N. P. Jensen:

Karl Olof Rosenius

Den nordligste Del af Sverrig kaldes Norrland. Det er et storslaaet og naturskønt Landskab som det ligger med en Skraaning mod den Botniske Bugt og en Højde paa 2 til 3000 Fod over Havet ved Grænsen med Norge der kaldes Kølen. Norrland gennemskæres af 99 Elve som alle løbe i samme Retning og falder ud i den botniske Bugt. Deres Løb er ofte stride og mangt et storslaaet Vandfald findes i Norrlands Skove. Selve Landskabet er kun fattigt og øde. Dette mærkes også paa Beboerne heroppe de ere ualmindelig flittige og arbejdsomme men alvorlige og dybt religiøst påvirkede ja næsten tungsindige. Disse religiøst påvirkede Mennesker kaldtes Læserne de havde nemlig meget travlt med at læse Bibelen og andre hellige Skrifter. De fremstod i Begyndelsen af Aarhundredet ved at en Præst ved Navn Hedberg holdt en Slags Vækkelsesprædiken, som gik ud fra den almindelige Statskirke. Hans Udgangspunkt havde han fundet et Sted i Bibelen hvor der stod: "Tro just, som Du er".
I en Præstegaard heroppe fødtes i Aaret 1816 Karl Oluf Rosenius. Det var ligesom den alvorlige stemningsfulde Natur gjorde sit Indtryk paa Drengen der var en ualmindelig alvorlig ja til Tider næsten tungsindig. Han havde tidlige Sjælekampe, han spurgte sig selv om han nu også var et Guds Barn og der kom til Tider Tvivl op i ham om det. Saaledes vilde han en Dag prøve om Gud virkelig var ham nær ved at han bandt et Tørklæde for Øjnene og skulde saa gaa ud paa den anden Side af Huset uden at føle sig for med Hænderne og kunde han det saa var det ham et Tegn paa at Gud var ham nær. Men da han havde gaaet en Stund blev han grebet af en uovervindelig Ængstelse, han turde ikke gaa et Skridt videre. Han rev derfor Tørklædet fra Øjnene og stod da foran den åbne Brønd og havde dersom han havde gået et Skridt endnu faldet ned i Brønden. Dette syntes han at det var et Tegn paa at Gud var ham nær.
Tolv Aar gammel læste han E. Pontoppidans Bog: Troens Spejl, Bibelen og Luthers Skrifter og der skete et Gennembrud i ham. Det var med en aparte Forstand og Dybsindighed denne 12 Aars Dreng kunde tale om Kristendom og han havde dannet sig et Livssyn og han stod op og holdt lange religiøse Taler saa at han snart fik en Del Tilhængere. Hans Fader vilde imidlertid at han skulde tage Eksamen hvorfor han blev sendt til Gymnasiet i Härnösand. Han var meget letnemmen men de forskellige Kundskabsfag interesserede ham ikke. Lederen af Skolen Biskop Franzen kunde han ikke forstaa. Men han tog alligevel sin Eksamen. Han blev nu Huslærer men var stedse i levende Forhold til den Kreds som var blevne vakte ved hans ilfulde Taler. Saaledes skrev han et Brev til to unge Piger som flyttede bort og levede mellem andre Mennesker hvori han frem for alt bad dem holde sig til Gud trods Verdens Fristelser og lokkende Toner. I 1838 blev han trolovet med en Pige som hed Maja Lisa Søderlund; det var ikke nogen dyb eller inderlig Kærlighed han nærede til hende men han syntes at der var en Røst fra Gud som sagde at han skulde gifte sig med hende og deres Samliv blev også meget lykkeligt. Han var blevet Student fra Upsala.