, som de havde i omkring 10 år. I november 1927 opstod der ildebrand, hvorved gårdens udlænger brændte, (tre måneder efter, at der også havde været ildebrand hos broderen på Elleskovsgård i Østerlars; se nedenfor). Der blev bygget nyt, men i 1930ernes økonomiske krise gik det ikke. Gården blev overtaget af kreditforeningen, og han fik arbejde i Bjergebakkens stenbrud. De flyttede til Rønne, hvor de boede i Bagergade. Han nævnes som stenkløver, og senere som lagerarbejder og landarbejder.

Aage Carl Cordua, født 20/1 1893 -
elev 1913-14

Aage Carl Cordua blev gift med Ella Hansine Jensen fra Elleskovsgård, Østerlars, født 11/7 1904, og de overtog denne gård, som de havde 1922-27. Den 27. august opstod der ildebrand, hvorved alle længer brændte ned. Gården blev snart efter solgt til udstykning, og allerede en måneds tid efter overtog de 13. slg. Gamlevældegård i samme sogn, hvor de boede til efteråret 1930. Efter en kort tid i Nybro (Østerlars stationsby) flyttede de til en mindre ejendom, "Hallelyst", i Rutsker. Omstændighederne ved denne flytning kunne tyde på, at den også havde noget med 1930ernes økonomiske krise at gøre. De boede i Rutsker til hans død i november 1942. De havde fem børn, hvoraf den yngste, Magda Cordua, blev elev på højskolen 1948.
Efter mandens død blev enken husbestyrerinde for Hans Peter Andersen, Solbakke i Østerlars, som hun senere blev gift med. Han var den ene af ti søskende fra Dammegård, Østerlars, der blev elever på højskolen. Det var så herfra, at ovennævnte Magda Cordua kom på højskolen.

2. generation:

Børn af Gustav Peter Kragh Cordua og Laura Mathilde Cordua:

Frede Cordua, 1/11 1910 -
elev 1935-36

Frede Cordua overtog 1939 Dammegård, Vestermarie, gift med Ellen Louise Michelsen fra Ndr. Gildesbo i samme sogn. f. 16/4 1911 og elev på højskolen 1931. Hun var enke efter K. A. Anker, Skovgård, i samme sogn, som var død i 1936. I 1953 overtog Frede Cordua Vestergård efter forældrene efter at en yngre bror, Gustav Cordua, i nogen tid havde været bestyrer. Broderen overtog derefter Dammegård.

Svend Aage Cordua, 6/7 1914 -
elev 1935-36

Svend Aage Cordua overtog 1946 ejendommen Alderhvile ved Årsballe i Klemensker, gift med Birgit Munk fra Rømersdal, Vestermarie, f. 2/2 1922. Planteavlsassistent i Bornholms Husmandsforening. Boede senere i Vestermarie by.

Gustav Cordua, 11/8 1924 -
elev 1941-42

Gustav Cordua var som nævnt ovenfor først bestyrer af fødegården, men fra 1953 overtog han Dammegård i samme sogn efter den ældre bror, Frede Cordua, som så overtog fødegården. Gustav Cordua blev gift med Gerda Margrethe Munch fra Dammegård i Pedersker, f. 19/6 1928. De havde gården til hans død i juli 1989.

Magda Cordua, 20/11 1929, datter af Aage Carl Cordua,
elev 1948

Magda Cordua blev 1951 gift med Asger Helge Christoffersen fra Fuglede på Sjælland. De blev først bosat på ejendommen Fredensminde i Klemensker, men flyttede omkring 1965 til Sjælland.

Supplerende kommentar: Der var som ovenfor nævnt to døtre i 1. generation: Martha Frederikke og Lisbeth Charlotte. De blev ikke elever på Bornholms Højskole, men begge blev gift med tidligere elever, Martha Frederikke med Frederik Kristian Dahl fra Nørregård i samme sogn, og Lisbeth Charlotte med Poul Kure fra Smedegård i Knudsker, hvor de som også nævnt blev bosat fra 1923.

Martha Frederikke og Frederik Dahl fik 11 børn, hvoraf de syv blev elever på Bornholms Højskole. De er følgende:

Else Cordua Dahl, f. 3/4 1907 - elev 1925

Henning Cordua Dahl, f. 11/3 1909 - elev 1927-28

Bodil Cordua Dahl, f. 6/1 1911 - elev 1930

Jørgen Cordua Dahl, f. 9/5 1917 - elev 1936-37

Thomas Cordua Dahl, f. 13/10 1918 - elev 1938-39

Camilla Cordua Dahl, f. 7/3 1920 - elev 1940

Rigmor Cordua Dahl, f. 22/6 1925 - elev 1945

Se nærmere under Familien Dahl, Nørregård.

Lisbeth Charlotte og Poul Kure fik to sønner, men ingen af dem blev elever.

Kilder: LB s. 214, 342 & 355; Jensen-sl. side 10; Lauegd. 89; Kures gårdlister; Bhs. Vejviser; diverse skildringer i Bornholms Tidende, specielt 12/2, 27/8 og 12/11 1927; 14-23/7 1930; 1/2 1950; 6/4 1968.

Supplerende redegørelse om forhistorien:

Navnet Cordua må betegnes som et af de sjældne og i dansk sammenhæng også lidt fremmedartet. Det er da også en lidt speciel historie, der ligger bag, at det kom til Bornholm. Navnet skulle ifølge en overlevering stamme fra Spanien; nærmere betegnet Andalusien og er muligvis en afledning af bynavnet Cordoba. At det kom til Nordeuropa skulle skyldes, at en familie dernede fra havde udvandret og slået sig ned i Mecklenburg i det nordlige Tyskland. Manden, der bragte navnet til Bornholm, var Gustav Carl Theodor Cordua. Han angives at være født 17. august 1824 netop i Mecklenburg, et sted, der hed Wockern, hvor hans far, Johan Adolph Cordua, skulle have været forpagter. Men engang i løbet af foråret 1837, da drengen var 12 år brød familien op og flyttede til Danmark; til det sydlige Lolland, hvor faren havde erhvervet en såkaldt hovedgård, Danstedgård i Nebbelunde sogn i nærheden af Rødby. Hvor stor den var på den tid, er ikke helt klart, men ved FT 1840 angives i alt 12 tjenestefolk.
Det blev dog kun en ret kort tid på det nye sted, for den 23/4 1841 døde Johan Cordua. Hans kone, Caroline Henriette, f. Richermann, førte gården videre til efteråret 1846, hvor hun solgte den og erhvervede en anden gård i en mere almindelig størrelse I Østofte sogn, som hun så drev sammen med to døtre og nogle få tjenestefolk. Hun må i øvrigt have været Johan Corduas anden kone, idet hun var for ung til at have været mor til sønnen, Carl Cordua, som han oftest benævnes.
Carl Cordua var i 1845 som 21-årig i tjeneste på Christiandahl Hovedgård på Vestlolland, hvor de var i alt 18 tjenestefolk. Det var utvivlsomt for at forberede sig til at blive selvstændig på et landbrug af en vis størrelse.
I de følgende 10 år ved vi ikke noget om hans liv, men fra notitser i forskellige aviser ses det, at han i tiden fra den 13. til 29. september 1855 har været på rejse til Bornholm, hvor han givetvis har fået ordnet købet af Vestergård. Den 13. november gengiver "Dagbladet" i København en notits fra "Ugeskrift for Landmænd", hvor det meddeles, at Vestergård er købt af Cordua for 35.000 rigsdaler.
Hjemkommen fra rejsen blev Carl Cordua den 6/11 1855 i Østofte Kirke gift med Marie Elisabeth Petrea Hansen, født 30/5 1832. Ved hendes fødsel angives faderen at være møller, men ved brylluppet kaldes han materialforvalter og boede på Lerbjerggård, som hørte under Knuthenborg gods. De er formentlig rejst til Bornholm ret kort tid efter og har overtaget Vestergård.
Den 2. april 1857 fik de deres første barn, en pige, som fik navnet Alvine Cordua, men hun døde knap fire uger senere.
Den 20/5 1858 fik de deres næste barn, en søn som fik navnet Johan Adolph Frederik Cordua, som jvf. ovenfor blev den, der kom til at føre gården videre.
Den 19/3 1860 fik de deres tredje barn, endnu en søn, som fik navnet Carl Marius Cordua, men allerede 10 dage efter, den 29/3, døde moderen, kun 27 år gammel, en skæbne som overgik uhyggeligt mange unge mødre dengang.

Der mangler endnu noget om det videre forløb indtil den ældste søn overtog gården. Ligeledes om den yngste søns liv. Det er efterforsket, men kommer senere.