Denne Gang skulle jeg jo haft meget at fortælle Jer, jeg som hele Vinteren har ophold mig i den store Stad Rønne, men jeg synes ikke at have oplevet noget som jeg kan tænke der intreserer Eder. Der blir jo ikke megen Tid tilovers fra Systuen og der er det jo bare at sy og sy altid, og det er der jo ikke meget afvekslende ved. Det tror jeg nu ikke det er noget der rigtig passer for mig jeg er nok for stor og stærk til saadan et stillesiddende Arbejde; men jeg er da naaet saa vidt at Svendestykket er under Arbejde den saakaldte Prøvekjole. Jeg skal blive herude til Juli Maaned og siden skal jeg saa hjem. Nu er her jo ikke Plads til mere i denne Bog saa jeg vil slutte med en venlig Hilsen til Eder alle.
Modtaget 19 afsendt 22 April 1900.
|