Elevholdene i Thomas Thomsens tid

Sommerholdet 1939



Oplysninger i elevprotokollen Supplerende oplysninger
Margrethe Brandt, 23/9 1921
F: Gdr. Emil Brandt, Skarpeskadegaard, Klemensker,
Elevf. 90 kr.
Hendes mor havde været elev på højskolen. Hun blev gift med Knud Peter Sassersen fra ejendommen Louisendal i Østermarie, f. 16/4 1920 og elev på højskolen 1941-42. De overtog hans fødehjem, Louisendal, 1946.
Kilder: LB. 218 & 391.
Gerda Elisabeth Hansen, 13/6 1921
F: Gdr. Kristian Hansen, Krusegaard, Østermarie,
Bhs. Amt 120 kr.
Hendes far, Kristian Hansen, havde været elev på højskolen, og hun var selv en af otte søskende, der blev elever. Hun blev gift med Thorvald Madsen fra, Tårs i Jylland, f. 26/11 1919. Han var uddannet landbrugskandidat, hun børnehavelærerinde. De blev bosat på en landejendom i Skuldelev i Hornsherred.
Kilder: LB. 386; Kristian Hansen: stamtavle over familien.
Gunvor Munch Kofoed, 9/9 1921
F: Gdr. Jochum Kofoed, Baunegaard, Pedersker.
Begge hendes forældre havde været elever på højskolen. Hun blev gift med Frede Gordon Mortensen fra Grødbygård, Aaker, f. 24/4 1917, og de overtog denne gård 1943.
Kilder: LB. 142 & 288.
Else Marie Mortensen, 3/2 1920
F: Gdr. A. Mortensen, Engegaard, Rutsker
Bhs. Amt 120 kr.
Hendes far, Alvin Mortensen havde været elev på højskolen 1909-10, og fire søskende, tre søstre og en bror, blev også elever. Hun blev gift med Markus Hjorth Westh fra Båsegård i samme sogn, f. 15/7 1913 og elev på højskolen 1930-31. De overtog 1946 Bondegård, ligeledes i Rutsker. Hun blev dræbt ved en færdselsulykke under en rejse i Spanien i 1980. En datter af dem, Lillian Hjorth Westh, har siden 1982 været lærer på højskolen og siden 2007 været viceforstander (hendes mand, Axel Lasthein Madsen, har siden samme år været forstander).
Kilder: LB. 314-315; stamtavle: St. Hallegds.fam.; meddelelser fra Lillian Hjorth Westh; personligt kendskab.
Bertha Marie Nielsen, 3/11 1920
F: Gdr. A. Nielsen, Skræddergaard, Pedersker,
Bhs. Amt 108 kr.
Hun blev gift med Olaf Mathias Olsson, og de overtog omkring 1960 ejendommen Kragelund i Nylars.
Kilder: LB. 263 & 282; meddelelse fra H. Chr. Nielsen, Pedersker.
Ethly Olsen, 21/6 1921
F: Gdr. Sigfr. Olsen, St. Klintgaard, Aaker.
Hun blev gift med Børge Anton Jensen fra Pedersker, f. 25/12 1918. Han blev bestyrer af St. Klintgård og senere ejer af den indtil omkr. 1960.
Kilder: LB. 138; Bhs. Vejviser
Maren Pallesen, 5/1 1919
F: Gdr. Palle J. Pallesen, Sig.
Ribe Amt 135 kr.
Dette Sig ligger ca. 8 km nordøst for Varde. Ellers ingen oplysninger.
Inger Ottomine Westh, 18/6 1921
F: Gdr. Hans Rømer Westh, Hoglebjerg pr. Hasle.
Hendes far havde været elev på højskolen. Hun var hjemme som medhjælper for forældrene, flyttede med dem til Rønne, hvor hun arbejdede på kontor.
Kilder. LB. 222; meddelelse fra Knud Poulsen Westh, Rønne

Tilbage til indledningssiden          

SAMs højskolehistoriske Arkiv