Laura Kofoed

Højskolen - oktober 1899

I Dag er der allerede gaaet fem Dage siden jeg modtog "Ekko", og endnu har jeg ikke kommet over med at skrive i den; men I kender jo alle fra i Sommers, at jeg aldrig kom over med noget før i den ellevte Time og det gaar nok ligesaadant nu. - I ved vel næsten alle at jeg igen er flyttet herop paa Højskolen, og gaar inde paa Realskolen, jeg hører jo saa nu ogsaa med til de "smaa"; jeg er som I vel nok kan tænke - glad for at være kommet herop igen. Nu, jeg har læst "Ekko" igennem, kan jeg deraf se, at det gik Eder som det gik mig, jeg længtes saa usigeligt tilbage til Skolen og til Eder alle igen, og syntes ikke helt jeg kunde undvære de dejlige Timer vi der tilbragte sammen. - Da Skolen slutted om August, rejste jeg otte Dage efter til København og var der næsten fjorten Dage; men al den Tummel og Larm gjorde mig næsten helt "ør", og skønt jeg var glad for Turen og for alt det jeg havde set, var jeg dog saa henrykt da Skibet bragte mig tilbage til "Borgundarholm" igen. - Ebberup har været saa daarlig, han er blevet opereret i den ene Tinding, og naar han igen bliver nogenlunde rask, skal han have tolv Tænder trukket ud, det er jo en skrækkelig Pine han maa gaa igennem. Forstander Jensen er for Tiden over i Jylland og holder Foredrag, jeg synes det er saa mærkeligt at han er borte, og jeg troer det gaar de andre ligesaa, vi savner ham alle. - Om otte Dages Tid rejser Gudrun, jeg tør næsten ikke tænke den Tanke helt at skulle undvære hende; det er ogsaa kedeligt hun skal rejse saa langt bort, jeg i det mindste tør ikke rigtig gøre mig noget Haab om at se hende igen, men "ses vi aldrig mer herneden, under dette Stjernetag, i den store Helgenkæde mødes vi paa Herrens Dag".