Peder R. Jelsbak

Foredrag af Christopher Bågø
på Testrup Højskole 1900-01

Den 26. november 1900

Arkæologerne ved ikke rigtig, hvorfra vore hvide stammer fra?. Vi findes over hele kysten af de sydlige lande og endvidere Nordafrika, det menes at have hørt sammen med Europa. Alle disse steder finder vi gravkamre, bygget på samme måde?. De ligner godt de danske. Nu ved jeg nok, at man ser dem som et helt bur? (eller bare) det er de blevet ved, at jorden? er regnet bort af disse grave. De har aldrig været brugt til offerstene. Det er en ren fejltagelse, at de er brugt til offerstene. Nogle er dannet som runddysser, men mange steder ligger 3-5 grave, så det er bleven en runddysse. Måske er de dannet for hele byer?. En på Møen: "Grønjægershøj", over 30 fod lang. Han hed Fane?, deraf Fanefjord.
På Fyn er nogle, der løber højere op til 500 fod, og sydøst for Haderslev 504'. Det er prægtige mindesmærker, der her er sat; de er alle over?(ens)? Så kommer vi til den sidste tid, til jættestuerne, de er mægtige, f. eks. i Bårse herred 175 grave, deraf 35 jættestuer.
De kan igen være større, eller med 1 på Lålland er over 40 fod lang og indtil 12 f. bred. Man forbavses over den sikkerhed, hvormed de har bygget, så de har kunnet trodse århundreder. En gang var ikke fyldt?; der er måske kommen forstyrrelser, så de ikke har fået dem benyttede. I en dysse ved "Borreby" ved Skælskør er ikke mindre end 90 lagt ind, unge og gamle imellem hinanden, nogle af dem er stillet op ad væggen, så de efterhånden er sunket sammen, så har de igen lagt oven på en dynge? ben. Flere af disse er helt fyldte, også i gangen helt ud til randen.
Fr. d. 7. mente, at højen var bygget ved, at den ene var bygget? færdig først. Men i Frankrig har man fundet høje, som ikke var bleven færdige. Der har den ene først bygget, og den store overligger var rejst op med enden først, og den var altså rejst ved at skyde sten ind under dem.
Skotlænderne byggede ved at bygge hvælvinger, og i Grækenland benyttede de gravkamre. Der var gamle klippegrave, hvor man kunde sætte stene for, og det er egentlig kun en efterligning deraf. Vi ser det særlig i Spanien og Portugal. Det som vi også kunde se i Jødeland og helt over til Indien, der kunde man se huler i stene. Eller to halvrunde huller i stene, der stødte sammen. Man troede på sjælevandring. Og når en høvding var død, hvor Livingstone var i Afrika, og da kom en løve for at rane kødet, og de troede, det var høvdingen, og skældte ham? ud!
Køkkenmøddingerne er fra den ældste stenalder. Vi finder da gnavede ben, og de opdagede et sådant nu i Grenå. Man har fundet forkullede hvedekærner på urner, men ikke rug. Vorså har kaldt alle disse kæmpegrave kaldet ?      . Beboerne kunde komme til søs, ti de udhulede egestammer ved ild. Vi finder ikke blot ål, flynder og rødspætte, men også torsk og sælhunde, som nu grønlænderne; det måtte de leve af dette; vi undres, selv om der har været mange sæler i gamle dage. Og til at klæder sig i brugte de huder o.s.v. Måske har det ikke været så strængt, som for dem nu i Grønland, der var ikke så hårdt klima her, som nu på Grønland. Den var ikke meget lang, ca. 3 fod. De havde sådan en evne til at slå sten i stykker, og de kunde slibe dem og tilhugge dem så fint, så blank og nydelig, som man kan ønske sig. Kammerherren på Broholm har ladet bygge et hus af tømmer, hugget med de gamle flinteøkser. Vi tror nærmest, det har været et sådant folk og i bronzealderen.
Juledag 1530 blev en hel mængde sager af de katolske kirkers relikvier solgte?, og man holdt aktion over dem, og en mand fandt et guldkors i sådan et. De vil lægge mærke til, at alle disse legemer? var hule, hvorfor han ikke så, at det var Jomfru Marie. Ikke tale om at afstå; han? fik vand i hovedet, så tårerne løb ned ad kinderne! Men så blev en forening dannet til mindernes bevarelse. Dette var begyndelsen til Nationalmuseet. Dette blev kaldt kunstkammeret. Så fik man øjet op for, at der måtte være forskellige tidsaldre. Og en mand, som hed Thomsen, blev sat i spidsen for dette. Han ordnede det i stenalder, bronzealder, jernalder og den nyere tid. Denne Nielsen fik en fønikisk tid ved at tro, at fønikerne har lavet alle vore sager fra bronzealderen; men det er en fabel; man har nemlig fundet både forme og affald og mislykkede støbninger. Men hvor har vi fået metal fra? Lad os nu se, hvad vi har gjort af vort rav? Det turde tyde på, at vi har sendt vort rav over til fønikierne, medens vi har fået det dyre bronze hos dem, som vi ikke selv havde. Der er i vore dage gjort fund i grave i Mykine, sjældne, er fundet flere lig udstyrede med smykker af rav, og man har undersøgt ravet.
Men man er endnu ikke rigtig klar over det; men man mener, det er den forbindelse, vi har haft, ikke ved, at de har sejlet rundt om Europa, men ved at sende ned ad vore handelsveje gennem Europa, og få dem byttet med andre sager, som vi ikke havde. En tysk mand med stor lyst til at kende den græske oldtid, fik nok af stene, først ved at være købmand, og han drog over til, hvor Troja havde ligget, og hen fik folk til at grave en lang dyb grøft gennem stedet skulde ligge. De gravede i det øvre Grækenland. Berlin har sagerne, som han fandt i Lilleasien, og de græske museer fik, hvad han fandt i Grækenland. Og der fandt man ravet. Og der mentes at kunde påvises lighed imellem vore sager og grækernes. Og det er meget rimeligt, at det er gået den vej. Ja, hvad er bronze? det er 10 % tin og 90 % kobber. Vi kan påvise en kobbertid. Vi har fået bronze for varer, som nu sølv! Der har været ravhandel over til Norditalien, til grækerne, og ind i en tid, som brugte ravet.
I den første del af bronzealderen blev folk begravet som i stenalderen. Der blev fundet et gravfund, og man fandt en mand i kiste af egetræ, tre kister      ?     og samtidig en kvinde i en grav i Borum Eshøj. Og de står nu begge på Museet i København, i klæder. De var klædt som skotter med bare ben ved knæet, med skørt om lænderne, der nåede til knæet, og manden har tatoveret sig over hele kroppen. De fik nåle og man kunde finde barberknive. Dette med tatoveringen var jo noget, som helst vilde studse? over til de vilde. Men vi ser, at de har det i sydlandene, og i Skotland måtte en biskop true med band, for at få dem til at lade være med at tatovere sig efter kristendommens indførelse.

------------------------

Til toppen af højre spalte



Man har fundet en grav, hvor en mand lå i sin stenkiste, men ikke hans klæder, og hans bene lå brændte og lå ved siden? af ham; han havde en lille skindpose, og der fandt man mærkelige ting, så vi må tro, det har været en troldmand, som nu vore kloge koner. Han var vist fra 1000 år før Kr. f.
Og 1000 år efter Kr. f. har vi set det samme på Grønland, så det kunne tyde på, det var den samme befolkning, der har levet der denne gang. De små knive, man finder, har været brugt til at barbere sig med. Der kan være hele tegninger på dem. Så finder vi det såkaldte hagekors, som nu brygger Jacobsen har optaget til varemærke for sit øl, så dette gamle mærke vandrer nu verden rundt.

At de har drevet agerbrug, kan vi se på tegninger på klipper i Sverig. En mand kører og pløjer med okser, og antydninger til såfad?. Og de våben, man finder er så nydelige. Tager vi bronzelurer, er de stemt sammen, to og to.

Vi har fundet en femten stykker. Vi har seks. Og det er påvist: en dygtig lurblæser kan få frem 22 toner, og de spænder over 3 oktaver. Vi har fået tid til at udvikle vore sten- og bronzealder fordi der har været en lang vej fra de store kulturer. Vi kan finde guldsager fra bronzealderen, medens sølvet først er kommen sammen med jernet. Da de kar af rent guld blev fundet i et broncekar, til værdi 22 karat?, og nu Boeslunde til værdi 2000 kr.
Vi ser nu, at medens midten af tiden er overgang til brænding af ligene . . .
Det næste, vi nu skal se, er hvordan jernredskaberne blev dannet. Våben dannes af det mest stærke, nemlig jern; og det vil De vide, at den dag i dag er det sådan, at lysekroner, stager, statuer (laves af metal), derfor må De ikke tro, at man med bronzealderen ophører med at bruge sten, og med jernalderen bronze; men vi kan finde blandingen på alle tre dele sammen. Deling er skarpest her i de nordiske lande. Bronze og guld, jern og sølv. Jernet kommer fra øst til vest, først til Rom, og derfra får vi det.
Jernalderen begyndte her 400 år før Kr. f., men det sluttede så af nogle hundrede år e. Kr. f. Det sluttede af i Sønderjylland, Angel, og fra Viemose ved Allesø, . . . Brarup mose i Angel blev undersøgt 1861-62, systematisk, og gav et overordentlig rigt udbytte. Oldsagerne er fundet, så vi må tro, de er henlagt som gaver til guderne. Det er altså krigsbytte. Vi kommer til at tænke på Frode Fredegods tid, da? der var sådan fred, at alt, hvad der lå, blev urørt. Som det sidste store guld, der er fundet her, nemlig et purt sølvkar, det var en alen i gennemsnit. Højmoser, vi må tænke os det sådan også? andre steder.
En lang båd på 78 fod, klinkbygget, med 14 par årer, der har været surret fast med vippebånd ? , så de kunde slippe dem og lade dem flyde og gribe til våben. Der står en afbildning deraf inde på Museet i København; men båden selv er forsvunden inden den tid, tyskerne tog det fra os. Den står nu i Kiel. Tyskerne vilde have dette. Og de blev ved, og til sidst måtte vi ? åbenbare dette. Men nu er det under god opsigt.
Hvoraf de tre "aldre"? Denne tid havde en yngre og en ældre.
Man har mønter fra det tridie århundrede. Amtmand Vedel, sammen med lærer Jørgensen på Bornholm, har udgravet 250 grave. Det er da den ældre stenalder, og alt er brændt. Der er en grav på en hel mængde, som de ødelagt af brændingen, og tiden fortærede af resten. Men det er jo interessante fund, ti det er firkantgrave brandpletter. Vi ser fra kirkene, at det er de samme folk, der har levet denne gang. Når De kommer til København, vil De komme igennem et værelse, som er fyldt med eneste sager fra Bornholm. Så er der en ting, som jeg endnu vilde nævne er dette?, at medens vi endnu får vore pavelige? påvirkninger fra Rom, fik vi den gang? fra Grækenland.

Man har fundet små vogne, men de går på vist hellige?     4 hjul med en skål på, og der er fundet én med flere figurer på, alt af bronze. Da man således træffer til noget at holde sig til, så tror man at kunne hvile? (indvie?) marker med sådant vand. ( De 4 hjul var et stativ? o.s.v. i det gamle testamente )
( Jeg er lidt søvnig i dag den d. 4. dec. 1900.
Peder R. J.)
( Den 1' sne er kommen )
Mathæus, Markus, Lukas, Johannes.
Her en lille advarsel. Nationalmuseet ( det oldnordiske museum ) skrev:
En mand skulde grave en høj op; det skulde gerne være straks. Men så blev brevet adresseret forkert til en tysk? mand. Og de rejste bagefter? ham, og højen var gravet ud, inden han kommer. Og det hele ligger i stumper og stykker. Ser De, hvilken ulykke! Nej, skriv til Nationalmuseet, der er altid en mand (nogle) tilstede.
Denne mærkelige bronzevogn, står nu ovre i København, samlet af de 100 stumper. En anden vogn blev fundet i mose? , de tog alt træ væk og andet?      beslag af; og næste år blev én til fundet; og den blev bevaret, og står nu ovre i København til uhyre beundring. Denne er fra Dejbjerg mose. Den havde fælgene bøjet af et stykke. Det gør man nu; men det har man altså kunnet i jernalderen.
(romersk jernalder er før vikingetiden?.) Gravfund fra denne tid findes i alle lande. Nu graves stærkere, kraftig udvikling indtil den kristne tid. Disse fund blev? tit ødelagt. Jellingehøjene var ødelagt, der havde været røvere, og vi fik ikke noget særegent levnet der fra. Der er i vore dage i tredserne bleven ødelagt mange? høje, og da de kom ned i højen, finder man en kiste. Og den tager man og skovler og kaster en gammel høvding ud.


SAMs højskolehistoriske Arkiv