|
Søndag den 15 October 99.
Jeg vil gribe Lejligheden til at sige Jer alle Tak for Livet, I delte med mig i Sommers. Nu kan jeg jo ikke mere faa Talt til Jer alle paa en Gang paa anden Maade, end gennem denne Bog. Naar jeg saa tænker paa vort Kammeratskab, staar særlig min Fødselsdag straalende for min Erindring. Tak!
Der er nu gaaet tre Maaneder siden da; tre Maaneder! lige saa lang en Tid, som vi vare paa Højskolen. - Skal vi ikke, i det mindste indtil vi kan finde paa noget bedre, bruge vor Bog til at opfriske gamle Minder. Husker I den Gang, og husker I den Gang? alle de Smaating, som der kunde ligge saa meget i. Husker i Timerne og husker i Frikvartererne? Aftenerne og Morgenerne?
Jeg beklager egentlig ikke dem af Jer, hvis der er nogle med hvem dette er Tilfældet, som rejste fra Højskolen den sidste Juli og ikke har været der siden. - Kender I den Herregaard, hvor den lille Københavnerdreng tilbragte sine Sommerferier? Paa den Gaard var der altid modne Kirsebær, altid Blomster, altid Sommer, altid Ferie og altid milde Ansigter. Lykkelige Børn, som aldrig saa den paa en anden Tid! Billedet af den blev aldrig støvet.
I Aftes havde vi en lille Festlighed, Chokolade. Anledningen var meget lille; Kathrine og jeg havde væddedes om noget meget ubetydeligt, men for os temmelig vigtigt noget, nemlig om vi havde Bi- eller Bindeordene for. Det viste sig at være temmelig vanskeligt at afgøre, hvem der havde Ret, da vor Lærer havde sagt galt og ment rigtigt.
Den søde lille Hundehvalp, som Anna talte om, er bleven sendt tilbage, hvor den kom fra, fordi her er kommen en anden lille Person, som er højere i Rang - skotsk Hyrdehund - og som af de fleste kaldes sød, men som jeg synes ligner en Rotte paa Hovedet og paa Halen; derfor kan den jo blive en meget respektabel Hund. Men hvad jeg vil-de sige, Rolf kommer ofte herhen og vil nødig herfra igen; det er ikke saadan for enhver roligt at finde sig i, at blive sat til Side for en anden.
Her er sat en høj Indhegning om Haven og et stort Stykke Jord til*); nu kan vi ikke længer rende over engen den nærmeste Vej, der, hvor vi hoppede over Staaltraaden. - Frikvartererne med vor Legen med Kugler! de ere nu de allertravleste; tyske Remser, franske Gloser, engelske Ulyde. I Timerne hængen med som jeg kan bedst, gøren Fiasko i Dansk o. s. v. - Alt i alt er det alligevel godt, jeg ikke har det saa mageligt, som i Sommers.
"Ekko" naar vel nok til Gudrun, før hun er kommen til England. Her er ikke sket noget nævneværdigt nyt, siden du var her Gudrun. - Forstander Jensen er ikke kommen hjem endnu, men kommer vist i denne Uge. -
Jeg skal hilse Jer alle fra Laura, Kathrine, Anna og Thorgunna. Venlig Hilsen til hver og een af Jer fra Eders
Modtaget 11' afsendt 15' October.
') Købmand Hans Conrad Koefoed, Åkirkeby, havde skænket skolen 500 kr. til køb af noget jord til anlæggelse af en forsøgshave. Det blev til en smal strimmel mod syd og et noget større stykke mod vest. Det er denne kommende forsøgshave, der var blevet indhegnet. Vistnok hele arealet blev beplantet med æbletræer.
|
