Nu er "Ekko" havnet hos mig, og det er jeg meget glad for - især hvis jeg blot vidste hvad jeg skulde skrive. Jeg er rask og har det godt, ligesom alle I andre. Til Sommer skal jeg paa Sorø Husholdningsskole. Og som I kan tænke, glæder jeg mig dertil; Jeg havde først tænk mig at faa en Plads paa en Gaard, paa Sjælland eller Fyn; men det vilde vist - især for mig, som ingen Bekendte har ovre været vanskeligt at faa en god Plads, og hvor man kunde lære en Del; thi skrælle Kartofler og skruppe Gryder, kan jeg som vel er. Hvis jeg saa ikke kommer til at længes alt for meget hjem, naar de fem Maaneder er gaaet, har jeg Lyst til at blive borte om Vinteren ogsaa; men det kan jo nok være, at jeg, om Oktober, siger ligesom Svenskerne: "Ude er bra, men hjemme er best". Og alle har jo godt af at komme ud i mellem Folk. Naa nu er I vel for længe siden ked af at høre mere om det. Jeg skulde vel gøre nogle pæne Undskyldninger, fordi jeg har beholdt Bogen for længe; men dertil er jeg for Øjeblikket ikke oplagt, og desuden synes jeg, det er blevet en Modesag iblandt os - tænk det er tre Fjerdingaar siden jeg har haft "Ekko" forrige Gang, - jeg haaber den vil skynde sig lidt mere denne Gang. Til Slut mange venlige Hilsener fra
Elisabeth Kofoed
Modtaget d 3 Febr afs. 8 i s 1901
|