Elevholdene i Andreas Hansens tid

Vinterholdet 1907-08




Oplysninger i elevprotokollen Supplerende oplysninger
Peter Kofoed, 20/10 1890 (fyldte 17 år),
St. Hallegård, Bodilsker
Han overtog 1922 fødegården, gift med Astrid Kristine, f. Sommer, fra Kåsegård, Ibsker, født 28/6 1902 og elev på højskolen 1919. En søn, Poul Anker Kofoed, blev elev på højskolen 1941-42.
Kilder: LB. side 168.
Lars Kr. Helgesen, 25 Aar,
F: Husmand, Fangel v. Odense
Alfred Joh. Hansen, 20 Aar,
F: Husmand, Aaker; boede hjemme, ½ Times Gang,
Alfred Johannes Hansen, f. 1/2 1888, fra ejendommen Nordholt, søn af Andreas Marius Hansen og Hansine Kristine Margrete, f. Rasmussen.
Han blev kontrolassistent, gift med Jenny Marie Gotfredsen. Deres sidste opholdssted var Villa "Volstrup", Thorshøj, Torslev sogn vest for Sæby i Vendsyssel. Han døde 10/2 1953, 65 år.
Kilde: bornholmere.dk
Vald. Laurentius Kofoed, 21 Aar,
Skindermyregård, Klemensker
Valdemar Laurentius Kofoed, født 30/1 1887. Han blev senere landmand forskellige steder i Odsherred på Sjælland, gift 1918 med Ingeborg Olsen også fra Sjælland.
Kilde: Jensen-sl. side 5.
Se i øvrigt en mere detaljeret skildring under: Bornholmske højskolefamilier: Kofoed Skindemyregård.
Andr. Klausen Vesth, 20 Aar,
Baasegaard, Rutsker
Andreas Clausen Westh, født 12/8 1887. Han blev gift med Ottomine Barbara, f. Poulsen, fra Vestermarie Kirkemølle, og de havde denne ejendon 1914-18. Fra 1918-44 var de bosat på Hakkeledgård i samme sogn, hvorefter en søn overtog den.
Kilder: LB. side 317 og 353; private optegnelser om Westh-slægten.
Kr. Emil Peter Hansen, 20 Aar,
F: Købmand, Svaneke
Kristian Emil Peter Hansen, født 24/9 1887, søn af fisker Jens Kristian Hansen og Hygine Kristine Emilie Hansine, f. Bech. Han blev snedkermester i Svaneke, gift med Olga Cæcilie Kristine, f. Mikkelsen. Han døde 24/8 1970 - 82 år.
Kilder: bornholmere. dk.; KB; Bornholms Vejviser
Karl Rask Dam, 30/8 1891 (16 år),
Ladegaard, Aaker
Carl Rasch Dam. Han blev senere ejer af husmandsstedet "Villa Klint" lige syd for Aakirkeby, gift med Mathea Louise, f. Kjøller, som var fra denne ejendom, født 18/12 1893.
Kilde: LB. side 139 og 162.
Ejnar Joh. Svendsen, 19 Aar,
Bakkely, Aaker
Han ejede en tid Ll. Spagergård i Østerlars, men blev senere vognmand og arbejdsmand.
Kilde: meddelelse fra Knud Villy Andersen, Østerlars.
Hans Peter Larsen, 22 Aar,
F: Sømand, Rønne,
Han blev født 20/8 1885. Han nævnes som ekspeditionssekretær, gift med Käthe Kauffmann, f. Lesser; død 28/2 1962 i København.
Kilde: bornholmere.dk
Jac. P. Kofoed Rømer, 20 Aar,
Højegaard, Klemensker
Jacob Peder Kofoed Rømer. Han var fra Høgegård, Klemensker. Han blev senere ejer af Hoglebjerggård i samme sogn, men fra 1923 ejer af den nærliggende og betydelig større Møllegård, gift med Ellen Sofie Lohmann. En søn blev elev på højskolen.
Kilder: LB. side 221; Kures gårdliste.
Julius P. Olsen, 2/12 1891 (fyldte 16 år),
Siegaard, Østermarie
Julius Peter Olsen. Han var søn af gårdejer Eliam Svend Gotlieb Olsen og Andrea Kirstine, f. Kure. Han blev 1916 ejer af Savskærergård i Aaker, gift med Gerda Hansine Mortensen, født 3/9 1891 i Østermarie. De fik to tvillingdrenge, Svend og Poul Olsen, født 18/6 1917. Men året efter, den 19/12 1918, døde faren, 27 år. Hans enke førte gården videre til 1945, da sønnen Svend Olsen overtog den.
Kilder: LB. side 154 & 390; bornholmere.dk; ejendomsregister.
Jens Carl Hansen, 18 Aar,
Hullegaard, Rø
Han var født 1/5 1889. Han blev 1919 ejer af ejendommen "Vangsbo" i Østerlars, gift med Ellen Marie, f. Marcher fra Spidsegård, Poulsker, født 26/11 1895 og elev på højskolen 1917.
Kilder: LB. side 324 og 372.
Konrad Antoni Jensen, 20/1 1892 (fyldte 16 år),
Aagaard, Pedersker
Konrad Anthoni Jensen. Han blev 1914-15 også elev på Askov højskole. Han blev gift med Marie Kristine Munch fra Rågeskovsgård, Ibsker, født 2/9 1887 og elev på Bhs. Højskole 1904 og på Askov højskole 1907-08, og de overtog hendes fødegård. Hans far havde været elev på højskolen i Østermarie.
Sigfred Ludvig Olsen, 10/5 1891 (16 år),
Klintegaard, Aaker
Han var fra St. Klintgård, Aaker, som han senere overtog, gift med Alfrida Annine, f. Hansen, den 17/1 1890.
Kilde: LB. side 138.
Georg Mogensen, 13/3 1891 (fyldte 17 år),
Spanderegaard, Rutsker
Han var født på Spannergård, Rutsker, men begge forældrene døde, da han var omk. 3 år gammel. Derefter voksede han op hos familie. Han blev senere vognmand i Hasle og senere igen indehaver af en skotøjsforretning "City" ligeledes i Hasle.
Hans Peter Hansen, 18 Aar,
Munkegaard, Østermarie
Han var født 10/7 1889, søn af Kristian Hansen og Anna Cecilie, f. Olsen, 10.slg. Munkegård i området Risen. Han overtog senere gården, gift med Karen, f. Jensen. En søn overtog gården 1944.
Markus Blem, 18 Aar,
Engegaard, Nylars
Han var fra Engegård, Nylars, født 18/4 1889, yngste søn af folketingsmand og kreditforeningsdirektør Markus Peter Blem. Han havde tidligere været elev 1905-06. Han blev 1913 gift med Helvig Elisabet Kofoed fra St. Munkegård, Åker, elev på højskolen 1909, og de overtog formodentlig samme år hans fødegård, som de havde til 1944, da en søn overtog.
Kilder: LB. side 258; Blem-sl. side 41.
Jens Hansen Dam, 19 Aar,
Heslegaard, Østerlars
Jens Hansen Dam, født 9/4 1888. Han overtog 1909 sin fødegård, gift med Magda Helene, f. Maegaard, fra 17. slg. Strandbygård, født 25/12 1894. En søn, Vilmer Maegaard Dam, var elev 1945-46. Han overtog senere gården.
Kilder: LB. side 380; Østerlarsker Sogns Gaardejere side 104; Østerlarsker Slægter side 16.
Kr. Thorvald Pedersen, 21 Aar,
Timannegaard, Ibsker
Thorvald Christian Kofoed Pedersen, født 9/11 1886. Han overtog senere sin fødegård, gift med Dagny Anna Georgie, f. Espersen, fra Nexø, født 6/7 1888 og elev på Vallekilde Højskole 1911. Fire børn blev elever på højskolen.
Kilder: LB: side 193
Cibern Emil Nielsen, 20 Aar,
F: Husmand, Nr. Melbak, Vendsyssel
Sibern Emil Nielsen, født 1/2 1888, søn af husmand Jens Peter Nielsen og Ansine, f. Jensen, Nørre Milbakkehus, Lendum sogn, Hjørring Amt.
Ved FT 1906 var han i tjeneste på 8. vdg. Langedebygård i Bodilsker, og blev formentlig derfra elev på højskolen. Ved FT 1911 var han blevet karetmagerlærling hos Niels Peter Ipsen i Aakirkeby, som var blevet gift med hans søster, Dagny Ajenda. Ved FT 1916 figurerer han som karetmagersvend samme sted, men i 1920 døde Niels Peter Ipsen. Det medførte at Sibern senere overtog virksomheden, hvor han nøjedes med at kalde sig Emil Nielsen. Han drev den frem til omkring 1943, hvor han afhændede den. Derefter er det lidt uvist, men nogle år senere ses det, at han slog sig ned i et hus ved Frostegård i Aaker, hvor han drev hønseavl. Han døde 11/12 1955, 67 år.
Kilder: Diverse FT og KB; Bornholms Vejviser.
Se en supplerende redegørelse om hans og søsterens forhold nedenfor denne liste.
Anker Larsen, 21 Aar,
F: Avlsbruger, Svaneke Vang
Han var født 20/8 1886. Han benævnes som landmand, men døde allerede 14/7 1920, 33 år i København.
Kilde: bornholmere.dk
Jens Kr. Ipsen, 21 Aar,
F: Avlsbruger, Ibsker
Jens Christian Ipsen, født 18/1 1887, fra ejendommen "Højene". Han blev senere forpagter af Præstegården, men efter nogle år drev han en slagterforretning i Østermarie by.
Kilder: stamtavle over Rågeskovsgårdsfamilien; Bhs. Vejviser
Hans Peter Ipsen, 18 Aar,
F: Avlsbruger, Ibsker
Hans Peter Ipsen, født 12/11 1889, fra ejendommen "Højene" og således broder til ovenstående. Han blev senere ejer af den ene Bækkegård, 17. slg. i Ibsker, gift med Signe Due Sommer fra Lisegård, Ibsker, født 6/1 1891 og elev på højskolen 1910. En søn, Harald Ipsen, var elev 1940-41 og overtog senere gården.
Kilder: LB. side 183 og 188; stamtavle over Rågeskovsgårdsfamilien.
Morten Sinius Munch, 19 Aar,
F: Gaardejer, Østermarie
Han var fra Brunsgård i området Skrulle, Østermarie, født 12/12 1888. Han blev senere ejer af ejendommen Brovang, Østerlars, gift med Hedvig Marie Due fra Gudhjem, født 19/3 1904. De boede på ejendommen til 1940, hvorefter de flyttede til husmandsstedet "Niagara" i samme sogn, hvor en ældre broder, der var død, havde boet.
Kilder: LB: side 362; BHs Vejviser.
Johannes Kofoed, 15/1 1892 (fyldte 16 år), Han var fra Gadegård, Knudsker. Han blev senere ejer af ejendommen "Skovhave" i samme sogn, gift med Judith Kathrine, f. Nielsen fra Skovgård i sammen sogn, født 23/5 1900.
Kilde: LB. side 235.
Jens Nilius Holm, 20 Aar,
Kæregaard, Rutsker
Jens Nilius Holm, født 6/10 1887, fra Kjærgård, Rutsker. Han blev senere ejer af Asseregård, Klemensker, gift med Manna Dorthea, f. Mogensen, den 17/6 1892, fra Ø. Pilegård, Klemensker.
Karl Kofoed, 20 Aar,
Engegaard, Nylars
Han var fra den vestligst beliggende af de to Engegårde i Nylars, født 15/10 1887. Han blev gift med Ingeborg Kathrine, f. Kaj, den 2/11 1891, fra Spidlegård, Åker, og de overtog 1921 hendes fødegård.
Kilder: LB. side 154 og 258.
Karl Magnus Jensen, 23 Aar,
F: Møller, Særslev, Fyn
Carl Magnus Jensen. Han var født 24/10 1884, søn af møller Hans Jensen og Anne Marie Jensen, Særslev. Forstander Andreas Hansen havde været lærer på Særslev Højskole, så der er utvivlsomt en forbindelse til det.
Jens Peter Lund, 23 Aar,
F: Gaardejer L., Ringeby, Vestermarie
Han var fra Ringebybrohus. Han blev senere i ca. 3 år ejer af Kåsbygård i Rutsker. Boede derefter vistnok på ejendommen "Boesvang" i Østermarie.
Vilh. Kr. Joh. Stuhr, 18 Aar,
F: ??, Vejle,
Forstelev
Niels Peter Hansen, 20 Aar,
F: Husmand, Smerup, Sjælland,
Forstelev
Hans Hjalmar Jensen, 21 Aar,
F: Gaardejer, Gunsømagle, Sjælland,
Forstelev

Supplerende om Sibern Emil Nielsen:
Han blev som anført på listen ovenfor født den 1/2 1888 i Lendum sogn i Vendsyssel. Men nærmest nøjagtigt et år senere, den 5/2 1889, fik han to tvillingsøstre, Ajenda og Ingod Nielsen. Inden fødslen var forældrene imidlertid blevet separeret. Og det er formentlig baggrunden for, at Ajenda blev bortadopteret til et barnløst ægtepar, Johanne og Hans Peter Olsen, på 8. vdg. Langedebygård på Bornholm. Her fik hun tilføjet Dagny som fornavn, og efternavnet blev ændret til Olsen.
Ved FT 1906 figurerer Sibern imidlertid som tjenestekarl på den samme gård, som tre år før var overtaget af Holger Philip Koefoed, mens Dagny og ægteparret Olsen var flyttet til Nexø.
Året efter, 1907-08, blev han så elev på højskolen.
Det følgende år, 1909, blev søsteren på sin 20 års fødselsdag gift med karetmagermester Niels Peter Ipsen, Aakirkeby, som var 46 år. Omkring samme tid blev Sibern karetmagerlærling i hans virksomhed. Senere figurerer han som udlært ansat samme sted.
De forkellige uklarheder omkring alt dette kan muligvis ses i lyset af, at de tre involverede familier, Hans Peter Olsens på Langedebygård, de nye ejere af gården, Holger Philip Koefsed og hans kone Anna, f. Lyngberg, samt familien Ipsen fra karatmagerfirmaet i Aakirkeby alle tilhørte kredsen omkring højskolen og den grundtvigske valgmenighed. Johanne Olsen døde dog allerede i 1908, 52 år, mens hendes mand Hans Peter Olsen, på grund af psykisk sygdom var blevet patient på Statshospitalet i Oringe ved Vordingborg.
Niels Peter Ipsen og Dagny fik i de følgende år fem børn, tre døtre og to sønner, men i 1920, da den yngste kun var to år, døde Niels Pter Ipsen, 58 år. Det medførte, at Sibern indenfor et par år overtog virksomheden, hvor han kun brugte sit mellemnavn, Emil. Han blev den 6/2 1922 gift med Maren Kristine Nielsen, født 7/5 1889 i Hørby i nærheden af Holbæk, men før brylluppet var hun i tjeneste hos en hotelejer i Rønne.
Emil Nielsen drev viirksomheden i ca. 20, men efterhånden mest som savværk. Uvist af hvilken grund afhændede han den i midten af krigsårene - omkring 1943. Derefter er det lidt uvist. Det ser ud til, at de nogle år boede til leje i Smedegade 19, Aakirkeby, hvorfra hun drev en systue, men i 1948 ses det, at de var flyttet til et jordløst hus, Ålykke, ved Frostegård i Aaker, hvor han drev lidt hønseavl, mens hus fortsatte med systuen.
Han døde den 11/12 1955, 67 år. Derefter tog hun fast bolig på adressen i Aakirkeby.
En af søsteren Dagnys døtre, Betty Ipsen, blev elev på højskole i sommeren 1933. Om Dagnys forhold før og efter hendes første mands død er der på ligninde vis gjort rede for i et tillæg til elevlisten for elvholdet 1933.

Tilbage til indledningssiden          

SAMs højskolehistoriske Arkiv