Niels Peter Laursen

Skildring af tre højskolers rejse
til Bornholm i sommeren 1863

 Gedved Højskole
Gedved Højskole omkr. 1863

Indledende oplysninger:
Heftet med nedenstående skildring af en rejse til Bornholm i 1863 befinder sig på det lokalhistoriske arkiv i Gedved. På første side kaldes det "Fædrelandsbeskrivelsesbog", og det meste af indholdet er optegnelser om Danmarks geografi og geologi, og skildringen af rejsen indgår for så vidt som en del af det. Han skriver, at rejsen blev foretaget i 1862, men skildringer i aviserne godtgør, at det var året efter, i 1863.
Niels Peter Laursen var sandsynligvis elev på Gedved Højskole vinteren før, hvorefter lærere og en del af holdet sammen med elever og lærere fra to andre højskoler foretog rejsen om sommeren. De to andre skoler var Staby Højskole i Vestjylland og Hindholm Højskole på Sjælland. I vinteren 1863-64 har han så været elev igen på Gedved Højskole og under dette ophold skrevet skildringen som en opgave.
Teksten er her gengivet så nøjagtigt som muligt efter originalen. Helt klare og meningsforstyrrende fejl er dog rettet. Han har ikke sat ret mange punktummer. For om muligt at lette læsningen er der indsat ét eller to ekstra mellemrum, hvor det forekommer hensigtsmæssigt, at der havde været et punktum eller andet tegn. Forklarende eller korrigerende tilføjelser [er i skarpe parenteser og med mindre skrift].



Peter Boisen
Gedved Højskole blev oprettet i 1854 som et aktieselskab og blev i de to første år ledet af bornholmeren Lucianus Kofod. På grund af uenighed med bestyrelsen fratrådte han imidlertid i 1856.
Samme år oprettede han efter at være blevet ansat som officer ved den bornholmske milits det første højskolekursus på Bornholm. Det skete sammen med officerskollegaen Philip Rasch Dam, og virksomheden, som kom til at vare i to vintre, foregik i Dams mors købmandsgård på torvet i Aakirkeby.
Højskolen i Gedved blev i 1859 købt af Peter Boisen, som drev den som højskole og fra 1862 også som friseminarium. Højskolen blev nedlagt i 1881. Seminariet består endnu, men er nu statsseminarium.

Om rejsen til Bårenholm

Den rejse som i fjor 1862 [1863] blev foretaget til Bornholm; blev foretaget af Eleverne fra 3. Højskole: Hindenholm højskole på Selland den største Folkehøjskole i hele landet  den har årlig i gennemsnit over 100 Elevere og deraf var omtrent 50 med på rejsen; Staruphøjskole [Staby]i vestjylland en lille højskole som årlig have en 20 Elever derfra var en snes stykker på rejsen og så Gjedvedhøjskole hvor der ligeledes var en 50tyve fra   tillige var der også adskillige andre udenom så at vi i det hele taget udgjorde 130 mand alle raske og fyrige gutter. Først skulde nu Vestjyderne om til Østjyderne derpå fortsætte over til Sorø for der at mødes med Sellænderne. Det var i Juli [juni] måned Vestjyderne satte sig i bevægelse  kjørte om ved Himmelbjerget som de derpå beså; ti deromkring er jo de smukkeste steder i hele landet   de rejste længer og kom endelig til Gjedvedhøjskole sildig om aftnen omtrent kl: 8te   de fik derpå noget at spise og gik til sengs, men om morgenen kl: 5 vare de alle på benene igen og med Dannebrog i spidsen maserede begge holdene både [de] og vi i forening til Horsens   vi marserede da gennem Horsens ud til fjorden hvor Dampskibet ventede på os   vi kom da ombord   enhver af os havde 2 dækner og tillige havde vi store madkasser inddelt således at der var 10 mand om hver madkasse; ti vi gav nemlig 10 rdl [rigsdaler] til mands og for disse 10 rdl skulde skibskapitainen føre os frem og tilbage og tillige give os kost på frem og tilbageturen; men denne kost skulde kun bestå af brød og smør og dermed var nu disse kasser fyldte   der var ellers intet andet til bords af mad og de fleste af os havde derfor også en Pølse i lommen til at vederkvæge sig med. Vi sejlede nu afsted medens en ikke lille Folkehob stod og så derpå igennem den skønne Horsensfjord der var begrændset af det smukke grønne græstæppe som i den tid flourerede allermest   vi sejlede videre norden om Fyen og nåede endelig Korsør   efter denne dejlige sejlads ti det havde været blik stille og havet havde været gandske roligt   nok er det vi kom til Korsør for derfra at kjøre vidre med Jernbanen til København   vi lagde an ved bannegården som er en stor bygning som ligger uden for byen og der havde vi jo en frygtelig mas med at få alle de madkasser op fra skibet på jernbannen   vi havde imidlertid været på en rask damper og vi vare komen over 21/2 time for tidlig til at komme på jernbannen og vi besluttede da at vi vilde bese Korsørby   vi opstillede os derfor i geled med fanen i spidsen og marsserede da således gennem gaderne   Korsøers indvånere stod som forstenede ved at se den masse folk   de troede sikker at vi vare Mormoner   vi marserede lige imod Fæstningen den uhyre Fæstning hvis mure ere over en Favns højde [tykkelse?] hvis drabelige skyts består af 2 kanoner er anrettet til at beskytte indløbet til Havnen. Efterat vi nu havde beset Kørsør så marserede vi tilbage til jernbannegården steg til vogns og rullede af sted, det gik i en gandske forskrækkelig fart   vi kom igennem Slagelse og da vi kom til Sorø hvor der er et Akademi der kom så sællenderne os i møde marserende i geled med en stor Dannebrog i spidsen en fane som de netop havde fået anrettet til denne højtid. Altså vare vi nu 130 mand i tallet kom alle paa jernbanen igen og kjørte så til kjøbenhavn igennem Roskilde   endelig fik vi da Madkasserne og alle vort vare pakket på en lejevogn og kjørte hen til Havnen   der lå da en lille Dampskib som vi havde lejet og skulde give 550 rdl i leje for at råde for det i rejsetiden   der blev da madkasserne bragt ombord tillige med alt tøjet,  der maserede vi ikke med Fanen i spidsen; fordi vi frygtede at få alle gadedrengene i hælene på os,  vi beså nu hele Kjøbenhavn og da tiden kom at vi skulde rejse vidre samledes vi alle på skibet og satte os om vore madkasser og spiste   det var aften og vi blev snart enige om at gå til sengs   Kahytten var for lille vi måtte derfor nøjes med at ligge på dækket indsvøbt i vore dækner   skibet satte sig i bevægelse og vi sejlede ned ad Øresund   vi sov alle og vejret var herligt   kl; 5 var vi alle på benene vadskede og kommede, men da fik vi pludselig budskab af kaptainen på grund af tågen havde tagen fejel på søen og havde sejlet os ind i Præløbugt [Præstø?]i steden for til Møen.
Dette forsinkkede os 21/2 time, men endelig nåede vi da Møen   der ved stranden blev vi modtaget med sangforening og der blev vi traktere på det kostelige   om ved havnen holdt 70 vogne paradt til at tage os op så snart som mulig vi kom i land og vi marserede da også i land og kom med Fanen i spidsen steg til vogns, blev så kjørt hen til en udvalgt plads hvor vi så bleve bespidste fik rare og herlige sager ja nogle af os tog bønderne med sig hjem og bespidste dem i deres egne huse   dagen efter kjørte vi vidre tvers igennem hele øen ud til Klinten efter, vejen vi kørte på var god og jævn som måske ingen veje her på Jylland   ude midt på øen fordelte vejen sig i 2 grene og vi blev ved at kjøre vidre og kom til Klinten som består af den bare kridt og flinte som ligger lag ovenpå lag, på denne klint er der forskellige punkter som vi beså i blandt den er Dronningstolen en Kridtklippe som rager 403 fod op over vandet  Hylledalsfjeld som er lidt højere længere inde er møen højeste Klint  Morubjerget både ved den og flere andre punkter var der jo nok noget mere mærkeligt, men som jeg ikke hel nøje huske.
Vi skulde nu til at komme tilbage igen til dampskibet   nogle forslog at kjøre lige hjem nogle andre derimod gik for at se dem omkring   det gik da bakke op og bakke ned inden vi kom af disse Kridtklipper   eftat vi havde spist og drukken og holdt os lystige med de smukke piger kom vi tilsejels [?] og sejlede fra Møen. Det var yndigt at sejle der, ti det var en yndig klar vejer og man spilde sig i vandoverfaden i det skønne blå hav og af og til lød et kraftig hurraråb inde fra Bårnholmerne [mønboerne?] der stod på klipperne og til viftede os farvel med deres Lommetørklæder, men til sidst forsvandt ren og bar hel [jysk udtryk] både Folk og ----- for vort øje og vi bleve da snar enige om at gå til sengs da vi alle vare meget trætte af den lystighed som vi havde havt og den ringe mængde søvn som havde fået   dertil svøbte vi os ind i dækknerne og sov ind. Skibet vedblev imidlertid at fortsætte sin fart ad ----- Bornholm til. Om morgenen kl: 5 vare vi alle på benene igjen med undtagelse af nogle få som ikke havde fået udsovet; men vi mærkede nu at en svær tåge omgav os så man ikke kunde se fra den en ende til den anden af det lille skib   vi spurgte skibsføreren hvor vi var   han svarede at han ikke vidste det, men han troede at vi snart var ved Bårnholm  
------------------------

Til toppen af højre spalte


vi mådte lade skibt gå under halv fart fordi vi frygtede at løbe på grund ti kysten ved Bårnholm er jo klippefuldt og mange stede yderst farligt   af og til råbte vi hurra for at høre om ikke nogle folk skulde svare os fra strandbredden for at vi derved kunde komme på det rene om hvor vi var; til sidst blev vi også svart og en Båd nærmede sig os hvori bevfandt sig 2 fiskere   man spurgte dem hvor vi var og de svarde at vi var nærved Rønne og opfordrede os til at sejle til Rønne ti ved havnen vendtede en mængde folk os, men det kunde vi nu ikke da vi havde lovet at komme til Hasle først. Vi spurgte hvad han vilde have for at sejle os til Hasle   han forlangte 5 rdl; men vores skibsføre vilde imidlertid ikke give uden 2 rdl, men da den anden ikke vilde gjøre ringere og vi uden hans hjælp havde måtet blive liggende til tågen var gået over så besluttede vi at spilde de 3 rdl til og fyren kom så ombord, men vi mærkede snart at når det kom til stykket så var han slet ikke klogere end vores egen skibsføre; men imidlertid skibet begyndte at gå og vi syntet at det gik ret rart   pludselig hørte vi et lam bræge og vi kunde påskønne deraf at vi måtte være nærved kysten   vi tog heller ikke fejl ti pludselig opklaredes vejeret lidt og til vor store forfærdelse så vi nu at vi befandt os lige ved klipperne kun 2 a 3 favne fra de uhyre kampestene ja af og til skorrede skibet endog på med bunden på dem så vi var nærved at gå under   han måtte da sejle tilbage ad for at komme ud fra disse ----- stene da hørte vi pludselig et kohorn og en enlig Fisker kom sejlende i en båd hen mod os   han sagde at Hasle ikke var langt borte, men hvis vi ønskede det så vilde han føre os dertil; vi espederede da den anden Fisker fra Rønne ned af skibet og fik Hasleren ombord   han forstod at styre skibet således at vi efter nogen tids forløb lykkelig nåede Hasle. Undervejes fortalte han os at Hasleborne allerede fra den tidligere morgenstund havde vendtet os og undervejs kom vi tillige i møde med en mængde Fiskere der kom sejlende og tudende i deres horn hen imod os og de fortalte os at Haslerne ventede os svert. Endelig kom vi da lykkelig til Hasle. ------
Vi sejlede hen mod broen sang og råbte hurra og med Dannebrog i spidsen   der stod alle Hasleboerne såvel som en stor del fra landet og råbte hurra for os så det rungede efter. Et stykke derfra havde de alle udvalgt en Deputation der bestod af Herredsfogden og 8te mænd der kom da henimod os og bød os velkommen til deres Ø   derpå marserede vi med Fannerne i spidsen op på torvet der   der bad så Herredsfogden os om vi vilde tage til takke med hvad de kunde yde os   derpå fik hver af os en billet og blev så delt rundt omkring i hjem   der blev vi så trakteret på det kostligste ja med den største overdådighed. Vi kom til Hasle kl 11. og kl. 1 efter at have spidst drog vi ud på landet.

Der i Bornholm er det ikke således som her med vernepligten   der er det ligesom i Norge   alle ere værnepligtige og rundt omkring i landsbyerne holdes exiser   de store gårdejere er da gerne officere så at enhver bonde altid heder løjtenant. Vi skulde nu ud at besøge disse løjtenanter. Da vi kom derud havde en 70 vogne fra landet meldt sig for at have den ære at kjøre os   vi steg da til vogns og rullede af sted med 12 musikantere i spidsen og Dannebrog vajede næsten fra hver en Vogn og de små heste løbbe rask af sted hen ad vejen. De Bornholmske heste ere små, men fyrige og raske   vi kørte nu af sted det bedste vi kunde og det var glædeligt at se den uhyre masse vogne med funklende faner der nåede over en halv mil. Men førend jeg fortæller hvor vi kom hen så vil jeg først givet en forklaring over Jordbundens beskaffenhed   det jord som vi nemlig der kørte på var ikke det almindelige jord   vi kørte nemlig på den jord som over i Bornholm kaldes højlyngen   det består af den blotte bare granitsten som rager frem alle vegne og som kun er bedækket med mos ja enkelte steder kan der nok være en lille fordybning som ere fyldt med mos og derved er blevet til en frugtbar jord - men det er yderst sjelden   disse stene er ellers rettere sagt denne sten al det er jo en eneste sten alt sammen er ikke jævn, men uhyre ----- bakefuld og gåer gerne med en skråning ned til havet. På denne stenklippe kjørte vi nu, men formedelst den bakkefulde vej bad alle bønderne os om de ikke måtte køre stille hvilket vi naturligvis ----- men adligevil syntes vi slet ikke godt derom, ti dagen var frygtelig hed og så der at sidde og blive stegt i vognen var just ingen rarhed. Endelig kom vi til det sted som vi kjørte efter nemlig det såkaldte jons kapel der beståer af 2 - 3 gårde, der var så en hel mængde folk forsamlede   de råbte hura og tog vel imod os   da kom der en gammel kone hen til os [med] en vise som hun selv havde digtet til ære for vi høje herre   den skulde vi så synge, men det blev naturligvis ikke til noget   vi gik nu til fods rundt omkring (og) da vi var i nærheden af stranden og beså den   der stod den lodrette kampesten ned imod vandet flere 100 fod op over havoverfladen   det var nemlig at klatre ned der, ----- men et stykke derfra var der hugget en stentrappe ud, som vi så gik ned på en efter en, ----- vi vilde nemlig ned at bese en hule der var en klippe hvorigennem der var en revne hel op til overfladen så lyset kunde skinne der igennem   den beså vi denne hule og mange af os brød stene ud af klippen for at have dem som erindring derom - og klavrede så op igen   vi rejste nu til Hasle [Allinge] hvor vi blev vel modtaget, men en stor del af befolkningen var taget ud til Hammershus for at modtage os der   vi rejste derud igennem Nexø og Svanike [Sandvig], men ingen var hjemme   alle var da ude ved hammershus for der at modtage os og dengang vi så kom derud så var der en utrolig menneskevrimmel som modtog os   vi steg af vognen med fannen i spidsen   vi blev da bespist og rejste derpå omkring for at bese alt og der var meget at se.

så kom vi omsider derfra ledsaget af Bornholmerne   derefter rejste vi omkring på øen og beså alle mækligheder   kun enkelte det vilde blive alt for vidtløftigt at omtale her   endelig sejlede vi af og ledsaget af alle Bornholmeres Lykønskninger. -----

Gjedved den 5te Januar 1864. N. P. Laursen. - -
Et besøg af den art på Bornholm på den tid var ikke just nogen hverdagsbegivenhed, og det afspejler sig da også i den måde, man fra bornholmsk side arrangerede det hele på, og på skildringen af forløbet i de lokale aviser.
Af forudgående meddelser i disse fremgår det, at Peter Bojsen fra Gedved Højskole havde rettet henvendelse til folketingsmand Philip Rasch Dam, Aakirkeby, om deres rejseplaner og bedt ham om at være behjælpelig med tilrettelæggelsen, især med hensyn til overnatningssteder og vogne til transport af bagagen. Dam har så allieret sig med by- og herredsfogden i Hasle, Fritz Henrich Jørgensen, og fået det hele organiseret. Og som det er fremgået blev der stor opbakning om arrangementet. Der blev vogne til både mennesker og gods, og der blev sørget godt for indkvartering og bespisning og meget mere.
Eftersom Niels Peter Laursens skildring af selve besøget på Bornholm er meget kortfattet - og til dels også upræcis, fordi han tilsyneladende ikke har kunnet huske de byer, de kom igennem - gengives skildringerne i aviserne nedenfor. De er stykket sammen, så de udgør et sammenhængende forløb.
Der udkom på det tidspunkt to aviser på Bornholm, Bornholms Avis og Bornholms Amtstidende, hvoraf den første har langt det meste stof om besøget.
Dele af disse skildringer forekommer ret tidstypiske med en vis højstemt sprogbrug og står som sådanne egentlig i en særegen kontrast til Laursens mere nøgterne og jordbundne skildring.

De bornholmske avisers skildringer af besøget.
Bornholms Amtstidende den 3/7 1863 (uddrag):
Nørrejydernes Besøg.  Onsdagen den 24de Juni kom Dampskibet "Ossian" til Hasle med et Rejseselskab bestaaende af 127 Lærere og Elever fra Staby, Gjedved og Hindholm Folkehøjskoler og disses Omegn. Ved Landstigningen modtoges de af den Kommittee der i den Anledning havde dannet sig og førtes op til Pladsen ved Raadstuen hvor de Fremmede ønskedes velkomne af Kancelliraad Jørgensen. Forstander Jensen fra Hindholm takkede for Modtagelsen.
De førtes derefter hjem til Borgerne, som beværtede dem, indtil der Kl. 1 blev givet Signal til Opbrud. Landboerne fra Omegnen holdt med deres Kjøretøjer paa Exerceerpladsen hvor de fremmede begave sig ud, og nu gik det i et Tog, bestaaende af 59 Vogne, til Jonskirke [Jons Kapel] hvor Klippebakkerne toges i Øjesyn. Efter et Ophold her gik Toget forbi Skovgaard og Habbedam i Olsker gjennem Allinge og Sandvig til Hammershus hvor der nødes lidt Forfriskning.
Bornholms Avis den 30/6 1863.
Allinge, den 25de Juni 1863.  Igaar Aftes Kl. 6 ankom med et Tog af omtrent 60 Vogne de forventede Gjæster fra Sjælland og Jylland, Lærere og Elever fra Bondehøjskolerne i Gjedved, Staby og Hindholm, hertil fra Hasle. De fortsatte Reisen gjennem Byen til Hammershuus, der var smykket med Flag og hvor en stor Mængde af Allinge og Sandvigs samt Omegnens Indvaanere vare samlede for at modtage dem. Efter at Selskabet i Løbet af en Timestid havde beseet de interessanteste Puncter og efter at man i det Grønne havde spiist tilaften samledes man paa Ruinerne omkring den der anbragte Talerstol, og bødes Gjæsterne her velkommen af en Landmand. Een af Skolernes Forstandere takkede derefter for den gjæstfrie og hjertelige Modtagelse de havde nydt, der langt overgik deres Forventninger. Cancelliraad Jørgensen formente at den samme Modtagelse vilde blive Bornholmerne tildeel hvis vi saaledes vilde gjæste Sjælland eller Jylland, og udbragte derefter et Leve for vor fælles Moder, vort dyrebare Fædreland.
En af de andre Lærere udbragte et Leve for Hans Majestæt Kongen der besvaredes med sædvanlig Begejstring. Under afvexlende fædrelandske Sange og tildeels patriotiske, deels muntre Foredrag vedblev man til Kl. 10, hvorefter man gik ned paa Plainen foran Ruinerne hvor Musikken spillede til Dands og Jyder, Sjællændere og Bornholmere muntert svingede sig mellem hverandre. Kl. 11 gik det tilbage til Allinge hvor Selskabet blev inqvarteret hos frivillige Værter. Idag Morges Kl. 81/2 drog det deels tilvogns og deels i Baade og ledsaget af en stor Deel Olskirke- og Allingeboer der frivilligt havde stillet Vogne og Baade til Disposition til det deilige Røe. Saavel ved Ankomsten som ved Afreisen vaiede Dannebroge fra en Mængde Huse saavel i Allinge som Sandvig. Imorgen gaar det videre til Almindingen.
Fra opholdet i Rø hedder det i Bornholms Amtstidendes skildring:
. . . De besaa Egnen her og den tilgrænsende deel af Østerlarsker Sogn med Lehnsklint. Om Aftenen fordeltes de mellem Beboerne i Røsogn, som beværtede dem og Dagen efter i Forening med Beboerne af den østlige Deel af Klemensker kjørte dem til Almindingen.
Bornholms Avis, torsdag den 2. juli 1863.
- Om Højskole-Elevernes Ophold i Almindingen er os velvilligt meddelt:  Den 26de Juni om Middagstid kom de paa Vogne fra Røe til Almindingen. Her besaae de først de mærkeligste Punkter, nemlig Borgene, Kongemindet, Rokkestenen, Ekkodalen, hvor flere Sange bleve afsungne, o.s.v. Ved Tilbagekomsten til Kristianshøj bleve de Reisende indbudne at gaae tilbords for at modtage Forfriskninger. Paa Borde langs med Omkredsen af Pladsen ved Pavillonen havde Sydlændinger, mest Aaker- og Aakirkebyboere, men ogsaa Beboere fra Pedersker, Nylarsker og Vestermarie, slaaet sig sammen og anrettet et koldt Kjøkken.
Paa Sydlændingernes Vegne bød Lieut. Philip Dam Gjæsterne et Velkommen. Maden, sagde han, var bleven kold ved at bringes op paa Bjergene; havde Tid og Omstændigheder tilladt de ærede Gjæster at komme ned imellem Gaardene ved Aaer og i Dale, var Gjæstebudet blevet bedre. Her var forresten Stedet, hvor Bornholmerne pleier ofte at samles. Men idag var det en sjælden Fest. Det skulde siges og forstaaes, at Bornholmerne vidste at skatte Betydningen af Folkehøjskolerne, og det var en Glæde at modtage nogle af Danmarks Kjærnetropper i Kampen for den nye, frie Udvikling; thi en oplyst, dannet og selvstændig Landbefolkning er Rigets bedste Støtte baade i gode og farefulde Tider.
Under jublende Hurraer tømtes nu Skaalen for Gjæsterne fra Sjælland og Jylland.
Forstander Bojsen fra Gjedved takkede for Skaalen. Bornholmerne havde overalt taget broderligt imod deres Gjæster, havde bespiist dem, kjørt for dem, paa alle optænkelige Maader taget vel imod dem. Men den aandelige Bespiisning var ikke mindre efter deres Smag. Den bornholmske Natur, især Klippenaturen, havde gjort et mægtigt og uforglemmeligt Indtryk paa dem Alle. Og i Beboernes Karakteer fandtes en Afspeiling af Landet, nemlig det samme eiendommelige Præg som i Fjeldnaturen. Her var Friheds- og Selvstændighedsfølelse; det mærkedes ved første Øiekast at Herremandens Pidsk aldrig havde krummet Bornholmernes Ryg, de havde alle været frie Mænd fra de ældste Tider. Her havde Sjællændere og Jyder gjennemgaaet en Lære i flere Retninger og seet hvorledes Historiens Vilkaar havde udpræget sig i Folkets Sindelag. Da han til en Bonde paa Nordlandet havde ytret, at efter Rygtet skulde Bornholmerne være et stridbart Folk, havde Bonden straks benegtet Rigtigheden heraf; men heri saae han netop en Bekræftelse paa Sandheden. Dog Stridbarhed for en god Sag er en god Ting, og den Slags Stridbarhed trænge vi netop til hertillands i disse Tider. Derfor tømte han en Skaal for Bornholmerne.
Fortsat fra Bornholms Avis om sammenkomsten i Almindingen:
Taler og Fædrelandssange vexlede nu i flere Timer. Det er umuligt at omtale Alt, men her fremhæves endnu Følgende.
En humoristisk Skaal for Kong Frederik den Syvende, som ledet af sit folkelige Sind forstod saa godt at smutte sig igjennem Vanskelighederne, der opdyngede sig rundt om ham (af Lærer Utoft). Et Leve for Lieut. Dam, Bornholmernes Talsmand hjemme og ude (af Lærer Jensen fra Hindholm). For Bornholmerne (af Elev Bornemann fra Gjedved). For den danske Folkeaand (af Elev Kilsholm fra Staby). For Kvinderne i Dannevang, med de gode Raad, den gode Mad og alt deres øvrige elskelige Regimente (af Lærer Hass fra Staby). Lærer Bojsen talte nu om Holsteen, som han kaldte en Holdesteen om Halsen paa os Danske, ligesom man bruger, naar man vil sænke Katte. Men den danske Folkeaand skal vide at afryste den, væk med Holdestenen! (Meget Bifald.)
Lærer Dam fra Aaker vilde gjerne give de kjære Gjæster et Mindetegn med, men da han ei havde et saadant ved Haanden, bad han dem i det herlige, gamle Dannebroge, Tegnet for den Kjærlighedsaand, der binder alle danske Brødre sammen, stedse at se en Erindring ogsaa om de fjerne Bornholmere, som med varm og inderlig Kjærlighed altid have sluttet sig til den fælles Fane.
Lærer Jensen (Hindholm) talte med Begeistring om Grundloven. (Meget Bifald)
Med nogle humoristiske Ord, der vakte megen Munterhed: mindede Lieut. Dam de Reisende om, hvad de nu havde seet og hvad de ikke havde seet paa Bornholm, og opmuntrede dem til for at fuldstændiggjøre Bekjendtskabet, snart at komme igjen. Herfor blev takket af Hr. Bojsen, som opfordrede Bornholmerne til Besøg i de andre Landsdele; og der blev brudt op til Afskeed. Dog samledes Selskabet endnu et Øieblik om Prindsestøtten, hvor de Reisendes Sangforening med fuldendt Harmoni afsang et Par Sange.
De Reisende flokkedes nu om deres Faner til Vognene, der leveredes af de samme Sogne som havde gjort Gildet, og et Par vestligere, og kjørte under den herlige lyse Aftenhimmel til Rønne, medens gjensidige og varme Afskeedshilsener rungede igjemmen Luften.


I Amtstidendes skildring hedder det til slut:
. . . Kl. 12 afgik de fra Rønne efterat Amtmanden havde budt dem Farvel og udbragt et Leve for dem, som fra Dampskibet besvaredes med et Leve for Bornholm.
Bornholms Avis den 11. juli 1863.
Tak til det bornholmske Folk. Hjemkomne fra Lystreisen til Bornholm føle vi Trang til offentlig at udtale vor Tak for og varme Paaskjønnelse af den overordentlige Gjæstfrihed og Forekommenhed, som vi mødte overalt under vort 3 Dages Ophold paa det fjerne Klippeland. Vi nød en Modtagelse hos Befolkningen, som vi ligesaa lidt kunne glemme som den forunderlig deilige Natur - saa paafaldende for Slettebeboere. Vi bleve frit befordrede - man mødte endogsaa med flere Vogne end fornødent - vi bleve beværtede med en sand Overflødighed af Spise og Drikke, man skaffede os tiltrods for vort store Antal, fortrinlig Natteleie; men mest taknemlige ere vi dog for det hjertelige, velvillige Sindelag, som vi traf overalt mellem det bornholmske Folk, et Sindelag, som vi kun kunne forklare os som en Følge af, at vi hørte til det samme fælles Fædreland og derfor mindede os om St. Blichers Vers:
        "Saa skulle og alle I danske Mænd
         Af Hjertet elske hinanden".
Ja der er nu knyttet et stærkt Venskabsbaand mellem Danmarks vestligste og østligste Provindser, og vi takke enhver af de venlige bornholmske Værter, som have bidraget dertil, men dog isærdeleshed de tvende Mænd, som havde paataget sig den ganske vist ikke ubesværlige Ledelse af Toget, Hr. Kancelliraad Jørgensen i Hasle og Folketingsmand Dam i Aakirkeby.
Denne Taksigelse bringe vi herved paa hele Reiseselskabets Vegne og tilføie kun, at der snart vil udkomme en Beretning angaaende Reisen, som skal blive tilsendt vore bornholmske Værter.
P. Bojsen            N. Jensen
Forstandere for Gedved og Hindholm Folkehøjskoler.


Slutbemærkning.
De to forstandere var i øvrigt svogre, idet N. Jensen var gift med Peter Boisens søster, Nanna. De oprettede senere en højskole i Ebeltoft.
Det vellykkede besøg fra de tre højskoler har formodentlig været medvirkende til, at man igen forsøgte at oprette en lignende skole på Bornholm.
En måneds tid efter, den 2. aug. 1863, blev der således holdt et møde i Almindingen, hvor der blev nedsat et udvalg på seks medlemmer med henblik på at danne en "Forening for Oprettelsen af en Agerbrugs og højere Folkeskole paa Bornholm". Philip Rasch Dam var med i udvalget, men det lykkedes ikke denne gang. Der skulle gå endnu fem år, før der kom en egentlig højskolevirksomhed i gang på Bornholm.
Tilbage til forsiden

SAMs højskolehistoriske Arkiv