|
Uh-ha! skal jeg nu til at skrive! jeg er ikke videre godt oplagt.
Der var jo nogen, der vilde høre om vore private smaa Oplevelser. Naa ja; - siden sidst er jeg jo bleven rykket op med Rod fra mit Hjemsted og plantet om paa et Sted, hvor jeg - især i Begyndelsen - aldeles ikke kunde trives. Jeg morede mig med at sige, at man maatte hellere sætte mig alene op paa Fjældet end spærre mig inde i en By. Jeg raader alle og enhver: Flyt ikke til Byen, hvis I ikke har prøvet, hvad Bylivet er, og hvis I ikke har noget, I skal studere i Byen. Der er mere Forskel paa Land og By, end jeg havde troet. - Men jeg kan ganske vist blive vidne til meget forskelligartede Optrin her. Saa bitter er Nøden dog ikke paa Landet, synes i alt Fald ikke saa bitter - stakkels, smaa Børn, der maa gaa om og tigge, maa finde sig i alle næsvise Spørgsmaal af dem, der sidde lunt inden Døre, blive vænnede til at gøre deres Stemme ynkelig, med andre Ord, begynde paa det alleryderste Hjørne af Hykleriet - en stakkels, syg Kone, der har opelsket en Blomst og nu gaar fra Dør til Dør for at faa den gjort om i Penge - og endnu grimmere, en Kone, der var standset med sin Hjulbør, fordi hun var fuld, omringet af Drenge og raa Karle. Det er den skærende Virkelighed.
Jeg er med til Gymnastik her i Rønne, og det er særdeles fornøjelige Timer; vi er kun et lille Hold, og vi bærer os alle ad som overgivne smaa Piger. Og jeg er ogsaa med til en anden Art Gymnastik, de gamle Folkedanse, som I vel nok har hørt Tale om. Men ellers udvider jeg ingenlunde mine Kundskaber.
Jeg rejser snart til Hindholm, ikke for at være Elev, men for at gaa i Huset. Jeg kan tænke, der er mange af jer, der ønsker jer i mit Sted. Det skulde I dog nødigt. - Mødet i Søndags vil jeg ikke tale om; for det overværede vel de fleste af jer.
- Til Lykke! Johanne Jensen, med den store Forandring, der er sket! -
Nu kommer jeg med nogle Spørgsmaal, som jeg vil bede jer være saa venlige at tænke over og svare paa. 1) Bør en Kvinde gifte sig med en mand, som hun ikke elsker, naar han vil tage Skade, dersom hun ikke gør det? - 2) Er Kvinden fremfor noget andet bestemt til at være Hustru og Moder, og bør altsaa hendes Uddannelse saa godt som udelukkende føres i Retning af at gøre hende til en dygtig Husmoder og Opdragerinde? - 3) Er det det, der forstaas ved "at blive til eet", at Hustruen gaar op i sin Mands aandelige Liv, saaledes at hun bliver en lille anden Udgave af ham, men han ikke gaar op i hendes? Vilde det ikke være smukkere, om de mødtes paa Halvvejen, end at hun skal gaa den hele Vej? - 4) Hvad mener I om Lægernes Skik at lyve for Patienten angaaende Sygdommens Natur? Er det ret eller uret? Vær saa elskværdige at komme frem med jer Mening. -
I maa ikke regne det, jeg skrev før om den "skærende Virkelighed" for min Karakteristik af Rønne. Saa mørkt ser jeg dog ikke paa den. Det var jeg bange for, I skulde tro, og saa vilde I vel ikke mere tro, hvad jeg sagde; for saa kunde I jo let mærke, at jeg overdrev. - En By, der ikke er større end Rønne, kan man snart betragte som en meget stor Gaard, hvori der er Boliger til mange forskellige Familier. Og ingen vil vel fortænke disse i, at de finde det rart en Gang imellem at komme udenfor Gaarden, ud paa Marken, paa "Landet". -
Det er ikke fri for at være lidt vanskeligt at skrive til saa mange paa en Gang. -
(Den, der har købt Bogen, tager vel sine Frimærker.)
Modtaget 23', afs. 27' Marts 1901.
|
