Elevholdene i Andreas Hansens tid

Vinterholdet 1922-23




Oplysninger i elevprotokollen Supplerende oplysninger
Hans Madsen Koefoed, 19 år,
F: Gdr. K., St. Bakkegaard, Aaker,
Anm. Realskole.
Han var født 10/11 1903. Hans far havde været elev på højskolen i Østermarie og senere på Højskolen ved Ekkodalen. Han ejede i omkr. otte år Ågård i Vestermarie; var derefter chauffør ved DBJ, gift med Helga Margrethe Byder, født 21/2 1905, fra Ll. Almegård, Knudsker.
Kilder: LB. 145 & 344; Lauegd. 73; Bhs. Vejviser.
Sigurd Kalf Hansen, 19, år,
F: Gdr. H., Gravgærde, Aaker,
Anm. Realskole.
Han ejede Ll. Gadegård, Vestermarie omkr. 1930-41; senere arbejdsformand i Aakirkeby; fra omkr. 1962 nævnes han son bestyrer i Østermarie.
Kilde: Bhs. Vejviser.
Karl Vilh. Kofoed, 18 år,
F: Gdr. K., Hasle,
Elevf. 100 kr.
Karl Vilhelm Kofod. Han var fra Brobækkegård i Hasle. Han blev senere mælkemand i Hasle og senere igen arbejdsmand i Rønne.
Kilder: LB. 181; Bhs. Vejviser.
Jens Thiesen, Bagersvend, 21 år,
F: Hm. Th., Sild, Westerland,
ikke Landbrug; S. F. f. B. 400 kr.
Chr. Trandberg Kjøller, 19 år,
Strandbygaard, Østerlars
Christian Tranberg Kjøller, født 10/5 1903. Han overtog 1930 Skyttegård, Pedersker, gift med Eli Skovgaard Sonne, født 28/10 1909, fra Brændesgård, Ibsker. De havde gården til 1946. Derefter drev de pensionat på Balka, Bodilsker sogn, hvor de endnu var i 1967.
Kilder: Østerlars-sl. 43; Bhs. Vejviser.
Ernst Willy Kristoffersen, 21/1 07,
F: Mejeribest. Kr., Nyker Mejeri, Nyker,
Jan.-Marts; 3 Mdr.; ikke Landbrug,
Anm. Statsskolen.
Hans mor, Astrid Andersen, Ø. Engegård, Vestermarie, havde været elev på højskolen 1899.
Ingen yderligere oplysninger.
Hans Jensen Schmidt, 22 år,
F: Gdr. S., Brøns, Sønderjylland,
Bhs. Amt 250 kr.
Anm. Efterskole.
August Espersen Marker, 29 år,
Klippely, Nylars
Han var født 5/8 1893. Han overtog 1924 ejendommen Skovvang, Nylars, gift med Ellen Hansine Nielsen, født 27/9 1900, fra Lyngholt, Nylars.
Kilde: LB. 257.
Ejnar Andr. Dam, 20 år,
F: Gdr. D., Spagersminde, Lobbæk, Nylars.
Ejnar Andreas Dam, født 15/10 1902 på Blæsbjerggård, Nyker, men familien var senere flyttet til Spagersminde, Nylars. Han overtog 1931 Gadebygård (9. slg.) i Bodilsker, gift med Elin Hansen fra St. Duegård, Aaker, født 18/6 1906 og elev på højskolen 1924. To sønner blev senere elever på højskolen; den ene N. A. Dam, overtog gården.
Kilder: LB. 169 & 248.
Johannes Jespersen Lund,19 år,
F: Gdr. L., Bjerregaard, Olsker.
Han var født 6/3 1904 på et husmandssted udskilt fra Ll. Lærkegård, men familien flyttede 1911 til Bjergegård, hvor de boede til 1929.
Johannes Lund blev 1932 avlsbruger på ejendommen "Grønlund" i Nyker, gift 1937 med Else Elinor Hansen, f. 28/8 1912, fra et husmandssted på Højlyngen ved "Graneli" i Aaker. I 1953 flyttede de til Harbovej 31 i Rønne, hvor han blev arbejdsmand. Hun døde allerede 9/6 1961, 48 år. Han døde 3/12 1988, 84 år; sidste bolig: Midgårdsvej 56, Knudsker sogn.
Kilder: Bornholmere.dk; diverse KB; ejendomsregister; Bornholms Vejviser.
Jørgen Mathias Thuesen, 19 år,
F: Gdr. T., Ellely, Poulsker,
Elevf. 125 kr.
Han var født 21/5 1903. Han overtog sit fødehjem, Ellely, i april 1931, men han døde allerede som 31 årig på Finsensinstituttet i København den 1/11 1934. Han var ugift.
Kilde: bornholmere.dk; ejendomsregister; KB.
Aage Konrad Ipsen Kaj, 18 år,
F: Gdr. K., Klintgaard, Aaker,
Anm. Realskole.
Han var født 31/8 1904 på Ll. Klintgård. Hans far havde været elev på højskolen. Han overtog 1938 fødegården, gift med Else Marie Petersen, født 9/11 1909, fra Knudsker.
Kilde: LB. 138.
Jens Kofoed, 20/4 05,
F: Gdr. K., Tyndekullegaard, Klemensker.
Hans far havde været elev på højskolen, og han var selv én af ialt ni søskende, der blev elever. Han overtog fødegården efter at resten af familien var flyttet til Bolbugård i nærheden, gift med Christence Helene Margrethe Hansen fra Tornegård i Knudsker, født 3/10 1904 og elev på højskolen 1926. Jens Kofoed omkom imidlertid ved et ulykkestilfælde i 1940. Konen drev gården videre i mange år.
Kilder: LB. 206; Bhs. Vejviser; meddelelse fra Alfred Kofoed (bror).
Thorvald Peter Espersen, 19 år,
F: Gdr. E., Marthasminde, Vestermarie,
Bhs. Amt 250 kr.
Han blev senere chauffør i Rønne, hvor han boede flere steder.
Kilder: LB. 359; Bhs. Vejviser.
Robert Mortensen, 19 år,
F: Direktør M., Ny Hebriderne,
Jan.-Marts; 3 Mdr.
Anm. Født paa Ny Caledonien.
Karl Kr. Sørensen, 27 år,
F: Gdr. S., Gyldensgaard, Vestermarie.
Carl Christian Sørensen, født 11/7 1895. Han overtog 1930 fødegården, gift med Laura Margrethe Dam fra Gildesgård, Nylars, født 24/3 1908 og elev på højskolen 1926.
Kilde: LB. 357.
Thor Jensinius Ipsen, 24 år,
F: Hm. I., Nylars,
Jan.-Marts; 3 Mdr.
Han var født 28/7 1898.
Ingen yderligere oplysninger.
Hans Gottberg Jespersen Rømer, 20 år,
F: Gdr. R., Skovgaard, Klemensker.
Han overtog omkr. 1932 Bakkegård i Rutsker, gift med Ingeborg Sofie Byder fra Ll. Almegård i Knudsker. Han døde imidlertid i 6/8 1940 som følge af en akut stivkrampe.
Kilder: LB. 222 & 313; notits i Bhs. Td. 7/8 1940.
Hans Sode Jensen, 18 år,
F: Gdr. J., Egelund, Lobbæk, Vestermarie.
Han var født 14/3 1905. Han overtog 1935 ejendommen Juelsminde i Klemensker.
Kilder: LB. 227 & 343.
Aage Bendtsen, 20 år,
F: Postbud B., Svaneke,
Jan.-Marts; 3 Mdr.
Hans Aage Bendtsen, født 13/3 1901, søn af arbejdsmand Leo Anias Bentsen og Marie Margrethe, f. Nielsen. Han angives af være død 21/12 1981, 80 år, men det angives ikke hvor.
Kilde: bornholmere.dk
Karl Peter Ancher, 19 år,
F: Gdr. A., Skovsminde, Vestermarie,
Bhs. Amt 250 kr.
Han overtog 1934 Skovgård i Vestermarie, gift med Ellen Louise Michelsen fra Ndr. Gildesbo i samme sogn, født 16/4 1911 og elev på højskolen 1931. K. P. Ancher døde imidlertid allerede to år efter, i 1936. Enken blev senere gift igen med Frede Cordua, Vestergård i samme sogn.
Kilder: LB. 353; Kures gårdlister; stamtavler.
Valdemar Kr. Andersen, 24 år,
F: Gdr. A., Ringvang, Vestermarie,
Bhs. Amt 250 kr.
Valdemar Kristian Andersen, født 26/11 1898 i Østerlars, søn af Peder Andersen og Andrea Kristine, f. Jensen, men familien var 1913 flyttet til Ringvang i Vestermarie. Der foreligger ikke andre oplysninger om sønnen.
Kilde: bornholmere.dk
Willy Frederik Müller, 26/5 05,
F: Gdr. M., Hyldebrandsgaard, Nylars.
Han overtog 1934 fødegården, gift med Esther Madsen, født 25/7 1911 og elev på højskolen 1929, fra Myrebygård, Vestermarie. En datter; Elisabeth Müller, var elev 1955.
Kilder: LB. 262.
Niels Jørgen Madsen Bruun, 18 år,
F: Gdr. B., Ringe, Fyn,
Bhs. Amt 250 kr.
Lars Kofoed Jensen, 4/5 05,
F: Gdr. J., Sortegaard, Aaker.
Han forblev ugift, benævnes blot medhjælper, til sidst bosat i Snogebæk. Han døde 20/12 1975, og blev begravet i Østermarie.
Kilder: bornholmere.dk; KB.
Martin Jensen Kuhre, 19 år,
F: Gdr. K., Nygaard, Østermarie,
Bhs. Amt 250 kr.
Han var født 30/7 1903. Han forpagtede fra omkring 1932 præstegårdens landbrug, og overtog derefter 1942 fødegården, gift med Dagny Johanne Karoline Juul, født 8/10 1910, fra ejendommen Skovfryd, Vestermarie.
Kilde: LB. 406; KB.
Hans Peter Espersen, 20 år,
F: Gdr. E., Skyttegaard, Nylars,
Bhs. Amt 150 kr.; Elevf. 100 kr.
Han var født 6/6 1902. Han overtog 1938 fødegården, gift med Karen Valborg Jensen, født 5/5 1911, fra Lillinge ved Præstø, Sjælland.
Kilde: LB. 265.
Poul Gam Hjorth, 20 år,
F: Gdr. H., Baggaard, Klemensker,
Jan.-Marts; 3 Mdr.; ikke Gymn.
Han var født på Søndregård i Østermarie, men familien var senere flyttet til Baggård. Han overtog først Baggård, gift med Astrid Kofoed, født 16/5 1907, fra Tornegård, Nyker. I 1946 overtog de derimod hendes fødegård, Tornegård.
Kilder: LB. 250; Bhs. Vejviser.
Ernst Robbe, 23 år,
F: Slagter R., Flensborg,
Ikke Landbrug og Gymn.
S. F. f. B. 400 kr.
Karl Henrik Hansen, 18 år,
F: Gdr. H., St. Duegaard, Aaker.
Han var født 4/10 1904. Begge hans forældre havde været elever på højskolen, og han var selv den ene af fire søskende, der blev elever. Han blev gift med Bodil Reinholdt, født 14/3 1906, datter af lærer Georg Reinholdt, Pedersker Skole. De blev først bosat på ejendommen Nyholt i Strøby, men 1946 overtog de Strandbygård i Østerlars.
Kilder: LB. 146 & 365; Bhs. Vejviser.
Georg Anker Pedersen, 19 år,
F: Gdr. P., Østerli, Ibsker,
Bhs. Amt 250 kr.
Han var født 9/5 1903. Hans far havde været elev på højskolen. Han overtog 1931 fødehjemmet, gift med Else Marie Dahl, født 9/7 1906, fra Østerlars.
Kilde: LB. 185.
Jens Chr. Christensen, 21 år,
F: Smed Chr., Østermarie,
Elevf. 125 kr.
Jens Kristian Kristensen, født 24/5 1901, søn af smed Jens Kristensen og Laurentsine Kristine, f. Kure. Han blev avlsbruger på to små ejendomme i Rø, gift med Ellen Marie Nikoline, f. Engell, men han døde allerede den 24/12 1948, 47 år.
Kilder: bornholmere.dk; Bhs. Vejviser.
Benedict Guttormsson, 23 år,
F: Pastor Guttorm Vigfusson,
Stødvarfirdi, Sudur Mulasysla, Island,
ikke Landbrug.
Herman Kofoed Stender,, 19 år,
F: Gdr. S., Elisegaard, Vestermarie,
Bhs. Amt 150 kr.
Han var født 5/9 1903. Hans far; Michael Kofoed Stender, havde været elev på højskolen i Østermarie 1890-91 på samme hold som Martin Andersen (nexø).
Herman Kofoed Stender angives som landmand først at have boet en del forskellige steder: fra 1937 på Bjergegård i Klemensker, fra 1941 på ejendommen "Vestertoft" i hjemsognet Vestermarie, fra 1947 på Almegård i Nyker, i 1951 på husmandsstedet Kastanjely, også i Nyker, og fra 1953 på Brandsgård i Knudsker, som han havde til henimod 1960. Derefter blev det i Rønne i resten af hans tid, hvor han til sidst nævnes som arbejdsmand. Han var den 25/3 1937 blevet gift med Eva Oliva Nielsen, f. 24/4 1910, som var fra Østermarie.
Kilde: Stender-sl.; Bhs. Vejviser; bornholmere.dk; ejendomsregister.
Karl Krøier, 24 år,
F: Gdr. K., Aarsballe, Klemensker,
Elevf. 100 kr.
Han var fra ejendommen Krøjersminde på de ret nyopdyrkede udmarksarealer nær ved Årsballe. Han overtog ejendommen i begyndelsen af 1930erne. Efter en brand 1943 opkøbtes den af udstykningsforeningen og blev udstykket til fire mindre ejendomme.
Karl Krøjer overtog derefter Klippegård i Knudsker, som han kun havde undtil 1946. Derefter boede han på Harbovej som rentier, men fra omkr. 1958 overtog han ejendommen Fredenshøj i Østermarie.
Kilde: Bhs. Vejviser.

Tilbage til indledningssiden          

SAMs højskolehistoriske Arkiv