|
Peder R. JelsbakForedrag af Christopher Bågø
|
|
[Indledningsforedrag - 4. eller 5. november]
[Tyge Brahe m.fl.]
Tyge Brahe lod alle planeterne sejle om Solen og de igen om Jorden, som det faste midtpunkt i modsætning til Nikolaus Kopernikus, der lod Solen stå som det faste midtpunkt, men alle planeterne, også Jorden drejede sig om denne. Men selv Grundtvig var ikke inde på samme syn som Kopernikus. Han blev en gang spurgt, om Solen stod fast eller den gik, og han blev bedt om at sige sin mening. "Den går naturligvis!" lød svaret. Lige så med Niels Lindberg. Et vers til Tyges ære af Grundtvig viser os det samme.
"Vel sank borgen, som du bygte,
vel går Jorden rundt i skolen;
men vær trøstig, dit rygte
det står hver dag op med Solen".
Kirken holdt fast ved de gamle lærdomme, og i Italien måtte en stjernekyndig, som med iver og tro forfægtede Kopernikus´ lærdomme, gå på bålet. Han hed Bruno. En anden astronom ved navn Johannes Kepler tog senere fat og anvendte Kopernikus´ tanker sammen med Tyges udmærkede udmålinger. Han havde været medhjælper hos Tyge Brahe. Han fik senere ansættelse hos kejser Rudolf i Prag. Denne Kepler har senere klaget over sit samarbejde med Tyge; denne var stadig misfornøjet, vel nok ikke uden grund, fordi han måtte leve i landflygtighed, og løn kunde de næsten ikke få, da krig og anden elendighed lagde beslag på kejserens penge.
------------------------
Til toppen af højre spalte
Tyge Brahe døde 1601, og forinden overleverede han alle sine optegnelser til Kepler med de ord, at han skulde bruge dem efter hans system og ikke efter Kopernikus. Dette lovede Kepler, men holdt det ikke. Kepler bestemte planeternes baner, og det er hans store fortjeneste. Han opdagede og påviste, at ingen af planeterne går i cirkelrunde baner, men at de dannede den såkaldte elipse, i hvis ene midtpunkt Solen står. Planeten løber hurtigst, når den er nærmest ved Solen, men det fladeindhold, som den passerer, er det samme. Denne store mand kunde heller ikke få løn og forlod derfor Prag og tog tjeneste hos feltherren Wallenstein. Denne vilde benytte ham til at læse i stjernerne, hvordan det vilde gå ham. Men også hos denne gik det Kepler, så han sultede og fik sit helbred undergravet. 1630 drog han ned til Regensburg, hvor han ligefrem døde af sult. Kepler var født 1571, da Tyge så den store nye stjerne. (Stella Nova).
[Det lille resumé af foredraget står først efter forordet, men ligesom dette ser det ud til at være tilføjet senere, idet han har ladet 4 sider stå tomme i første omgang. Det virker imidlertid logisk nok for Bågø at indlede med de tre astonomer, idet han begynder den egentlige foredragsrække med at tale om solen og planeterne.]
| SAMs højskolehistoriske Arkiv |