Peder R. JelsbakForedrag af Christopher Bågø
|
|
Den 14. marts 1901
". . . vor alderdoms trøst . . ."
[Holberg - opvækst og uddannelse]
Når vi nu skal tale om Holberg, så var hans mest det lyse hovede, det trænges der til i disse dage. Den mand, der vil bruge sin tanke og lade den uskik? der er, vil han se at ryste ud af folk. Han er en nordmand, men De ved alle, at han slog sig ned her og blev dansk digter, og han er for den sags skyld et tidens under, fordi han havde et øje for Nordens sag. Så kommer han og førte ind og rensede op i det gamle med sit vid og sin klarhed. Han havde et varmt hjerte, men ikke så man skulde omfavne dem. Han havde mere lyst til at retlede end til at omfavne, for han var egentlig dansk og norsk smeltet sammen, for ham var hele vort land lige så godt Norge som Danmark. Den englænder, jeg talte om (Mallesbuk?) er endnu forbitret på danskerne, fordi de er sunket ned i enevælde, medens han kunde lide nordmændene for deres raskhed.
Holberg siger om os, at vi er sådan jævne. Det er vi nu ikke så glade ved at være sådan jævne mennesker. Det er nordmændene ikke?, enten er de nogle udskud, eller gode og jævne.
Det, som det kommer an på, er personligheden. Der er noget ved ham, der ligner Sokrates. Han vil have ens eget frem, men istedet vil man have, at alt skulde gå frem i kongens og hans folks fodspor, både i klædedragt, i tanker og i det hele. Det er dette, man har kaldt paryktiden. Man pudrede hvide parykker eller issen, så man ikke kunde kendes; på samme måde på åndelig vis, man iklæder sig andre tanker. Og Holberg har jo sine egne tanker, og han rejser ud for at lære mennesker at kende. "Men jeg har aldrig fyldt mig med andres tanker, så jeg ikke havde haft plads til mine egne!" De er gået i fodspor, var i tjeneste. Dette hader han som sin død! Det åndelige liv er jo kundgjort fra oven, den enevældige strøm også på den måde at få samme tankegang. Han vilde ryste folk op af den søvndyssende vedtagenhed.. Han vilde ikke have, at de skulde gå og klæde sig på fransk og fryse på dansk. Man var ikke vant til at arbejde, og der har Holberg den store fordel, at han kom fra en by, hvor man (de) var vant til at arbejde; i Bergen var han født knap ved jeg af hvad slags, han var. Han var født i en slægt, og han har megen arvelighed efter sin fader og moder. Hans fader har tjent sig op fra menig til oberst i hæren. Han var en meget anset mand. Han har gået på sin fod helt op gennem Europa. Holberg kendte ham ikke, han døde, mens Holberg lå ved brystet. Og det er det ejendommelige ved Holberg, at han vil gøre gavn for sit folk. Der er noget, der som har sat sit liv ind på at hjælpe og vække og løfte sit folk. Han er en rigtig åben? patriot! Han var ubetalelig for det danske folk, han underviste og morede dem alle for at løfte dem. Jeg sår nok, og andre kommer til at høste. Han gjorde alle disse rejser, aldrig her hjemme; men ud til de frie lande. Han lod sig aldrig lokke til at fylde, aldrig drak han, men et sygt legeme, men en sund ånd skulde han have. Han kom meget på kroer, men kom lige tør derfra. Først og fremmest vil han hjælpe folk til at se og lære, hvad det er! Fra sin moders slægt havde han arvet et artigt? vid. Han var den yngste af 12 søskende, og deres hus brændte. Hun stod blottet for alt med sin store flok børn. Da døde hun. Han blev først korporal i hæren; men han havde lyst til bogen, og han kom til København 18 år gammel. Han er født 1684. På et par års (tid) tog han eksamen. Han blev kandidat og prædikede, men kun korte prædikener, skjøder skrev han meget kortere. Men han havde sine øjne med sig overalt. Og når han siden skrev sine bøger, havde han sejren? uden at have bøger? ved siden af; han har haft det? godt gemt!
Til Holland kom han tit, der er så meget at lære og se. De er dygtige folk, jævne folk, de forstod at bruge deres kræfter, de havde et frit land, disse hollændere. Holberg var meget lille og en præst, der sagde til ham, hvornår er du løbet af skole, min dreng. På hans pas stod Holberg, gossen?. Men den gossen, han kunde klare sig. Han var i England; der havde han morskab af at tirre? lidt, spidse sine penne. Han havde fået fat i en bog om, at kvinderne var ikke rigtige mennesker, men siden forsonede han sig med dem. I modsætning, der kunde de mødes igen. Og det er bevist, at han er den første, der har taget kvindebevægelsen frem, så han har i virkeligheden øje for, at de skulde have ret til at bruge sine kræfter.
------------------------
Til toppen af højre spalte
Damerne lod sig bære, når de skulde i selskab, men ikke som nu i kundskab?, der rider damerne på ryggen af en trælkvinde, da men i "portechaise" eller bærestol. "Jonas i hvalfiskens bug!" sagde Holberg. Der var i min drengetid én i København, der vilde tale tysk, og han sagde da, at han var bleven båret "født" af to store bjørne! Man skulde ikke gå på stenbro! Mændene gik også omkring uden at bestille noget. Bergen var dog en undtagelse. Der kunde de rige købmænd godt selv tage fat. Arbejde det kunde Holberg, og derfor var Peter den store én af hans helte; han var jo noget glubsk, men han vilde føre sit land frem; derfor rejste han selv ud, han vilde have grunde på sit, da han gik som tømmermand i Holland i arbejde. Og han fik folk, der duede til noget, meget morsomt at se en sådan arbejdsnatur som Peter den store; det var den slags folk, der huede Holberg. Sådan nogle fyre kunde han skjælde, som ikke vilde bestille noget, tvinge til fremgang, da støttede Holberg dem, og hvor han glædede sig mest var nok Frankrig. Nej det var det sidste sted? "man måtte jo egentlig hade disse franskmænd, men jeg kunde sandelig ikke". Men hele hans hu droges til englænderne. Der tror jeg nok, hans sidste bog var skreven (ovre) om Holberg af en nordmand, skønt den er fuld af hån mod os danske; men jeg tror, at han har øje for Holbergs udvikling. Vi kender ham ikke rigtig; men der kommer frem glimt på glimt: Holberg havde ikke rigtig turdet rise? [vise?] sig selv. Vi har to breve fra ham. Han skriver for at more kongen, der gerne hørte morsomme historier. Han fortæller om sine oplevelser serveret [?]. Den mand, som Holberg har gået i skole hos, han levede i England i flere år i Oxford, og der havde han vundet sine kammeraters velvilje derinde, og så dette, at han havde fordybet sig med sine "tidernes udvikling".
Der er der i disse dage en mand Edison, der skrev et blad: "Figaro"?, "Tilskueren"?. Det var den mand, Holberg har gået i skole hos, han nævner ham ikke, men . . .
Denne Edison har været en udmærket mand i disse dage til at se og forstå disse rørelser; man kunde ikke leve bare på det gamle, dette ser E., han havde mange morsomme ting. Han blev båret ned i dødsriget og ser, hvordan de lever" Filip d.7. var bleven slagter, Karl d.5. er bleven "portechaise-fører"!
Holbergs mærkeligste bog var "Niels Klims rejse!" Ti intet? kedeligt kommer ud, før det havde været igennem censuren. "Må trykkes". "Imprentur". Nu havde vi meget frie tider her i Danmark i disse dage, én siger, det var næsten som i gamle Roms frie tider; det er denne E.
Holbergs første store arbejde er "Peder Pårs"; da var han 35 år gammel. Da var E. død: Englands 4 [?] Magna Charta. Der kommer jo den ejendommelighed hos H., at for at prøve, blev han en skeptiker; man vil komme igennem for at komme til sandhed. Han vrager ikke, men han gør det, der ligger for ham, jeg må først prøve, om det er sandt ved at forsøge om den E., der vækkes en kritisk tanke, så vore dage i sin svaghed og sin styrke øget? betydning da bare, at man vil dømme kritisk i en sygdom, som når de har udviklet sig så langt, at dom er der. Nu er det jo så langt fra, at i det, hvad man sætter sig til dommer over, skal? fældes; men når man vil prøve, prøv og vælg, valg er jo dom, man tager det bedste forhåbentlig. Det er det, som H.s tid er stærk i. Derfor kommer det, at man ryster af sig, det autoritet har lagt på os. Det er sletikke H.s menigmand, han vil bare sætte egen personlighed lidt rettet?. Derfor kommer han hjem som en oprører på mange områder. Men derigennem udvikles personligheden, når der er alvor i den. Så kommer han hjem og vil gøre noget for dem!
Og han ruller historien op for dem; men det nytter ikke. Han holder så forelæsninger for dem; men han kan ikke få penge, og så satte han sig til at skrive, men blev skuffet. Så er det, at han begyndte at skrive om det, der bor i mennesket, det skulde udvikles. Folk vilde ikke høre om dette. Han skrev på dansk først; men man læste ham ikke. Så rejste han til Frankrig, og der kom han til at se skuespillene. Og da han kom hjem, siger man, skriv noget til os. Og da det sådan blev rettet til ham, så sker der noget, og 20 komedier kom i nogle få år!
| SAMs højskolehistoriske Arkiv |