Elevholdene i Frode Aagaards tid

Vinteren 1924-25



Oplysninger i elevprotokollen Supplerende oplysninger
Christian Kløcker, 21 år,
F: Repræsentant K., Rønne,
Anm. Statsskole.
Han var født 11/6 1904. Hans mor, Minna f. Bentzen, havde været elev på højskolen 1899. Faren nævnes også som købmand, boende i Østergade 74, senere Aakirkebyvej 4. Ellers ingen oplysninger.
Albert Senius Pedersen, 19 år,
F: Grd. P., Søndregaard, Rutsker,
Bhs. Amt 250 kr.
Han var født 27/1 1906 på ejendommen Risenholm, Rutsker, men familien var senere flyttet til Søndregård. Han overtog 1946 sin fødegård; gift med Elva Gyrithe Olesen, født 6/2 1928 i Hasle, datter af stenhugger Obel Anton Olesen.
Kilde: LB. 320.
Ejler Rasmussen, 21 år,
F: Husmand R., Kratly, Østermarie,
Bhs. Amt 250 kr.
Ejler Oluf Rasmussen, født 9/5 1904. Han udvandrede 1927 til Winnipeg, Canada.
Andreas Pedersen, 18 år,
F: Grd. P., St. Myregaard, Poulsker.
Han var født 5/4 1906. Han blev 1933 ejer af Dalegård i Ibsker, gift med Karen Agnethe Hansen fra Gildesvald i samme sogn, født 21/4 1916.
Kilder: LB. 195 & 293.
Svend Christensen, 20 år,
F: Møller Chr., Lading, Aarhus Amt,
Aarhus Amt 200 kr.
Poul Espersen, 18 år,
F: Grd. E., St. Strandbygaard, Nylars,
Anm. Realskole.
Poul Maegaard Espersen, født 25/6 1907. Hans far, Jens Espersen, havde været elev på højskolen. Han overtog 1941 fødegården, gift med Edel Hald Sonne fra Loftsgård, Nylars, født 24/6 1914.
Kilde: LB. 259
Hans Tønnsen, 21 år,
F: Grd. T., Dallaeker, Sydslesvig,
Sønderj. For.
Ludvig Jørgensen, 19 år,
F: Grd. J., Krusegaard, Rutsker.
Ludvig Michael Jørgensen, født 21/8 1905. Han overtog 1929 fødegården, gift med Ellen Julie Blem Grønbech fra St. Myregård i Nylars, født 6/12 1907 og elev på højskolen 1925.
Kilder: LB. 314.
Karl Johan Grønbech, 18 år,
F: Grd. G., Smedegaard, Rø,
Anm. Statsskole.
Carl Johan Grønbech, født 15/9 1907. Hans far, Ole Peter Grønbech, havde været elev på højskolen. Han overtog 1931 fødegården, som han havde til 1946. Derefter ejer og forpagter af gårde i Nordsjælland; gift med Inga Johanne Koefoed, født 23/4 1909, datter af lærer Ole Edvard Koefoed, Rønne.
Kilder: LB. 328; Lauegd. 122.
Kristian Harnsen, 18 år,
F: Konsulent H., Frydenlund, Rønne,
Anm. Statsskole.
Kristian August Harmsen, født 21/6 1907 i Klemensker.
Ellers ingen oplysninger.
Poul Kofoed, 18 år,
F: Grd. K., Brogaard, Pedersker.
Han var født 13/8 1906. Han overtog 1932 fødegården, gift med Agnes Elise Marcher fra Naskegård i Ibsker, født 11/2 1909.
Kilde: LB. 283.
Karl Henriksen, 19 år,
F: Grd. H., Jydegaard, Knudsker
Carl Christian Henriksen, født 23/7 1905. Foruden på Bornholms Højskole havde han også været elev på Haslev Højskole. Han blev gift med Dagny Hansine Hansen fra Tornegård, Knudsker, født 23/6 1911 og elev på højskolen 1928, og de overtog 1938 hendes fødegård, Tornegård.
Kilder: LB. 237 og 239.
Ernst Krag, 20 år,
F: Grd. K., Toftegaard, Østermarie,
Bhs. Amt 250 kr.
Han var født 7/9 1904. Han blev senere avlsbruger på ejendommen Egelund i Aaker, gift med Ella Birgitte, f. Thorsen, f. 31/8 1908 i Østerlars. Senere flyttede de til Aakirkeby, hvor han blev arbejdsmand.
Kilder: bornholmere.dk; KB; Bhs. Vejviser.
Hans Ancher Schou, 18 år,
F: Grd. S., Sandegaard, Aaker.
Han var født 4/3 1907. Han overtog 1935 fødegården, gift med Ellen Juul Hansen fra St. Smørengegård, Vestermarie, født 14/7 1910.
KIlde: LB. 142
Alfred Sode, 20 år,
F: Arbejdsm. S., Ibsker,
Elevf. 120 kr.
Alfred Laurits Sode, født i Rønne 27/11 1904. Som 9-årig kom han og en yngre bror i pleje hos Herman og Emma Sode på ejendommen Strandvang på Nørremark i Ibsker. Herman Sode var hans farbror. Forældrenes ægteskab formentlig opløst.
Ellers ingen oplysninger.
Hugo Korch, 18 år,
F: Købmand K., København,
Elevf. 250 kr.
Anm. f. i Sibirien, boet der i 12 Aar.
Edvard Koefoed, 18 år,
F: Grd K., Langedeby, Nexø,
Anm. Realskole, Mellemskoleeexamen.
Edvard Lyngberg Koefoed, født 14/2 1907. Begge hans forældre, Holger Philip Koefoed og Anna Marie Lyngberg, havde været elever på højskolen. Han overtog 1933 Blæsbjerggård i Nyker, gift med Esther Kofoed fra Tjørnebygård i Poulsker, født 12/9 1907 og elev på Askov Højskole 1927-28. En søn, Erik Koefoed, blev elev 1955-56.
Kilder: LB. 178 & 248; Lauegd. 44
Konrad Kofoed, 18 år,
F: Grd. K., Bakkegaard, Olsker.
Konrad Funch Kofoed, født 17/5 1906. Hans far, Jens Nielsen Kofoed, havde været elev på højskolen. Han overtog 1938 fødegården, gift med Helga Boesen fra Dalegård, Rutsker, født 31/3 1910. Konrad Kofoed var i mange år folketingsmand for Venstre. Kilder: LB. 273; JpB.
Harald Jensen, 18 år,
F: Avlsbruger J., Strøby (Aakirkeby).
Harald Viktor Jensen, født 12/8 1907. Han overtog 1931 sit fødehjem, gift Gerda Marie Larsen fra Pilegård, Aaker, født 29/10 1905.
Kilde: LB. 163.
Harry Lund Kofoed, 18 år,
F: Mejeribest. K., "Humledal", Olsker.
Han var født 11/8 1906. Han blev bosat Sverigesvej 15 i Nexø og nævnes som bogholder, senere som chauffør. Døde 15/12 1980.
Kilder: Bhs. Vejviser; bornholmere.dk
Thorvald Andersen, 23 år,
F: Smed A., Brønshøj, Københavns Amt,
Bhs. Amt 250 kr.
Knud Andersen, 18 år,
F: Købmand A., Aakirkeby,
Elevf. 100 kr.
Knud Oskar Andersen, født 4/6 1906. Han udvandrede, men vendte tilbage og blev frisør. Døde 6/10 1969 i København.
Kilde: bornholmere.dk
Ejner Pedersen, 22 år,
F: Vognmand P., Pedersker
Ejner Kristian Albert Pedersen, født 9/1 1901. Han blev bosat på Sjælland. Døde 5/10 1965.
Johannes Riis, 21år,
F: Grd., Sdr. Risbygaard, Klemensker.
Johannes Frederik Riis, født 26/2 1904. Han overtog 1931 St. Gusegård i Aaker, gift med Lilly Thorsen fra Sandemandsgård i Rutsker, født 28/7 1907.
Kilder: LB. 148 & 220.
Christian Hansen, 19 år,
F: Grd. H., Frøslev, Aabenraa Amt,
Aabenraa Amt 200 kr.
Arne Funch, 18 år,
F: Grd. F., Baunegaard, Aaker,
Anm. Realskole.
Arne Schiellerup Funch, født 12/4 1907. Hans far, Carl Mathias Funch, havde været elev på højskolen. Han blev gift med Magda Ipsen fra Langedebygård (7. vdg.), Bodilsker, født 21/9 1910. De boede først på ejendommen Pilegård i Aaker, men overtog 1948 hendes fødegård, Langedebygård. En søn Ole Schiellerup Funch blev elev 1955-56.
Kilder: LB. 149 & 178; stamtavle over familien Funch, Baunegård.
Hans Jensen, 20 år,
F: Grd. J., Aagaard, Pedersker.
Hans Christian Jensen, født 8/4 1904. Hans far, Otto JUlius Jensen, havde været elev på højskolen i Østermarie. Han drev gården videre efter forældrene sammen med fire søskende.
Kilder: LB. 288; Jochum. 21; meddelelse fra Kirsten Jørgensen, Aakirkeby.
Niels Ejnar Juul Nielsen, 18 år,
F: Grd. N., Stangegaard, Aaker,
Anm. Realskole
Han var født 12/4 1906. Hans far, Jens Theodor Nielsen, havde været elev på højskolen i Østermarie og senere også på højskolen ved Ekkodalen. Niels Ejnar Juul Nielsen var landmand, men døde allerede i 1938, 32 år gammel.
Kilder: LB. 144; Lauegd. 104.
Harald Funch, 39 år,
F: afd. Vognmand F., Rønne,
Anm. tidl. Særslev Højskole.
Han var født 11/10 1885. Han blev udlært smed og arbejdede som smedesvend i Rønne, forblev ugift og boede Stettestræde 4. Han døde 27/11 1946, 61 år.
Harald Lau, 20 år,
F: Grd. L., V. Ellesgaard, Aaker,
ikke Gymn.
Svend Harald Low, født 31/1 1905. Han overtog 1935 fødegården, gift med Carla Marie Didriksen fra Østerlars, født 29/6 1914.
Kilde: LB. 150
Markus P. Blem, 18 år,
F: Grd. B., Soldatergaard, Aaker,
ikke Gymn.
Markus Peter Blem, født 16/9 1908. Hans far, Harald Larsen Blem, havde været elev på højskolen. Han blev uddannet landbrugskandidat; var i nogen tid bestyrer på Eskildsgård i Pedersker, senere konsulent ved Horsens.
Kilde: Jul på Bornholm 1982, s. 46.

Tilbage til indledningssiden          

SAMs højskolehistoriske Arkiv