Jeg faar jo skrive tidlig da Laura Marker har ventet saa længe med at skrive. Der sker imidlertid ikke noget nyt; men den ene Dag gaar som den anden. Vi har Timer helt til Klokken 6. Saa er det jo helt mørkt. I kan tro, at vi er mange inde i den lille Skole, der er næsten ikke Plads til os alle, vi maa sidde saa snævert. Jeg har været en lille Tur i København det er nu længe Siden for det var i Sommers; men I har vel alligevel ikke hørt det. Jeg morede mig udmærket hvad I vel nok kan tænke. Jeg var i den Zoologiske Have. Det var rigtignok morsomt at gaa der og se paa alle de mange Dyr. Der var en Mand, der gik inde hos Dyrene, og de gjorde Kunster. I blandt dem var der en sort Bjørn, der gik paa to, samt kørte paa Vogn som en fornem Mand. Jeg var naturligvis andre Steder; men det vil blive for vidtløftigt at komme nærmere ind derpaa. Nu har jeg ikke mere at skrive, og desuden skal jeg skynde mig i Skole igen, da vi skal have Haandarbejde, og derfor vil jeg slutte med de kærligste Hilsner til Eder alle fra Eders heng.
Modtaget d. 6 Novbr. afs samme Dag.
|