Min Forundring var ikke ringe, da jeg forleden modtog Pakken med "Ekko" i; jeg kunde nemlig ikke forstaa, hvad den Pakke kunde indeholde; men Hans Peter, der sammen med studerede Omslaget, kom først til det Resultat, at det maatte være "Ekko"; saa kunde jeg naturligvis ikke begribe, at det ikke var falden mig ind straks. - Jeg kunde imidlertid ikke faa Lejlighed til at læse i den før om Aftenen og vilde saa, naar jeg var kommen i Seng, og inden jeg slukkede Lampen kigge "blot lidt" i den; men det blev til mere end at kigge; thi trods alle Regler, om det skadelig for Hoved og Øjne i at læse i Sengen, saa kunde jeg ikke holde op, før jeg havde læst alle Eders Breve. Hver af Eder traadte saa levende frem, saa det næsten var mig ubegribeligt, at det var over et Aar siden, vi levede sammen her paa Skolen. Det faldt mig derfor ikke ind, at der ikke var noget Indhold i vore Breve, før jeg læste Thyra Møllers godmodige Irettesættelse; kun synes jeg, at Thyra ved samme Lejlighed saa skulde have indledet en Diskussion; det kunde være meget morsomt at prøve, hvordan vi skriftlig kunde drøfte Tidens Spørgsmaal; der er jo nok af dem; Gertrud har omtalt Afholdssagen, men der er jo mange andre Bevægelser oppe i vor Tid, det gælder vel bare om at faa begyndt; dertil ser jeg mig aldeles ikke oplagt, da jeg i denne Tid ikke kan tænke paa ret meget andet end vor Afrejse fra Bornholm*); thi skønt vi jo bliver her Vinteren over, saa er der jo nok at tænke paa nu den pludselige Omvæltning skal gaa for sig. - I synes maaske, det er underligt, naar jeg skriver, jeg helst vilde have, vi skulde rejse med det samme, for saa synes jeg, vi kom lettere over Afrejsen med dens Vemod, da vi for lutter Travlhed ikke kunde tænke paa andet end Indpakning og Rejse; nu have vi derimod hele Vinteren til at forberede os paa sligt, og vi ville da sikkert, naar Tiden kommer mere føle det tunge ved at skulle rejse fra dette kære, dejlige Sted. Forhaabentlig vil I undskylde mit Brevs Indholdsløshed og skrive lidt af det paa mit af Tanker om Afrejse saa fyldte Hoved. Jeg vil kun med det samme sige, at begynde vi at drøfte et eller andet større Tema, maa vi dermed ikke ophøre at fortælle hinanden om vore Forhold og daglige Liv; jeg mente da, at det i alt Fald, een Side af en Vandrebogs Opgave at holde hinanden a jour med vort Liv og vore Oplevelser, saa vidt det lader sig gøre, nar man skal skrive til saa mange paa een Gang.
Med mange Hilsner til Eder alle fra Moder og Hans Peter, de eneste af Familiens Medlemmer, der for Tiden opholder sig paa Bornholm (Fader er paa Foredragsrejse) forbliver jeg
Modtaget d: 10nde afsendt d: 12te Oktober.
[ *) I sensommeren 1900 fik N. P. Jensen en henvendelse fra Hindholm Højskole med tilbud om at overtage den. Det gik han ind på, og alle formaliteter var klaret omkring 1. oktober, hvorefter han sagde sin stilling op, helst til fratrædelse med det samme, men ellers efter kontrakten til 1. april. Det hedder, at bestyrelsen modtog hans opsigelse med beklagelse, men af hensyn til den korte frist til vinterskolens begyndelse kunne den ikke gå ind på en fratrædelse straks, men holdt på, at han måtte fortsætte og tage denne med og altså først fratræde 1. april. Det gik N. P. Jensen ind på, og det er altså baggrunden for datterens betragtninger herom.]
|