I tilgiver mig nok? at jeg har beholdt Ekko saa langt over Tiden, men det er jo ogsaa i en travl Tid jeg har faaet den. I gaar blev vi færdig med Høsten og det er jeg glad for; saa længe Sæden staar paa Marken er der jo hverken Lyst eller Tid til noget andet, i de sidste otte Dage har jeg været i Marken fra Morgen til Aften saa det var mig umuligt at skrive; men om ogsaa Høsten er travl synes jeg dog det er en dejlig Tid naar man tænker rigtig derover alt hvad der vokser paa Marken er dog Guds Gaver og uden Sæd og Urter kunne vi Mennesker jo slet ikke leve. Naar vi om Høstaftenen hører Kirkeklokken ringe og alt er stille og tyst, synes jeg, det er som en forunderlig Fred daler ned over Jorden og jeg kan ikke andet en synge med Ingemand "Fred hviler over Land og By". Jeg har det ellers rigtig godt. Bothilde har besøgt mig til min store Glæde gid I ville komme alle men en eller to ad Gangen det er saa rart at tale med en af sine Kammerater. Nu er det Malketid og jeg maa slutte med de kærligste Hilsener til Eder alle.
Eders Kirsten Nielsen.
Modtaget den 23/8 afsendt 1/9.
|