|
|
Elevholdene 1940-44
Sommerholdet 1941
|
|
|
|
Oplysninger i elevprotokollen
|
Supplerende oplysninger
|
Else Kofoed, 25/7 1922,
F: Jens Kofoed, Gaardejer, Poulsker,
Bhs. Amt 108 kr.
|
Hun var fra Jomfrugård. Begge hendes forældre havde været elever på højskolen. Hun blev gift med Aage Wibe fra Ll. Pilegård i samme sogn. I nogle år var han forpagter af Ll. Kirkebogård, Poulsker; fra omkr. 1957 overtog de ejendommen Svalhøj, ligeledes i Poulsker.
Kilder: LB. 300; stamtavle: Pedersen, Paradis 213; Bhs. Vejviser.
|
Judith Johansen, 27/2 1923,
F: Abdon Johansen, Gaardejer, Poulsker,
Bhs. Amt 135 kr.
|
Hun var fra Tjørnebygård (8. slg.). Begge hendes forældre havde været elever på højskolen. Hun forblev ugift; var formentlig hjemme på gården indtil forældrene lagde op i 1961; var derefter stevardesse ved 66-bådene, senere Bornholmstrafikken.
Kilder: LB. 294; Lauegd. 78; Bhs. Vejviser.
|
Thora Brandt Nielsen, 16/5 1921,
F: Harald Br. Nielsen, Gaardejer, Bodilsker.
Bhs. Amt 108 kr.
|
Hun var fra V. Kirkebogård, Bodilsker. Hun blev gift med Svend Pedersen, som var skræddersvend ved herremagasin Ejnar Jensen, Neksø, bosat på Ny Postvej, Neksø.
Kilder: LB. 179; (Jochum. 48); meddelelse fra Bodil B. Dam; Neksø.
|
Kirsten Hjorth, 27/5 1922,
F: Karl Hjorth. Gaardejer, Ibsker,
Bhs. Amt 135 kr.
|
Hun var fra Listedgård. Hendes far havde været elev på højskolen. Hun blev gift med Martin Kofoed Pedersen fra Timannegård, Ibsker, født 22/7 11920 og elev på højskolen 1941-42, og de overtog 1946 hendes fødegård, Listedgård.
Kilde: LB. 199.
|
Anna Marg. Kofoed, 30/4 1923,
M: Agnes Kofoed, Gaardejer, Aakirkeby,
Bhs. Amt 108 kr.
|
Anna Margrethe Kofoed. Hun var fra Hundshalegård, Aaker. Begge hendes forældre havde været elever på højskolen, men i 1941 var hendes far død, og hendes bror Erik Nikolaj Kofoed var forvalter på gården.
Hun blev gift med en fabriksarbejder i København, som var ansat ved Nordisk Kabel og Tråd.
Kilder: LB. 139; meddelelse fra Lillian Kofoed, Aaker.
|
Dina Petersen, 27/7 1923,
F: Andreas Pedersen, Avlsbruger, "Højvang", Rø,
Bhs. Amt 108 kr.
|
Hun blev gift med Thorvald Lindblad, som var smed, og de blev bosat på hans ejendom på Bedegadevej, hvor der også var smedeværksted.
Kilder: LB. 329; personligt kendskab.
|
Nancy Funch, 13/9 1917,
F: Karl Joh. Funch, Gaardejer, St. Hallegaard, Olsker,
Bhs. Amt 81 kr.
|
Begge hendes forældre havde været elever på højskolen. Hun blev selv damefrisør og bosat i København, gift med Aksel Tronier, født 8/10 1917, fra Odense, som var ansat i SAS, hvor han foretog eftesyn af flyvemaskiner.
Kilder: LB. 267; meddelelse fra Annie Funch, Allinge; St. Hallegårds-fam.
|
Dorit Folkjær, 21/2 1922,
F: Andreas P. Folkjær, Lærer, Ø. Skole, Østermarie,
Bhs. Amt 69 kr.
|
Dorit Signe Folkjær.
Der foreligger ikke andre oplysninger.
|
Inger Marie Jensen, 12/2 1922,
F: Andreas Jensen, Gaardejer, Pedersker.
|
Hun var fra St. Gadegård. Hun blev gift med Villiam Christian Lund, født 6/5 1911, fra Hasle, og de blev 1948 bosat på ejendommen Rosvang i den østlige del af Vestermarie.
Kilder: LB. 286 & 341; meddelelse fra Inger Lund selv.
|
Rigmor Søgaard Hansen, 12/9 1922,
F: Joh. Hansen, Gaardejer, Østermarie,
Bhs. Amt 66,69 kr.
|
Hun var fra Søgård, Østermarie. Hendes far havde været elev på højskolen. Hun blev gift med Henrik Malberg fra København, og de blev bosat derovre og senere på Frederiksberg. Manden var keramiker, og hun blev designer på Den kongelige Porcelænsfabrik.
Kilder: LB. 388; meddelelse fra Povl Søgaard Hansen, Neksø.
|
Ellen Christoffersen, 20/7 1923,
F: Karl Christoffersen; Grd., Lausgaard, Østermarie,
Elevf. 20 kr.
|
Begge hendes forældre havde været elever på højskolen. Hun blev gift med Olaf Jensen fra Ellesgård, Bodilsker, født 24/3 1917 og elev på højskolen 1936-37, og de blev 1943 bosat på hans fødegård. Hendes forældre havde i øvrigt boet forskellige steder, sidst på Kyesgård, Ibsker.
Kilder: LB. 170, 190 & 395.
|
Karen Espersen, 15/3 1923,
F: J. P. A. Espersen, Fiskeeksportør, Rønne.
|
Ingen andre oplysninger.
|
Elly Grönvald, 18/2 1918,
F: Magnus Emil Grønvald, Husm., "Brohus", Østerlars,
Bhs. Amt 135 kr.; Husmmf. 65 kr.
|
Elly Sofie Grønvall.
Der foreligger ikke andre oplysninger.
|
Alida Jensen, 8/1 1925,
F: Harald Jensen, Grd., Almegaard, Nylars.
|
Hendes mor havde været elev på højskolen. Hun blev gift med Jørgen Blem Jensen, født 5/1 1922, fra Smørbygård, Knudsker, og de blev bosat i København, hvor han var fabriksinspektør ved C. Schous fabrikker.
Kilder: LB. 264; Lauegd. 80.
|
Elna Kofoed, 13/8 1922,
F: Poul Kofoed, Grd., Kannikegaard, Klemensker,
Bhs. Amt 108 kr.
|
Elna Marie Kofoed. Begge hendes forældre havde været elever på højskolen. Hun blev gift med Gunnar Bærild Dam Kofoed, født 29/11 1914, fra Lillegård i Nyker, som også havde været på højskole, men andetsteds i landet. De blev bosat på hans fødegård.
|
Karen Marie Olsen, 31/3 1920,
F: Hans Olsen, Avlsbruger, Egevang, Klemensker,
Bhs. Amt 68 kr.
|
Hun blev gift med Herman Carlsen og bosat i Hasle, hvor han var depotbestyrer.
Kilder: LB. 200; medelelse fra bekendt; Bhs. Vejviser.
|
Oda Marker, 20/11 1922,
F: J. P. Marker, Avlsbruger, Pedersdal, pr. Kjøllergaard, (Nylars),
Bhs. Amt 135 kr.
|
Hun blev gift med Kaj Mogens Andersen og bosat i Rømersgade i Rønne. Han var officer; sluttede som major.
Kilder: meddelelse fra bekendt; Bhs. Vejviser.
|
Gerda Jensen, 22/1 1922,
F: J. P. Jensen, Grd., Pilegaard, Poulsker.
|
Gerda Dorthea Jensen. Hendes far havde været elev på højskolen. Hun blev gift med Henning Andreas Lassen fra Skovbroen, Aaker, søn af smedemester Viggo Lassen, født 28/7 1923 og elev på højskolen 1943-44, og de overtog omkr. 1950 hendes fødegård, Pilegård, Poulsker.
Kilde: LB. 296; Bhs. Vejviser; Vejviser for Neksø Kommune.
|
Eli Jørgensen, 27/8 1923,
F: P. Jørgensen, Grd., Bjergegaard, Østerlars,
Elevf. 75 kr.
|
Eli Mildrid Jørgensen. Hun blev gift med Hans Jørgen Peter Munch, født 16/6 1909, og de blev 1943 bosat på Krogholmsgård i Rutsker.
Kilder: LB. 315 & 380; Bhs. Vejviser.
|
Rigmor Dam, 20/5 1923,
F: A. Dam, Grd., Smedegaard, Nylars.
|
Rigmor Marie Dam. Hendes far havde været elev på højskolen. Hun blev gift med Peter Rudolf Madsen, som fra omkr. 1965 til slutningen af 1980erne havde en el-installatørforretning på Møllevej 12 i Klemensker.
Kilder: LB. 263; meddelelse fra N. A. Aabye Dam, tidl. Smørengegård.
|
Elisabeth Holm, 16/10 1922,
F: Ludvig Holm, Bryggeriejer, Hasle,
Bhs. Amt 108 kr.
|
Elisabeth Dorthea Holm, datter af plantør Karl Ludvig Peter Holm og Else, f. Holst, Storegade 3, Hasle, født - så vidt det kan tydes - et sted på Malakka-halvøen, hvor faren må have haft noget med plantagedrift at gøre. Efter hjemkomsten slog de sig ned i Hasle, hvor faren først nævnes som tranfabrikant, senere som bryggeriejer.
En yngre bror til hende blev elev på det følgende vinterhold 1941-42.
Elisabeth Holm blev 31/3 1951 gift med bankbogholder Gudmund Pedersen, født 25/9 1918 i Vrå i Vendsyssel. De kom til at bo Vestergade 53, Hasle.
Kilder: kirkebogsnotits ved hendes konfirmation 4/10 1936; Bornholms Vejviser.
|
Ruth Ingvorsen, 4/9 1921,
F: Kr. Ingvorsen, Grd., Egevang, Østerlars,
Bhs. Amt 135 kr.
|
Ruth Elisabeth Ingvorsen. Hun blev gift med Arne Olsen fra Hollændergård, Olsker, født 4/8 1916 og elev på højskolen 1933-34. De blev 1946 bosat på Bakkegård i Rutsker, som de havde til omkr. 1960. Derefter overtog de hans fødegård, Hollændergård.
Kilder: LB. 313 & 373; Bhs. Vejviser.
|
Inger Jacobsen, 22/10 1920,
F: Jørgen Jacobsen, Grd., Lundegaard, Olsker.
Bhs. Amt 135 kr.
|
Hendes far havde været elev på højskolen. Hun blev gift med Aage Fält Larsen fra Rønne, som arbejdede som chauffør. De blev bosat Engvej 3, Knudsker.
Kilder: LB. 272; meddelelse fra Signe Bech, Rø (søster).
|
Oda Kjær Jensen, 11/4 1921,
F: Hans Jensen, Fiskeeksportør, Grønnegade 21, Rønne,
ikke Gymnastik.
|
Oda Helene Kjær Jensen, født i Listed, Ibsker, datter af fiskehandler Hans Christian Vilhelm Jensen og Mathea Elisabeth Kjær. Det er ikke lykkedes at finde yderligere oplysninger.
|
Erna Jensen, 25/7 1924,
F: Hans Jensen, Husm., Skovsholm, Olsker,
Elevf. 75 kr.; Husm.f. 100 kr.
|
Erna Kristine Jensen. Hun blev gift med Johannes Kofoed fra Bolbygård i Klemensker, født 30/9 1921 og elev på højskolen 1940-41, og de overtog 1945 hans fødegård.
Kilder: LB. 206 & 272-273.
|
Tove Svendsen, 27/10 1920,
F: Ingvar Svendsen, Husm., Nordby, Femø,
Amt 135 kr.; Husm.f. 65 kr.
ikke Gymnastik
|
|
Else Tolstrup, 28/10 1923,
F: L. Tolstrup, Grd., Strangegaard, Klemensker.
|
Begge hendes forældre havde været elever på højskolen. Hun blev gift med Knud Kofoed Hansen, født 24/4 1915, fra Stensgård, Vestermarie, og elev på Askov Højskole 1932-33. De overtog 1944 hans fødegård. Else Tolstrup døde allerede 1965, 41 år gammel.
Kilder: LB. 216 & 348; gravmæle på Vestermarie kirkegård.
|
Helene Skovmand, 1916
|
Helene Skovmand, datter af lærer Fridlev Skovmand, Rønne, født 7/11 1912. Hun var dels elev, dels musik- og sanglærerinde.
|
SAMs højskolehistoriske Arkiv
|
|