Marie Grønbech

Tagesminde, Egeby, Åker - julen 1900

Nu er halvandet Aar gaaet siden vi var samlede paa vor kære Højskole, men "Ekko" er flittig som altid og i Lørdags indfundet sig hos mig for tredje Gang. Ja "Ekko", kom nu til Jul med Hilsen fra Eder alle for det har I jo dog haft Tid til alle, jeg finder ellers at vi alle burde skrive et lille Brev og fortælle hvorledes vi har. Det har været mig en stor Glæde nu i Julen at læse alle Eders kære Breve, hvoraf det fremgaar at I alle har det meget godt, det er jo meget kedeligt at Gudrun ikke kan faa "Ekko", men det glæder mig dog at vide at Dagny har sendt hende vore Hilsener, som sikkert er hende kærkomne i det fremmede Land, I gaar (Juledag) skrev jeg selv lidt til hende.
Jeg vilde gærne denne Gang skrive lidt som kunde Intresere Eder, men I ved jo sikkert alle hvorledes det er naar man skal skrive, saa ved man intet, saaledes gaar det ialtfald mig, Bodil beder os skrive om vort daglige Liv og Færd, og det er vel ogsaa meget lettere end begynde paa en Diskussion. Som flere af Eder nok ved var jeg paa Dalshøj fra Paaske til August og hjalp Familien Brandi, jeg glædede mig over at Højskolen var saa nær men blev meget skuffet i min Glæde, jeg havde nemlig saa travlt, at jeg umulig kunde komme hen paa Højskolen, som jeg ofte havde Lyst til. Saa kom Høsten og jeg maatte Hjem og hjælpe mine Forældre, men det blev kun kort, jeg maatte blive hjemme, den 1^st Oktober hentede min Fætter mig til store Almegaard i Østermarie, som han kort før havde købt, han havde ingen Kone og selv kunde han jo ikke være baade ude og inde, saa var jeg hos ham i to Maaneder, ihvilken Tid jeg havde det saa storartet godt, min Fætter var altid flink og hjalp godt til med at ordne Tingene og ellers syede jeg flittigt paa hans Udstyr, der skulde være færdigt til ham Bryllupsdag. d. 30^te November oprandt endeligt med Regnvejr, hvilket glædede det unge Brudepar, som deri mente at se en lykkevarslende Fremtid, Morgenen efter Brylluppet gav jeg Brudeparret Kaffe paa Sengen - og saa Cyklede jeg tilbage til mit Fædrenehjem, hvor jeg nu befinder mig meget godt og nu i Julen har jeg det jo temmelig bedre end ellers, men noget ensomt er her dog nede bag Skoven, det vilde derfor glæde mig om I ville se ned til mig, I er meget velkomne naar somhelst i vil gæste mit Hjem, og er der nogen der har et Fotografi tilovers til mig, saa har jeg nu storartet Plads dertil, min Broder gav mig nemlig et stort Album nu til Jul.
Kære Veninder! flere af Eder har berørt den Sorg som er fælles for os alle, nemlig vor kære Forstander Jensens Bortrejse, og jeg deler den lige med Eder, jeg tænker saa tit, "hvad bliver der saa tilbage", naar Jensen med Familie forlader vor lille Klippeø, men jeg haaber alt bliver bedre end jeg tænker mig det og ønsker blot han maa finde Lykke og Glæde i sin ny Virkekreds. Nu slutter jeg med mange Hilsener til alle og Glædeligt Nytaar.