Gertrud Tranberg

Svaneke - september 1900

Tak for alle de kære Breve, I kan ikke tænke jer saa glad jeg blev da jeg i Søndags modtog Ekko, den kom og, som en Glædesstraale oven paa Skuffelse. Jeg var nemlig i Ekkodalen til et Møde, som de fleste af jer nok ved holdt H. P. Hansen Nørremølle et Foredrag der, jeg var meget glad for at komme derhen, Naturligvis i den gode Tro tillige at faa et Par Ord af Forstander Jensen at høre, men ak! Han var rejst, jeg spejdede forgæves efter det for os alle saa kære Aasyn. Da saa Mødet var sluttet, gik jeg til Højskolen; og der traf jeg saa Bothilde af hvem jeg modtog Ekko, kort efter at jeg fik den kedelige Efterretning af Marie Pedersen, at Forstanderen var rejst. Muligvis af den Grund var der næsten ingen gamle Elever, thi jeg havde sikkert heller ikke taget derhen, naar jeg havde vidst at Forstanderen ikke var hjemme. Det var ellers et meget Interessant Foredrag han holt, om Forholdene i Sønderjylland og den bismarcke Statsegoisme, men jeg faar nu alligevel ikke det derudaf, som Forstanderens Foredrag hvad der vist ogsaa flere samstemer i. Hvad mig selv angaar saa har jeg ikke oplevet noget mærkeligt i denne Sommer, min største Udflugt var om Pindse jeg var paa Christiansø, det længste jeg nogentid har været udenfor Bornholm, jeg havde svær Lyst til at kommet med til Stevns, men der blev ikke Lejlighed for mig dertil, senere var jeg en Tur med Svaneke Haandværkerforening i Neksø, Aakirkeby, og Almindingen og jeg maatte saa ogsaa besøge Højskolen, men Uheldig var jeg dengang ogsaa, der var ingen hjemme uden Ebberup, Forstanderen var i Rø og holt Foredrag, og de andre i Skoven. Jeg havde en Pige fra Jylland med, som Opholder sig i Svaneke, jeg holder meget af hende; thi hun kan del interese og begejstring med mig, da hun ogsaa har været paa Højskole og ved hvad den Glæde er. Vi gaar tillige sammen paa Gymnastik for Kvinder, og det er noget jeg maatte være med til, jeg synes ellers ikke det gaar saa godt frem, som paa Højskolen der er ingen rigtig Orden, Lærerinden kan vel knap styre saa mange, vi er henved 30 Stykker, og en Del er ukonfirmerede. Jeg er ogsaa blevet Medlem i Afholdsforeningen, nærmest for at støtte Sagen thi det mener jeg den er værd det jeg kan udrette er jo ikke stort men mange Bække smaa, gør en stor Aa. Det synes mig næsten, som en af de største Ulykker, naar et Menneske bliver hensunken i denne modbydelige Last Drukkenskab, og saa al den Sorrig og Elendighed den fører med sig, mest lider et Hjem derunder men ogsaa for hele Landet er det en Plage. Det var en Lykke om det kunde forbedres. Jeg har nu ikke andet at sige uden jeg er rask og har det godt, men gladest er jeg dog, naar en Gang imellem jeg kan faa Lejlighed til at overvære Elevmøderne paa Højskolen, men nu er det snart Vinter, hvordan skal jeg saa komme, jeg har kun været til et i Sommer, og er ellers slet ingen Udsigt til, men Gud opfyldte mit Hjertes Begær, thi saa snart jeg vendte mig til ham, fik jeg straks Haab, kunne vi blot læge alting i Herrens Haand, thi han ved hvad der i alle Ting tjener os bedst men at vi ikke bliver utaalmodige, om vi ikke altid faar efter Ønske, thi saa er det os ikke gavnligt. Jeg vil nu slutte for denne Gang.

Modt den 23' afsendt den 28