Altsaa er det mig der staar Turen for at skrive i vor kære Vandrerbog. Saa maa jeg huske mig om hvad jeg har oplevet siden jeg forlod Højskolen og den dejlige Klippeø. Hvor er jeg glad for at jeg kom til Bornholm jeg syntes ikke jeg kunde komme til at holde saa meget af nogen anden Højskole. Nu maa jeg til at fortælle lidt her ovre fra Sjølunds Ø. Til min store Glæde har Forstander Jensen besøgt mig og holdt et udmærket Foredrag i vort Forsamlingshus. Han talte om at klæde Klipperne i Menneskesjælen ligesom Ekkodalens Klipper ere klædte med Træer og grønt og om hvor meget et kærligt Ord og venligt Blik kan udrette. Folk her omkring var meget glade for t høre Forstanderen og hvor glad jeg var kan jeg ikke fortælle. Anna Mogensen og hendes Bror har ogsaa besøgt mig hvilket jeg ogsaa var meget glad. Og sidste Søndag var her en Elev fra Thune Landboskole, Johannes Jensen*), fra Pedersker og hilse mig fra Forstanderen jeg syntes det var morsomt at tale med ham og høre det Bornholmske Sprog. Der er tre Elever til fra Bornholm som jeg maaske faar Lejlighed til at hilse paa. Jeg gaar til Gymnastik paa Thune Skole vi er i alt nogle og tredive. der har nylig været Møde, Bredsdorff**) fra Frederiksborg hold et storartet Foredrag om de gamle Kæmpeviser I kan tro jeg var glad ved høre ham han talte saa livligt og fængslende saa jeg tro ikke jeg kunde blive ked af at høre paa ham. En af de første Søndage skal jeg til Ordrup at besøge Anna Mogensen jeg tænker at komme i Theater med det samme og til den Tid har Juleustillingen nok begyndt det glæder jeg mig til at se. Nu er der vist ikke flere Nyheder af nogen Betydning, jo, i Tirsdags blev en unge Pige begravet her i Sognet hun skulde snart holdt Bryllup hun blev begravet i hele hendes Brudedragt i hvid Kjole og med Krans paa. Nu til Slut mange Tak allesammen for Bogen jeg fik til Fødselsdagen. Tak for alt godt. de kærligste Hilsener til Eder alle kære Kammerater.
Vil Marie hilse alle paa Højskolen og ønske dem en glædelig Jul, og dem med som faar Bogen før Jul. Hjærtelig Hilsen til liden Gudrun naar Bogen naar til hende.
Modtaget 27 afsend den 1 Dsb -
[ *) Johannes Jensen, elev to gange i årene før på Bornholms Højskole, senere landbrugskandidat og lærer på Næsgård Agerbrugsskole på Falster, fra 1909-16 landbrugslærer på Bornholms Højskole.]
[ **) Thomas Bredsdorff, lærer på Frederiksborg Højskole. Oprettede 1907 Roskilde Højskole, som han drev frem til sin død i 1922.]
|