Laura Marker

Nysted, Lolland - april 1901

Saa er da "Ekko" igen kommet til Laalland, denne Gang ganske uventet, men det er ret morsomt at faa Brev fra saa Mange Kammerater paa en Gang, især naar man gaar alene omkring. Nu skal jeg snart rejse hjem igen og sætte Foden under eget Bord som man siger, og det er jeg selvfølgelig meget glad for, og dog er det med stor Vemod, at jeg forlader Nysted Højskole; thi i det Aar jeg har været her, er der meget som har begyndt at skyde op og grønnes i mig; men hvem ved om det nogensinde vil komme til at blomstre og bære Frugt, naar jeg bliver omplantet. Man kan jo undertiden plante Blomster om for tidlig, og da gaa de ud. Desuden holder jeg saa meget af Hansen og Klara, saa det vil falde mig vanskelig at rive mig løs fra dem.
Jeg skulde egentlig rejse 1^ste Maj, men det kommer jeg imidlertid ikke til. Naar jeg skal rejse hjem, skal jeg om ad Hindholm, for at hilse paa Jensens og sige Farvel til dem. I beklager alle saa meget, at han er rejst fra Bornholm. Det gør jeg selvfølgelig ogsaa; thi skulde Bornholms Højskole komme i Nedgang nu, saa er det jo sørgeligt, og hvis Jensen saa ikke evner at rejse Hindholm, saa er det dobbelt sørgeligt. Men ligesom vi alle ere enige i at sørge over Jensens Bortrejse, skulle vi saa ikke ogsaa være enige om at byde den nye Forstander velkommen og venligt række ham vor Haand og tillidsfuldt komme ham imøde; thi hvis Bornholmerne vil trække sig tilbage og se altfor kritisk paa ham, kan det vel blive trangt nok for ham, og der er dog intet, som virker saa velgørende og opmuntrende, som naar man mærker at andres Hjærter banker en varmt imøde, og man møder Venlighed. Maaske er der ingen af jer andre, som kommer til at savne Jensens saa meget som jeg, da jeg jo har været i Huset hos dem, og lært dem bedre at kende end de fleste af jer, og nu da jeg tilmed skal bo lige ved Højskolen, vil jeg mærke det endnu mere. Jeg skal nemlig bo lige ved Ekkodalen i det gamle Hus, som ligger mellem den og Jernbanestationen. Her paa Nysted bliver ingen Skole igen i Sommer, og det er dog kedeligt, at her slet ingen Forstaaelse er for Højskolens Gerning, tilmed da her er saadan en god Forstander. I Vinter var her 8 Elever, naar vi regner Vilmer og Vibe med, og det var først efter megen Møje og Besvær, at her kom saa mange. Til at begynde med var her en, og siden kom her to til før Jul. Efter Jul kom her igen tre, saa nu var da 8 i alt. Jeg var med til de Phsykologiske og de historiske Foredrag, og ellers var jeg altid med til Oplæsning om Aftenen, som her var hver Aften. Onsdag Aften var her altid Møde, og da holdt Hansen en Række Foredrag om Danmarks Historie paa Reformationens Tid. I førstningen kom her mange Folk, men efterhaanden tog det af, og de sidste Møder var her ikke uden en Snes Stykker. Det er dog trist at se paa. Og hvad er Udsigterne? Hvornaar vil det blive bedre? Eller vil det nogensinde lykkes at rejse Nysted Højskole igen? Det er ikke nemt paa ny at sætte Liv i noget, som er døet hen. Til Vinter er her dog maaske Udsigt til, at her kan komme nogne. Her er vist en halv Snes Stykker, som der har været Tale om, men derfor kan det jo let ske, at de ikke kommer. Det bliver imidlertid blandet Skole, baade Karle og Piger, saa hvis I har Lyst, kan I tage her ned, og jeg tør nok sige, at I ikke skal komme til at fortryde det. Jeg anbefaler jer paa det varmeste, hvis I har nogen Slægt og Venner, som skal paa Højskole, og de ikke vil til Ekkodalen, saa raad dem til at komme herned. Her er ogsaa ualmindelig smukke Omgivelser, med en dejlig Udsigt ud over Østersøen. Jeg tror nok, jeg vil komme til at savne Søen; thi det er dog hurtig, man kan komme til at elske den, naar man daglig har den for Øje.
Den fjerde Februar fik vi en lille, sød Dreng, og siden den Dag har jeg omtrent maattet forestaa Husholdningen, da Klara sel har passet Drengen. I Søndags blev han døbt, (han fik Navnet Gunnar*)) og i Mandags rejste han og hans Moder til Kjøbenhavn. Det er tidlig, at han faar Hovedstaden at se. I Fredags rejste Hansen til Sjælland for at holde nogle Foredrag, og derefter skal han til Kjøbenhavn, for at hente Klara, og saa har jeg dem igen paa Tirsdag. Det er da ogsaa godt, at de snart kommer hjem igen; thi det er dog saa trist at gaa alene. Dog helt ene er jeg dog heller ikke, da her er en ung Mand, en Sønderjyde, ved Navn Adolf Svenson. Han var Lærer ved Skolen i Vinters, og nu hjælpes Hansen og han ad med Avlsbruget. Jeg har da heller ikke kedet mig denne Tid, da jeg har dygtig trault, hvilket jo altid følger med, naar man skal flytte, men det er slet ikke morsomt at have saa stort Hus, naar man skal gøre rent, thi inden man bliver færdig, er der allerede snavset igen der, hvor man begyndte; ellers kan det jo have sine Behageligheder.
Jeg har tænkt paa at tage ind til Kirsten Nielsen og besøge hende, naar jeg skal rejse hjem, men jeg ved ikke, om jeg faar Tid dertil; thi jeg skal ogsaa til Fakse, og jeg skal være et Par Dage i Kjøbenhavn. Klaras Forældre har lovet at tage sig af mig, og det er jeg usigelig glad for, da jeg ved den Lejlighed kan faa det bedste og smukkeste at se. Hendes Fader er Billedhugger. Egentlig burde jeg skynde mig hjem, da vi vist skal have Bryllup inden længe; men naar jeg engang er kommet ud fra Bornholm, saa vil jeg virkelig ogsaa have Lov til at faa lidt at se. Jeg føler saadan en knugende Trang dertil. I Julen havde jeg en Ferie paa en Uge og var saa i Fakse, hvor Kristian og jeg var sammen hos hans Søster, som bor der; men det var saadant væmmeligt Regn og Graavejr næsten hele Tiden, saa det var ikke saa morsomt, som det kunde været, men jeg haaber at faa mere Udbytte af den Tur, som forstaar. Naar jeg nu kommer hjem og bo i Ekkodalen, saa maa I endelig ikke gaa min Dør forbi, naar I kommer der i Sommer, men komme op og se om mig. Det er jo bare lige at gaa ovenfor, saa er I der, og saa skal I nok faa en Kop Kaffe hos mig. Har I ikke Lyst til det?
Vilmer er her ikke mere; han rejste hjem paa Paaskebesøg, og saa blev han hjemme med det samme. Hvad han saa skal tage fat paa, ved jeg ikke; men maaske han skal være Landmand. Karen Køie har opkastet nogle Spørgsmaal, og dem vil jeg gerne prøve paa at besvare. Det er nu ikke fordi, jeg tror jeg kan gøre det saa godt, men saa kan I andre jo gøre det bedre og mere udtømmen-de, og hvis I ikke synes om mine Svar, saa kom bare frem med det. Det var morsomt, om vi kunde faa noget at forhandle om.
Som Svar paa 1) Ja, hun bør gøre det. Hvad vilde hun vel vinde, hvis hun ikke gjorde det. Vilde hun vel nogensinde faa en glad Time, naar hun saa, at den som elskede hende var falden saa dybt og stadig sank dybere og dybere. Vilde det ikke være bedre, om hun gjorde Offeret? Jo, saa havde hun da sin Samvittighed ren. Dog maa der gøres en Undtagelse. - - Hvis en Kvinde er elsket af to Mænd, og den ene er rolig, behersket og fuldstændig Herre over sine Liden-skaber og saaledes bedre kan taale Modgang og Skuffelser uden at falde; men den anden er heftig og lidenskabelig og ikke kan tøjle sig selv og saaledes tilbøjelig til at falde, saa snart der gaar ham noget imod, og hun elsker den første; da maa hun ubetinget tage ham, skønt hun vel kan se, hvad det kan føre til med den anden. - - Det er bedre at gøre, to Mennesker lykkelige end tre ulykkelige.
2) Ja, hendes Uddannelse bør først og fremmest gaa ud paa at blive en god Hustru og Moder; thi det er dog derpaa hele vort Samfundsliv er bygget. Hvor der er en god Hustru og Moder, der bliver det sikkert ogsaa en god Ungdom, som gaar ud derfra; men er hun slet, da skal det ogsaa nok vise sig, at de unge, som gaa ud derfra ud i Livet, ikke duer ret meget. Og det er dog til unge, gode og stærke Kræfter vi saa haardt trænger. 3) Selvfølgelig maa Mand og Hustru have fælles Aandsliv, for at de kan være eet, og dog lader det sig vist ikke gøre helt, saa at Kvinden eller Hustruen bliver en mindre Udgave af Manden; thi hvert Menneske har dog noget, som er hans eget, noget, som ikke kan overlades til andre, eller som kan tages fra ham. Det vilde vel nok være det smukkeste, om de mødtes paa Halvvejen; men Kvinden har vistnok Betingelserne for at kunne gaa den længste Vej, om det behøves, det vil ogsaa sikkert være lettere for hende end for Manden.
Nu har jeg svaret paa de tre Spørgsmaal, saa godt som jeg forstaar. Besvarelsen af det fjerde, vil jeg overlade til jer andre, og saa haaber jeg, at dersom der er nogen, som ikke synes om mine Svar, at I saa kommer frem med jeres Kritik og ikke sætter jert Lyst under en Skæppe; men lader det straale ud til os andre med, saa vi kan faa lidt godt af det ogsaa.
Nu kan jeg ikke finde mere at skrive om, dog jo, det kunde jeg sagtens; men jeg maa dog holde op en Gang.
Nu er det sidste Gang, jeg skriver i "Ekko", medens jeg er ung Pige.

Jeg vil ikke forandre min Adresse, for jeg ved ikke rigtig hvordan den bliver; men jeg faar nok altid talt med Petra Mogensen, saa finder "Ekko" mig nok.