Sara Møller

Aakirkeby - juni 1901

Ekko gaar uendelig langsomt synes jeg; det kan dog ikke være af den Grund, at vi ønsker, at den skal blive borte saa længe som muligt; det tror jeg dog ikke der er nogen, der ønsker, uden det skulde være Laura Kofoed. Det ser næsten ud, som om Laura ikke mere vil have noget med os andre at gøre, siden hun har meldt sig ud af "Ekko"; dog det tror jeg egentlig ikke er Grunden, men det gaar nok Laura som mig, at vi har svært ved at skrive noget, som vi synes der duer. Saa er Laura beskeden nok og tænker: "Naar jeg intet giver, bør jeg heller ikke modtage". Saadan vil jeg dog ikke gøre. Det lidet jeg har at meddele, maa dog være tilstrækkeligt til, at jeg fremdeles faar "Ekko" at læse, uden alt for store Selvbebrejdelser. Naar man som jeg, staar bunden i en Butik fra Morgen til Aften, kan I nok forstaa, at jeg oplever ikke ret meget af Betydning. Man lærer og udvikler sig ikke ret meget ved en saadan Bestilling, da man absolut maa have sine Tanker henvendt paa Arbejdet, og deraf følger, at man faar saa lidt Tid til at tænke paa noget andet. Jeg opgiver maaske nok dette Arbejde, og ser efter noget andet, men det sker alligevel ikke før om nogle Aar. Ja det er hvad jeg har at sige om "mig selv", som Thyra skriver. Saa er der Spørgsmaalene som Karen Køie har stillet; men I undskylder mig nok, at jeg ikke svarer paa dem, da jeg denne Gang ikke har haft tilstrækkelig Tid til, at tænke over dem, og deraf heller ikke er kommet til noget fuldstændigt Resultat. Saa er der to Nyheder jeg kan fortælle jer, som I vistnok ikke alle ved. Gudrun Lie havde Bryllup i England d. 4. Juni, og Laura Marker ligeledes i Østermarie d 14. Juni. Vi er nok alle enige om at ønske dem en god og lykkelig Fremtid.
Som I ser. er Bogen fuldskreven og derfor faar I ikke mere end en hjertelig Hilsen fra Eders