Gertrud Tranberg

Svaneke - januar 1900

Med glad Forventning har jeg imødeset, den Tid da Ekko vilde komme til mig, og min Glæde forøgedes endnu mere, da jeg læste de mange prægtige Breve, hvor jeg ser I alle har det godt. Har jeg end forgæves ventet i nogen Tid, saa faar jeg til Gengæld næsten hørt fra eder alle, da jeg jo er en af de sidste i Rækken, især fornøjer det mig at høre, fra de glade Piger hinsides Østersøen, hvem det nu er længe siden vi saa og talte med. At i derovre længes og ønsker I kunne flyve over Havet for at gense vort kære Sommerslot, kan jeg godt forstaa, thi jeg, som dog ikke kom længere bort end, at kunne haabe snart at gense de kære igen, tænkte ofte i Førstningen med Længsel paa den Tid, vi havde det saa rart sammen, særlig savnede jeg Foredragstimmerne. Og Morgen og Aften naar jeg synger en af de smukke Sange, vi plejede at begynde og ende Dagen med paa Højskolen, saa er det, som den dejlige Tid var vendt tilbage, og jeg sad imellem mine Kammeratter og sang omkap med Fuglene udenfor, til Herrens Pris, naar saa Virkeligheden gør sig gældende maa jeg sige, Ah! gid den Tid kunde leves om igen. Jeg har det ellers saa godt, som jeg nogentid*) kan vente at faa det. Folkene jeg er i Huset hos er saa gode og venlige mod mig, de har et lille Barn, en lille Dreng paa 4 Aar, ham kan jeg godt underholde mig med i lang Tid, da han er livlig og Videbegærlig. De fleste af jer har vel Kammeratter fra Højskolen i Nærheden, det maa jeg savne, thi her i Svaneke kender jeg ikke nogen Pige, der har været paa Højskole, og det intereserer dem derfor ikke, før de har oplevet det, hvad der vindes ved en saadan Tid, det glæder mig derfor at der til Sommer, [er] en Pige her fra Byen har agtet at besøge Højskolen. Her er bygget et nyt Forsamlingshus for nylig**), det haaber jeg at kunne nyde godt af, og en Gang imellen faa et godt Foredrag at høre, thi det kan dobbelt erstatte al anden Fornøjelse. Min største Glæde er dog at besøge vor kære Højskole, som altid staar for mig som et Glimt fra Paradis, desværre kan jeg ikke ofte komme der, paa Grund af den lange Vej. I Søndags var jeg dog saa lykkelig sammen med min Søster at overvære Mødet, og til vor store Glæde at Gense Bodil og Ebberup, og tillige flere af vore Kammeratter. Det var et dejligt Møde, Salen var pyntet med Naaletræsgrene, Hvorpaa sad Julelys, Forstander Jensen, Hansen og Ebberup holdt alle et Foredrag. Jeg glemmer der alt andet, og nyder i rigt Maal af Livets Flod, I Julen holdt Forstander Jensen et Foredrag i Østermarie Præstegaard, som jeg fik Lejlighed til at høre. Han talte om Fjældet der blev klædt, hvorefter Bækken skyllede det bort, og det nøgne Fjæld kom tilsyne. Lignende Fjæld findes ogsaa i Menneskene; men det gælder om at faa det bort, alt det haarde og grimme, gid det maa vige, for gode ædle Tanker og Følelser. Ja gid det Aar vi nylig har begyndt, maa vække nye Spirer til Live, af Kærligheden til hverandre og Fædreland dog maa sejre.

Ingeborg Møller takker jeg meget, for de rige Ord fra Højskolen.

Lev vel allesammen.