|
|
Elevholdene i Andreas Hansens tid
Sommerholdet 1911
|
|
|
|
Oplysninger i elevprotokollen
|
Supplerende oplysninger
|
Annine Kristine A. Andersen, 20 Aar
|
Anine Kristine Amanda Andersen, født 26/10 1890, datter af parcellist Kristian G. Andersen og Anine Petrea, f. Mikkelsen, 8. vdg. pc. Klemensker. Hun blev 10/5 1913 gift med avlsbruger Mathias Peter Larsen, Thomasløkke, Olsker, f. 26/6 1885. Han døde imidlertid 8/12 1938, 53 år. Hun førte ejendommen videre i en del år, hvorefter en søn overtog den. Hun døde 7/2 1963.
Kilde: bornholmere.dk; LB. side 280; KB; Bornholms Vejviser.
|
Helga Margr. Hansen, 24 Aar,
F: Gdr. H., Brandstrup, Lolland
|
|
Anna Valbine Olsen, 26 Aar,
F: Hmd. O., Østerlars
|
Anna Valine Olsen. Hun stammede fra ejendommen Granly, Østerlars, født 1/5 1885, datter af husmand Kristian Olsen og Anne Margrethe, f. Ipsen. Hun forblev ugift, var husbestyrerinde i Olsker. Døde 13/8 1973, 88 år.
Kilde: bornholmere.dk
|
Kristine Jørgensen, 26 Aar,
F: Hmd. J., Østerlars
|
Hun stammede fra ejendommen "Nordhøj", Østerlars, født 12/5 1885, datter af husmand Niels Peter Jørgensen og Hansine Andrea, f. Larsen, 21. vdg. fortov, Drejerløkken.
I 1921 var hun som 36årig tjenestepige hos sognepræsten i Nylars, Hans M. Eriksen. Hun døde 8/1 1961, 75 år, på Radiumstationen.
Kilde: bornholmere.dk; FT 1921.
|
Elisabeth Eleonora Jørgensen, 18 Aar,
F: Mejeribest. J., Aakirkeby
|
Elisabet Eleonora Jørgensen, født 8/5 1893.
Ingen andre oplysninger.
|
Else Marie Sørensen, 19 Aar,
F: Gdr. S., Faarup, Vendsyssel
|
|
Karen Margr. Jensen, 27/10 1894,
F: Hmd. J., Lindet, Østermarie
|
Karen Margrethe Jensen, datter af husmand Anton Julius Jensen og Ingrid, f. Andersson, 54. slg. gr., Østermarie. Hun blev gift med avlsbruger Fredman Christian Hansen og bosat i Vestermarie, senere Klintbo ved Lobbæk. Hun døde 24/1 1976 i Nylars, 82 år.
Kilde: bornholmere.dk
|
Karen Margr. Mortensen, 20 Aar,
F: Hmd. M., Sømarken, Pedersker
Juni-Juli, 2 Mdr.
|
Karen Margrethe Mortensen, født 24/1 1891, datter af arbejdsmand Jens Kristian Vilhelm Mortensen og Kirstine Anine Margrethe, f. Holm. Hun fik senere en læreruddannelse og blev i 1927 lærerinde ved Klemensker vestre Skole, hvor hun kom til at virke i næsten 30 år. Hun døde 21/10 1957, 66 år.
Kilde: bornholmere.dk; JpB 1958; KB; mindeomtale i Bhs. Td. 23/10 1957.
|
Agnes Eleonora Hansen, 20 Aar,
F: Gdr. H., Tingsted, Vestermarie
|
Hun var fra Ahlegård, Vestermarie, født 20/12 1891. Begge forældrene havde været elever på Højskolen i Østermarie. Hun blev gift med tømrer Alfred Vilhiam Melander Nielsen og bosat i Ballerup. Hun døde 19/4 1952, 61 år.
Kilder: Jochum. side 76-77; meddelelse fra Laura Larsen, Nexø; bornholmere.dk.
|
Johanne Hansen, 20 Aar,
F: Avlsbr. H., Bodilsker
|
Hun var fra ejendommen Lindholm, født 14/11 1890. Hun blev senere samme år som højskoleopholdet gift med Jacob Nørregaard fra Ll. Pilegård i sammen sogn, født 1/3 1886 og elev på højskolen 1903-04, og de overtog den ene af Døvregårdene. Den 25/1 1913 døde hun imidlertid i barselsseng, 22 år gammel. Manden blev senere gift igen.
Kilde: Jochum. side 80.
|
Ingeborg Nielsen, 24 Aar,
F: Gdr. N., Dalslunde, Østermarie
|
Ingeborg Nielsen, født 2/9 1886 i Ubberup på Sjælland, datter af Niels Peter Nielsen, som var snedker og fra Vallekilde, ligeledes Sjælland, og Dorthea Bolette Kristine f. Hansen, som var fra Nexø. Familien var senere flyttet til Bodilsker og senere igen til Vejdemandegård (nu Skovlundegård) i Østermarie. Hun blev gift med Herman Peter Mikkelsen, født 26/6 1885 og ældre bror til nedenstående Ingeborg Hansine Mikkelsen. De udvandrede til Californien, USA.
(Moderen havde en søster, Rasmine Octavia Hansen, der også blev gift med en mand fra Sjælland, Peder Christensen, og blev bosat i Tømmerup i nærheden af Ubberup - og Kalundborg. Et par af deres børn blev elever på Bornholms Højskole, og det endte med, at hele familien også flyttede til Bornholm og bosatte sig i Dalslunde i Østermarie. To af Ingeborgs søstre blev gift med sønner af den anden familie).
Kilde: Jochum. 39 & 49.
|
Ingeborg Hansine Mikkelsen, 22 Aar,
F: Gdr. M., Træbenegaard, Ibsker
|
Ingeborg Hansine Hansen, født 9/5 1889 på en Jessegårds parcel i Østermarie, datter af Hans Peter Hansen og Nielsine Cecilie, f. Pedersen. (Forældrene føjede senere Mikkelsen til som efternavn, hvilket han ser ud til at være døbt oprindeligt, og børnene skiftede dermed også efternavn). De flyttede senere til Træbenegård i Ibsker, hvorfra datteren så blev elev på højskolen.
Ingen andre oplysninger.
|
Anna Eleonora Elisabeth Olsen, 18 Aar,
F: Gdr. O., Kuregaard, Aaker
|
Hun var født 27/3 1893. Hun blev gift med Poul Anker Schou, Maegård i Rø, som hun først havde været husbestyrerinde for. Han var født 10/12 1878 på Stellegård, Rutsker. De boede på Maegård til 1924, hvorefter de flyttede til Rø by. Han var sognefoged. Hun døde 18/11 1983, 90 år.
Kilde: meddelelse fra Ellen Munch, St. Loftsgård, Åker; bornholmere.dk
|
Edith Kofoed, 17 Aar,
F: Gdr. K., Gadegaard, Knudsker
|
Hun var født 2/8 1893. Hun blev gift med Henrik Nikolaj Holb. Ebbesen fra Svalhøj, født 27/2 1896, og de overtog 1919 Bagergård i Rutsker.
Kilder: LB. 235 og 312.
|
Margrethe Krist. Jensen, 18 Aar,
F: Gdr. J., Kjøllergaard, Bodilsker
|
Margrethe Kristine Jensen, født 17/1 1893. Hun var den tredje ældste af en søskendeflok på i alt 17, hvoraf 8 blev elever på højskolen. Hun blev gift med Andreas Sørensen Munch fra Rågeskovsgård i Ibsker, født 7/7 1884, og de blev bosat på Brændesgård, Ibsker, hvor de boede indtil 1947, da en søn overtog.
Kilder: LB. side 175-176; stamtavle over Munch-slægten.
|
Signe Olivia Møller, 18 Aar,
F: Pastor M., Vestermarie
|
Signe (Zina) Olivia Hansen, født i København 18/10 1892.
Præsteparret Hans Jensen Møller og Julie Frederikke, f. Jørgensen var barnløse, og har derfor adopteret nogle fra forskellige steder. I 1911 havde de således en dreng og to piger, som de havde fået som små. Ovenstående Signe Olivia var derimod først kommet hertil som 14 årig i 1907, men at hun har kaldt sig Møller til efternavn tyder på, at hun også skulle være en del af familien. Hun blev konfirmeret 12/4 1908. En af de andre adoptivbørn, Julie Martha Møller, var elev 1919. Ellers er der ingen oplysninger.
Kilder: FT 1911; diverse KB.
|
Karen Albine Jensen, 21 Aar,
F: Gdr. J., Egeskovsgaard, Aaker
|
Karen Albine Jensen, født 1/3 1891. Hun var svensk indvandrer og tjenestepige på gården. Ejeren hed Hans Chr. Pedersen.
Kilde: FT 1911, opsl. 102.
|
Petra Marie Hansen, 22/11 1893 (17 år),
F: Gdr. H., Aagaard, Aaker
|
Hun blev gift med Adolf Christian Jensen fra Møllegård, Vestermarie, født 5/11 1892 og elev på højskolen 1909-10, og de overtog 1917 Ø. Smørengegård, Vestemarie, hvor de boede til omk. 1958.
Kilder: LB. side 153 og 341; meddelelse fra Kirsten Jørgensen, Aakirkeby.
|
Hansine Margr. Petersen, 19 Aar,
F: Gdr. P. Døvregaard, Bodilsker
|
Hansine Margrethe Pedersen, født 27/10 1891. Hun var 1921 husbestyrerinde for sin bror, Jens Pedersen, som var bestyrer for Rønne og Omegns Pakhusforening, Nellikegade 2 i Rønne, men hun døde 14/6 1926 på tuberkulosesanatoriet i Knudsker, 34 år.
Kilde: bornholmere.dk; FT 1921.
|
Gerda Hansine Mortensen, 19 Aar,
F: Gdr. M., Lauegaard, Østermarie
|
Hun blev 1916 gift med Julius Peter Olsen fra Sigård i Østermarie, og de overtog Savskærergård i Åker. Manden døde imidlertid 2 år efter, men hun førte gården videre indtil 1945, da en søn overtog den.
Kilder: LB. side 154 og 388; Kures gårdlister.
|
Petrea Elmine Dam, 18 Aar,
F: Gdr. D., Heslegaard, Østerlars
|
Petrea Elmine Dam, f. 7/8 1892, datter af Kristian Hansen Dam og Ellen Marie Sofie Erika, f. Hansen. Hun beskrives som en munter og livsglad pige, men i en ret ung alder blev hun alvorligt syg af astma, som invaliderede hende. Hun boede hos en søster på Fanø til sin ret tidlige død.
Kilde: Meddelelse fra Vilmer Dam, Heslegård, Østerlars; KB.
|
Gerda Julie Bohn, 18 Aar,
F: Smed B., Saksebroen, Aaker
|
Hun var født 3/7 1893. Hun blev gift med Thorvald Hansen fra Orte på Fyn, født 28/6 1892, og de blev 1920 bosat på gården Tophjem i Nylars. To sønner blev senere elever på højskolen.
Kilde: LB. side 143 og 262.
|
Helga Anker, 13/6 1894 (fyldte 17 år),
F: Gdr. A., Strangegaard, Klemensker
|
Hun drev senere sammen med sin yngre søster, Sofie Anker, en kunsthandel, "Vævestuen", først i Aakirkeby, senere i Rønne, men hun døde allerede i 1942, 48 år gammel. Søsteren førte forretningen videre i mange år.
|
Margrethe Karoline Svendsen, 19 Aar,
F: Gdr. S., Gudhjem
|
Hun var fra ejendommen "Lillegærde" i Østerlars sogn. Hun blev gift med Laurits Kornelius Poulsen fra Hintzegård i Klemensker, og de blev først bosat på Aspesgård i Østerlars, derefter Langegård i Rutsker til 1918, og derefter igen Aspesgård. To sønner blev senere elever på højskolen.
Kilder: LB. side 360 og 370; Østerlars sogns gårdejere.
|
Esther Andrea Koefoed, 19 Aar,
F: Gdr. K., Hullegaard, Aaker
|
Hun var født 17/4 1892 på Soldatergård, Aaker, men på forældrenes ældre dage var de flyttet til den langt mindre Hullegård i nærheden. Faderen, Christian Koefoed, havde som den første bornholmer været elev på Vallekilde Højskole i vinteren 1868-69. Esther Koefoed blev 1917 gift med Knud Harald Koefoed fra Langemyregård, Aaker, født 12/3 1891 og de blev bosat på Klampegård i Knudsker. En søn, Arne Nicolaj Koefoed, var elev på højskolen 1942-43. Han overtog senere gården.
Kilder: LB. side 146 og 235; Lauegd. side 46.
|
Thyra Marie Sofie Dam, 18 Aar,
F: Gdr. D., Vasagaard, Aaker
|
Hun var født 25/6 1893. Hun blev gift med Sigurd Peter Jensen, født 4/10 1889, søn af gasværksbestyrer Jensen, Hasle, og de overtog 1915 hendes fødegård, Vasagård.
Kilder: LB. side 145; Bhs. Vejviser.
|
Emma Kathrine Eskildsen, 22 Aar,
F: Gdr. E., Ø. Terp, Sønderjylland
|
|
Olga Bohnfeldt, 21 Aar,
F: Gæstg. B., Haderslev, Sønderjylland
|
|
Anna Kathrine Nielsen, 18 Aar,
F: Bogh. N., Haderslev, Sønderjylland
|
|
SAMs højskolehistoriske Arkiv
|
|