Elevholdene i Andreas Hansens tid

Sommerholdet 1916




Oplysninger i elevprotokollen Supplerende oplysninger
Marie Mathea Jensen, 20 år,
F: Gdr. J., Ø. Kjeldsebygård, Østerlars
Hun var født 26/1 1896 på Lynggård i Aaker, men familien flyttede 1912 til Ø. Kjeldsebygård, som en ældre bror til hende overtog to år efter, 1914.
Det er ikke lykkedes at finde yderligere oplysninger.
Helga Bodil Kirst. Kofoed, 19 år,
F: Gdr. K., Klippedam, Bodilsker
Helga Bodil Kirstine Kofoed. Hun var født 26/8 1896. Hun forblev ugift. Ernærede sig som syerske.
Kilde: meddelelse fra Knud Kofoed, Klippedam, Bodilsker.
Marie Kirst. Jensen, 18 år,
F: Hmd. J., Bodal, Østermarie
Marie Kirstine Jensen. Hun var hjemme på ejendommen, som hun efter forældrenes død drev videre sammen med en søster.
Kilde: Bhs. Vejviser.
Bodil Kofoed, 19 år,
F: Gdr. K., Skovgård, Bodilsker
Hun var født 12/12 1896 og var den ene af i alt 9 søskende, der blev elever. Begge hendes forældre, Thor Kofoed og Vilhelmine, f. Hansen, havde været elever på Vallekilde Højskole, og faren tillige på Freerslev højskole. Hun blev 1919 gift med Carl Mathias Hansen, født 17/5 1890, søn af gæstgiver Hansen, Aakirkeby. De blev bosat på Gadegård i Bodilsker, fik i tidens løb seks børn, hvoraf tre senere blev elever på højskolen. Hun døde imidlertid ret ung, 18/5 1939, kun 42 år gammel.
Kilder: LB. 167 & 176; Jochum. 46.
Valborg Marg. Nielsen, 21 år,
F: Gdr. N., Klinteby, Ibsker
Valborg Margrethe Nielsen, født 17/12 1894, fra Klintebygård. Hun blev husbestyrerinde hjemme, og flyttede med forældrene til Neksø i 1929. Efter deres død blev hun boende i det samme hus, Åsen 51.
Kilder: LB. 191; meddelelse fra Bodil Hansen, Neksø; Bhs. vejviser.
Agnes Marie Jørgensen,20 år,
F: Hmd. j., Hyllekulle, Østerlars
Hun var født 21/12 1895. Hun blev gift med tømrermester Hans Olaf Jørgensen og bosat i Østerlars by.
Kilder: Bhs. Vejviser; meddelelse fra Rigmor Larsen, Østerlars.
Karoline Johanne Holm, 25 år,
F: Hmd. H., Stenseby, Bodilsker
Hun var født 11/3 1891. Hun blev gift med Karl Pedersen fra Allinge, og de blev bosat på ejendommen Myrendal i det sydlige Olsker. Som pensionister boede de i et hus kaldet Baunehøj i Tejn. Hun døde 15/7 1963, 72 år.
Laura Jensine Rasmussen, 20 år,
Køge
Gunhild Marg. Jensen, 25/3 1899 (17 år)
F: Mejeribest. J. Hammersdal, pr. Hasle
Gunhild Margrete Jensen. Hun blev den 30/7 1929 gift med Ejner Thorlund Haahr fra Hullegård i Rutsker, som tre år før var udvandret til USA, hvor han var farmer i staten Michigan. Senere samme år rejste hun derover. Hun døde 27/10 1976.
Kilde: bornholmere.dk
Agnes Krist. Olsen, 20 år,
F: Gdr. O., Skarpesk., Klemensker
Agnes Kristine Olsen, født 20/6 1896. Hun blev hjemme på gården; flyttede 1919 med forældrene til ejendommen "Fælleshåb" i Rønne, og senere til Østervoldgade 14, hvor hun boede sammen med en søster.
Kilder: LB. 224; Bhs. Vejviser; elevforeningens medlemslister.
Ingeborg Kath. Kofoed, 20 år,
F: Gdr. K., L. Kirkebog., Poulsker
Ingeborg Kathrine Kofoed. Hun blev gift med Thorvald Mathias Jensen fra Pilegård i samme sogn, født 1894 og elev på højskolen 1917-18. De blev bosat på Bjergegård ligeledes i Poulsker og havde gården til 1942, da en datter og svigersøn overtog den.
Kilder: LB. 302 & 306; meddelelser fra slægtning.
Agnes Marg. Jensen, 19 år,
F: Gdr. J., Pilegård, Poulsker
Agnes Margrethe Jensen, født 31/10 1897. Hun blev 1919 gift med Aage Konrad Ipsen fra ejendommen Doktorbakken 7, Aakirkeby, født 17/8 1893 og elev på højskolen 1911-12. De blev bosat på ejendommen Munkerup i Aaker. En datter, Grethe Ipsen, var elev 1946.
Kilder: LB. 151, 160 & 296; Jochum. 51.
Elisabeth Dort. Marg. Engell, 19 år,
F: Gdr. E., St. Dalbygård, Vestermarie.
Elisabeth Dorthea Margrethe Engell, født 1/5 1898. Hun var hjemme og forblev ugift. Moderen drev gården videre efter farens død, og efter morens død omkr. 1940 drev hun den selv videre i ca. 10 år, til omkr. 1950.
Kilder: LB. 345; Bhs. Vejviser.
Petra Marg. Augusta Jørgensen, 22/7 99,
F: Gdr. J., Vennerslyst, Klemensker
Hun blev gift med Hans Peter Ingvorsen fra Kjeldsebygård, Østerlars, født 19/5 1896 og elev på højskolen 1914-15. De blev 1920 bosat på hendes fødehjem, Vennerslyst i Klemensker (nær ved Hasle).
Kilde: LB. 223.
Sofie Marg. Pihl, 24 år,
F: Hmd. P. Toft, Bodilsker
Sofie Margrethe Pihl, født 2/10 1891, fra ejendommen Tofthøj. Hun blev gift med Alfred Grønbech fra ejendommen Billesdal i Pedersker, født 9/7 1886 og elev på højskolen 1903-04, og de blev bosat på hans fødehjem, Billesdal. To døtre blev senere elever på højskolen.
Kilder: Grønbech-slægten; Bhs. Vejviser.
Clara Emilie Hammer Arnesen, 19 år,
F: Mejeribest. A., Rødeled, Møen
Valborg Andrea Kath. Runge, 19 år,
F: Gdr. R., Bobbegård, Østerlars
Valborg Andrea Kathrine Runge, født 20/3 1897. Hun blev gift med Jens Johan Nielsen fra Klintebygård, Ibsker, født 28/11 1896, og de overtog 1928 hendes fødegård, Bobbegård. To døtre blev senere elever på højskolen. Hun døde imidlertid allerede den 19/6 1949, 52 år.
Kilde: LB. 379.
Hansine Elisabeth Thomsen, 18 år,
F: Bødker Th., Rønne
Hun var født 24/1 1898. Hun blev gift med William Mathias Svendsen, som var uddeler i Bodilsker Brugsforening 1922-55. Efter pensioneringen boede de i Violstræde i Rønne. Hun døde 4/10 1983.
Kilder: bornholmere.dk; Karl Nielsen: Brugsforeningsbevægelsen på Bornholm.
Marie Thorgunna Hansen, 18 år,
F: Gdr. H., N. Kirkebog., Olsker
Hendes rigtige navn viste sig at være Marie Thorgunna Kofod, født 19/12 1897, datter af Didrik Martin Kofod og Augusta Kirstine, f. Jensen, V. Kjeldsebygård i Østerlars. Forældrene havde i 1890 et mindre landbrug i sognet, men erhvervede altså senere Kjeldsebygård, som det dog indirekte fremgår, at de kun havde nogle få år. Derefter ser det ud til, at det smuldrede for dem. De blev skilt, vistnok omkring 1904, og året efter kom datteren i pleje på Ndr. Kirkebogård i Olsker hos Vevest Peter Hansen og Anine Oliva, f. Olsen. Herfra blev hun så elev på højskolen. I 1920 kom hun som tjenestepige til Døndalegård i Rø, og det resulterede året efter i ægteskab med ejeren af nabogården Ndr. Nørregård, Christian Rømer Nørregaard, født 21/1 1894 på gården, som han havde overtaget efter forældrene i 1919. Han havde været elev på højskolen 1912-13. De fik tre børn, to sønner og en datter. Den ældste søn, Ove Karl Peter Rømer Nørregaard, var elev på Frederiksborg Højskole 1939-40.
De drev gården til sidst i 1950erne, hvorefter den blev overtaget af den yngste søn, Ejvind Rømer Nørregaard. De flyttede derefter til Stenbymøllen, senere kaldet Møllehøj, hvortil der var et lille landbrug. Marie Thorgunna Nørregaard levede sine sidste år i Klemensker og døde den 3/9 1993, 95 år gammel.
Kilder: bornholmere.dk; LB. 325; Bornholms Tidende 6/9 1993; Bhs. Vejviser; kirkebøger og folketællinger.
Agnes Kristine Jensen, 18 år,
F: Gdr. J., Brændeg., Vestermarie
Hun var født 24/11 1897.
Ingen yderligere oplysninger.
Aase Hjorth, 29/2 1900 (15 år)
F: Gdr. H., Maglegård, Østermarie
Hun blev gift med en forretningsfører ved Berlingske Tidende, København. De havde sommerhus i Bølshavn, hvor hun bl. a. skjulte amerikanske flyvere under krigen, hvorfra de blev bragt til Sverige fra HaraldsHavn i Ypnasted.
Kilder: LB. 402; meddelelse fra bekendt; Et centrum i periferien, Bornholmske Samlinger 1976.
Sigrid Hjorth, 14/5 1900 (16 år)
F: Gdr. H., Baggård, Klemensker
Hun blev gift med Magnus Viggo Møller, født 4/7 1897, fra Homannegård, Ibsker, og de blev 1923 bosat på hans fødegård. En datter Ruth Hjorth Møller, blev elev på højskolen 1945.
Kilder: LB. 196 & 200.
Valborg Kirst. Jensen, 18 år,
F: Gdr. J., Aagaard., Pedersker
Valborg Kirstine Jensen, født 5/10 1897. Hendes far havde været elev på højskolen i Østermarie, og hun var selv en af otte søskende, som blev elever på højskolen. Hun forblev ugift, boede hjemme på gården, som hun sammen med fire andre søskende drev videre efter forældrenes død.
Kilder: LB. 288; Jochum. 21; meddelelse fra Kirsten Jørgensen, Aakirkeby.
Johanne Pedersen, 22/2 99 (17 år)
F: Gdr. L., Vejlegård, Taastrup, Sjælland
Astrid Hansine Jensen, 19/2 99 (17 år)
F: Gdr. J., Knarregård, Ibsker
Efter opholdet på Bornholms Højskole var hun 1920 også elev på Vallekilde Højskole. Hun blev gift med Thor Gunnar Kofoed fra Skovgård i Bodilsker, født 17/3 1895 og elev på højskolen 1914-15, og de blev 1922 bosat på hendes fødegård, Knarregård.
Kilde: LB. 190.
Olga Andrea Andersen, 21 år,
F: Gdr. A., Juleg., Rutsker
Hun var født 27/3 1895. Hun blev gift med Hans Peter Munch fra ejendommen Svendstrup i Vestermarie, født 9/9 1882, og de blev bosat på samme ejendom. Han døde imidlertid allerede 18/2 1930, 47 år. Olga Munch drev ejendommen videre nogle år, men afhændede den i 1933, hvorefter hun i mange år boede i Violstræde i Rønne. Efter nogle år som husbestyrerinde i Hasle, boede hun sine sidste år på Marie Kofoeds stiftelse i Malerstræde 5, Hasle. Hun døde 8/2 1974.
Kilder: bronholmere.dk; Bhs. Vejviser; kirkebognotater.
Sanne Marg. Elisabeth Jørgensen, 18 år,
F: Gdr. J., Tvillingsgård, Vestermarie.
Sanne Margrethe Elisabeth Jørgensen. Hun var født 2/5 1898. Hun blev 1924 gift med Gunnar Lund Koefoed fra Lille Myregård, Pedersker, født 4/6 1898 og elev på højskolen 1914-15, og de blev bosat på hans fødegård. De fik fire børn, men hun døde allerede 1947, 49 år gammel.
Kilder: LB. 286 & 340; Lauegd. 63.
Agnes Tylvad Andersen, 19/4 1900 (16 år)
F: Mejeribest. A., Gadeby, Østermarie.
Hun var født 17/4 1900, datter af mejeribestyrer Jens Tylvad Andersen, Gadeby Mejeri, Østermarie.
Hun blev 19/8 1919 i København gift med Kristian Jensen Sode, født 16/5 1894 på ejendommen Mariendal i Knudsker og elev på højskolen 1911-12. Samme år blev de bosat på hans fødehjem, Mariendal.
Kilde: LB. side 234, kirkebog for St. Stefans sogn.

Tilbage til indledningssiden          

SAMs højskolehistoriske Arkiv