Bornholmske højskolefamilier

Familien Mogensen
Aavang, Smålyngen, Aaker


Ejendommen "Aavang" 1964.
Fra Danmark set fra luften.



Indledende oplysninger
Forældrene til de nedenfor omtalte elever var Seier Michael Mogensen, 15/11 1853, og Caroline Kirstine, f. Jakobsen 4/6 1848. De blev gift 13/11 1874, to dage før han fyldte 21 år, mens hun var 25 år. Det må være sket i al hast, for to måneder senere fik de deres førstefødter, sønnen Jens Christian Mogensen. De boede de første ca. fem år hos hans mor og hendes anden mand, Marine og Kristian Andreasen. I 1880 lykkedes det dem dog at få foden under ejet bord, idet han forpagtede naboejendommen, et "Arvefæstehus paa Statens Udmarksjord med Bygning", på Smålyngen sydøst for Aakirkeby. Det blev deres faste tilholdssted i mange år frem, og det blev senere overtaget af en datter og svigersøn. Ejendommen fik senere navnet Aavang, og har i dag adressen Askeløkkevejen 4. Den ligger tæt øst for det sted, hvor vejen krydser Grødby Å.
De fik i alt otte børn, tre sønner og fem døtre, hvoraf to var tvillinger. Han nævnes som murer, hvad hans far også havde været, og agerbruger. Som nybyggere på gammel lyngjord, og på meget små ejendomme, må de betegnes som småkårsfolk. Ejendommene var for små til at leve af for en familie, så husfædrene måtte supplere indtægterne med en eller anden form for håndværk. Alligevel forekommer familen at være ret bemærkelsesværdig, idet fem af børnene kom på højskole og derefter fik solide videregående uddannelser, især de tre sønner. På deres ældre dage tog Karoline og Seier Mogensen sig i øvrigt af en dreng, der havde behov for en plejefamilie.
På et tidspunkt kort efter år 1900 fik de seks af søskendeflokken føjet Thamdrup til deres efternavn. Det havde efter alt at dømme noget at gøre med, at Sejr Mogensens mor som pige hed Marine Tamdrup. (Jeg vil nedenfor prøve at gik en nærmere forklaring på det).





Jens Kristian Mogensen, født 11/1 1875 -
elev 1896-97

Jens Christian Mogensen blev først udlært snedker (el. tømrer) på et værksted i Aakirkeby. Efter højskoleopholdet fortsatte han på det såkaldt udvidede kursus om sommeren.
På dette kursus på var også en lærerdatter fra Olsker, Oline Marie Frederikke Nielsen, født 6/11 1878, som han senere blev gift med.
I 1900 afsluttede han en læreruddannelse fra Blågårds Seminarium. I 1921 nævnes han som hjælpelærer hos sin kommende svigerfar i Olsker. Hvornår han blev gift med datteren er uvist, men det er nok sket snart efter.
Fra 1902 var han lærer på en skole i Larslejstræde i København i godt 40 år. Hans interesser spændte vidt; sideløbende med lærergerningen tog han flere videruddannelseskurser og han fik mange tillidsposter, specielt vedrørende sløjd og dyrenes beskyttelse.
Kilder: biografi i "Klippeøens Mænd", diverse KB & FT.

Anna Marie Mogensen, født 3/3 1877 -
elev 1897

Anne Marie Mogensen havde foruden opholdet i 1897 også en eller anden tilknytning til skolen i 1899, hvor hun vist især tog sig af forstanderens kone, som åbenbart havde en svaghedsperiode. Hun blev senere husholderske for et par af sine brødre, mens de studerede i København. Hun nævnes også som syerske, og i forbindelse med hendes død fremgår det, at hun i adskillige år havde været "håndgerningslærerinde ved de kommunale fortsættelseskurser ved Gasværksvejens skole i København". Desuden havde hun noget privat sygning. Hun døde 3/2 1941, 63 år.

Sofie Elisabeth Mogensen, født 27/1 1879 -
elev 1900.
(Hun var den ene tvilling)

Sofie Elisabeth Mogensen blev uddannet forskolelærerinde og fik sit virke som sådan på Årsdale forskole i Ibsker fra omkr. 1921 og frem til omkr. 1950.
Efter pensionering bosatte hun sig i på Svanekevej i Rønne, men boede dog til allersidst på Ibsker plejehjem i Årsdale. Hun døde dog hos søsteren og svogeren i barndomshjemmet "Aavang" den 7/10 1969, 90 år.
Kilde: bornholmere.dk; Bornholms Vejviser; KB.

Hans Mogensen, født 1/10 1880 -
elev 1900-01

Hans Peter Mogensen blev som sin ældre bror først bygningshåndværker, men tog 1905 lærereksamen fra Nexø Seminarium, hvor han en tid også blev lærer. Han bestemte sig senere for at ville være læge, og tog studentereksamen i 1909. I 1918 blev han cand. med. og fik derefter sin gerning som praktiserende læge i København. Han døde 20/4 1956, 75 år.
Kilder: Mindeord i Bornholms Tidende 25/4 1956; Jul på Bornholm 1956.

Karl Otto Mogensen Thamdrup,
født 24/12 1886 - elev 1906-07
I elevprotokollen er der følgende anmærkning:
Underviste tre Aftener om Ugen (efter Skoletid)
i Husflid paa Aakirkeby tekniske Skole.

Carl Otto Mogensen Thamdrup. Han var den yngste af de otte søskende, og som det ses havde han fået føjet Thamdrup til sit navn.
Anmærkningen i elevprotokollen kunne tyde på, at han ligesom de to ældre breødre først har lært et håndværk, formentlig som snedker. Men senere blev han uddannet dyrlæge og fik som sådan sit virke i Skibby på Sjælland. Han døde 2/1 1971, 86 år.
Kilde: Jul på Bornholm 1971.

Som nævnt ovenfor tog Caroline og Seier Mogensen sig på deres ældre dage sig af en dreng, der havde behov for et par plejeforældre, nedenfor omtalte Albin Green.

Albin Green, født 28/4 1911 i Klemensker -
elev på højskolen 1930-31

Albin Greens mor var Agnes Marie Gren, født 2/5 1895 i Allinge, datter af Johan Alfred Gren, som var svensk indvandrer, og Petrea Martine Hjorth, Allinge. Hun var i 1911 tjenestepige på Risbygård i Klemensker, hvor hun fik sønnen som knap 16 årig.
Det var derfor nødvendigt at få ham i pleje et sted, og det blev altså hos Karoline og Sejr Mogensen. Det ser ud til, at han er kommet til dem allerede da han var omkring ét år gammel.
Albin Green blev landmand og overtog 1932 ejendommen Kofoedsminde i Strøby, Aakirkeby, gift med Bodil Margrethe, f. Andersen, f. 19/4 1913 i Aaker og elev på højskolen 1931. De havde ejendommen helt til han blev syg og døde 19/6 1975, 64 år.



Kilderne til de nedenfor supplerende oplysninger er først og fremmest notitser i kirkebøger og folketællingslister samt ejendomsregisteret. Dertil en enkelt ting fra Bornholms præstehistorie - Bornholmske Samlinger, 1. række, bind 38, side 143. Og ligeledes en enkelt ting fra Dam & Larsen: AAKIRKEBY, side 161. Desuden kan nævnes Bornholms Vejviser.



Supplerende oplysninger om de tre andre døtre.

Som nævnt i indledningen var der otte børn i familien, tre sønner og fem døtre. Foruden de ovenfor omtalte var der således endnu tre døtre, som også kort skal omtales. Det var den ene tvilling og de to yngste piger. Fælles for dem er, at de helt anderledes end de fem andre fik et mere almindeligt liv typisk for det miljø, de voksede op i.

Christine Margrethe, født 27/1 1879, var tvillingsøster til Sofie Elisabeth. Hun nævnes i 1801 som syerske, men ellers faldt det i hendes lod at bliver hjemme hos forældrene og være dem til hjælp al deres tid. Hun fulgte således med dem, da de i 1924 lagde op og flyttede til Svanekegade i Aakirkeby og var hos dem helt til deres død, for farens vedkommende i 1934 og for moren i 1941. Derefter flyttede hun til sin søster i Årsdale, hvor hun i forbindelse med sin død nævnes som husbestyrerinde. Hun døde dog på Aavang 19/3 1946, 67 år.

Andrea Sexine, født 1/12 1882, var den næstyngste datter. Hun blev 11/4 1903 gift med Lauritz Julius Ipsen fra nabolaget. Hun var da 20 år mens han var 52, født på et udbyggersted fra Østre Skovgård 4/9 1850. Han havde som 33-årig i 1883 erhvervet en ejendom lidt længere mod øst også på Askeløkkevejen (nu nr. 8), senere kaldet Damsbo. Han boede der i mange år som ugift sammen med sine forældre og et par andre. Efter forældrenes død blev han så gift den unge Andrea. De fik i de følgende år fem børn, to sønner og tre døtre. Han døde som 85-årig 5/8 1936, hvorefter hun førte ejendommen videre til omkr. 1950 med den yngste søn, Karl Gunnar Ipsen, som bestyrer. Han overtog så ejendommen, mens hun blev boende en del år som pensionist. Hun døde 18/8 1972 på De gamles Hjem i Aakirkeby, 89 år.

Alma Caroline, født 19/10 1884, var den yngste datter. Hun blev 29/12 1913 også gift med en mand fra nabolaget, Hans Christian Andersen, som var tre år yngre, født 13/12 1887 på den ejendom på Rundløkkevejen, hvor hendes bedsteforældre havde boet og hendes far var født. Han var søn af en svensk indvandrer, Ola Andersson, som 1875 var blevet gift med en bornholmsk kvinde, Caroline Emilie, f. Jespersen 6/9 1846, og altså bosat på Smålyngen. Men i 1890 var han midlertidigt rejst til Amerika. Ved FT 1901 var han dog ikke vendt tilbage. Han betegnes da som guldgraver, og blev anset som udvandrer for altid. Hans Christian Andersen blev derfor naturligt morens hjælper i landbruget, og formelt overtog han ejendommen i 1914. Da Seier Mogensen og hans kone imidlertid i 1924 lagde op og flyttede til Aakirkeby, afhændede de denne ejendom og overtog deres ejendom, Aavang. Der boede de til omkr. 1950, hvorefter de flyttede til Møllegade 33 i Rønne. Han døde 22/11 1958, 70 år. Hun døde på De gamles Hjem 31/12 1965, 81 år.



Supplerende oplysninger om forhistorien og tilnavnet Thamdrup.

Som nævnt i indledningen fik de seks af søskendeflokken på et tidspunkt føjet navnet Thamdrup til deres efternavn. Og som det ses ved omtalen af den yngste søn var det brugt ved hans højskoleophold i 1906-07. Det må således være blevet besluttet kort efter år 1900. Baggrunden er formentlig, at deres farmor, Marine Andresen, som hun til sidst hed, var død 20/12 1903. Som pige havde hun nemlig fået navnet Marine Tamdrup*. Det er derfor sandsynligvis for en del en posthum hædersbevisning til hende. Hvorfor det ikke kom til at gælde de to yngste piger, er uvist.
Men hvorfor netop navnet Tamdrup, som kan forekomme lidt fremmedartet her på Bornholm. I en sondering i den historiske litteratur viste det sig, at der i Pedersker havde været en præst ved navn Mikkel Jakobsen Tamdrup. Han var som nyuddannet cand. theol. blevet kapellan i 1746, og efter den tidligere sognepræsts død 1761 fik han selv embedet som sognepræst til sin død i 1779, sammenlagt 33 år. Kunne det tænkes at være en sammenhæng? Det viste sig, at det var der sandsynligvis.
I løbet af de mange år har Tamdrup døbt og konfirmeret et stort antal børn. Og han kunne meget vel være præget af tidens tanker om udbredt oplysning som vejen til et bedre menneske- og samfundsliv, som han eventuelt har viderebragt til sine konfirmander. Blandt dem var der en dreng ved navn Bendt Jensen, døbt i foråret 1759 og konfirmeret som 17-årig i april 1776, søn af Jens Ipsen, som var skrædder. Sønnen fulgte i farens fodspor og blev skrædder. Han blev på et tidspunkt gift med Kirstine Pedersdatter og bosat på et lille udbyggersted på Smålyngen i det nordlige Pedersker. I FT for 1801 hedder det, at han "har lidt Jord til en Koe", så småt har det været. De fik i tidens løb et antal børn. Der nævnes i alt otte navne, og nr. 5 i rækken fik navnet Michael Tamdrup Bendtsen. Mellemnavnet kan næsten kun være en cadeau til den tidligere præst. Han var født 1790 og ser ud til senere kun at have brugt navnet Thamdrup.
Michael Tamdrup blev gift med Kjerstine Hansdatter og blev husmand på en Øster Skovgårds parcel i Aaker, kaldet Ellebækhuset, nu Ellevang. Den ligger lige nordøst for vejkrydset i Egeby. Ved FT 1834 nævnes fem børn, hvoraf den næstyngste hed Marine Thamdrup, født 27/3 1828. Om Michael Thamdrup hedder det i Dam og Larsens bog om Aakirkeby, at han "en Tid holdt Skole for nogle Smaabørn", formentlig hans egne børn og nogle fra nabolaget, hvilket i sig selv må betragtes som ret enestående.
Marine Thamdrup blev 26/10 1849 gift med Mogens Jensen fra en arvefæstelod på Smålyngen i Aaker (nu Rundløkkevejen 11). Han var søn af Jens Mogensen, som var enkemand og som de kom til at bo hos. Han nævnes som murer. De fik to sønner, Jens Morten Mogensen og Seier Michael Mogensen. Den ældre Jens Mogensen døde i 1857, men snart efter skete der store forandringer. Ejendommen, som sønnen havde arveret til, blev afhændet med Jens Hansen Jensen som beskikket værge. Mogens Jensen var altså blevet umyndiggjort. Hvad der var baggrunden for det er uvist, men alvorlig psykisk sygdom er sandsynlig. Det resulterede i, at han og Marine blev separeret, og at hun etablerede sig et andet sted i nabolaget. Det hedder i ejendomsregistret: "Skøde fra Hans Larsens Enke Ane Cathrine Sørensdatter til Marine Tandrupsdatter, Mogens Jensens separerede Hustru til 19. Maj, læst 25. Oktbr. 1860". Af FT for 1860 fremgår det, at hun havde etableret sig dér med sine to sønner og sine gamle forældre, som var 70 og 72 år.
Jens Hansen Jensen var i øvrigt en mand fra nabolaget, tre år ældre end Mogens Jensen, så de må have kendt hinanden fra barndommen af. Det er ikke lykkedes at finde ud af, hvilken ejendom han havde, men det ser ud til, at Mogens Jensen fik et fast tilholdssted som logerende hos ham indtil sin død som kun 51-årig i 1876. Jens Hansen Jensens værgemål var således ikke blot formelt. Han har været til god hjælp i en for Marine svær situation.
I 1870 var Marine blevet gift igen med Christian Andresen, som var fra Vestermarie. Af sønnerne var Sejer Michael i tjeneste som røgter på Langemyregård, mens Jens Morten var i lære som hjulmager i Nexø. Han blev senere karetmager i København.
Marines mor, Kirstine Hansdatter, døde i 1871, 82 år. Faren, Michael Tamdrup, døde 1. feb. 1874, 83 år. I efteråret samme år blev sønnen, Sejer Michael, i al hast i gift med Caroline Kirstine f. Jakobsen, fordi de ventede deres førstefødte, Jens Christian, som kom til verden to måneder efter. De boede så i nogle år hos Marine og Christian Andresen med deres efterhånden fire børn. Som nævnt i indledningen fik de dog samme år deres ejet sted i naboejendommen, hvor de så i tidens løb fik fire børn mere.
I 1890 boede Marine og Christian Andresen alene på ejendommen, men i 1901 havde de fået ovenfor omtalte Jens Hansen Jensen som logerende, efter at han havde mistet sin anden kone. De stod utvivlsomt i taknemmelighedsgæld til ham. Han døde året efter.
Det følgende år, den 25/12 1903 døde så Marine f. Tamdrup, 75 år. Christian Andresen blev boende på ejendommen til sin død i 1915. Derefter overtog Sejr Mogensen den og lagde den til sin egen.
Men seks af Marines børnebørn fik altså føjet hendes efternavn som pige, Thamdrup, til deres efternavn. Navneforandringerne blev officielt godkendt i løbet af efteråret 1904.

----------------------

*) Navnet Tamdrup staves i de ældste kilder lidt i flæng med eller uden h - undertiden også som Tandrup. Det er i øvrigt navnet på et sogn og dermed også på en kirke lidt vest for Horsens i Østjylland. Marine Tamdrup fik i øvrigt senere en yngre bror, Peter Tamdrup, som blev bosat i Bodilsker og blev stamfar til nogle Tamdrup´er på det sydøstlige Bornholm, og som senere gjorde sig gældende i Rønne.


Ejendommen i "Aavang" i efteråret 2021, fotograferet fra det sted, hvor en bro fører Askeløkkevejen over Grødby Å.

SAMs højskolehistoriske Arkiv