|
|
Elevholdene i N. P. Jensens tid
Sommerholdet 1897
|
|
|
|
Oplysninger i elevprotokollen
|
Supplerende oplysninger
|
Janusine Petrea Olsen, f. 14/4 1876 (21 år)
Klemensker,
F. Avlsbruger
|
Hun var datter af Ole Absalon og Janusine Petrea, f. Espersen, 12. slg. pc., Klemensker. Hun blev gift med Hans Antonius Kofoed fra Buskegård, Klemensker (som ikke er en gård i bornholmsk forstand, men en nybyggerejendom på lyngen). Han var elev på højskolen 1894-95. De blev først bosat på ejendommen Egelund og bosat senere på Tyndekullegård. De fik seks børn, inden hun døde som 37 årig den 11/6 1913. Han blev senere gift igen og fik yderligere otte børn, ialt 14, Af dem blev ni elever på Bornholms Højskole, én af de tre største søskendeflokke.
Kilder: Oplysninger fra nogle af brødrene, Alfred, Johannes og Valdemar Kofoed. Desuden Timan Kofoeds erindringsartikel, Bornholmske Samlinger,III række, bind 6, 1992.
|
Jenny Augustine Lind, f. 2/8 1881 (15 år)
(f. i Ny Caledonien) Hasle,
F. Avlsbruger,
rejst i Juli
|
Forældrene var Jens Peter Julius Lind og Laura Karoline, f. Larsen, begge fra Hasle, og de må være udvandret til Ny Caledonien, en øgruppe i Stillehavet hørende til Frankrig ca. 1500 km øst for Australien. Her fik de tre børn, hvoraf Jenny var den mellemste. Hvad der så skete, ved vi ikke, men ved FT 1890 bor alle tre børn hos familien i Hasle. Ved FT 1921 var Jenny gift med malermester Peter Marius Schou og boede i Nygade, Hasle. De havde en søn på 12 år.
|
Maren P. Katr. Kjøller, f. 16/10 1879 (17 år)
Langedeby, Bodilsker,
F. Gaardejer
|
Maren Petrea Kathrine Kjøller. Hun var fra 23. slg., som er den østligst beliggende gård i Langedeby. Hun blev gift med Hans Kofoed Jakobsen fra Kroggård, ligeledes i Langedeby, og de overtog hendes fødegård omk. 1900, som de havde til 1933. En søn og en datter blev elever på højskolen.
Kilde: LB. side 172-173.
|
Marie Jensine Jensen, f. 7/11 1877 (19 år)
Stenløse,
F. Husmand
|
|
Juliane Elisa Kjøller, f. 26/7 1876 (fyldte 21 år)
Klemensker,
F. Avlsbruger,
Bhs. Amt: 60 Kr.
|
Juliane Elise Kjøller, datter af husmand Hans Madsen Kjøller og Ane Katrine, f. Jensen. Hun forblev ugift, boede til sidst i Nyker, Villa Litenvraa, døde 10/4 1954 på Blykobbe Alderdomshjem.
Kilder: bornholmere.dk; Bhs. Vejviser.
|
Ane Margrethe Kofoed, f. 15/11 1877 (19 år)
Povlsker,
F. Møller
|
Datter af mølleejer Jens Madsen Kofoed og Jensine Petrea Kofoed. Ugift. Død 31/12 1917, 40 år.
|
A. Johanne Kofoed, f. 8/7 1871 (fyldte 26 år)
Pedersker,
F. Gaardejer
|
Anine Johanne Kofoed. Hun var fra Krampegård i Pedersker. I en periode før opholdet var hun kokkepige på skolen, men måtte holde op på grund af en øjensygdom. Efter faderens død flyttede hun med moderen til ejendommen "Nyvang" i Aakirkeby, senere var hun husbestyrerinde for sin ældre bror, Marius Peter Kofoed i Grønnegade 8 b, Nexø. Hun døde 8/6 1942, 70 år
Kilde: Hans Markussens livserindringer; meddelelse fra Thora Kofoed, Bodilsker; bornholmere.dk; KB.
|
Petrea H. Olsen, f. 24/7 1874 (fyldte 23 år)
Bodilsker,
F. Avlsbruger,
Bhs. Amt: 60 Kr.
|
Petrea Hansine Olsen, datter af husmand og daglejer Hans Peter Olsen og Hansine Oline, f. Nielsen. Hun blev gift med mejeribestyrer Andreas Peter Kjøller, mejeriet Godthaab i Rønne. Hun døde i Rønne 7/8 1957.
Kilder: bornholmere.dk; Bornholms Andelsmejerier 1886-1986.
|
Hansine Marie Hansen, f. 27/8 1876 (20 år)
Aaker, F. Brænderibestyrer,
Bhs. Amt: 60 Kr.
|
Hun var datter af brændevinsbrænder Anton Peter Hansen, markjord matr. nr. 11e, Aakirkeby. I en kommentar i FT 1890 hedder det, at "Manden forestår kun selv Brændingen. Brænderiet ejes af et Aktieselskab". Faderen blev senere købmand i Nexø, og her var datteren expeditrice. Hun forblev ugift og døde 15/7 1918, kun 41 år.
Kilde: bornholmere.dk
|
Marie Vilh. Petersen, f. 25/11 1874 (22 år)
Aaker, F. Avlsbruger,
Bhs. Amt: 60 Kr.
|
Marie Vilhelmine Pedersen, datter af daglejer Jens Peter Pedersen og Antonete Kristine, f. Kofoed. Det ser ud til, at hun efter opholdet var tjenestepige på skolen i resten af N. P. Jensens tid. Engang i 1920erne blev hun ansat som kirketjener ved valgmenighedskirken i Sct. Mortensgade i Rønne, et hverv hun fortsatte med langt ind i pensionsalderen. Hun døde i 1975, 101 år gammel.
|
Anna Marie Mogensen, f. 3/3 1877 (20 år),
Smaalyngen, Aaker, F. Murer,
Bhs. Amt: 60 Kr.
|
Datter af murermester Seier Mogensen, Smålyngen, Aaker. Hun var den næstældste af fem søskende, der blev elever på højskolen. De føjede senere Thamdrup til deres efternavn. Hun havde en eller anden tilknytning til skolen også i 1899. Hun blev senere husholderske for et par af sine brødre.
|
Georgine Magd. Jensen, f. 23/8 1875 (21 år),
Bodilsker, F. Avlsbruger,
Bhs. Amt: 60 Kr.
|
Georgine Magdalene Jensen, datter af husmand og stenhugger Morten Hansen Jensen og Karen Kirstine, f. Jensen. Hun var tjenestepige på Kjøllergård i hjemsognet, da hun som 25 årig døde den 22/2 1901.
Kilde: bornholmere.dk
|
Bolette K. Kirstine Jensen, f. 18/4 1878 (19 år),
Bodilsker, F. Avlsbruger
|
Bolette Karoline Kristine Jensen, datter af arbejdsmand Christian Julius Jensen og Karoline Margrethe, f. Hjorth. Faderen døde imidlertid af kræft som 35-årig da datteren var 7 måneder gammel. Moderen blev senere gift igen, og de boede på en 20. slg. pc., Bodilsker. Bolette Jensen blev gift med gårdejer Peter Antoni Jørgensen, Ndr. Bjerregård og bosat dér. En søn, Johannes Jørgensen, overtog gården 1930. De boede derefter på "Bjerrelide" i nærheden. Hun døde 9/3 1958, 79 år.
|
Mine Hansen, f. 30/8 1867 (29 år),
Bakkegaard, Aaker
|
Hun var født 30/9 1867, datter af gårdejer Peder Christian Hansen og Mathea Katrine, f. Phil, 61. slg. Baunegård. Året efter hendes ophold oprettedes Aakirkeby Sygehus. hvor hun de første fem år var alene om at passe patienterne. Hvor længe hun videre frem medvirkede ved sygehuset, ved vi ikke, men senere nævnes hun som værtinde på Ekkodalshuset. Som pensionist flyttede hun til Nexø, hvor hun døde den 31/3 1952. Hun var ugift.
|
Jensine V. Kirst. Andreasen, f. 22/11 1875 (21 år),
Aaker, F. Husmand,
Bhs. Amt: 45 Kr.
|
Jensine Vilhelmine Kirstine Andreasen. Hun var fra et husmandssted nær ved Spidlegård i Aaker. Hun blev gift med Andreas Dam fra en ejendom i Bygaden, Aakirkeby, og de blev bosat på Hullegård i Østerlars. To døtre blev elever på højskolen.
Kilde: Meddelelse fra Helga Madsen, Østerlars.
|
Signe V. Kirst. Andreasen, f. 3/6 1867 (fyldte 30 år)
Bølshavn, F. Avlsbruger
|
Ifølge kirkebogen hed hun Signe Christine Nielsen, datter af udbygger Christian Nicolai Nielsen og Larsine Christine, f. Larsen, 27. slg. ft. (Lauegårds grund) i Bølshavn, Østermarie. (N. P. Jensen har her delvis forvekslet hende med ovenstående Jensine Andreasen).
Hun blev før højskoleopholdet gift med lærer Georg Vilhelm Hansen og bosat i Hasle, men han døde allerede den 13/5 1895. Hun var således enke, da hun tog på højskole. Senere boede hun på Haslevej 28 i Rønne, hvor hun som invaliderentenyder døde døde den 10/2 1934. Ligesom manden blev hun begravet i Svaneke.
Kilde: bornholmere.dk; kirkebogsnotits.
|
Anna Marie Olsen, f. 15/10 1866 (30 år),
Odense Amt, F. Avlsbruger
|
|
Ane Jørgine Madsen, f. 9/1 1875 (21 år),
Aarsdale, F. Fisker,
Bhs. Amt: 60 Kr.
|
Datter af fisker Jørgen Madsen og Anne Katrine, f. Hansen, Aarsdale, Ibsker. Hun blev gift med avlsbruger Kristian Emil Rasmussen, Kratly i Østermarie. En datter og en søn blev elever på Bornholms Højskole. Hun døde 25/10 1926, 51 år, godt ét år efter sønnens ophold.
Kilder: bornholmere.dk; elevprotokollerne.
|
Marie Nielsen, f. 24/9 1865 (31 år),
Vaby Sogn, Skaane, F. Husmand
|
|
Johanne Theod. Hansen, f. 20/12 1870 (26 år),
Rønne, F. Skomager
|
Johanne Theodora Hansen, datter af skomagermester Jens Peter Hansen og Elisabeth Martine, f. Kjøller. Hun blev gift med lagerforvalter Mendel Martin Wulff og bosat i København. Hun døde den 10/3 1931 på Blegdamshospitalet, 60 år, og blev begravet på Vestre Kirkegård.
Kilde: bornholmere.dk
|
Freja Antonie Erthmann, f. 5/11 1878 (18 år),
Neksø, F. Købmand,
Indk. Juni
|
Freia Antonia Ertmann, datter af købmand Frederik Juhl Ertmann og Mathea Katrine, f. Exsteen. En fire år ældre søster til hende, Hansine Mathea Ertmann, var en tid lærerinde på den lille børneskole, som i nogle år fungerede sideløbende med højskolen. Freia Ertmann blev gift med Søren Toft og bosat i Pandrup i Vendsyssel. Efter hans død i 1940 flyttede hun tilbage til Nexø, hvor hun døde 6/6 1956.
Kilde: bornholmere.dk
|
Emma Nielsine M. Nielsen,
f. 6/5 1874 (fyldte 23 år),
Hobro, F. Murer
|
|
Anna Margr. Andersen, f. 14/3 1881 (15 år),
Dammegaard, Østerlars,
Indk. 1 Juli
|
Hun var en af i alt 10 søskende,der blev elever på Bornholms Højskole. Hun blev senere gift med Adolf Kristian Kure fra en af Kjeldsebygårdene, og de overtog Højagremøllen i samme sogn. Han havde været elev på højskolen i Østermarie 1889-90. Han var i en del år medlem af amtsrådet.
Kure-sl.; Bhs. Amtsråd side 86.
|
Freja Petersen, f. 12/2 1881 (15 år),
Rønne, F. Konditor,
Indk. 13 Juni
|
Freia Petrine Petersen. Hun var datter af konditor Peter Christian Pedersen og Maria Sophie, f. Kofoed, men faderen døde den 18/4 1889, hvorefter moderen var enke med fem børn. Ved FT 1890 ser det ud til at hun førte forretningen videre.
Freia Petersen blev gift med Carl Frederik Petersson, som var maler, og de bosatte sig i København. Hun døde 28/10 1951, 70 år.
|
Mogensine Marker, f. 29/1 1878 (18 år),
Knudsker, F. Gaardejer,
Indk. 1 Juli
|
Hun var fra Brogård i Olsker, hvortil de var flyttet fra Knudsker. Hun blev gift med Søren Kattrup Dam, født 18/12 1874 fra Hullegård i Rutsker, elev på højskolen 1895-96. De boede først på Spannergård i Rutsker 1900-1902, derefter Offergård i Rø 1902-1918, havde senere bl. a. slagterforretning i Rø stationsby.
Kilde: Jensen-sl. side 63
|
Efter denne liste over højskoleeleverne er der tilføjet yderligere 9 elever, som utvivlsomt gik på det udvidede kursus.
|
|
Jens Mogensen, f. 11/1 1875 (21 år),
Aaker, F. Murer
|
Jens Christian Mogensen var søn af murermester Seier Mogensen, Smålyngen, Åker, og ældre broder til ovennævnte Anna Mogensen. Han var uddannet tømrer, men læste senere til lærer og fik som sådan sit virke i København. Han blev gift med nedenfor nævnte Oline Nielsen, og føjede ligesom sine søskende Thamdrup til sit efternavn.
Kilde: Klippeøens Mænd, side 146.
|
Kirstine Andersen, f. 29/9 1876 (20 år),
Engegaard, Vestermarie
|
Hun var fra Ø. Engegård og den første af fem søskende, der blev elever på højskolen.
|
Agnes Kar. Christensen, f. 23/5 1880 (fyldte 17 år),
Sandvig, F. Lærer,
Indk. 1 Sept. 96
|
Agnes Karoline Kristensen, datter af lærer Kristensen, Sandvig.
|
T. Marie Kofoed, f. 20/3 1878 (19 år),
St. Bukkegaard, Aaker,
Indk. 1 Okt. 95
|
Thrine Marie Kofoed. Hun blev uddannet lærerinde og virkede som sådan ved Aaker østre Skole
|
Oline M. F. Nielsen, f. 6/11 1878 (18 år),
Olsker, F. Lærer
|
Oline Marie Frederikke Nielsen, datter af lærer Nielsen, Olsker. Hun blev gift med ovenfor nævnte Jens Christian Mogensen. Hvornår ved vi ikke, men derved fik hun sin videre tilværelse i København.
Jens Mogensen fik som flere af sine søskende føjet Thamdrup til deres navn. Han var en af flere søskende, der blev elever på højskolen, børn af murermester Seier Mogensen, Smålyngen, Aaker. Jens M. Thamdrup blev først uddannet tømrer og læste senere til lærer og fik som sådan sit virke i København.
Kilde: Klippeøens Mænd, side 146.
|
Anna Dam, f. 15/6 1878 (fyldte 19 år),
Lillegaard, Nyker
|
Hun var fra 11. slg. Lillegård. Hun blev gift med Martin Jørgen Kofoed fra Ll. Bakkegård i Olsker, som var elev på samme vinterhold (se ovenfor), og de overtog hendes fødegård, Lillegård. Han var i mange år sandemand. To af deres børn blev elever på Bornholms Højskole; de øvrige blev elever på andre højskoler. De havde gården til 1948, da en søn, Gunnar Dam Kofoed, overtog den.
|
Hansine Kr. Nielsen, f. 25/10 1874 (22 år),
Bondebroen, Knudsker, F. Boelsmand
|
Hansine Kristine Nielsen. Hun var fra ejendommen "Bondebroen" nær ved Rønne. Hun boede senere i Rønne.
|
Asta Katrine Jensen, f. 28/8 1879 (17 år),
St. Grammegaard, Aaker
|
|
Anna Dam, f. 26/2 1882 (15 år),
Kæmpegaard, Vestermarie,
Indk. 14 Okt. 95
|
Hun var fra Kæmpegård, Vestermarie (den der ligger ved Læsåen nær Aakirkeby). Hun blev senere lærerinde.
|
SAMs højskolehistoriske Arkiv
|
|