Marianne Thomsen

Rejsen til Nørre Ørslev.
I klart Måneskins Vejr tog jeg hjemmefra mit kjære Hjem, med dyb Vemod tænker jeg tilbage paa al den Kærlighed, de har udvist imod mig, og som jeg nu i et helt Fjerdingaar maa savne, jeg følte mig saa ene og forladt.
Da jeg kom til Vamdrup Station traf jeg Nielsens Søster og Louise Lorenzen. Vi fik det ganske rart i den lange Ventetid. Tiden fra Vamdrup til Frederits sov jeg, men da vi saa kom til Frederits, det var storartet, som det vrimlede med Højskolepiger, en raabte hist, en anden her: "hvor skal De hen". Saa kom vi om til Færgen, vel var det meget koldt, men ellers en dejlig tur. Fra Middelfart til Nyborg gik det med Eksprestog. Da vi saa kom til Nyborg skulde vi jo med Damperen over store Bælt, der var en Trængsel saa stor, saa vi maatte ned i 1. Klasse for at drikke Kaffee, det gjorde os meget godt. Ved Korsør maatte vi saa tage Afsked med de andre tre lystige Gutter, og jeg kan ikke sige andet, end at jeg var meget ked derover, at jeg ikke kunne tage med til Frederiksborg. Min Rejsefælle og jeg matte jo saa tage til Slagelse. Der var ikke en blandt de mange Piger, der skulde til Falster, alle skulde de til Møen. Fra Slagelse kom vi til Næstved, og derfra til Masneø, der var det ualmindelig smukt, Derfra igen tog vi saa med Færgen til Orehoved, fra Orehoved til Nykøbing. I Nykøbing var saa Højskolelærer Kjems at tage imod os, der traf vi saa sammen med en fra Ringkjøbing. Vognen kom saa, en gammel Rumlekasse var det, men kom dog heldigt til Skolen.

M. P. Schmidt

Det smukke Dannebrog vajede saa stolt paa Stangen ved Ankomsten, det gjorde mig saa godt. Forstanderen og hans tog umaadelig vel imod os, og jeg havde den Fornemmelse at man var rigtig velkommen. Vi fik saa Tøjet op paa vort Kammer og fik redte Senge op i stor Stil. Dog vort Hjerte var alligevel tungt, og jeg længtes saa umaadelig efter Hjemmet, men særlig min lille Carsten.
Om Aftenen holdt Forstanderen saa en lille Velkomsttale til os, der gjorde mig godt. Sov gjorde jeg, men sommetider vaagnede jeg, da var Tankerne baade i Brabæk og Frøslev.

4. Maj 1906.
Atter er en Dag gaaet, den første Dag, vi har haft Timer, haaber dog nok, at jeg kan følge med og faa et godt Udbytte af Skolen. Gymnastikken har jeg stor Lyst til, alt det andet kommer nok, nu maa jeg i Seng igen, saa længes jeg altid efter min egen Ven, ogsaa Hjemmet.

5. Maj 1906
I dag havde vi Pastoren for første Gang, han er en meget venlig Herre, som man kan holde meget af. Mit Hoved har smertet lidt i Dag, men enda bliver man oplivet ved dette dejlige Liv her paa Skolen, saa alle disse dejlige Sange her bliver sunget, det gør mig saa umaadelig godt.

11. Maj 1906
I dag, Store Bededag har vi atter Helligdag. I Formiddags vare vi alle i Lystofte Kirke. Denne Uge er gaaet meget rask, vi har det jo ogsaa meget rart; her i Gaar fik jeg min Gymnastikdragt, saa nu maa jeg ordentlig øve mig. Har ogsaa faaet en Forening oprettet. Naar vi gjøre Uorden eller lignende skal vi betale Mulkt. Pengene skal saa gaa til Chokolade og Kage til Selskabet. I Gaar Aftes ved Legen traadte jeg paa Græsplænen, det var 5 Øre, og da vi saa kom op paa Kammeret skulde vi prøve Gymnastikdragterne paa, ogsaa øve os lidt, det var saa 5 Øre til. I Eftermiddag skal vi nu i Skoven.
Er lige vendt tilbage fra Skoven, Turen var dejlig, det nys udsprungne Løv, den lysegrønne Farve tegnede sig saa umaadeligt smukt mod den dybblaa Himmel. Kaffen drak vi ogsaa i Skoven, det vakte naturligvis stor Munterhed. Naturen er saa uendelig dejlig nu i Førstningen af Maj, dog kunde det være dejligt at see sine Kære derhjemme, og om Aftenen, naarjeg gaar ganske ene i den den smukke dejlige Have, da kommer der saa dyb Længsel op i mig efter en bestemt. Har om end ingen Brev faaet i Dag. Var i Aften ovre i Gymnastiksalen og danse "Kulla" Langske, Svensk Skoltis.

12. Maj
I Dag holdt Smidt en ualmindeligt godt Foredrag om Kristendommens Indførelse i Danmark.

Søndag, den 13. Maj
I Dag var vi til Kirke i Idstrup, hvor Pastor Helvig af Vallekilde blev indsat af Provsten som Præst i Idstrup, de talte udmærket, baade Provsten og Præsten. Sidstnævnte kaldte Falster for "Danmarks Frugthave". Resten af Dagen forløb med Oplæsning, og Leg og Dans til Slutning.

Onsdag den 16. Maj
I dag havde vi Oplæsning, et par smaa smukke Vers af Paludan Müller af Abels Død.

I Dag er det Hansines Fødselsdag, vi stod tidlig op og sang en Morgensang for hendes Dør. Om Aftenen fik vi Chokolade, og Kjems holdt en Tale, vi morede os fortræffeligt.

Søndag, den 20. Maj
I Dag har vi haft det dejligt roligt, en Del var hjemme. Formiddagen tilbragte vi med Syning, Eftermiddagen læste Kjems op. Saa dansede vi og legede i Salen paa Grund af det dårlige Vejrlig. Om Aftenen kom de andre saa, gjemmenvaade og beskidte fra deres Cykletur. Vi havde rigtignok haft en anderledes rolig Søndag.

Tirsdag den 22. Maj
I Dag har vi været paa Besøg hos en C Kragh i N Ørslev By, det var en dejlig proper Gaard. Ejeren er ogsaa meget dygtig, Han har faaet Præmie hvert Aar for sin Landbedrift. Først fik vi Chokolade, saa legede vi i Haven, og inden vi gik hjem, fik vi en dejlig rød Grød.

Onsdag den 23. Maj
I Dag er Haandværkerskolens Bygning bleven rejst. Vi Piger bandt en stor Bøgekrans, saa med 2 Dannebrogsflag i Toppen. Der var en Del Naboer indbudte, og vi drak Kaffe i Haven om Aftenen.

Torsdag den 24. Maj
I Dag, Kristi Himmelfartsdag vaagned jeg med en ond Samvittighed, Smidts var dog ikke vrede, de ere jo ogsaa altid saa kærlige og venlige. Vi havde en dejlig Søndag. Det var Generalforsamling i Højskolen angaaende Bygning her paa Skolen, det blev ogsaa vedtaget, saa nu skal der være Plads til 50 Elever.

Lørdag, den 26. Maj.
I Dag havde vi et udmærket Foredrag af Smidt, hvor han forstaar at fængsle ens Hjerte. Han lagde os paa Sinde at vi aldrig nogen Sinde skulde glemme vores Barndomsminder, thi de vare et Værn mod alt Ondt i denne Verden.

Søndag, den 27. Maj
I Dag var her Fodboldspillere, de spillede paa en Mark ikke saa langt fra N Ørslev. Alle vi Piger var ude at se derpaa, det var helt interessant. Efter Teen dansede og legede vi i Gymnastiksalen. Saa fik vi Chokolade i Haven og sang dertil. Jeg satte mig ene hen paa en Bænk langt nede i Haven, det lød saa smukt i den stille skønne Aften.

Torsdag, den 31. Maj
I Dag var det Kjems sin Fødselsdag. Vi vækkede ham med en Morgensang og forærede ham et Skrivetøj med Underlag. Han er ogsaa en sjælden dygtig Mand, han er baade vor Lærer og Legelammerat. Hvor han forstaar at omgaas dem alle sammen. Gud give ham Lykke i sin Gerning.

2. Pinsedag 1906.
Vi har Pinse, dog mangler vi den rigtige Pinsestemning, thi Vejret er ikke rigtig godt, det stormede både i Går og i Dag, og tunge Skyer drager hen ad Himlen. I Gaar Morges var vi tidligt oppe Klokken 5 og sang Pinsesalmer for Smidts. Man følte sig ikke i Pinsestemning, Vejret var saa koldt og graat. Da vi saa havde drukket Kaffe, tog vi til Hørby. Vi vare Fru Schmidt, Lydia, Astrid, Louise, Margrethe og mig. De andre vare paa Cykler. Det var en ½ Mils Vej, men det gik hurtigt, vi sang hele Tiden, og jeg følte mig saa glad og vel til Mode. Om Morgenen tænkte jeg ellers svært paa Hjemmet, men paa denne Tur kom Humøret rigtigt. Vi fik Kaffe hos Signes Hjem, og saa kjørte vi i 2 Vogne til Aastrup til Fru Schmidts Hjem. Det var en dejlig Kjøretur, kom igennem Falkerslev og Sejrslev og saa til Aastrup. Det var en meget smuk Egn, ogsaa Fru Smidts Hjem, hvor det var herligt, saadan en Hygge og agtfuld indretning, dette Hus har. Stuen er saa hyggelig, man føler sig saa ret paa den. Fru Smidts Forældre og Søskende er ogsaa nogle pragtfulde Mennesker, saadan en Enhed og Kærlighed, der er imellem dem alle sammen. Vi blev uhyre godt behandlet. Efter Middagen gik af Skoven til, der drak vi saa Kaffe, det smagte fortræffeligt oven paa Fodturen, og saa i den dejlige Skov. Saa gik vi ned til Stranden ved Østersøen, der er smukt, vi saa paa nogle Stene ved Vandet, det var dejligt, kunde se helt over til Møen. Saa legede vi Røver og Soldater indtil vi brød op, men saa fik Legen en kedelig Afslutning, idet Kjems havde tabt sit Ur, vi søgte, men fandt det ikke. Nu var Humøret ikke paa det højeste. Efter tilbagekomsten drak vi Te, og nu kom der noget smukt, saa spillede Sigrid og hendes Bror for os, hun Klaver, han Violin, oh, det var herligt, jeg tænkte hvor kan de Folk dog være lykkelige, og de ere det ogsaa, man kunde rigtig se, at de gamle Forældre frydede sig over deres Børn.
Saa fik vi Rødgrød, og kørte saa tilbage til Hørby, det gik ogsaa med Sang. Fra Hørby gik vi hjem. Vi vare meget glade, da vi var hjemme, thi vi vare trætte. I Morges sov vi længe, vi ere kun 5 her i dag, det er saa underlig roligt, og man længes snart lidt smaatefter de kære derhjemme, og ikke mindst efter en til, men dog, hvor man har det godt iblandt saadanne prægtige Mennesker, og beder ofte min Gud, at jeg maa blive lige saa lykkelig, naar jeg bliver gift som Smidts er det. Virkelig et Mønster af Ægteskab. Nu skinner Solen igen klart, og man bliver igen mere let om Hjertet; haaber nok lidt Oplæsning i Eftermiddag. Fik nu lige Meddelelse om om Onkel Linger er død, det er jo sørgeligt for Tante. Hvor vi har haft en dejlig rolig Søndag, der er saadan en underlig Fred i en efter saadan en Dag.

Tirsdag den 5. Juni 1906.
Var tidligt oppe idag at skrive til Tante Lenger. Lydia skulde til Nykøbing. I Dag har vi Grundlovsdagen, Dannebrog har vajet siden tidlig Morgen, det er straalende Vejr, I Formiddags laa vi paa Græsplænen og syede, Kjems læste højt for os, hvor var det herligt. I Eftermiddag var vi saa til Folkemøde ved Birket Sø, det var en dejlig Køretur gennem Skoven, det var en smuk Granskov, ikke set Mage før. Birket Sø er ikke ret stor, men Skov ved 3 Sider, den er dejlig, og saa ale disse Dannebrog, det gør en saa uendelig godt. Begtrup fra Frederiksborg holdt en Tale angaaende Grundlovsdagen, ogsaa Biskoppen fra Nykøbing talte om Guds Kærlighed. Sikken en Mængde Mennesker, der var, har ikke før set saa mange. Vi kom godt hjem, og var saa henne ved Hanne og drikke Kaffe i Haven.

Onsdag den 6 Juni 1906
Vores Smidt holdt i Dag et udmærket Foredrag. I sin Tale havde han et Digt, som jeg ikke kan huske ordret, kun huske Hovedindholdet, at man ikke skulde være bange for Sorg, for Sorgen er nødvendigt for et Menneske. Ej heller skulde man være bange for Spottens giftige Dele, for er der noget, man holder for ret, saa skal man trøstig blive derved og ikke tænke paa, hvad Folk siger. Derimod skal man være mere bange for at give sig hen til Sløvhedens Dvale, dette er jo lige saa meget, at vi skal være vaagne. At være vaagen, hører der jo flere Ting. Hovedbetingelsen lagde han os paa Sinde. For det første, at man elskede sit Fædreland, at man giver sig hen til det og deler Sorg og Glæde dermed. For det andet var det, at man skulde have Sans for Aandernes Verden, for Kunst, Musik, Sang. For det tredje skal man vide Besked om sit indre Liv, om sine Tanker og Følelser. Disse tre Ting hører til at være vaagen. Dog er det saa uendeligt svært for mange at vedblive at være det, mange bliver sløve derved, at de bliver deres Arbejdes Træl, de tænker kun paa Arbejde . Andre igen i Nydelsessygen. De nyder Livet i alt for høj Grad. Saa var det, at han sagde, at dette Hverv havde Højskolerne med at gøre. Han lagde os haardt paa Sinde at være vaagne, finde Kræfter til at modstaa Livets Kampe i rette maal, for til et rigtigt velsignet Liv hører der Kamp. Gud give, at jeg aldrig maa glemme de Ord, og tillige gøre derefter. Hvor det er et herligt Vejr, hvor Guds Naade dog er dejlig, og hvor godt jeg har det her. Havde nu Oplæsning, "Hjortens Flugt".

Fredag Morgen, den 10. Juni 1906
En dejlig Søndag Morgen, har sovet saa udmærket efter Gaarsdagens Begivenheder. I Gaar havde vi nemlig en Udflugt, vi vare henne at besøge Anna Andersens Forældre. Det var en dejlig Dag. Henimod 5 Tiden kom vognen for at hente os, det var en dejlig Køretur, Vejret var ualmindeligt smukt. Egnen er saa smuk, Landevejen med Pile paa begge Sider, lig en Alle. Bondegården var gammeldags bygget, men ualmindelig smukt, var det. Vi blev overordentlig vel modtaget, straks efter vor Ankomst skulde vi spise i Haven, der var dækket Bord under et stort Kirsebærtræ, det smagte godt.. Saa hvilte vi i Lindeskoven, den var saa køn i den stille Aftenstund. De stolte Bøgestammer knejsede saa stolte, de vare ualmindelig skønne. Saa gik vi ned til Stranden ved Guldborgsund. En dejlig Udsigt, Hav ved den ene Side, Skov ve den anden. Tog hjem igen, og nu gik Legen for sig i Haven. Det var en dejlig stor Have med mange skyggefulde Steder og Gange. Da Legen var endt, fik vi Rabarbergrød og Chokolade og mange fine Ting. Sang saa nogle Aftensange, det lød saa kønt i den smukke, stille Aften. Saa gik det ad Hjemmet til, Cykler foran, og vi kjørte bagefter med Vognen. Det var en ualmindelig dejlig Tur.

Mandag, den 11 Juni.
I dag havde vi Nordens Historie om den stoute Statsmand Griffenfeldt, ham der havde prøvet Livets haarde Skole ligesom Eleonora Kristine og siddet i Fængsel i 22 Aar. Han havde ualmindelige Evner og stor Begavelse. Han var født i København, og var af god Familie. I meget ung Alder kom han i Berøring med Kong Frederik den 3. Han lod ham tage til Udlandet og studere Statsvidenskab. I 1660 kom Enevældsretten her til Landet, 1663 kom Griffenfeldt, det varede ikke længe inden han var Rigskansler i vort Land. Han havde ogsaa sine Skyggesider, det er ham, vi kan takke for en ny Adel, der var for det tyske, saa vandt Tyskerne stærk Indgang her, til stor Skade for os Danske. Han har gavnet os derved, at han stiftede en Lovbog, som bruges den Dag i Dag. Og saa derved, at han vilde holde et godt Forhold mellem Danmark og Sverrige. Dog ved den Skaanske Krig mod Sverrige blev han mistænkt for Landsforræderi. Han var imod Kongen, og vilde staa ved Sverriges Side. Han døde 1687. Nu har vi lige haft Oplæsning. Humøret er ikke saa let, ellers er det et dejligt Vejr, man maa beundre Naturen. Vil ud at gaa lidt, saa bliver Hjertet let.

Tirsdag, den 12. Juni.
Idag havde vi Foredrag, da lagde han os paa Sinde, at vi Kvinder skulde holde vort Modersmaal i Hævd, værne det mod alt det onde, der vil trænge sig paa, Banden og alt det uskønne. Han bad os at kæmpe imod den daarlige Sædvane at sige "Jeg kan ikke Lide ham". Hvor ofte synder jeg mig ikke dermed. Mit Hoved er saa tungt i Dag. Gid jeg dog kunde det, hvad man saa gerne vil opnaa. Ingen Ting lykkes for mig. Maa Gud give mig Mod og Kraft til at lære det og ikke forsage. Mit Hjerte er saa underlig tomt.

Onsdag, den 13. Juni.
I Dag har vi atter været paa Udflugt, til fælles med Friskolen. Vi kørte med Vogne fra Nr. Ørslev til Skoven. Det var en smuk Køretur, det er henrivende her paa Falster.Langs med Vejen var der plantet Frugttræer, og ved Skovkanten var der vilde Roser paa begge Sider. Jeg gik en lang Tur allene i den smukke Skov, Vandet var saa blikstille, hvor var Turen dog storslaaet. Man blev saa overvældet i sit Sind af alt det smukke, og mange gode Tanker fremsprang i min Hjerne. Hjemturen var jo ogsaa herlig i den stille smukke Aften.

Fredag, den 15. Juni 1906.
I Aften var vi til Haarby til Signes Forældre, vi gik derop, og blev ellers godt træt. Det var et dejligt Hjem, alt saa hyggeligt og pænt, og saa disse prægtige Mennesker. Vi fik Chokolade, og inden vi tog af sted Is Marengs og fine Conditorkager. Vi sang Aftensange. Jeg kan saa godt lide "Bliv hos os, naar Dagen hælder".

Lørdag, den 16. Juni 1906
I Dag havde vi frit Foredrag. Verset, som han lagde til Grund for hans Tale var et Ord af Schiller: "Hvo, som vil kæmpe frisk igennem Livet maa være rustet til Angreb og Forsvar". Mange Mennesker var jo tilbøjelige til at give unge Mennesker den Rustning med i Livet at erhverve sig Gunst og Yndest hos Mennesker. Dette er jo heller ikke saa helt daarligt paa en Side, men meget skadeligt for de unges Indre.. Saadanne har den Leveregel at staa højt ved Menneskeheden, de bliver nogle ægte Gummielastigummennesker, de haver hverken nogen eller noget, de med hele Hjertet elsker, og heller ikke nogen, de hader. Dette advarede han os for i høj Grad, da de aldrig har nogen fast Vilje. Nej dette, hvad Ungdommen skal ruste sig med, det er Frimodighed. Frimodighed er det, at man kæmper med Sandhed og Retten ved sin Side. Mange Gange kan man være saa usigelig modløs, men da er der ingen anden Hjælp end Vor Herre, og give sig hen i hans Haand. O, man hører saa meget godt, Gud give, at man maa leve derefter. Gud give mig Frimodighed og værne en for den Falskhed i den onde Verden. Hvor har det dog været en dejlig Dag, hvor er mit Hjerte fuldt af Glæde. Jeg kan sommetider slet ikke forstaa, at jeg er i Danmark. Det er det Land, jeg i mange Aar har længtes efter, hvor det er herligt at være her, ogsaa det Liv, vi fører her.
I Aften var Astrid og jeg inde i Dagligstuen, da fik den tyske Kejser en Overhaling. Astrid læste højt for mig "Synøve Solbakken", det er en ægte Veninde, jeg der har.

Søndag, den 17. Juni 1906
Vi sov i Morges til halv otte, men kom heller ikke før sent Nat til Ro i Gaar Aftes. Det er et prægtigt Vejr, dog vi kunde ingen Vegne komme i Kirke, kom for sent op. Maske læser Kjems lidt højt for os. Baade han og Smidt skal holde Foredrag i Eftermiddag. Hvor har man det dog godt her, aldrig faar jeg det nogensinde bedre. Nu maa jeg slutte for denne Gang. Vi fik dog en Del Oplæsning, først af Kjems, "Skidtmads" af Budde, og om Eftermiddagen "Ved Ledehuset". Den var god, og saa et Ophold paa Spitsbergen. Det var en herlig Søndag, Astrid og jeg sad længe i vor Grøftekant og talte sammen. Gud ske Lov for denne Veninde.

Mandag, den 18. Juni.
Louise fik i Dag Pakke hjemmefra, som vi hentede i Nykjøbing, det var en forfærdelig Hede. Det gik godt derud, men saa fik Hansine Hul paa Fødderne, saa vi maatte gaa meget langsomt hjem, kom ikke hertil før ved Sengetid. Allermest kedeligt var det, at vi gik glip af Oplæsningen, vi skulde netop have Slutningen af Svend Dyrings Hus.

Onsdag, den 20. Juni.
I Dag havde vi Fortsættelsen af Brorson. Fik Styrtebad efter Gymnastikken. I Aften hjalp vi alle til i Haven, og spiste saa Blaabærgrød paa Plænen. Saa var Astrid og jeg en liden Stund ude at sy, og Astrid læste Synøve Solbakken. Det var saa dejligt i den stille Aften, vi havde det saa rart, vi to.

Fredag, den 21. Juni.
Vi havde Legemslære, og senere Geografi, det gik ogsaa godt, Astrid og jeg havde ogsaa hjulpet hinanden. I Eftermiddags havde vi Præsten. I Aften sluttede Smidt Komediestykket "Nej". Pigerne havde næsten revnet af Latter, Astrid fik Næseblod af Latter.. I Haandgerningstimen læste Fru Smidt en Fortælling af Børge Janson, "Han og Hun" [Kristofer Janson], den er storartet god. Hvor hører man da meget godt, baade Skjemt og Alvor her. Jeg er saa uendelig glad for at være her, Gud give, at jeg maa kunde leve efter alt det gode, man hører. Fik Brev fra Søster Trinke i Dag. Hun er meget flittig til at skrive. Nu skal Astrid og jeg ud at læse, det er nødvendigt, men ogsaa meget dejligt. Man kan snart ikke hente sig noget skønnere end at sidde og høre paa et godt Foredrag eller Oplæsning.

Lørdag, den 23. Juni 1906
I Gaar Aftes havde vi Oplæsning, dt var en "Himmelbjergrejse i 2 Dage af St. S. Blicher, den var dejlig. Naturskjønhederne fra Silkeborgegnen var serdeles godt skildrede. Vi har haft meget travlt i Dag med Udsmykning til Sommermødet i Morgen. Vi har ingen Skole haft i Eftermiddag. I Aften legede vi lidt paa Græsplænen, Vejret var saa udalmindeligt smukt.

Søndag, den 24. Juni 1906
I Dag har vi altsaa Sommermødet. Vi stod ikke saa tidlig op, alt havde et saa festlig Præg, da vi kom ned i Morges. Æresporten var saa dejlig med sine Dannebrogsflaget og Skyttefanen var opstillet [?] saa dejlig paa Talerstolen. Om Formiddagen hjalp jeg til i Køkkenet. Vejret var saa smkt, og der var en Feststemning over os Allesammen. Henimod 2 Tiden begyndte de første Gæster at komme, og det varede ikke længe, før Haven var fuld af en broget Menneskeskare, baade Gamle og Unge. Der var en hel Del, der drak Kaffe inden Mødet begyndte. Saa bød Smidt "Velkommen, og hele den store Skare sang "Rosen blusser alt i Danmarks Have. Der gennemrislede mig en saa glad og lykkelig Følelse ved denne Sang. Man følte nu var man i Danmark, alle de dejlige Dannebrog vajede, da vidste jeg, at jeg var i mit Fædreland. Saa talte Lærer Balling af Sjælland. Han talte om Økonomien i Hjemmet. Og at det baade var Husmoderens og Husfaderens Pligt at rette sig derefter, for naar først Armod bor i et Hjem, saa er den huslige Lykke borte. Hvad en Husbond kunde spare paa sin Skraa og Tobak, og Husmoderen i sin Husholdning, det var Skillinger, som bragte Velsignelser i et Hjem. Saa talte Bispamtmandeninden om Kvindesagen. Jeg hørte ikke meget deraf, da jeg var ude at dække Bord. Hun mente dog, at Kvinderne skulde have Valgret, og have Del, baade i den Kommunale og i Landsstyrelsen. Saa talte Pastor Helvig udmærket. Han talte om Kvinden i sit Hjem, og han vilde have, at der i et Hjem skulde være 2 Nøgler til Pengekassen, den ene skulde Manden have, den anden Kvinden. Kvinden skulde med lige saa stor Ret benytte den, og Kvinden skulde ikke bede Manden om enhver 10 Øre, for naar det skulde være Tilfældet, saa vilde han (Helvig) ikke være Kone længere. Har Manden og Konen derimod Kassefællesskab, saa kan de, naar Kassen er tom staa med hinanden i Haanden og se ned i den, og saa at regne ud med hinanden, at den ikke bliver for hurtig tom igen. Det var udmærket sagt, det var Skade, at ens tilkommende Mand ikke var til Stede. Saa begyndte Kaffebordet, det gav Travlhed for os, der var vist omkring 600 Mennesker, og de fleste drak Kaffe. Det fik vi ogsaa overstaaet, det var helt morsomt. Saa holdt Helvig igen et kristeligt Foredrag og med Sangen Bliv hos os naar Dagen hælder sluttede Mødet. Vi drak endnu en Gang Kaffe, og saa var den Dag forbi. Klokken var dog mange inden vi naaede i Seng.

Mandag, den 25. Juni
I Dag har vi rigtig Blaamandag, vi kom meget sent op, og drak Kaffe ved 9 Tiden, havde heller ingen Time, undtagen Kjems læste højt for os. Lærer Delling holdt en Tale til os henimod Mddag. Han talte godt. Om Eftermiddagen havde vi Timer, som vi plejede.

Onsdag, den 27. Juni.
I Dag havde Anna Olsen Fødselsdag, vi var jo tidligt oppe og synge for hende. I Gaar Aftes fik jeg Brev fra min Hans, det glædede mig umaadeligt, han er saa begejstret for Naturen ved Skamlingsbanken. I Dag drak vi Chokolade ude paa Græsplænen.

Lørdag, den 30. Juni.
I Dag har jeg været i Nykøbing i Morges tidlig efter en Pakke. Der var Marked i Byen, det var saa morsomt med alle de gamle Koner. Om Aftenen gjorde vi Forberedelse til Møen Turen, hjalp Hanne med at smøre Mad, vi havde det saa hyggeligt ude i Køkkenet. Senere dansede vi i Salen i stor Stil, vi var med et Ord saa ellevilde.

Tirsdag, den 3. Juli 1906
Søndag var vi saa altsaa til Møen, det er en Dag, jeg aldrig glemmer. Ved 3 Tiden stod vi saa op. Himlen var overtrukket med sorte Skyer, og medens vi drak Morgenkaffe, gav det en ordentlig Byge, senere blev det dog klarere, og vi naaede dog Stubbekøbing i nogenlunde Tørvejr, der var saa frisk og mildt i den tidlige Morgenstund. Da vi naaede Stubbekøbing, regnede det igen stærkt, og der blev heller ikke Tørvejr førend vi sad paa Damperen. Den var meget lille, og vi var omtrent 100 Deltagere, der var ikke stor Plads at løbe paa. Nu kom Musikken om Bord, og til Tonerne "Dengang jeg drog af sted" løsnede Ankeret, og vi sejlede nu paa Bølgen blaa. Der var Liv og Munterhed i Selskabet, hvor var det da dejligt, Dannebrog smældede saa festligt i Vinden.
------------------------

Til toppen af højre spalte

Vandet blev dog lidt mere uroligt, og det lille Skib gyngede ikke saa lidt, det varede jo heller ikke længe førend en Del maate ofre til Havets Guder. Stakkels Astrid var meget syg. Efter halv 3 Timers Sejlads kunde vi øjne Klinten. Hvor var den dejlig, og denne Sejltur langs med Klinten var noget saa ualmindelig dejlig. Det er ikke en hel Klint, den er spaltet ca 10 - 20 Gange. Ind imellem groede saa Bøgeskov, ja det er slet ikke til at beskrive, kan slet ikke beskrives med Ord. Det varede en hel Time, inden vi kom til Landingsstedet. Vi kunde ikke sejle lige ind til Klinten, men blev roet ind med en Motorbaad. Vi kom i Land ved Store Klint, den er 400 Fod høj, og hvælvet, saa naar man gaar hen ad den smalle Strandbred, er det ligesom den kunde falde ned over ens Hoved. Saa skulde vi jo op paa Klinten, der var vel henved 400 Trappetrin, og saa endnu et langt Stykke op ad Bakke, det var en drøj Tur, men ved al den Skønhed, man her saa, blev man saa betagen, at man glemte helt Trætheden. Ved Siden af Trappen rislede en Bæk, det var saa uendelig dejligt. Naar man vendte sig om, havde man Udsigt over Havet, og medens vi ellers gik i Skov med store dybe Kløfter. Endlig naaede vi saa Restaurationen, vi hvilede os lidt, saa skulde vi jo videre og nyde Klinten ovenfra. Det ene Billede var jo skønnere end det andet, det var lige som man var i en helt anden Verden, de hvide Kridtbjerge, med Vand ved Grunden, og saa ind imellem Kløfterne, Bøgeskov og Blomster. Der var nu ogsaa et herligt Vejr, Solen skinnde paa de hvide Toppe, og vandet var saa blaat. Saa gik vi en anden Vej tilbage, og kom over Aborrebjerg. Men nu kom der en vældig Byge, og man vækkes op af ens Drømmerier paa en lidt uhyggelig Maade, en hel Del af os blev næsten gennemvaade. Endelig klarere det op igen, det værste var, at Vejene var næsten ufremkommelige, de var saa sjaskede og slibrige, saa man kunde næsten ikke staa fast paa Benene. Kjems havde en lang Hale efter sig, han tak en lang Tid hele Skaren. Saa naaede vi da endelig Restaurationen, og saa fik vi Kaffe og Brød. Der var hele Rødkilde Højskole, 118 Piger, og spise til Middag. Efter endt Maaltid tog vi en anden Tur til den anden Side, til Sommerspiret. Det var næsten som et Æventyrslot, eller som man beser et Marmorslot. Det var en høj Klint med mange smaa Spidser og Taarne, og midt imellem var et meget stort Spir. Man kunde ikke blive træt af at se derpaa. Saa tog vi tilbage, og nu var ogsaa de andre kommet, og der blev nu danset og leget, og almindelig Kaffebord, enhver havde Kager med. Jeg var med Kjems, det var dejligt, da der istemtes, der er et yndigtLand, og Musikken spillede. Vi fik nu en Svingom, saa gik det ned mod Stranden. Hvor var det dejligt, da vi kom ned i Baaden. Musikken var med os, og de spillede Vift stolt paa Kodans Bølge. Der kom en saa inderlig glad Stemning over en, Dannebroget paa den ene Side af sig, og den dejlige Klint paa den anden Side, og en hel Del stod paa Bredden og hilste Farvel til os. Da vi kom ombord paa Skibet, var Begejstringen ikke mindre, alt det skønne, man havde set gjorde en næsten ellevild, og vi sang, saa det klang. Men saa begyndte Skibet igen at gynge voldsomt, langt mere end paa Henturen. Ja Vandet skyllede ind paa Skibet, saa vi kun kunde staa paa den ene Side. Vi stod paa det lille Skib og klyngede os til hinanden, over Halvdelen var søsyge, det var en Jammer at se paa dem. Jeg derimod var veltilpas, at jeg ligefrem glædede mig over Bølgerne, de var vidunderlige at skue. Efter 4 Timers Sejling naaede vi Stubbekøbing, vi var rundt og se Anlægene rundt omkring Byen. Det er en meget smuk By. saa kørte vi hjemad, vi var ogsaa meget trætte og anstrengte, det var jo ogsaa en lang Dag, men ogsaa en Dag, der aldrig udslettes af min Erindring. Møens Klint er dog vist det skønneste, jeg nogensinde faar at se, den kan vi Danske være stolte af.

Tirsdag, den 3 Juli.
I dag i Nordens Historie havde vi om Slaget ved Reden 2. April 1801, og han talte især om Øhlenslæger, der især ved denne Begivenhed var blevet opvakt og klar med sig selv, at han skulde være Digter. En anden Grund var, at han kom i Berøring med en ny Mand, H Steffens, han havde rejst meget, og ogsaa blevet paavirket af en tysk Mand ved Navn Schelling, Romantikkens Leder, det var en, der ikke satte Pris paa Forstandsmennesker og materielle Mennesker, men Følelsen og Fantasien, det var det kønneste og herligste. Steffens holdt Foredrag hver eneste Aften, og Adam Øhlenslæger hørte ham, siden blev de Venner, og efter deres første Møde vidste ham, at han var Digter. Den samme Nat skrev han Guldhornene og et udmærket Digt, som jeg finder saa smukt.

Redaktionel bemærkning: I dagbogen er skrevet 8 vers af digtet "Morgenvandring". Digtet står i Oehlenschlägers bog "Poetiske Skrifter". Digtet har 12 vers. Her er kun medtaget de 8 vers, Marianne indskrev i dagbogen.

Lørdag, den 7. Juli.
Forleden Dag holdt Smidth et Foredrag om Kunsten i Hjemmet, og han bad os om at faa den ind i vort fremtidige Hjem. Naar vi nu en Dag skulde købe Møbler, saa maatte vi ikke ødsle saa mange Penge paa dem, men gemme nogle hundrede Kroner til at købe smukke Billeder paa Vægen, og ligeledes have en god Bogreol med gode, sunde Bøger, og de skulde læses, enten ved Oplæsning eller lignende. Som en 3. Ting var Tonernes Kunst, vi ogsaa skulde have i Hjemmet, og hvis vi ikke havde Raad til et Instrument, saa skulde vi synge, det kan da enhver. Kunsten har jo den Egenskab, at den kan vække skønne og ædle Følelser i et Menneskebryst. Men denne Opvaagnen er jo mer eller mindre stor ved Mennesket, og den skal man jo ligefrem vækkes til. Det er vor Pligt at have Sans for Kunsten, Mennesket skal jo ikke leve af Brød alene, men det aandelige skal ogsaa have Næring, det kunde det omtalte i Hjemmet bidrage meget til.
I Dag er der stort Dyrskue i Nykøbing, de fleste af Pigerne er jo henne, undtagen Loise, Margrethe, Astrid, Lydia og jeg, vi var saa ude at plukke Jordbær. Da vi saa var færdig dermed, læste Astrid og jeg i Kjemses Værelse. Han kom dog tidlig hjem fra Dyrskuet, og han kom, mens vi sad ganske fordybet i Læsningen, og jagede os en ordentlig Skræk over os, saa drak vi Te, og havde det saa fornøjeligt. Smith var i et ualmindeligt godt Humør. Saa læste Kjems lidt for os, hvor var det dejligt. Nu har vi kun 3 Uger at være her, det er ligefrem sørgeligt at tænke paa.

Søndag, den 8. Juli 1906
I Dag var der Husflidsudstilling hos Pastor Petersens. Først i Formiddags var vi til Kirke i Nr. Ørslev. Saa spiste vi Middag, og saa læste Kjems for os "Holger og Dana". Hvor den var god.. Saa tog vi saa til Nr. Ørslev, gik igen hjem til Te, og saa læste Astrid og jeg lidt, Slutningen af "Arne". Saa gik vi derop lidt igen, legede lidt deroppe. Saa til Slutning var der Fyrværkeri, og i Gangene kulørte Lamper.

Mandag, den 9. Juli.
I Aften havde vi Chokoladegilde af vore Mulkter, i Middags fik vi Jordbær med Mælk til.

Onsdag, den 11. Juli.
I Dag var jeg i Nykøbing efter en Sofapude, kom kørende derud, og Astrid gik mig saa i Møde. Da vi saa kom hjem, fik vi Kaffe, og havde det saa hyggeligt.

Fredag, den 13. Juli 1906
I Dag har vi faaet Billederne, de ere langt fra gode. Vi skal jo ogsaa til Mathines Hjem i Dag, det bliver vist en dejlig Tur. Vi havde Foredrag i Sytimen af Smith, han talte om Thorvaldsen.

Lørdag, den 14. Juli 1906
Det var dejligt i Gaar, først den lange Køretur, hvor er det dog noget stærkt Korn her paa Egnen, det ser rigtignok frodigt ud. Bønderne her paa Falster kommer ikke til at lide Nød. Først fik vi Kaffe, da vi kom. Det er en meget gammel Gaard, men saa propert og pænt alle vegne. Saa gik vi ned til Stranden. Vi var saa ude at sejle i en Baad. Astrid og Fru Smith var næsten blevet søsyge. Saa gik jeg mig en Tur helt alene langs Strandbredden. Hvor det var kønt at se, Bølgerne slog ind mod Stenene. Efter Aftensmaden legede vi i Haven. En dejlig stor Have, havde de,, med en dejlig Stendysse. Deroppe sang vi en hel Del Aftensange, der var saa fredeligt og stille i Naturen. Saa drak vi Chokolade igen, og saa gik det hjemad. Jeg sad og sov hele Vejen hjem i Astrids Arm, vaagnede ikke førend at vi holdt for Døren. Søvndrukken, som jeg var gik jeg op i Kammeret og væltede hele Vandkanden. Lys havde vi ikke, saa det blev en farlig Hurlumhej. Hele Selskabet var henne at se derpaa. I Aften har jeg haft travlt med Stilen "Danmark". Vi har ogsaa faaet os fotograferet i Dag igen, mon det nu bliver bedre? Gymnasterne holdt i Aften Generalprøve. I Morgen skal de jo have Opvisning. Det er kønt at se alle de raske Gutter, de er virkelig dygtige. Kjems var ogsaa ivrig i Aften, men han var dog ganske godt tilfreds med dem.

Søndag, den 15.Juli 1906.
I Dag er det jo Signes Fødselsdag, var jo derfor tidligt oppe og synge for hende. Men Morgenstund har Guld i Mund, jeg fik saa min Stil indskrevet. Alle de andre havde en farlig Travl, de skulde til Gymnastikfest. Kjems sin hvide Vest var ikke tør i Morges, saa hejste han den op i Flagstangen, saa den bedre kunne tørres. Da hele Selskabet saa var borte, læste Astrid og jeg lidt, og saa skulde vi ud at plukke Jordbær, det var dejligt, vi spiste jo ogsaa mange selv. Fik saa ogsaa til Middag, smagte storartet. Saa var jeg ude paa WC og blev indelukket, saa jeg havde stort Besvær med at komme ud. I Eftermiddag var vi i Aarupgaardshave. Nu kimede Klokken til Kaffe. Det var en dejlig Tur til Aarupgaard, Loise kørte selv Hestene, og vi sang hele Vejen. Det var en dejlig Have, ligefrem en Park. De mange Drivhuse med de forskellige Blomster, saa var der flere smaa Søer, en med en hvid Baad, der var rigtignok kønt. Og en Rosenhave var der ogsaa med saa mange arter Roser. Vi kom saa hjem ved 5-Tiden. Fru Smith og Helvigs Pige kom os i Møde, de lavede Teen til os. Efter at vi havde spist, plukkede vi Kirsebær i Massevis, og spiste os saa tykke, saa skulde vi over til Hanne, der fik vi Kaffe først. Saa læste Lydia "Den nye Pige". Det var en god Historie. Midt i Læsningen kom "vore Mænd" Smith og Kjems, vi blev saa glade alle sammen. De fortalte os jo meget om Festen, nu gav det Liv i Lejren. Saa fik vi Rødgrød med Mandler, og gik saa hjem. Hansine, Loise og mig sad saa og passiarede indtil Klokken var omtrent 1. Da vi saa endelig skulde i Seng, skulde vi først paa Grund af de mange Jordbær og Kirsebær ud paa WC, saa marcherede vi alle tre, kun iført Underskørt, det var et kønt Syn.

Mandag den 16. Juli.
I Morges var alle Pigerne meget søvnige og trætte ovenpaa Festen, vi sov saa igennem til det ringede. I Eftermiddags talte Smith om en Digter og Historiker Geiser fra Sverrige. Han havde betydet det samme for Sverrige som Grundtvig for Danmark. I Aftes var det Stormvejr, og vi sad paa Kjems sit Værelse og læste i vores Bog.

En lille Vise om min Veninde Astrid til Møens Turen:

Tirsdag, den 17. Juli 1906
I Dag havde vi Foredrag om Tiden 1830 i Danmark. Hvilke Tider, Sønderjylland har haft, det er sørgeligt at tænke paa. Uwe Jens Lorensen var den første, der udsendte et Flyveskrift om at Sønderjylland skulde være en fri Stat, og slet ingen Forbindelse med Danmark undtagen Kongen, det var sørgeligt at tænke paa. I Sønderjylland var saa mange Tyskere, alt gik paa Tysk, det danske blev i høj Grad undertrykt, og vort kære Modersmaal blev et simpelt almuesprog, alt gik paa Tysk, men da dette Flyveskrift saa kom, blev Sønderjyderne vaagne, nu skulde de kæmpe for deres Modersmaal og Ret. Den første var Professor Paulsen ved Kiels Universitet. Han udgav en Bog, som gjorde stor Virkning.

Onsdag, den 18. Juli 1906
I dag var Astrid og jeg til Nykøbing efter hendes Moder, det er en prægtig Kvinde. Tillige fik vi os fotograferet, og om Aftenen havde vi Chokoladegilde af vore Mulkter.

Torsdag, den 19. Juli 1906
Det var et forskrækkeligt Vejr i Dag, saadan en Storm. I Aften havde vi et Møde af Pastor Helvig og saa en amerikansk Præst, Grauengaard, som var her paa Besøg. Grauengaard talte først, han holdt en god Tale, han begyndte sin Tale med en Hilsen fra alle de danske i Amerika. Der er akkurat de samme Forhold, som hos os i Sønderjylland, der er ogsaa meget at kæmpe for, men derfor er de jo ogsaa saa vaagne, de har jo ogsaa noget at virke og leve for. Det er virkelig et velsignet Liv, de fører. Gud give, at man dog kunde gøre lidt for denne gode Sag, Kristendom og Nationalitet, nu kan jeg ogsaa godt forstaa, at Kjems har Lyst til at rejse til Amerika og virke der. Saa fortalte han videre, han lignede hele vort Indre med en Bygning, der er sammenbygget af gode og onde Sten, disse ere alle de gode og onde Tanker, og alle de gode og onde Gerninger. Vi ere ogsaa tilbøjelige at se andres Fejl, frem for det gode, der bor i dem. Man skal kæmpe for altid at kunde se det gode hos andre Mennesker. Gud give mig Kraft dertil. Jeg, mit hele Indre er saa usselt, bare man dog kunde blive noget anderledes, og al den Egenkærlighed, som man er saa fuld af vilde blive lidt mindre. Efter Mødet fik vi Kaffe, og saa talte Fru Kjems lidt med Astrid og mig. Hvor er hun en aandelig Kvinde.

Onsdag den 25. Juli 1906
Lorensens Flyveskrift vandt saa rig Tilslutning, og det vare ikke længe førend Tyskerne besluttede sig til at bilde hele Verden ind, at Slesvig lige fra Kongeaaen var beboet af en oprindelig tysk Stamme, og at der kun i den allernordligste Del taltes en dansk Dialekt, et Sprog, der alligevel vilde dø ud. Det værste var, at en Del Danskere troede derpaa, saa det var en god Sejr for Slesvig Holsteneren. Men de havde dog glemt at tage den danske Folkeaand hos den Nordslesvigske Bondestand med. Det var saadane Bønder, Nis Lorenzen, Peter Koch, der sammen med Professor Paulsen og fleres Hjælp oprettede Dannevirke i Haderslev. Koch blev Redaktør. Det var Nis Lorenzen, som i Stendersalen i Slesvig indbragte et Forslag om, at det tyske og latinske Retssprog, i de Distrikter, hvor Kirke- og Skolesproget var dansk, blev afskaffet. Det blev afslaaet, men denne Optræden vakte en Del danske Fok af Dvale, især holdt Orla Lehmann en ildfuld Tale i Kjøbenhavn. Ogsaa Professor Paulsen af Kiel udgav sit lille Skrift "Det danske Sprog i Hertugdømmet Slesvig", der alle vegne blev læst. i 1838 kom Lorenzen igen med sit Forslag, men fik en haardnakket Modstand. Først den 14. Maj 1840 udkom et kongeligt Reskript, der indførte dansk som Retssprog i de Dele af Slesvig, hvor Kirke- og Skolesproget var dansk, men dog saadan, at de Mænd, der erklærede ikke at kunne, mate vedblive at føre Sproget paa tysk. Det var jo meget beskedent, men nu var der jo slaaet et Hul paa den tyske Skorpe. Under disse Kampe var Skau modnet til Mand, han blev Venner med Professorerne i Kiel, og blev ogsaa snart en Medarbejder ved "Dannevirke". En stor Indflydelse gjorde P. H. Lorenzen paa Skau. Han var en ægte Frihedsmand, men i Førstningen hørte han til Slesvig Holstenernes Parti. Han vilde lave en fri Forfatning, men da han saa saa, at hans Partis Ledere ikke kæmpede saa meget for Frihed og Ret som for Friheder o Rettigheder, saa sluttede han sig ganske til den danske Sags Kæmpere, og traadte snart i Forbindelse med Frihedsmænd i Kongeriget. P. H. Lorenzen blev saa den lille danske Minoritets Fører, og det var i en Stendermøde, han i 1842 talte dansk. Præsidenten skyndte sig at slutte Mødet, og man nægtede at optage hans Foredrag. Men næste Dag talte han igen Dansk, saa raabte Professoren "Heraus zur Ordnung", men det vilde han ikke førend de tvang ham med fysisk Vold.

Dette er saa de sidste Linjer, der er skrevet paa Højskolen, derfra rejste Marianne til Valby til Familie.
Fra næste side fortælles om den følgende Tid. Først dog, paa næste side, om afskeden fra Skolen.

Fredag, den 3. August, København.
Hvor er der længe siden, jeg har skrevet. Hvor meget er blevet forandret i den Tid. Har sagt Farvel til det kære Nr Ørslev. Det var en tung Afsked. Lørdag Aften var vi ved Ole Rasmussens, og havde det dejligt, det var en ualmindelig smuk Aften. Søndag var vi saa i Kirke i Idslev, og om Eftermiddagen var vi saa alle samlede, og Smith læste højt for os, om Aftenen legede vi Ordsprogsleg, hvor vi lo af Smith, han er ogsaa den rene Skuespiller. Tirsdagen var en haard Dag for os. Kjems holdt et meget godt Foredrag om Formiddagen, saa vi græd næsten alle sammen, det var ogsaa kedeligt at tænke paa, at vi aldrig mere skulde sidde paa Skolebænken, og høre dem tale til os. Vi vare næsten syge den hele Dag. Om Aftene talte de saa til os alle tre i Dagligstuen. Kjems talte om Maalet, og vi havde langtfra naaet det i Sommeren, men vi havde dog faaet Trang til at høre noget og lære noget, det var en stor Ting, og netop det, hvad Højskolen skulde bevirke. Saa takkede [han?] for denne Sommer, og sagde, nu havde vi gjort mange Bekjendtskaber, dem skulde vi ogsaa holde ved lige. Saa talte Smith, han takkede os ogsaa for denne sommer, den havde været ualmindelig god, og han haabede, den vilde være til Gavn for Fremtiden, at vi nu havde faaet Øjnene aabnede for det sande og gode, og blive og stræbe efter, som det staar i Sangen "Gaa da frit, enhver til sit". Saa sang vi til slut "Jeg har baaret Lærkens Vinge". Det var en gribende Tale, vi vare alle stærkt bevægede. Saa drak vi Kaffe ude paa Plænen og legede saa til Slut, og for sidste Gang 3 Mand Høj. Nu kommer jeg vist ikke til at lege mere. Saa laa vi i Familiesengen i Lydias Værelse alle sammen, det var et kosteligt Syn. Næste Dag stod vi op kl. 5, Lydia og Hansine tog med det første Tog. Det var en lang, kedelig Dag for os, vi kørte fra Skolen ved 2 Tiden. Afskeden var haard, man skulde skilles fra saa mange Venner. En Del af Pigerne og Kjems tog med os til Nykøbing. Da jeg saa sad i Eksprestoget, var himlen kulsort, og jeg blev næsten maalløs. Endelig naaede vi dog Københavns Banegaard, hvor Emmy, Clara og Onkel hentede mig.

[Resten af denne dags notater og det følgende handler om hendes ophold i nogen tid i København, og derefter kort om hendes rejse hjem, hvor hun i Fredericia mødtes med Kjems og veninden Astrid og havde nogle dages ophold dér. Derefter rejste hun videre til Kolding og Hejls, hvor "min Hans stod og ventede paa mig".
Godt fire måneder senere, nytårsdag 1907, har hun i Frøslev tilføjet den sidste del, hvoraf her gengives et uddrag]:

Nytaarsdag 1907
Atter er et Aar gaaet, og et nyt begyndt. Hvor har der været et dejligt Aar for mig. Hvor rummer det mange lyse og glade Minder. Jeg maa takke min Gud derfor. Gid det nye Aar maa bringe mig saa meget godt, som jeg kan taale, og ikke mere ondt, end jeg kan bære. Jeg ved ikke, men mit Sind er saa tungt i Dag, ligesom der forestod mig noget usædvanligt i dette Aar. Ja nu er den hele glade Juletid forbi, og i Morgen begynder Hverdagsbegivenhederne, saa tænker jeg ud i Fremtiden, paa Foraaret. Hvor er det en Forskel for mig, dette og i Fjor, da man kunde tage til Danmark paa Højskolen, og man endnu havde de dejlige 3 Maaneder for sig, men i Aar gaar det ud at tjene for det daglige Brød. Gud give, at jeg maa komme i ordentlige Folks Hænder. Julen har denne Gang været ualmindelig smuk, en rigtig Jul med Sne og Frost og Kanekørsel. Det sneede det meste af Dagen, saa Aftenen var saa hyggelig rar.

[Derefter følger skildring af forskellige besøg i julen, bl. a. på gården "Lillehave", som må have været hendes kommende mands hjem. Derefter at de rejser hver til sit, hvor hun tager til en familie i Frøslev, hvor det ser ud til at hun har tjenesteplads. Hun slutter med følgende]:

Nytaarsaften forløb som sædvanlig, tillige denne dag. Hvor er mit Sind mærkeligt. Det er nok Længsel efter en, man har kær, som man nu ikke ser i Maanedsvis. Gud give en Kraft til at bære alt, baade Ondt og Godt til hans Ære.