Det er sen Aften, men da Tiden, jeg måtte beholde Bogen i, er gået og lidt til, må jeg se at få den sendt i Morgen*). Jeg er særdeles ked af at være lovstridig, beder jer lade Juletravlheden tjene mig til Undskyldning og advarer enhver imod at følge mit slette Eksempel. - Oftest, når jeg har besluttet mig til at skrive, vips! så er det, jeg vilde have sagt, fløjet ud af Hovedet. Tankerne vil ikke falde i Tråd og endnu mindre føje sig i Ord for mig.
Om jeg kunde, vilde jeg slå Kreds omkring os, så vi vedblivende kunne have Kærlighed til og følge hverandre med Deltagelse; det var dog ikke så lidt, vi delte i den Sommer, der er gået, "Ekko" er selv et Tegn på, at vi da følte Trang til at blive sammen. Det var en god Sommer og, som jeg håber, en Tid, der i os kan blive Moder til en endnu bedre, når vi ikke nøjes med at mindes den, men, fordi vi i den har set Glimt af Livets Herlighed og lært, at vi det har fået en uendelig stor Gave, tør løfte Hovedet med Mod og i Håb om Fremgang.
Kærlig Hilsen til Eder alle, hver især.
Modtaget d. 11te, afsendt d. 18de December.
[ *) I sine første breve bruger Ingefrid Skovmand konsekvent å, som nok er et udslag af hendes grundtvigsk prægede hjem. Senere, da hun selv fungerer som lærerinde, bruger hun aa.]
|