|
|
Elevholdene i Andreas Hansens tid
Vinterholdet 1906-07
|
|
|
|
Oplysninger i elevprotokollen
|
Supplerende oplysninger
|
Abel Mathias Nyegaard, 20 Aar,
F: Snedker, Aakirkeby,
B.H.E.: 35 Kr.
Mødte først 12/11. Sygdom.
|
Han var søn af møbelsnedkermester Andreas Peter Nygaard og Karoline Bergithe Nygaard, markj. 61 l, Aakirkeby. I 1913 blev han husmand på en Holsegårds parcel i Østerlars, gift med Karen Bolette Henriksen. Senere flyttede de til den noget større ejendom "Dalshøj", hvor de boede endnu omkring 1948. De fik i tidens løb 10 børn.
|
Knud Kure, 22/7 1889 (17 år),
F: Gaardejer, Knudsker
|
Han var fra Rosmannegård, Knudsker, søn af Andreas Rikard Kure og Anna Margrethe Kristine, f. Westh. Han døde hjemme på gården som kun 29 årig den 5/12 1918.
|
Julius Rømer, 19 Aar,
F: Gaardejer, Nyker
|
Christian Julius Rømer, født 17/3 1887, fra Risenholm, Nyker. Han blev 1913 avlsbruger på ejendommen Kongstubbe i Vestermarie, gift med Astrid Engell, født 26/5 1895, fra Møllegård, Nyker. To brødre havde tidligere været elever på højskolen.
Kilder: LB. side 250 og 339.
|
Peter Lind, 22 Aar,
F: Savskærer, Hasle
|
Peter Jensen Lind, født 7/4 1884 i Ny Caledonien i Stillehavet, hvortil forældrene var udvandret. I 1890 var han i pleje hos familie i Hasle sammen med en søster. Moderen var tilsyneladende død, hvorefter børnene kom til familien i Hasle. Faderen, Jens Peter Julius Lind, fulgte efter senere. I 1921 var Peter Jensen Lind ugift og benævnes forhv. skomager. I 1929 nævnes han som rentier.
|
Kristian Pihl, 18 Aar,
F: Gaardejer, Poulsker
|
Andreas Kristian Pihl, født 14/3 1888. Han var fra Skovgård i Poulsker, som han senere overtog, gift 1918 med Anna Kristine Nielsen, født 29/4 1901, fra en parcel udstykket fra samme gård. Han døde imidlertid tidligt - den 11/3 1933, 45 år.
|
Jens Kofoed Spanner, 19 Aar,
F: Avlsbruger, Hasle,
B.H.E.: 30 Kr.
|
Han var født 11/5 1887, søn af avlsbruger Peter Andresen Spanner og Anna Kirstine, f. Bidstrup. Han udvandrede 1912 til Auckland, New Zeeland.
Kilde: bornholmere.dk
|
Hjalmar Munch, 19 Aar,
F: Gaardejer, Pedersker
|
Hjalmar Christian Munch, født 28/8 1887, fra Dammegård, Pedersker. Han var én af i alt otte søskende, der blev elever på højskolen. Han blev gift med Sigrid Kathrine, f. Sonne, fra Grubbegård, Pedersker, f. 7/3 1890, og de blev bosat på Stavnsgård i Poulsker. En datter, Edith Munch, var elev 1936.
Kilder: Lauegd. side 84; LB. side 285 og 304.
|
Johannes L. A. Jensen, 24 Aar,
F: Skrædder, Aakirkeby,
Bornh. Amt: 100 Kr. Ikke Gymn.
Syg en Del af sidste M. Brystsyge.
|
Johannes Ludvig Andreas Jensen, født 27/11 1882 i Pedersker. Han blev avlsbruger i Fåreby, Aaker, gift med Anne Marie Lyster, elev på højskolen 1904. Han døde 26/12 1958 i Aakirkeby. Hun var død 2/2 1953.
Kilder: bornholmere.dk; KB.
|
Kristian Louis Kofoed, 18 Aar,
F: Boelsmand, Ø. Larsker,
Bornh. Amt: 100 Kr.
|
Han var født 20/10 1888. Han blev husmand på Fyn, gift med Karen J. Jacobsen. Boede sidst i Odense. Han døde 14/5 1962.
Kilde: bornholmere.dk; KB.
|
Niels Otto Kr. Olsen, 18 Aar,
F: Gaardejer, Rø,
B.H.E.: 30 Kr.
|
Han var fra Lynggård, Rø, født 1888. Han blev 1919 ejer af Kobbegård i Østerlars, gift med Dagmar Sofie Hansen, født 1886 på denne gård. De havde gården indtil 1945.
Kilder: Østerlarsker Sogns Gaardejere, side 75; Bhs. Vejviser;
|
Holger Brandt Kofoed, 18 Aar,
F: Gaardejer, Bodilsker.
Faderen død.
|
Han var fra Brandtsgård, Bodilsker, født 10/3 1888, søn af Jensinius Brandt Kofoed og Charlotte Christine Cathrine Eleonora, f. Funch, men faderen var død den 29/3 1906, altså et halvt års tid før sønnens højskoleophold. Moderen førte gården videre i nogle år indtil sønnen overtog den i 1910. Han blev samme år gift med Astrid Kofoed fra Skovgård i samme sogn, født 6/11 1888 og elev på højskolen 1907. De fik i tidens løb 6 døtre, der alle blev elever på højskolen. Holger brandt Kofoed blev en fremtrædende skikkelse inden for langbrugets organisationen og var i mange år formand for Bornholms landøkonomiske Forening.
Kilder: Jochum. side 46 og 114.
|
Herman P. Jensen, 22 Aar,
V: Gaardejer Kr. Kofoed, Ø. Marie
|
Herman Peder Jensen, født 18/4 1884. Han var fra 35. slg. Lyrsbygård, søn af Hans Peter Jensen og Bolette Kristine Jensen og nr. 7 af 8 søskende. Han blev først bosat på ejendommen Gråløkke ved Årsdale i Ibsker. Omkring 1930 flyttede han til Hedensminde i Poulsker Højlyng, som grænser op til Ibsker. Her boede han helt frem til omkring 1960 med sin ældste søn Aage Skovgaard Jensen som medhjælper, og som derefter overtog ejendommen. Herman Jensen boede dog fortsat hos sønnen en del år. Han døde i Nexø 27/2 1977.
|
Charles Ludvig Stender, 18 Aar,
F: Particulier, V. Marie,
Bornh. Amt: 100 Kr.
|
Han var fra 31. slg. Elisegård (tidl. Kurlændergård), f. 4/12 1887, men i 1906 var forældrene altså "gået på pension". En ældre broder, Michael Kofoed Stender, som havde overtaget gården, havde været elev på højskolen i Østermarie sammen med Martin Andersen (Nexø).
Ingen yderligere oplysninger.
|
Jørgen Stender, 6/3 1890 (fyldte 17 år),
F: Gaardejer, Klemensker
|
Han var fra Ladegård, Klemensker. Han blev senere ejer af Sæderegård i samme sogn, gift med Edith Katrine Margrethe Hjorth, født 9/8 1895, fra Dalegård, Nyker, som var nabogård til Ladegård - trods sogneskellet.
Kilder: LB. side 213 og 219.
|
Johannes Andr. Munch, 20 Aar,
F: Gaardejer, Poulsker
|
Johannes Andreas Munch, født 11/11 1886, fra Skrukkegård, Poulsker. Han blev gift med Anine Katrine Espersen fra en af Tjørnebygårdene, født 9/10 1888 og elev på højskolen 1909, og de blev bosat på Eskildsgård i Ibsker. En datter; Hedvig Munch, var elev 1943.
Kilder: Lauegd. side 76; LB. side 190 og 299.
|
Thorvald Andr. Madsen, 18 Aar,
F: Gaardejer, Pedersker
|
Han var fra Ll. Loftsgård, Pedersker, født 18/8 1888. Han blev senere ejer af Nordbakkegård, Poulsker, gift med Petra Marie, f. Dam, født 31/5 1895, fra Aaker.
Kilder: LB. side 285 og 298.
|
Herluf Kr. Schou, 19 Aar,
F: Gaardejer, V. Marie,
B.H.E.: 50 Kr.
|
Han var fra Engegård, Vestermarie, født 2/7 1887. Han overtog senere fødegården, gift med Betty Lund Kofoed fra ejendommen Dalshøj, Vestermarie, født 2/1 1904. En datter, Elisabeth Kofoed Schou, blev elev på høøjskolen.
Kilder: LB. side 358; meddelelse fra Betty Schou, Aakirkeby.
|
Vilh. Kr. Jakob Engell, 20 Aar,
F: Gaardejer, Klemensker
|
Han var fra en af Skarpeskadegårdene. Han blev først gift med Ellen Hansen og blev gårdejer på Skinderbygård, Klemensker. Senere blev han vognmand i Nylars og efter konens død gift igen med Nanna Jacobsen. Til sidst boede han som rentier i Nexø.
Kilder: Bhs. Vejviser; meddelelse fra Kirsten Müller, Aakirkeby.
|
Andr. Jespersen Munch, 29/6 1890 (16 år),
F: Gaardejer, V. Marie
|
Andreas Jespersen Munch, født 29/6 1890. Han var fra en af Sosegårdene, som han senere overtog. Faderen havde været elev på højskolen i Østermarie 1873-74.
Kilder: Juul-slægten side 77-78; poesibog fra Østermarie-tiden.
|
Hans P. Nielsen, 8/2 1889 (fyldte 18 år),
F: Avlsbruger, Nyker,
B.H.E.: 30 Kr.
|
Hans Peter Nielsen. Han var fra ejendommen Granholt, Nyker, som han senere overtog, gift med Gundine Kure fra Granegård i samme sogn, født 31/1 1896. En søn, Arne Nielsen, var elev 1941-42.
Kilder: LB. side 245-246.
|
Aksel Antonius Folkmann, 22 Aar,
F: Avlsbruger, Klemensker,
B.H.E.: 50 Kr.
|
Han var fra ejendommen Østervang, Klemensker, født 25/10 1884. Han blev senere ejer af en af Fårebygårdene i Aaker, gift med Ingefred Juliane, f. Bohn den 8/1 1886, datter af smedemester Bohn. En søn og en datter blev elever på højskolen. Sønnen overtog gården 1939.
Kilder: Lb. side 149; Folkmann-stamtavle.
|
Magnus Theodor Ipsen, 22 Aar,
F: Avlsbruger, Ibsker,
B.H.E.: 35 Kr.
|
Han var fra ejendommen "Højene", født 9/11 1884. Han blev 1912 ejer af 16. slg. Strandbygård i Østerlars, gift med Ellen Katrine Pedersen fra Aspesgård i Ibsker.
Kilder: Østerlarsker Sogns Gaardejere, side 24; stamtavle over slægten Munch, Rågeskovsgård.
|
Thor Hansen, 19 Aar,
F: Gaardejer, V. Marie,
Bornh. Amt: 50 Kr.
|
Han var fra Ahlegård, Vestermarie, født 18/11 1887. Begge forældrene havde været elever på Højskolen i Østermarie, moderen tillige på Vallekilde Højskole. Thor Hansen blev senere gårdejer i nærheden af Kalundborg på Sjælland.
Kilder: Jochum. side 76-77; meddelelse fra Laura Larsen.
|
Karl Otto Mogensen Thamdrup, 19 Aar,
F: Husmand, Aaker,
Bornh. Amt: 100 Kr.,
Underviser tre Aftener om Ugen (efter Skoletid)
i Husflid paa Aakirkeby tekniske Skole.
|
Han var søn af husmand og murer Seier Mogensen, Smålyngen, Aaker, født 24/12 1886. Han var den yngste af 5 søskende, der var elever på højskolen. De fleste af dem føjede Thamdrup til deres efternavn. Han blev uddannet dyrlæge og fik som sådan sit virke i Skibby på Sjælland.
Kilde: Jul på Bornholm 1971.
|
Emil Nielsen, 18 Aar,
F: Skomager, Aaker,
Bornh. Amt: 100 Kr.,
Kost og Bolig hjemme, ½ Times G. fra Skolen
|
Han var fra ejendommen "Arbejdslyst" på Sigtemøllevejen, Aaker, født 24/9 1888. Han blev 1918 avlsbruger på ejendommen Østervang, Vestermarie, gift med Janusine Kristine, f. Poulsen fra Olsker, født 13/6 1891.
Kilder: LB. side 340; meddelelse fra Edith Westh, Allinge.
|
SAMs højskolehistoriske Arkiv
|
|