Gudrun (Ludovika Konradine) Lie

Frydendal Skole, Sjælland - oktober 1899

Lørdag d 22 ds. modtog jeg "Ekko" og det har hver Dag siden været min Agt at skrive i den, men det er gaaet mig som de fleste andre, at de opsætter det til det yderste Øjeblik, nu i Aften Onsdag er Fristen imidlertid udløben, saa jeg maa, da jeg nødig vil overtræde "Loven" se at faa "Ekko" afsendt i Aften. Først vil jeg dog fortælle eder hvordan jeg har det og hvad jeg har oplevet siden vi d. 31 Juli med Sorg skiltes fra vor kære Højskole og dens Beboere. Som I jo alle ved rejste jeg med Minna til Rønne, hvor jeg i hendes hyggelige Hjem tilbragte over tre Uger og havde det som Blommen i et Æg; - da jeg rejste fra Højskolen sammen med eder tænkte jeg næppe paa at jeg igen skulde komme dertil og tilbringe endnu flere hyggelige Timer paa det dejlige sted, hvortil der for os alle knytter sig saa mange lyse og dejlige Minder; men Skæbnen føjede det saa, og da vi en dag fra Rønne vare kørende til Almindingen, blev jeg efter Forstanderens venlige Indbydelse paa skolen og holdt endnu Ferie i en 8 Dages Tid og da Realskolen d. 1. September begyndte, gik jeg med der, mest for at læse Engelsk, det var en dejlig Tid, jeg foretog i Fritimerne mange herlige Spadsereture i den henrivende "Ekkodal". I den sidste Tid jeg var paa Skolen var Forstanderen ikke hjemme, vi savnede ham meget. Jeg var glad ved at være tilstede ved alle de dejlige Møder paa Skolen, særlig ved det sidste Elevmøde, hvor jeg jo ogsaa hilste paa en Del af Eder. Jeg havde næsten opgivet Haabet om at faa lille "Vabo" at se mere inden jeg rejste men til al Lykke kom hun til Efteraarsmødet, trods Regn og Blæst, der var mange af Eleverne jeg sagde Farvel til mange Gange, Sara og jeg tog endog Afsked med hinanden fem Gange. Jeg tilbragte nogle hyggelige Dage sammen med Laura Kofoed i hendes Hjem, vi havde det rigtig rart sammen, vi læste to Bøger i den Tid, "Anna" og "Tre Aar af mit Liv", de vare rigtig gode, en Del af Eder kender dem vel nok? Det var drøjt at tænke paa at jeg nu snart for bestandig skulde forlade jeres herlige, lille Klippeøe, men da jeg Onsdag d - 4 Octbr fik Brev fra min Hjertenskær at han var i København drev Længselen mig saa stærkt over til ham, hvad I vel nok tænke Eder, især dem af Eder der er saa lykkelige at eje en saadan Ven. - Lørdag Aften d - 4 forlod jeg saa Højskolen, Laura og Kathrine fulgte mig til Aakirkeby, hvorfra jeg kørte med Posten til Rønne, her stod Minna ved Posthuset og tog imod mig, jeg skulde have været med hende hjem og drikke Kaffe, men det var der ingen Tid til, saa fulgte Minna mig til Havnen og om Bord paa "Bornholm". Det stormede meget den Aften og inden vi kom til Køjs trillede vi imellem hinanden nede i Kahytten, vi vare mange i Kahytten og den ene var mere søsyg end den anden, saa Søvn kunde der ikke være Tale om den første Del af Natten. Endelig faldt jeg dog i Søvn, men vaagnede Kl. halvfem ved at en "liden Belli" gav sig til at græde. Kl. 7 vare vi i København hvor min Hjertenskær stod og tog imod mig, jeg behøver vel ikke at beskrive Eder min Glæde over Gensynet? Vi gik en lang Tur og da vi havde spist Frokost gik vi i Vartov Kirke, hvor vi hørte Pastor Hoff. - Jeg blev i København til Tirsdag Aften. Ved Mørkøv St. modtog Dagny mig med Aabne Arme og straalende Aasyn, jeg blev hos hende om Natten, vi laa og snakkede og opfri-skede gamle Minder fra Sommeren og faldt først i Søvn Kl. 3. Jeg tog Revance og sov til Kl. 10 næste Morgen, Dagny derimod maatte tidlig op, jeg hjalp hende med at lave Middagsmad og da vi havde spist gik jeg her hjem til min kære gamle Skole hvor jeg siden har opholdt mig og hvor jeg befinder mig vel, jeg har travlt med at faa mit Tøj i Orden inden jeg skal rejse. Min Hjertenskær var her ude forrige Søndag, vi vare sammen med Dagny, hendes Moder, Søster og Broder i Vallekilde, hvor vi alle vare til Alters. -
Jeg kommer til at rejse fra Esbjerg Fredag d. 3- Novmbr Kl. 6 Aften men saa faar jeg min Hjertenskær med, og det er jeg glad ved, han bliver færdig paa Skolen d. 1- Novmbr og saa kommer han og henter mig. Dagny ser jeg omtrent hver Dag, vi går ofte en Tur i Mørkningen og opfrisker Minderne fra Sommeren jeg er glad ved at jeg har hende og kan tale med en Gang imellem, nu har vi desværre ikke ret lang Tid at være sammen i. I Aften kommer Dagny herop sammen med en hel Del unge Piger, vi skal lege Ordsprogsleg, i Aftes vare vi bedt op til en Dyrlægefamilie hvor vi morede os rigtig godt ogsaa ved Ordsprogsleg. I Morgen rejser jeg til Slagelse for at sige Farvel til mine Søskende og Bekendte*). Jeg tænker ofte paa Jer der er saa lykkelige endnu at være paa Højskolen, jeg skal tænke paa Eder den Dag jeg skal sejle fra Esbjerg, saa er det vel at Skolen aabnes for en Flok Ungersvende der skal tilbringe en lige saa lykkelig og sorgfri Tid paa Højskolen som den vi tilbragte i Sommer. Ja I tænker vel "bevares hvor hun er langtrukken", jeg hører nu ikke til den Slags Mennesker der kan fatte sig i Korthed, undskyld derfor om jeg har trættet eder med min temmelig kedelige Snak. Jeg var ked af at jeg ikke efter Aftale traf Forstander Jensen i Slagelse jeg vilde saa gerne endnu en Gang have Lov til at tale med Ham. Næste Gang naar "Ekko" kommer til mig, det bliver jo til England, haaber jeg at den strutter af Nyheder.
Lev nu rigtig vel alle I kære Piger og hav saa hjertelig Tak for Tiden vi tilbragte sammen i Sommer, Tak for al Eders Venlighed imod mig i den svundne Tid, den vil altid staa for mig som et Lyspunkt i min Ungdomserindring. De allerkæreste Hilsener sendes Eder alle

Naar "Ekko" kommer til Højskolen bringer den Hilsen fra

        Eders Gudrun Lie