Jeg er meget glad, men jeg kan ikke sige Eder hvorfor; men jeg haaber, at I er hævet over al Nysgærighed og kan taale at høre, at jeg er glad uden at faa det at vide, da jeg ikke kan sige Eder det nu*). Ja nu har vi jo snart Foraar; det er den bedste Tid, synes jeg for da begynder alt at spire og faar nyt Liv, da er det ligesom ogsaa, vi faar nyt Liv. Hvor denne Vinter har gaaet hurtig, jeg ved nesten ikke, hvor den er bleven af. Ja, Tiden gaar, Evigheden os forestaar, og derfor lad os bruge den korte Tid, som vi har her at leve i, derfor gælder det om at tage Tiden i brug. Vi var alle ude at gaa Tur med Forstanderen en Dag i den sidste Uge, og nu er Skolen sluttet. Hvor vil der blive tomt de første Dage, men det varer jo ikke saa lenge, saa kommer jo Pigerne. Saa har heller ikke jeg ret lenge at være her. Naar i ser paa Datoen, saa vil I straks se, at jeg har haft den lengere, men det er jo ikke altid, at man er lige oplagt til at skrive. Ja dermed vil jeg sende Eder alle min bedste Hilsen.
Thorgunna Bidstrup
Modtaget den 23 - afsendt den 2-4-1900
[ *) Når hun var glad, er der stor sandsynlighed for, at det var, fordi hun var forel-sket. Efter nytår 1900 var en af de nye elever på vinterholdet fajancer Karl A. M. Møller, og ham blev hun senere gift med. Han blev senere i nogle år ejer af keramikfabrikken Søholm, og senere igen var han bestyrer under andre ejere. Ægteskabet holdt dog ikke. Efter omkring 20 år blev de skilt. Han blev senere gift igen, opgave keramikken og blev ejer af Frigård i Vestermarie, men døde efter nogle få år.]
|