Ja, naar jeg nu læser, hvad I har skrevet og tænker paa, at I nu kun har Mindet tilbage om den herlige Tid, som I tilbragte her paa Skolen, saa kan jeg jo prise mig lykkelig ved Tanken om, at jeg endnu har Lejlighed til at sanke mange Guldkorn her paa vor herlige Klippeøs Midtpunkt. Min Ferie har jeg tilbragt hjemme paa Sjælland, jeg var hos min Moster en 8te Dages Tid og var med at høste, saa var jeg i Besøg hos en Veninde i Særslev i Nærheden af Vallekilde, paa samme Tur var jeg nede ved Skaritsø, som ligger saa kønt omgiven af Skov. Derfra rejste jeg til Vindehelsinge, hvor det saa var min Bestemmelse at slaa mig ned i Friskolen, og hvor jeg sammen med en god Veninde skulde læse en hel Masse Bøger; men det blev ikke til stort mere end Snak; vi fik begyndt paa "Valdemar den Store og hans Mænd". For at komme i den rette Stemning gik vi op og lagde os paa en Kæmpehøj med Udsigt over Storebælt. Slutningen af Bogen fik vi ikke, paa Grund af at vi fik saa mange Indbydelser til at komme ud; det blev til sidst helt trættende, og jeg længes efter at komme til at bestille noget igen. - Tiden gik hurtig, og den Dag kom, da jeg atter skulde over Østersøen. - Nu gaar alt igen i sin gamle Gænge. Karen Køie og Gudrun Lie er kommen her op paa Skolen, men Gudrun bliver hen kun i denne Maaned. Der har været tale om, at Laura Kofoed kommer her op paa Søndag for at blive her og læse sammen med os andre. Næsten hver Aften læser Forstanderen op for os i "Fru Heibergs Erindringer". Jeg ved nu ikke synderligt mere nyt at fortælle jer, kun, at vi har faaet en sød lille Hundehvalp, som ikke kan forliges med Munter. Til Slut mange Hilsener fra
Modtaget den 6te afsendt d. 9. Sept. 99.
[Det blev det eneste fra hendes side. Allerede i den første adresseliste er det angivet, at hun var gået ud.]
|