Sara Møller

- Aakirkeby - august 1900

Nu er det nok mig, der skal prøve paa at sige et Ord; men jeg frygter for, at det bliver noget kedeligt at læse og i den Retning kan jeg nok samstemme med Thyra Møller i, at det er noget ensformigt. Vi maatte og skulde ogsaa kunne faa en eller anden Ting at drøfte og Forhandle om, eller hente Oplysning om et eller andet, som vi maaske ikke selv kunde finde Rede i, men gærne vilde have opklaret. Jeg er nu ikke Mester for at fremsætte noget, men der er jo saa mange opfindsomme Naturer imellem os, saa jeg tvivler ikke paa, end at der nok er een eller flere, som vil gøre det. Det vilde vi vist alle faa Glæde af, tror I ikke? I maa nu ikke tro, at jeg er ked af at læse Eders Breve, nej tværtimod, jeg læser dem med Glæde alle sammen og er meget glad for at høre, at I alle har det godt, kun synes jeg, at vi skulde have noget mere ud af vor kære "Ekko", end vi hidindtil har faaet. Der er maaske flere, der nærer det samme Ønske, blot vi saa kunde faa begyndt. Det er meget kedeligt at vi ingenting faar at høre fra Gudrun Lie, men vi maa saa skrive til hende, saa faar hun da lidt at høre fra os. Meget er jo forandret siden sidste Sommer, Kathrine Ipsen er ikke længer imellem os, og jeg, som daglig er i hendes Hjem, mærker det ikke mindst, at hun er borte.