Laura Tranberg

Randkløve, Østermarie -
januar 1900

I kan tro, at Ekko kom til mig i en belejlig Tid. Det var Aften jeg sad og kartede, jeg var saa varm og træt; men jeg havde sat mig for, at jeg skulde have Kurven fuld af Tøije, inden jeg gik i Seng. Men saa kom Ekko, jeg blev saa glad, at jeg slængte strax Karterne i Kurven og gav mig til at læse alle de kære Breve, hvoraf jeg ser, at i alle har det godt og det samme kan jeg ogsaa meddele eder. Nu har vi jo begyndt et nyt Aar og saa gælder det ogsaa om, at vi kan udrette noget godt, saa det kan kendes paa os, at vi har været paa Højskolen og nyt godt af dens Undervisning. Og at vi maa lære at voxse i eget Øje nedad for hver dag, og se hvor fattige og Syndige vi ere i os selv, at vi allene kan blive Frelste af Naade, ved Troen paa Jesus hvor Frelser. Da kan vi takke Gud for baade Sorg og Glæde. Jeg takker Eder alle for Eders Venlighed imod mig i Sommers, det var for mig som en Oprejsning oven paa Sorg og skuffede forhaabninger. Men kære lader os heller ikke glemme at bede for hverandre, at vi alle en Gang må samles med hvor kære Forstander Jensen, til et evigt Sommerophold hist oppe i de evige Boliger, som Jesus har beredt for alle som Tro paa ham. Da kan Forstander Jensen se at hans milde og kærlige Ord til os, ikke har lydt forgæves. Tænk paa Salmen vi sang til slut, Herrens Venner ingensinde mødes skal for sidste Gang.