Peder R. Jelsbak

Foredrag af Christopher Bågø
på Testrup Højskole 1900-01

[formentlig sidst i januar]

Vikingetiden i norden. Islands bebyggelse år 800.

I disse dage vokser en magt op nord for os ligesom sakserne i syd. Det var i Norge; da var en slægt vandret ind fra Sverig. Det havde været en blodig slægt i Sverig. Og de tér sig heller ikke for godt her. Olav      ? kom først ud; siden kom der frem en konge ved navn Godråd(rød)?. Han døde 1810, samme år som Godfred døde. Godrød havde bejlet til kong Haralds datter, men havde fået afslag. Men Godfred [Gudrød] drog over og slog Harald ihjel og tog datteren med. Og hun fødte ham en søn, som efter sit lange sorte hår blev kaldt Halvdan Svarte. Men hun kunde ikke glemme, at hun var hærtagen kvinde, og hun lod sin mand dræbe til sidst. Godfred blev dræbt, lidt før, han vilde falde over kong Karl. Mon han skulde været en nordmand var der jo ikke nogen ny? høvding i Norden af en [?]    ?    overens?. Men jeg ser ingen grund til at tvivle på vor historie. Siden kom der stadig mellem nogle andre og Godfreds sønner, og disse sidste flyede til Sverig, og siden faldt de ud fra Sverig med hjælp fra dem, og fra en stor del af danske stormænd. Så det var så lige en sag som nu nordmændene, at det var deres Godfred, der vilde gå løs på kong Karl.
Men kong Karl dør samme år, som Godfred. Hans søn, Halfdan Svarte, blev en udmærket mand. Han sad til slut som konge over hele det sydlige Norge. Han gav en lov, hvor han lagde en stor del under et, og det var på samme sted, som de siden fik deres lov af 1814. På det samme sted ved Mjøsen? gav han 814 en lov, som samlede en stor del af Norge. Han levede til 860. Han havde været til julegilde med sine mænd, og de kørte over Rømfjord? [som var tilfrosset]. Og der gik han til bunds med hele sit køretøj?. Han havde en søn, der var mærkelig, at han sammen med Karls slægt i Frankrig skridt for skridt . . . . Det er fortalt, at hans hustru gik i urtegården, da hun tog en torn, og den slog straks rod både hende og hele Norge. Hun fødte siden en søn Harald. Halvdan fik at vide, at han skulde lægge sig til at sove ved svinene for at drømme; og han ser sig selv i en anden skikkelse med et dejligt fagert hår, og en lok strålede over dem alle. Det blev siden Olav Digre.
Harald var kun 10 år, da faderen døde. Men da han var 12 år, bejlede han til en kvinde af samme alder. Men hun vilde ikke have anden mand end én, der samler Norges rige.
Tak Ragna! sært at det ikke faldt mig selv ind! Og nu sværger jeg, at der hverken skal komme saks eller kam i mit hår, før dette er sket. Så gik han med sin slægtning der op, og alle måtte bøje sig for ham.Men da han kommer ned over bjergkanten, sluttede småkongerne sig sammen. Og de mødtes nu ved Hafarsfjord, og der stod det sidste afgørende slag 872.

------------------------

Til toppen af højre spalte



Og da vandt han hele Norge. Da lod han Reinvald Jarl klippe sit hår, og han kaldte ham Hårfager. Og da det var gjort, havde han stiftet Norges Rige, og 1872 holdt man tusindårsfest.
Lige i disse dage 878 blev Angelsaksen delt og Danelagen stiftet der ovre. Harald blev ikke kristen; men han vender sig fra de gamle. Det lover jeg, at jeg kun vil dyrke ham, der har skabt Himlen og Jorden og råder over det hele, også over os, som er sat på Jorden. Han vil selv være enerådig og derfor heller ikke en Gud med så mange på siden af sig. Det er overgangen til et samlet samfund, når enhedsfølelsen vågner. Det har man ikke følt før. Når de derfor hidtil har siddet på hver sin odel. Denne følelse af selvstændighed ved at han sagde: jeg vil have skat af eder. Alt dette følte de som en krænkelse, og mange syntes ikke, der var til at være i Norge.
Og derfor var der mange af de norske mænd, der satte skib i søen, og på denne tid er det, at Island blev bygget og alle øerne i Nordhavet.
Det er Norges stiftelsestid 872.
Det er det samme år, der bliver sluttet fred med den tyske kejser. Sigurd i Danmark. Og i den lange tid fra Harald ned til Olav Digre, er det den samme kamp om frihed, den kamp imod kongerne, der vil samle, og de store bønder, som ikke vil bøje sig. Der er i disse år, Island bliver bygget. Der er to mænd, Ingolf og Leif; de kommer i strid med to andre brødre om Ingolfs søster, og Ingolf og Leif må nu rejse bort på grund af drab.        ?
De drog så til Island. En mand fra Færøerne prøvede med? ravne, han kaldtes Ravne-Floke. Han havde ombord en sønnesøn af den første, som havde bygget på Island. Han hed Fakse, og fjorden fik navnet efter ham. Og da de kom tilbage, fortalte     Torolf, at der var så meget smør, og han kom til at hedde Torolf Smør. Øen blev kaldt Island.
Alt dette var foregået, før Ingolf og Leif var rejst der op. Ingolf tog med sig sine højsædestøtter. De to fosterbrødre sejlede sammen. Og da der blev strøm kom de bort fra hinanden, og de kom iland hver på sit sted. Leif blev kaldt Hårleif. Han blev af Ingolfs mænd fundet slået ihjel. Det var nogle irske trælle, der havde narret ham, og dræbt ham og alle hans mænd og tog kvinderne; da Ingolf kom, så han, at storbåden var borte; han overraskede dem og slog dem ihjel og tog kvinderne med tilbage. Men øerne dertil bliver den dag i dag Vestmannaøerne. Folk fra Island blev kaldt Vestmand.
Ved Rejkjavik fandt de hans højsædestøtter. Og nu har vi den enestående bog i verden: "Landnamsbogen". Det er denne Saga, vi har her hjemme fra; men vi har på den eneste konge, der har rejst på Island.


SAMs højskolehistoriske Arkiv