|
6. dec. 1900 [II]
"Der strømmer en flod mod det evige hav"
[Græsk mytologi]
Jeg har sagt Dem før, at der er en strøm af minder i menneskeslægten, så den kommer til at virke ind på mennesket; men derved foregår der en omdannelse af alt, hvad man oplever. Det bliver forvandlet fra noget hørt til noget, man ikke vil miste. Og det er frem for alt digterens opgave at omdanne det til næring, ellers er det til forbandelse. Som bierne laver honning af de bitre urter. Og i ethvert folk er der en sådan evne til at omdanne i sang i hvert? digt. Og den kalder vi den poetiske evne. Poesi er et græsk ord. Det betyder? frembringelse. Og det er den evne til at frembringe noget, man kalder poesi. Selv det bitreste, det kan blive nyt?. Den er så umådelig stærk hos hellenerne. Den har været hos alle folk, og man kan se, at i samme forhold den findes, er folket udviklet sig. Jeg håber, De har en følelse af, at der er skønhed i det sagn fra Hellas, jeg fortalte Dem i går, og dette hellenske billede vil følge med, så længe, som slægt kommer. Her ser De nu tre hellenske billedstøtter. Det er Apollon og Artemis. De er børn af Zeus og en højtstående kvinde. Hun blev forfulgt og måtte skjule sig på en ø, hvor de blev født til verden. Nu må De ikke tage det som ellers at være utro mod sin hustru. Zeus ? er i menneskelivet oprindelse betyder det noget åndeligt, og der da disse to børn, hans uægte børn. Hvad betyder det da?
Dette her kan man hitte rede i, når hellenerne så mod himlen mod guderne, mødte deres øjne solen og de mente, solen er omdannet til Apollon. Og når de så så månen, sagde de, at det var Artemis. Sådan så de ud, når de var i menneskeskikkelse.
I Ægypten lavede man dyrebilleder, ellers en sten. Men hellenerne lavede noget menneskeligt ud deraf. Men hellenerne kom bl. a. ind på hvad det er der ligner solen i menneskelivet. Så blev solen til ånden i livet. Den udgår fra Zeus. Det er ånden, der holder det hele oppe. Og når de havde dannet Apollon, har de villet se solens lys og varme, og åndens kraft og varme. Når man derfor rejste templer for Apollon, så var det for dette tegn. Apollon, denne åndens giver, han udstyrer særlig digtekunstnere. Det er mesteren for guldstrømmen. Og blev han taget bort, vilde alt sådant gå i stå, af kunst o.s.v.
Når Israel siger: Der er ingen syner; så kunne hellenerne sige: Apollon er forsvundet. Han vækker alle de andre åndelige kræfter. Ved nogle helligdomme i Hellas, der ? er svar på menneskets spørgsmål. De lå midt i Hellas og kaldtes Delfhi = Den der prøver for at få noget at vide. Der var Apollon, der var et rum inde, hvor en kvinde blev sat på en trefod over nogle dampe, som steg op. Hun talte i afbrudte ord. Det var altid en kvinde, og det er de mærkelige svar, der er kommen der fra. Det havde man gjort mange forsøg med i vores dage, navnlig i Frankrig. De satte folk i en tilstand, hypnotiseret ?; jeg har læst derom i lægebøger, om hvordan særlig kvinder kan komme til at se, både hvad der vil ske i fremtiden, og hvad der skete langt borte. Disse kvinder kaldtes hellenske syvbiller. Er egentlig det samme som vølven, en ældre gråhåret kvinde løfter sig op og ser ud over tiden. Sådan kunde disse syvbiller. Hvem gav dem denne evne? Det var Apollon. Der var en mængde mennesker, der havde prøvet dette. Og hele omegnen var fuld af kostbarheder, som gaver. Nogle af disse er bevaret. Den gang perserne havde taget Hellas, sendte de bud til oraklet; da lød der følgende ord: "Ulykken flyr fra mit hellige tempel! Barbarer vil omstyrte alt og brænde den hellige stad og intet skal levnes. Derover blev de så fortvivlede, at de ikke vilde? komme hjem, inden de kunde høre igen. Svar: Pallas Athene trygler sin fader Zeus om skånsel o.s.v. Så rejste de hjem. Da sprang der en dygtig mand op og sagde: Pallas træværk er vore skibe. Lad så det hele brænde; og jeg ved, hvor vi skal kæmpe! Det er ved øen Salamis. Men andre sagde nej, der vil komme ulykke. Og de gjorde som den første rådte dem: De forsvarede byen så længe som muligt, og gik så ud på skibene og vandt et stort slag, så masser af persere lå slagne. Eller et andet eksempel: Krøsus var anset for at være den rette mand frem for alle. Han var konge, da Kyros nærmede sig. Han sendte bud til alle de hellenske stæder, og der meddeltes fra Delfi på spørgsmålet: Hvad gør den store konge i Sardes: Damp af lammets kød og skildpaddens stiger op om mig og kobber under og over.
Den gud siger rigtigt?, sagde Krøsus så. Så sendte han bud dertil: Da vil et stort rige gå til grunde". Han blev indladt, men det gik ikke som han havde tænkt. Han blev slået og taget til fange. Han sendte så bud igen, hvorfor de narrede mig? Men de sagde, han havde været uforsigtig. Sådan fortælles det fra det gamle Grækenland. Og de sagde: Hvor kommer det fra? Fra Apollon. Nu vil jeg spørge? Er det vore evner? Nej, det tror jeg ikke! Der er synske mænd og kvinder til, og dem må man tage i tjeneste. De kan sommetider se noget, høre ovenfra. Skal jeg nævne Dem et par eksil. fra vore dage? Der levede en svensker, Swedenborg, der var et mærkeligt menneske. Der var noget ved ham, der mindet om spiritister. Men hvad der er vist. Han kom for 100 år siden til Gøteborg. Så siger han til dem et par mand: Der er blodspor ind i Stokholm, og han blev ligbleg og han sagde: Ilden breder sig og er nær ved hans hus. Flere dage efter kom der ridende bud med bekræftelse. Eller et andet: han var fra Halland. Og der stod han og talte med nogle mænd; så siger én til ham: De er vist ikke vel? Så gik han ud og kom lidt efter ind: "Ligesom jeg stod her, så jeg et fængsel i Rusland, hvor den russiske kejser blev myrdet. Og den dag blev virkelig den russiske kejser myrdet af kejserindens elsker (inde).
------------------------
Til toppen af højre spalte
|
Jeg kan fortælle Dem, at min egen mor det sådan. Hun vågnede og sagde til min far: I nat vil der ske en ulykke med min bror i Vejle havn! Jeg så ham sejle på Vejle fjord. Det var smuglere, der havde narret ham. Eller endnu: den nat Dannevirke blev forladt, var der ingen, der anet det, nej, end ikke kongen. Den nat, det skete, vågnede Grundtvig, ud og op og ned ad gulvet. Jeg har ingen ro på mig; i nat sker der en stor ulykke for Danmark, m en hvad, véd jeg ikke. Der findes mennesker?, der er følsomme for hvad der sker langt borte - og dette havde hellenerne tydet fra ? og de siger, at Apollon giver denne evne. Han spiller på lyre og synger. Og da hellenerne satte stor pris på dette, så var de glade ved at tilbede ham. Og man ser ham tit omgivet af 9 muser og de ? for at alt kunne trives af den slægt; med Apollon har vi nu det spørgsmål? Hvad er det, der svarer til Åndens rige gaver. Hvad er det i menneskesjælelivet, der svarer til denne Apollon som Solen og Månen. Hvad er det, ånden skal have som sit under lag, ja udtrykker hjertets uskyld. Og det er noget, man kan se på Månen. Det er noget forunderligt rent, klart over dette uden svig, som ordet, som siger: Der kommer en mand, som er uden svig. Det er det rene, de uskyldige. Hun er jægernes og frem for alt, alle unge møers gudinde: Artemis hedder hun. At det er det, der er tale om, kan man se af, at en mand engang vilde udspejde dem, da de gik fra bad. Men han blev opdaget og forvandlet til en hjort, og hans egene hunde løb efter ham og sønderrev ham, og at de to er søskende, ses, at når de to føjes sammen, åndens rigdom og hjertets uskyld. "Niobe? af alt? er én, der havde 12 børn lod sig friste til at sige, at hun var den lykkeligste moder i hele verden. Så blev disse to rasende, og de dræbte alle hendes børn, alle Niobes børn. Det må man ikke. Intet menneske kan pille? ved en af åndens rigdomme og hjertets uskyld. Det gælder om at ?
Der var engang en konge oppe i Trakien, som mente at kunne spille lige så godt som Apollon. Men han tabte langt i væddestrid. Og den, der havde vovet at stille? sig op ved én af Apollon, skulle straffes. Og han blev dømt til at skulde flåes levende. Men der var en mand, der mente?, at kongen spillede bedre end Apollon, han fik æselører, for han havde hørt som et? æsel. Mennesker må ikke vove at at stille sig op til dom mod guderne. Nu inden jeg kommer til den tridie, vil jeg fortælle om Zeus´ elskede datter: Pallas Athene havde ingen mor. Da Zeus´s slægt en gang mødtes (er tanken). Og han følte sig besværet i hovedet, og der sprang ud af hans pande fuldt væbnet den tridie, en jomfru, og hun er den klare tanke. Man havde fundet dette ved at se på den klare himmel. Dette satte man ind i en kvinde. Og hun havde våben, så hun kunde forsvare sig og angribe. Men de så, at hun gjorde det ikke alt selv, for de kan ikke holde. En tanke kan intet frembringe. Det havde allerede hellenerne tænkt. En kvinde vilde vove at komme op på siden Athene. Hun blev forvandlet til en edderkop, der væver alt ud af sin egen mave, men Pallas Athene fik alt at lave efter sin fader ? men alle ? videnskaben Hun er gudinde for dette og de klare grunde og politikere, man påkaldte hende. Vrøvlehoveder hjalp hun ikke; men de, der vilde tale klart, hjalp hun. Det er den klare tanke, sprængt ud af Zeus´s pande. Nu kommer vi til Hermes. Han er lavet af Thorvaldsen, da han skulde dræbe Argos med de hundrede øjne, han blæste på fløjte og fortalte historier, men så, når det varer for længe, falder man i søvn. Og nu er de 99 øjne lukkede, og nu det 100' lukket; i det øjeblik tog han sit sværd og huggede hovedet af ham. Han er snildhedens gud.
?
Han var ikke én dag gammel, da han kneb ud af sit svøb, og tog en hel mængde okser og drev dem ind i en hule. Og han lavede en lyre til Apollon af en skilpaddeskal. Sådan begyndte han den første (fabrikation). Han er gud for alle købmænd og alle tyves gud. Han er den snilde mand, der er på færde alle vegne, jeg mener i alle politikere. Ser De. Det er det fine ved hellenernes opfattelse: de forstår at skelne, det løber ikke sammen for dem, og de annammer, hvad de ser, og så bliver det til levende mennesker, som de bøjer sig for. Men nu er der noget vemodigt ved denne Hermes. Man finder i reglen Hermes med en stav med to slanger. Det er en førerstok. Thi Hermes fører de døde over til de dødes rige, når han er der, må færgemanden føre dem over. Er det nu ikke underlig vemodigt, at hellenerne ikke kender nogen bedre end denne vindige karl. Alle, der vil gøre lykke, skal have ham. Og han er den, der skal føre dem ned i de dødes rige. Å, det er en snæver vending. Og han, der er vant til de snævre vendinger, han skulde hjælpe os over. Hvem er da frelser fra synd og død? Der er ingen! Der havde spildet en dunkel anelse hos dem om en frelser, men der kom ingen. Ser De, det er det, der er håbløst. Det kalder jeg vemodigt. Når man går igennem disse skønne fortællinger. Så kommer vi til at tænke: da der intet håb er, så hjælper de sig (på anden måde) så måtte man ind, der hvor Hades satte dem. Og der er en skygge i et skyggerige. Derfor, lad os ikke tænke på dette, men se at få noget ud af livet hernede ved Apollon og Artemis. Tænk Dem nu, hvad det vil sige, ikke at nå videre. Gud har villet os det anderledes. Jesus Kristus vil frelse os, hvis vi vil, op fra døden og tror, at det kan lade sig gøre, så kan det lade sig gøre. Men ikke ved Hermes, men ved Jesus Kristus.
"Den store mester kommer"
|
