Astrid Andersen

Ø. Engegård, Vestermarie - oktober 1900

En stormfuld, trist Efteraarsdag kom "Ekko" til mig for tredje Gang. - Og nu vi begynder paa den nye Omgang er det næppe med saa frejdigt Sind som før, Skæbnen eller Tidens Gang har ramt os haardt - vores kære Forstander rejser fra Bornholm. - Ja hvad bliver der saa af Bornholms Højskole, og Elevforeningen. Naar de gode Aander forlader os, hvad bliver saa Bornholmerne til; mon en anden kan udfylde Forstanderens Plads! Det er der vist ingen af os der rigtig kan tænke sig nu. - Jeg har ikke noget stort Bidrag at lade "Ekko" vandre ud med, der er saa meget af mine hjemlige Forhold der lægger Beslag paa mine Kræfter og Tanker i disse Dage. Jeg skal rejse til November over til min Broder paa Sjælland og opholde mig der indtil videre. Forøvrigt har vi travlt med at gøre i Orden til min Søsters Bryllup, det giver os ikke lidt at tænke paa, det er jo ingen Hverdagsbegivenhed at holde Bryllup. Jeg gør disse Bemærkninger, da Bodil jo synes, vi ikke skal glemme at fortælle om vore hjemlige Forhold. Nu da jeg rejser, venter jeg ikke at træffe jer for det første, naar jeg kommer tilbage er Jensen borte og kan der vel næppe være Udsigt til, vi samles paa Højskolen, men jeg haaber "Ekko" nu træffer mig paa den anden Side Vandet, saa jeg derigennem hører fra jer alle. Vi maa da nu meget mere end før holde fast paa Vandrebogen; saa længe den er i Virksomhed, kan vi da ikke blive helt fremmede for hinanden. Det vil næppe gøre mit allerede i Forvejen tomme Brev rigere, om jeg fortsatte - derfor gør jeg bedst i at slutte. Fortsætte med Veklager over Forstanderens Bortrejse hjælper jo saa lidt - og naar man saa ingen Udveje ser, saa overfaldes man jo af Haabløshed - men vi faar trøste os ved Troen paa Ordsproget: Kommer Tid, kommer Raad, og dermed hilses alle "Ekkos" Læsere fra Eders -

Modtaget d. 13. afsendt d. 22 Oktober.