|
Elevholdene i N. P. Jensens tid
Vinterholdet 1893-94
|
|

Holdet var det første på den nye højskole ved Ekkodalen, og det havde været svært nok at få så mange samlet. Ifølge referaterne fra indvielsen var der mødt 21 elever, men flere var i vente, så de snart efter kom op på 24. Til december kom 2 mere og til januar 5, så det i alt blev til 31. Til februar kom én til, men samtidig rejste en anden, så antallet var stadig 31. Dertil kom så syv mindreårige, som gik på en lille børneskole, som blev holdt sideløbende med højskolekurset.
Nedenfor er der navneliste og supplerende oplysninger om eleverne i det omfang, de har kunnet findes.
|
Oplysninger i elevprotokollen
|
Supplerende oplysninger
|
Ole Mathias Skovgaard, f. 14/3 1874
Nylarsker, Arnagerbro, F.: Boelsmand
Indkommen til Decbr.
|
Han var fra ejendommen Arnagerbro, som lå ved den nuværende lufthavn. To af hans ældre søskende, Engeline Hansen og Hans Skovgaard Hansen, havde været elever på højskolen i Østermarie i dennes sidste år. (Se elevhold 1889-90 og 1891). Ole Skovgard overtog senere ejendommen, som han endnu beboede i 1948, men da som forpagter. Den var da utvivlsomt opkøbt af staten med henblik på udvidelse af lufthavnen, som den havde overtaget et par år før.
|
Esper Due, f. 13/8 1876
St. Myregaard, Pedersker
|
Han blev gårdejer på Sjælland. En yngre broder blev elev 1896-97, og han blev også gårdejer på Sjælland. Faderen, som også hed Esper Due, havde været elev på Hindholm Højskole. En tredie broder overtog gården, og en søn og en datter af ham blev også elever på BHS.
|
Johannes Thorsen, f. 21/12 1874
Øster Marie, Risen, F.: Gaardejer
|
Han var fra Østergård, som sammen med de to Risegårde og den ene Munkegård danner en slags centrum i området Risen. Johannes Thorsen blev senere ejer af Ypnastedgård. Han blev gift med Helga Margrethe, født Hansen, som var fra Brandstrup, Tirsted sogn på Lolland. De fik en datter i december 1914, men 3 uger efter døde moderen. Derefter havde Johannes Thorsen en søster til sin kone som husholderske. Han drev gården til 1933. Døde i 1968.
Kilder: Meddelelse fra Elsebeth Brandt; gravminde på Østermarie kirkegård.
|
Karl Martin Hansen, f. 9/10 1873
Øster Marie, Risen, F.: Gaardejer
|
Han stammede fra St. Risegård. Han var ugift og boede hjemme hos forældrene til deres død. Derefter hos en nevø.
|
Hans Kristian Petersen, f. 30/4 1861
Rø, F.: Gaardejer
|
Hans Christian Pedersen, født i Rutsker, men ved FT. 1880 var familien flyttet til Lykkegård i Rø. Han blev senere ejer af Egeskovsgård i Aaker og senere igen Kæmpegård i Vestermarie.
|
Janus Peter Hansen, f. 26/6 1875 (18 år)
Nyker, F: Gaardejer
udgaaet til Februar
|
Han var fra Kyndegård i Nyker, men født i Østerlars.
|
Marius Peter Kofoed, f. 24/10 1867 (fyldte 26 år)
Pedersker, Krampegaard
|
Han blev senere ejer af ejendommen "Klippedam" i Bodilsker, gift med Elgine Johanne Margrethe Nielsen fra Klintebygård i Ibsker, f. 3/3 1871. En datter blev elev på BHS, og en søn på Frederiksborg Højskole. En sønnesøn, Knud Kofoed, blev elev på BHS i 1948-49 og var senere i mange år formand for elevforeningen.
|
Hans Andreas Munk, f. 19/9 1867 (26 år)
Bodilsker, Østre Slamregaard
|
|
Anker Hansen, f. 7/10 1869 (fyldte 24 år
Bodilsker, L. Engegård
|
Han døde kort efter opholdet i 1894 - ifølge Elevforeningens protokol
|
Karl Hansenius Andersen, f. 18/5 1876 (17 år)
Rutsker, Smedegaard
|
Han overtog Smedegård i 1905 og havde den frem til 1914. Derefter bosatte han sig på Sjælland.
|
Ludvig Georg Kofoed, f. 11/6 1875 (18 år)
Aaker, St. Bukkegaard
60 kr.
|
Han overtog senere gården, gift med Sigrid Marie Blem fra Engegård i Nylars, elev sommeren 1894 og derefter på det udvidede kursus i sammenlagt ca. 2 år. De fik en søn og fem døtre, der alle blev elever på BHS. Hun døde imidlertid ret tidligt. Det hedder om ham, at han drev et mønstergyldigt landbrug, og gården derfor ofte blev besøgt af landbokredse.
|
Kristian Kofoed, f. 26/4 1873 20 år)
Aaker, St. Bukkegaard
Indkommet Decbr.
|
Han havde været elev på højskolen i Østermarie sammen med Martin Andersen (Nexø) i 1890-91. Han døde få måneder efter det andet ophold 1893-94.
|
Peter Kristian Hansen, f. 4/2 1869 (24 år)
Aaker, St. Duegaard.
|
Faderen, Markus Peter Hansen, havde været elev på den allerførste højskole i Aakirkeby, og var en central figur bag oprettelsen af den nye højskole ved Ekkodalen. En anden søn og to døtre blev senere elever. Peter Kristian Hansen overtog gården. To sønner og to døtre blev elever på højskolen.
|
Hans Peter Jensen, f. 27/3 1872 (21 år)
Aaker, Egeby, F: Boelsmand
|
Han var fra en 6. slg. pc. (Østre Skovgård). Faderen Peder Jensen, var født i Sverige.
|
Hans Peter Jensen, f. 9/7 1866 (27 år)
Rønne, F: Fisker
90 kr.
|
Hans Peter Jensen (H. P. Jensen) var dels elev, dels lærer, og han fortsatte som lærer i ca. 4 år mere. Derefter blev han fabrikant i fiskefars i København. Han tog i 1911 initiativ til "Otte dage på højskole" på Frederiksborg Højskole, som efterhånden blev et fast indslag på mange højskoler i august måned.
|
Johan Peter Andr. Knudsen, f. 12/7 1876 ( 17 år)
Vestermarie, F: Husmand,
90 kr.
|
Han var søn af et svensk ægtepar, der havde slået sig ned på højlyngen i Østermarie, antagelig det område, der i en periode blev kaldt "Ny Sverige". I 1890 var faderen imidlertid død, og moderen og han var flyttet til Myreby i Vestermarie. Han fortsatte på det udvidede kursus og fik dermed efter den tids forhold en god skoleuddannelse. Ved FT 1921 figurerer han som fuldmægtig i Rønne Kommune.
|
Hans Emil Poulsen, f. 25/5 1876 (17 år)
Klemensker, Hintsegaard,
60 kr.
|
Han overtog senere fødegården, men havde den kun i kort tid. Derefter var han arbejdsmand i Rønne.
|
18. Mikael Peter Grønbech, f. 29/9 1876 (17 år)
Øster-Lars, Kirkebogd.
|
Han blev ejer af Tornegård, Østerlars 1901-18, gift med Ingeborg Kristine Svendsen fra Strandbygård, Østerlars, f. 19/1 1882 og elev på BHS i 1901. Senere boede de på "Søly" i Melsted. Tre børn blev elever på BHS.
|
Magnus Kristian Hansen, f. 21/1 1870 (23 år)
Bodilsker, F: Gartner
90 kr.
|
|
Filip Dam, f. 3/2 1875 (18 år)
Vester-Marie, Kæmpegaard
|
Han udvandrede som ung til USA, men lod ikke høre fra sig.
|
Kristian Dam, f. 4/? 1876 (17 år)
Aakirkeby, F: Landmand
|
Han stammede fra den gård i Nyby, der i nyere tid i en række år blev til hotel "Dams på Bakken".
Han blev ejer af Værmelandsgård, Aaker, som en datter og svigersøn senere overtog.
|
Oluf Boldinius Kofoed, f. 11/1 1877 (16 år)
Pedersker, Boesgård
|
Han overtog senere fødegården, gift med Gravesine Christensen.
|
Julius Peter Svendsen, f. 25/5 1877 (16 år)
Øster-Lars, Melsted, F: Gaardejer
|
Han var fra Melstedgård, som han overtog i 1903, gift med Petra Svendsen fra Gadegård, Østerlars, f. 18/5 1882 og elev på BHS 1903.
|
Valdemar Müller, f. 8/2 1878 (15 år)
Aaker, Vallensgaard, F: Proprietair
|
Valdemar Laurentius Müller. Han overtog senere gården, først gift med Thyra Marie Christine Koefoed fra Siegård, Åker, f. 13/3 1879 og elev på BHS 1896. Hun døde imidlertid ret ung, 30 år gammel, den 1/10 1909. Han blev gift igen 1911 med Nina Barfod fra Skern i Vestjylland.
|
Herman Peter Kofoed, f. 13/6 1878 (15 år)
Aaker, Vejrmøllegaard, F: Gaardejer (Lund)
|
Han var den yngste af fire søskende, som alle var født på 10. vdg. Ll. Dalbygård i Vestermarie. Ved FT 1921 figurerer han som maskinhandler i Rønne, boende St. Torvegade 78.
|
Adolf Berthias Hansen, f. 24/3 1879 (14 år)
Vester-Marie, Palmegaard.
|
Han overtog gården i 1902. Den 31/3 1911 blev han gift med Anne Kirstine Madsen fra Aspesgård i Pedersker, født 2/10 1888; de fik en datter, men den 14/5 1914 døde moderen. Adolf Hansen fik derefter en søster til hende, Karen Birgitte Madsen, f. 10/12 1893, som husbestyrerinde. De blev gift den 21/8 1916, og i de følgende år fik de fem børn. Begge vielser fandt i øvrigt sted valgmenighedskirken "Bethania", idet begge familer havde løst sognebånd til valgmenigheden. De to yngste af børnene, en datter og en søn, blev elever på højskolen. Adolf Hansen drev gården frem til omkring 1954, da sønnen, Arne Andreas Hansen, elev 1944-45, overtog den.
Kilde: Meddelelse fra Kamma Hansen, Palmegård.
|
Kristian Vest, f. 4/1 1876 (17 år)
Rutsker, Olehalsegaard
Indk. Janu.
|
Kristian Andreas Westh. Han var født på Tornegård i Rutsker, men i 1880 brændte gården og med den et større pengebeløb. Gården blev med naboers og families hjælp opført igen, men det endte alligevel med, at faderen solgte den og købte et husmandssted ved Rønne til konen og to sønner og selv drog til Amerika for at tjene penge. Kristian, som var den mellemste af tre sønner, kom i pleje hos en morbroder, Lund, som ejede Olehalsegård (Åhalsegård).
Efter højskoleopholdet var han i nogle år landvæsenselev på en gård på Sjælland. Der blev han i 1901 gift med en datter,. Derefter drog de til Bornholm og overtog Åhalsegård. De fik fem børn, men i 19?? døde hun af bughindebetændelse. Det medførte, at Kristian Vesth solgte gården og tog til København, hvor han fik arbejde på en chokoladefabrik. I 19?? styrtede han imidlertid i en elevatorskakt og omkom.
Kilde: Private optegnelser om familien Westh.
|
Julius Svendsen, f. 10/5 1868 (25 år)
Øster Lars, F: Gaardejer
Indk. Janu.
|
Nikolaj Julius Svendsen; han var fra den østligst beliggende Sandegård (Over Sandegård). Han havde muligvis tidligere været elev på højskolen i Østermarie. Senere samme år overtog han Lille Munkegård i Åker sogn, gift med Bolette Kofoed fra Aakirkeby. Han blev den første formand for elevforeningen, som blev stiftet i slutningen af opholdet. Senere blev han i en række år formand for aktieselskabet, som ejede højskolen. Alle deres seks børn blev elever på skolen.
|
Harald Blem, f. 18/1 1875 ? (fyldte 18 år)
Ny-Lars, Engegård
indk. Janu.
|
Han var søn af folketingsmand Markus Peter Blem, og han blev senere ejer af Soldatergård, Aaker. En ældre broder, Ludvig Blem havde været elev på højskolen i Østermarie, og 5 yngre søskende blev senere elever på højskolen ved Ekkodalen.
|
Johannes Petersen, f. 6/5 1860 (33 år)
Aaker, Staalegaard
Indk. Janu.
|
Johannes Mathias Pedersen. Han blev gift med Petra Kristine Agnete Sode fra Vestermarie, f. 23/11 1871. De overtog Skovgård i Østermarie, som de havde indtil 1936, da en søn overtog den. En anden søn havde allerede i 1919 overtaget Stålegård.
|
Kristian Petersen, f. 2/3 1868 ( 25 år)
Aaker, Pølsegaard
Indk. Janu.
|
Jens Kristian Andreas Pedersen. Gården fik senere navnet "Bækkeskov". Han blev ejer af Dyndegård, Klemensker, gift den 21/11 1894 med Anine Margrethe Dahl fra Pæregård i Bodilsker. De havde gården til omkring 1940.
Kilde: Slægten Dahl, side 83, BHS Vejviser.
|
32. Holger Kofoed, f. 1878 (15 år)
Aaker, Soldatergaard
Indk. Februar
|
Holger Philip Koefoed. Han var sålede kun elev i 2 måneder, men to år efter var han elev en hel vinter. Han var søn af Christian Koefoed, som havde været elev på Hindholm og Vallekilde Højskoler. Han blev senere ejer af en af gårdene i Langedeby, Bodilsker, gift med Anna Marie Lyngberg fra St. Kalbygård, Aaker, født 13/6 1882 og elev på højskolen 1902. Deres tre børn blev også alle elever på højskolen, og i næste genertion blev en enkelt sønnesøn også elev.
Kilde: Lauegd. side 44
|
Udover de ovennævnte højskoleelever figurerer også de nedenfor anførte syv, som gik i den lille børneskole klasse, der blev oprettet sideløbende med højskolen i de første år.
|
|
Martin Becker
Aakirkeby; F: Smed
|
Martin Kristian Andreas Becker, omk. 13 år, søn af smedemester Kristian Peter Becker.
|
Peder Kofoed
Aakirkeby; F: Købmand
|
Han var fra en købmandsgård på sydsiden af torvet i Aakirkeby (i nyere tid isenkramsforretning ejet af Ivar Bilenberg). Han overtog senere forretningen. En søster og broder blev også elever på højskolen.
|
Kristoffer Jensen
Olsker; F: Gaardejer
|
Han var fra Lille Lærkegård i Olsker. Han blev uddannet skibsfører og sejlede i mange år som kaptajn, men med bopæl i Allinge.
|
Emil Holm
Rønne; F: Manufakturhandler
|
Han var født den 2/8 1880 og altså 13 år. Han blev selv manufakturhandler i faderen forretning, men døde allerede som 31-årig den 15. maj 1912.
Kilde: Gravminde på Rønne kirkegård.
|
Elisabeth Müller
Aaker, Vallensgaard
|
Hun var født den 18/6 1883 og således 10 år. Hun blev gift med en broder til kunstmaleren Oluf Høst, Frithjof Høst, som var teolog og en kort tid var lærer på skolen ca. 10 år senere. De blev senere præstefolk andetsteds i landet.
Kilde: Præstehistorie.
|
Hedevig Müller
Aaker, Vallensgaard
|
Hun var født 1/5 1886 og således 7 år. Hun blev gift med Axel Koefoed fra Siegård, Aaker, som de overtog. Manden var i en del år folketingsmedlem.
|
Axel Müller
Aaker, Vallensgaard
|
Han var født den 10/5 1880 og således 13 år. Han blev uddannet ingeniør og som sådan var han med i oprettelsen af Almindingen Savværk og konstruerede dets maskiner. Han overtog senere savværket, som blev drevet videre af en søn og sønnesøn, men nu er ophørt.
|
|