Et glædeligt og godt Nytaar, vil jeg ønske Eder alle, og Tak for det gamle som nu er gaaet. Det er længe siden jeg har haft "Ekko", og nu kom den som en Hilsen fra Eder alle, og sluttede det gamle Aar som nu er svundet. Til Tider har jeg tænkt, at det var nok bedst at melde mig ud, da jeg vel ikke kunne skrive noget der var værd at læse. Men da jeg saa fik alle Eders Breve at læse, syntes jeg dog ikke jeg kunne, for saa fik jeg jo intet at høre fra Eder igen, og det vil jeg dog gerne have. Thi jeg synes, at Højskoletiden med alle de gode og glade Minder, som vi har om den Tid vi tilbragte sammen der, træder saa levende frem for mig, naar jeg læser Eders Breve. Og det gælder dog om at bevare de gode Minder i vort Liv, og ikke mindst Højskoletiden; især nu Forstander Jensen og hans Familie rejser bort, bliver det jo mere fremmed for os paa Højskolen, om vi end kan blive ved at komme der til Møder. Saa lad os derfor kun blive ved med at skrive til hinanden, og er der saa nogen der ikke bryder sig om at læse vore Breve, saa kan de jo frit springe over, de, der ikke er noget ved, saa er der dog altid andre som kan være fornøjelige at læse. Skulde jeg skrive noget rigtig godt, saa kunde jeg nu slet ikke skrive og derfor maa I nøjes med det som det er.
Men nu kommer jeg til at tænke paa, at jeg skulle jo fortælle Eder, hvorledes jeg har det, noget mærkeligt har jeg ikke oplevet; jeg er hjemme og syer den meste Tid, naar jeg undtager tre Uggers Tid, jeg var i Rønne noget før Jul. Den Tid gik meget hurtig, jeg var til Foredrag to gange i Højskoleforeningen, den ene Gang var det Bøgeskov, og den anden Gang var det Forstander Jensen der holdt Foredrag, jeg var meget glad for at høre dem begge to. Den Aften Forstander Jensen talte var Karen Køje der, det var hvist ogsaa den eneste af de Elever, som vi har været sammen med paa Højskolen, jeg saa nu ikke nogen flere. Saa fik jeg ogsaa kørt en Tur med den nye Bane; fra Rønne til Aakirkeby og tilbage til Rønne igen, og da det var før den blev aabnet, og man havde Lov til at køre frit var det jo meget fornøjeligt. Dog var jeg ikke fri for at blive lidt Søsyg, da den gyngede noget somme Steder, men det var ikke saa farligt. Om Aftenen var jeg til Fødselsdag hos Mine Andreasen, der er vel netop nogle af Eder der kender hende, det var nu en meget fornøjelig Aften, vi havde hos hende.
Paa Fredag skal jeg til Møde paa Højskolen, saa tænker jeg at faa nogle af Eder at se, og faa talt med eder. Kunde vi blot faa lidt at høre fra Gudrun, det er saa længe siden vi har hørt noget fra hende; og hvorledes hun synes om at være i England, hun kunde vist ellers fortælle os meget om forholdene derover; maaske Dagny ogsaa har faaet et Brev fra hende at lade følge med "Ekko", næste Gang den kommer. Nu er I vel ked af at høre paa mig for længe siden, og derfor vil jeg slutte for denne Gang med Hilsen til Eder alle.
Modtaget 29 - 12 - 1900
Afsendt 2 - 1 - 1901
|