|
Gudrun SchneeklothTræk af Livet paa Askov. |
 |
9-12 Mandag.
Jeg kunde nu have Lyst til at skildre Livet en Uge igennem lidt mere detailleret og vælger nu denne Uge.
Mellem 61/2 og 7 bliver der kaldt paa os, idet Sine kommer ind og drejer om for det elektriske Lys. Da Musse ikke skal i Skole før 9, er det gerne mig, der maa op først. Uh hvor der er koldt, for vi har altid et Vindue aabent. Vandet i Kanden er som Is, men nu har jeg faaet Lov hver Dag at gaa ned og hente varmt Vand, saa hjælper det. Naar Sengen er redt og Vandtøjet i Stand, gør jeg mig færdig deroppe og Kl. 71/2 ser man mig saa gerne slæbe ned ad Trappen med en stor fuld Spand i den ene Haand og Kanden i den anden. Naar det igen er bragt op, henter jeg Teen i Køkkenet og gaar ind i Spisestuen, hvor Prof gerne sidder alene og spiser Havregrød. De andre kommer altid senere ned. Jeg plejer gerne at faa en lille hyggelig Passiar under Morgenmaden. - Udenfor er det endnu halvmørkt. I et lilla Skær ligger Møllen, og smukt er det, naar Vingerne gaar. - Imidlertid kommer de andre ned, og Prof. er færdig. Inde i Dagligstuen har Frk. la Cour siddet og øvet sig - nu tændes der, og Prof. gaar ud og ringer til Morgensang - Pigerne og Fruen kommer, og vi begynder at synge. De andre kommer gerne ind efterhaanden under den første Salme, naar de har spist færdig. Prof. og Fruen synger kraftigt - fra Resten høres der kun svage Toner. Sangen ender og nu fremsiger han Trosbekendelsen og beder Fadervor og en kort Bøn for os og vore kære. Til Slut synger vi igen.
De andre har fri i første Time 4 Gange om Ugen, mens jeg er til Matematik hos Prof. De gaar nu op og gør rent paa Værelset - jeg tage Tøjet paa og gaar sammen med Prof. Vi faar da altid talt lidt sammen.
Nede paa Skolen ringer han, mens jeg i en Fart faar Tøjet af, og saa gaar vi ind i den lille Foredragssal. Efter en Morgensang begynder Timen. Det er Bogstavregning. De gaar ret hurtigt frem, og det er forbavsende, saa godt de gennemgaaende følger med. Lidt efter det er begyndt, ringer Kirkeklokken gerne. Da lukker jeg mig af for Omverdenen og sender alle mine Tanker hjem mod alle - alle mine egne.
Men nu kommer en jydsk Bondekarl stavrende op til Tavlen - skuer den som med en utrolig Kraft og Iver og regner saa løs - bliver færdig og sætter i Trav ned paa Plads- rutscher paa Gulvet, mens Kluden ligger halvknust paa Kathederet efter at være kylet derimod med en ret betydelig Kraft. Han er tyk og - ja det lyder utroligt: "Hinkedianer" - et Krafteksemplar. Efter ham kommer en Pige - visker pænt ud og føler sig for i Regningen - svæver til sidst stille ned derfra, hvor hun kom.
Timen er forbi. Vi myldrer ud og tager Tøjet. Her veksler jeg gerne et Par Ord med Oversergeanten og gaar saa over til Dansk i Skriveskolen.
De andre Hold er allerede begyndt, da vi ser Axelsen komme i Trav med sin uadskillelige Lineal i Haanden. Nu maa de fleste rive sig løs fra Vinduerne, hvor de hænger for at faa frisk Luft - naturligvis slet ikke for at nikke til Karlene, som løber forbi til Gymnastik.
Vi begynder igen med en sang, og derefter gennemgår han noget Grammatik og til sidst læser vi lidt højt. Hans Timer er voldsom morsomme. Dog har jeg undertiden paa Fornemmelsen, at han lægger lovlig meget an paa Popularitet og er meget bevidst, men det svinder ved nærmere Kendskab. Efter Timen samler Martha Olsen og jeg Bøgerne og faar saa talt lidt med ham.
Signe, som er paa mit Danskhold, og jeg styrter nu i Trav hjem til Frokost. Vi er næsten nødt til at løbe for at faa Tid til Frokosten - vi har jo en lidt lang Vej.
I Trav gaar det saa hen ad Vejen forbi Dr. Marius´ og Knud Andersens Hus, og vi naar omsider Haven - saa ind gennem Alléen og op til Huset - en lang gul Bygning med mosgroet Straatag. - Tøjet af ude i Gangen - rette lidt paa Haaret og ind i Spisestuen, hvor Prof. og Fruen allerede sidder og spiser. Skaaret Smørrebrød med Steg, Pølse og Ost som Regel og desuden de første Dage i Ugen Julekager fra om Søndagen. Kaffe eller Te.
Kl. 101/2 taler Prof. om Mekanik, gennemgaaende meget interessante Timer. Man faar lidt mere om de enkeltes Liv og selve det fysiske ligger ret højt - her som overalt højere, end jeg havde ventet.
De andre har Sprog, og jeg skal læse med Appel oppe i hans Kontor. Jeg har foreløbig kun haft een Time. I Dag var han nemlig ikke hjemme. Han havde været nede i Sønderjylland til en Præsteindvielse - man ventede ham i Morges, men Vognen var tre Gange forgæves kørt til Stationen efter ham. - der var ingen.. Blandt os gik der vilde Rygter om, at Tyskerne havde taget ham. Han er nemlig udvist, saa de har Lov til at sætte ham fast. Han gaar dernede under paataget Navn. Fruen sagdes at være nervøs for ham, og Børnene skulde gaa og græde, fordi Tyskerne havde taget deres Fader, men den Slags vokser hurtigt - forhaabentlig var der intet til Grund derfor.
Fra 121/2-2 har vi Haandarbejde. Vi sidder sammen i smaa Klynger og passer os selv. Kun naar vi skal have Hjælp, gaar vi hen til en af Frkn. la Cour. I disse to Maaneder er det Hardanger- og Gittersyning det særlig staar paa.
Kl. 2 gaar det hjem til Middag. Paa Vejen møder vi gerne Dr. Fejlberg og Even Marstrand, den sidste gerne i Løb hjem til Middagen.
Om Mandagen staar det hos os gerne paa Kærnemælkssuppe eller norsk Øllebrød og bagefter Kaal- eller Kødfrikadeller eller noget Kødmad. Kaffen drikker vi inde i Dagligstuen. Nu er der almindelig Udflugt, hvis Vejret er til det. Skinner Solen, bliver vi rent kaade og hopper af Sted med alle mulige Krumspring og baade synger og fløjter. Naar det er Regnvejr, hvad det for det meste er nu, pakker vi os ind i Regntøj og hejser Kjolerne op, og saa gaar det mere anstændigt til.
Om Mandagen har vi fri til 5 og sidder Resten af Tiden nede i Stuen og arbejder. I Dag mødte vi Ch. paa Turen - han gik med. Da vi passerede Møllen, styrtede det i den Grad ned, at vi hurtigst tyede ind der. Signe og jeg stod i Forstuen og "drev", men Ingrid dansede ved Siden af med Ch.
Fra 5-6 har vi hver Dag Gymnastik. Omklædningsværelset er knagende koldt og fugtigt, og Salen er heller ikke for varm, navnlig i Frostvejr. Vi er en farlig Mængde Piger til Gymn. over Hundrede sammen. Dels har vi alle Fru Appel, dels er vi delt i smaa Hold med hver sin "ældre" Fører.
Det er ganske forbavsende saadan Orden og Dygtighed Fru Appel kan frembringe. At faa hele den Mængde saa godt med! Hun er overordentlig elskværdig og flink.
Jeg er i Signes Trop, og det er min største Glæde, naar jeg undertiden kan faa hende til at kommandere: "Paa to Striver træd - an". Hun er den eneste "Yngre" Tropfører, ellers er det kun ældre Hold, der har Gymnastikteori og medfølgende Kommando. Ved det at vi er delt, kommer vi rundt i alle Apparaterne. En Uge bliver vi ved samme Øvelse - saa skiftes der.
Omklædningen maa nu gaa i en Fart, da vi skal til sidste Foredrag - Appel om England, Mandag og Tirsdag.
I Dag talte vi et Øjeblik med Fru Appel. Nu var han kommen hjem. Der havde været Gendarmer til Stede, men han havde sat sig lige ved Siden af en af dem og derved undgaaet Mistanke. Derimod var der en dansk Præst der var bleven meget iagttaget af dem, men Appel slap som sagt, men selvfølgelig kom han ikke til at tale, da der var Politi. Det havde ellers været saadan en køn Fest. Det er saa underligt at komme de Forhold paa saa nært Hold. Man faar et helt andet Indtryk af det og Interesse for det.
I Aften talte imidlertid Dr. Fejlberg for Appel. Det var om "Julen og dens Oprindelse". En rar gammel Mand med hvidt Haar og Skæg og sort Silkekallot - han ligner en Nissemand.
I Reglen er man træt mod Slutningen af Foredragene, navnlig om Aftenen. Det vilde være en stor Fordel, om de kun varede 3/4 Time, for det sidste Kvarter er uendelig langt, hvis det da ikke er noget interessant, der tales om. Vi elsker om Aftenen at slutte med en Sang, men det er kun Prof. og Fenger undertiden, der gør det.
Ikke en eneste rejser sig fra Pladsen før Læreren er gaaet. Men saa raaber Frk. Appel, hans Broderdatter Brevene op, altsaa de Breve, der kun er adresserede til Højskolen. Det er sjældent, der er nogle iblandt til mig.
I Mulm og Mørke raver vi saa hjem ad Landevejen. Der er ingen Lygter og sjældent Stjerner eller Maane. Men nu kan vi snart Svingene i Havegangen. Næppe har vi revet Tøjet af os, før vi gaar paa Hovedet ind af Døren til Dagligstuen efter Breve. Jeg faar næsten aldrig mere nogle - de er saa troløse, lader det til - dog ikke Mor.
Undertiden faar vi noget varmt til Aften, men ellers samme Paalæg som om Frokosten, men nu smører vi selv. Nu kan vi næsten ikke smage, at det er Margarine. Og Puddersukker i Te følger af sig selv.
Musse fyrer nu gerne inde hos os, og vi sætter os til at arbejde. Jeg læser først Lektier og tager saa fat paa Skriveren. Undertiden sidder vi begge og syr og passiarer. Tidt skiftes vi til at lægge i og sidder sammen alle fire. Men saa falder det navnlig Musse svært at tie stille ved sit Sytøj, mens vi andre læser og skriver.
Kl. 10 omtrent pakker vi sammen. Nu er Vandet, vi har sat op paa Kakkelovnen, nogenlunde varmt, saa jeg kan vaske mig over. Saa vidt muligt gør jeg det hver Aften, naar vi er hjemme og fyrer. Her findes nemlig ingen Bade i Askov, saa alt maa foregaa paa Værelserne. Det finder jeg er en saadan Skandale, at en Højskole ikke har Bade. Hvor mange mon der hver Dag eller blot engang imellem gider staa paa Hovedet i et Vandfad, for det er ikke det behageligste. Men saa har man til Gengæld en saa god Samvittighed at gaa i Seng med. Vi aabner gerne det ene Vindue - slukker Lyset og kryber i Seng. Det aabne Vindue er ikke altid lige rart. Vinden står gerne paa hos os - vi vender mod Øst - saa der undertiden hersker en hel Orkan inde i Stuen, saa det er en stor Overvindelse at krybe ud af den varme Dyne om Morgenen.
Musse falder gerne hurtigt i Søvn. Jeg ogsaa, hvis jeg ikke har Tanker at tumle med, saa kan det godt trække længe ud. Men man sover godt og drømmer - drømmer.
10-12 Tirsdag
I Dag igen havde vi Bogstavregning i første Time. Efter det Fru Appel i Sundhedslære. Først en kort Samtale i det gennemgaaede Stof fra sidst og dernæst ny gennemgang. Der er religiøs Tendens i hendes Undervisning - en stor Lovprisning til Skaberen af vort prægtige Legeme. Det er interessante Timer. Rart er det, at hun aldrig er bange for at tale ud i sit Fag - det bliver saa dejlig naturligt.
Atter i Trav hjem til Frokost og atter tilbage til Professorens Foredrag i Fysik. Efter det Danmarkshistorie med Fenger. Han hører temmelig ordret efter Bogen, men i Slutningen af Timen gennemgaar han, og det er interessant. Livlige er hans Timer ikke, men han har gennemgaaende samme gode Maade at tage Historien paa, som nu er begyndt i Skolerne - saa smaat.
Jeg har nu fri til Middag og sidder gerne nede i Spisestuen og enten læser eller skriver eller retter Professorens Opgaver, som han faar hjem den Dag. Selv rejser han til København, hvorfra han først er hjemme igen Torsdag Morgen.
I Dag kom han selv hen til mig og bad, om jeg, hvis jeg havde Tid, ikke nok vilde rette Opgaverne i anvendt Matematik, for de skulde afleveres et Par Timer efter hans Tilbagekomst. Den slags har jeg ikke rettet før. Nu har jeg næsten 100 Opgavebøger, men det er frivilligt, om jeg i det hele vil rette nogle.
Tirsdag Middag staar paa Grød og Fisk. Efter Turen gaar de andre paa Skole, jeg har fri til 5 og retter Opgaver. - Fra 5-6 Gymnastik. Aftenforedraget er Appels om England. Hans Skikkelse er bare Energi: Sjældent har jeg set saa fast en Skikkelse og saa bestemt et Ansigt. Blot fylder han de indvendige Frakkelommer alt for meget med bøger og Papirer, saa han bliver lovlig svær over Brystet.
Han taler kraftig og langsomt, og hans stof er godt, men han har en ganske forunderlig Evne til at faa en til at tænke, men ikke paa, hvad han siger, men paa alt muligt andet. Nu og da vaagner man op og undrer sig over, hvordan han er kommen dertil, og saa tænker man videre. Naa - dette er nu ogsaa i værste Tilfælde, men Anstrængelse koster det for det meste af følge helt med - vi kan jo ikke være andet end trætte.
Efter Te sidder vi gerne paa Værelset og arbejder som sædvanligt.
I Aften var det et henrivende Maaneskin og de dejligste stjerner. Signe og jeg gik en lang Tur med de to.
11-12 Onsdag.
Først Appel og derefter Axelsen i Dansk - vi havde Versoplæsning. Gennemgaaende læser de rigtig pænt - morsomt er det at høre baade Islændere, Fynboer, Jyder o.s.v.
Efter Frokost tale Axelsen om Verdenshistorien. Efter Sangen bliver der en Pause, medens han staar og gnider Panden og blinker med Øjnene - det ser lidt teatralsk ud. Men saa begynder han at tale, og ham følger man sandelig fra Ord til Ord. Det er aldeles glimrende Foredrag: vi glæder os altid længe i Forvejen til dem.
Nu kommer en af de bedste Timer i Ugen - det er Appels paa ældre Hold i Fysik. Det er saa knusende interessant. Vi regner Opgaver i det, f. Eks. om Træk i Skorstene og Jernbaneskinners Udvidelse. Det har jeg aldrig prøvet før. Ingen af Pigerne regner Opgaverne - de er for svære. Det er også aldeles forbavsende, hvad han lærer dem - det kniber svært for de fleste. Foreløbig har vi haft om Luftarters og faste Legemers Udvidelse. Men hvor det er morsomt.
Jeg har nu fri en halv time, hvor jeg sidder i Avisstuen og hjælper Thea Bruun med Matematik.
Kl. 1 har ældre Piger og jeg Appel i Sjælelære. Vi sidder inde i hans Stue i en Rundkres - han selv i en Lænestol. Det er en sjælden smuk Mand. Hvor hans Øjne ser vidunderlige ud til det stærkt graasprængte haar - det har været helt sort før. En ejendommelig Mund med disse smalle, bestemte Læber. Et dejligt, tæt lidt knuset, opstaaende Haar. Det er en Nydelse at sidde og betragte ham selv og navnlig Øjnene, naar han sidder og ser ud for sig.
Hans Ben er i Forhold til Kroppen for spinkle, men han lyser af Energi - en ægte Mandighed.
Hans Timer er voldsom interessante. Foreløbig giver han en Oversigt over Sjælelivet.
Kl. 2 hjem til Middag - i Reglen Norsk Øllebrød og Hvidkaalsfrikadeller. Efter Turen og indtil Kl. 4 retter jeg Opgaver. Saa har vi Verdenshist. med Axelsen. Han er storartet - lærer os at tænke og spørger om vor Mening. Naar han hører mig, er det aldrig i Bogens Stof, men f. Eks. om mit Syn paa Sokrates o.l. Voldsom livlig er han. Jeg finder, at hans Undervisning er ideel. - Desværre er Pigebørnene ofte saa taabelige - fniser bare en nyser.
Efter Gymnastik taler Prof. Schrøder. Hans Stemme er svag, og han gør et ret affældigt Indtryk. Men de sidste Foredrag har dog været ret interessante - om store Kvinder f. Eks Florents Nightingale.
Efter Te læser og syr vi oppe hos os selv.
12-12 Torsdag.
I første Time Appel i historisk Matematik og i næste Sundhedslære. Efter Frokost taler atter Axelsen om Verdenshistorien. Han begynder næsten altid med at tale lidt om vor egen Tid, prøver paa at faa os til at se, hvad det er, den lever i - hvor de fremtidige Opgaver ligger. I Dag talte han meget om de sociale Spørgsmaal og læste flere Digte til Husmandsstanden højt. Han er storartet.
Derefter har vi paa ældre Hold Professoren i anvendt Matematik. Det er meget af deri Stereometri, vi har haft til Studentereksamen. Det, han søger med Matem., er at give dem en Slags maskine, i hvilken de kan putte Opgaver, dreje om og saa faa Resultatet ud. De er flinke til at forstaa det - Opgaverne er næste fejlfri. Det er forskellige Ingeniørberegninger efter opgivne Formler.
Jeg har nu fri til Middag - retter gerne Resten af Opgaverne. Om Torsdagen staar det paa Fiskesuppe. Efter Middag gaar vi en Tur - som oftest ud ad Maltvejen. Saa plejer Therkelsen og Kristoffersen gerne at støde til, og vi har det voldsom gemytligt sammen.
Fra 4-5 har de andre Regning, jeg fri. 5-6 Gymnastik og derefter den bedste Aften i Ugen med Professorens Foredrag. De foregaaende Gange har han talt om Hostrups Ord:
|
Ved at tro paa Livet erfares det. Ved at elske Livet forklares det. Ved at vove Livet forsvares det. Ved at give Livet bevares det. |
Ganske udmærkede Foredrag. Jeg har næsten aldrig truffet saa godt et Menneske. Han kender kun til Godhed og Kærlighed.
Han kommer ofte herhjemme ved Bordet med morsomme Bemærkninger paa saadan en stille lun Maade. Tonen ved Bordet er meget fri og naturlig. De interesserer sig begge meget for hele Livet paa Skolen og hører gerne vor Mening.
Under Middagen kommer Katten gerne hen til Prof. og tigger. Han fodrer den saa rigelig med Kartofler, at hun ofte siger: "Næh, lille Far, hvis du bliver saadan ved maa du selv tørre op efter Katten", hvortil han siger "Ja, lille Mis, jeg skal nok gaa ud og faa en Klud til at tørre op efter dig". Han kan undertiden drille hende lidt for Spøg paa den elskeligste Maade af Verden. Det er noget af det smukkeste at se de to Menneskers Kærlighed til hinanden - deres lyse Lykke. Vi kunde aldrig være kommen i et bedre Hjem. -
Jeg maa dog fortælle lidt om, hvad jeg ellers har oplevet i Dag. I Gaar spurgte jeg Appel, naar han atter kunde læse - i Dag 91/2, og saa kunde jeg jo spise min Frokost hos ham. Jeg var morderlig stolt.
Saa læste vi i Dag - man læser godt hos ham - og derefter gik vi ned til Frokost i hans private Spisestue. De andre sad allerede ved Bordet. Jeg fik en Plads og spiste saa. Der stod nogle Fade med bar smurt Brød - hist og her lidt Paalæg, som ingen rørte. Alt, hvad jeg fik, var to Stykker bart Rugbrød og et dito Franskbrød til en kedelig Kop Kaffe. Der var ret kedeligt ved Bordet. Kun Børnene og Appel talte. Hvor de andre hoverede med deres Julekage, da de hørte om min Frokost, men de misundte mig nu alligevel den interessante Oplevelse.
Jeg kunde have Lyst til at skildre et Par enkelte Kammerater. Der er to, der kaldes "Musæet", Magda Buur "den ældste" og Christence Højlund "den yngste Oldtid". De er saa forbenede, at det er en Gru. Forleden kom en op paa Værelset til dem - da sad de begge med et Spejl foran sig og læste Historie.
En paa 17 Aar er der, som hedder Ellen Marie Hansen. Hun sidder inde ved Midten af Bænken bag os - paa den anden Side sider en lille sød Fyr, der hedder Hansen. De to er blevne rent skøre efter hinanden. Det er saa morsomt at se hans Øjne - de lyser saa søde og rent ud forelskede. Hun var i Begyndelsen ret vild og barnlig, men de blidere Følelser har allerede haft stor Indflydelse paa hende - de ser for Resten saa søde ud - de to.
Der er en Præstedatter fra Jylland, Helga Engberg. I Fjor var hun i den Grad missionsk - regnede Dans for Synd o.l. Men i Aar er hun fuldstændig forandret, skriver Breve i Timerne til Jacob Martin o.l. Hun er meget ivrig efter Popularitet - har opnaaet at blive Formand i "Fornøjelsen" og optræder ved alle Diskussioner - en Kvindesagstilhænger.
En værre Type i den Retning er Anna Jørgensen. Hun er nogle og tyve. Hun er almindelig afskyet - et Rivejærn. For Karlene holder hun lange Moralprædikener og bider dem af i den Grad - og river [?]. Paa "Bakkehus" hos Poul Bjerge har hun bragt helt Oprør ved Kvindesagen.
Saa er der to Præliminærtyper, Martha Christensen og Ingrid Jensen. De er rigtig søde og begynder at vaagne op af Pigeskoledvalen. Der ser man, hvad de Skoler kan gøre for at dræbe al Personlighed.
Vore Svenskere er de bedste. Saa forskellige alle tre. Elsa Steffen har lidt Selskabsvæsen over sig, men er alligevel knusende rar. Det er hende, jeg har mest med at gøre - kærlig og sød er hun. - Kirstin Kyhlberg har et henrivende Ansigt - saa fin og uendelig kvindelig. Hun er høj - ikke svær - mørkt blødt Haar og mørke dybe Øjne. Elsas Haar er lysere og lovlig kunstig sat op i Bukler. Den tredie Karin Wendel er igen helt anderledes - lyst Haar og blaa Øjne og det sødeste Barneansigt, den friskeste og naturligste flicka. Hvor det er rart vi har dem.
En Datter af Birgitte Berg-Nielsen er her. En rigtig spids Københavner - absolut ikke tiltalende. Inden hvert Foredrag staar hun op foran sin Plads for ret at vise sig. Hun sidder paa første Bænk - latterligt er det at se hende knejse dernede, idet hun overlegent lader Blikket løbe hen over Rækkerne. Værst er det, at hun har faaet Martha Olsen til det samme. De deler Værelse, og Rigmor har helt forandret hende. Ret betegnende for Martha er det nu, hvad hun sagde til mig i Dansk, inden Axelsen kom, da Karlene gik forbi til Gymnastik. "Kom med hen i Vinduet, for det er det eneste, der er noget ved her paa Skolen at hænge ud af Vinduet, naar Karlene kommer". Det kan ikke nægtes, at ogsaa hun søger at faa det mest mulige ud af Livet her. Underligt maa det være for hendes Forældre at se, hvor hun har forandret sig herovre. Hendes nye Frisure giver hende desuden et simpelt Præg.
Men ikke mere om dem nu. Vi skal have Bal paa Lørdag, saa Fornøjelseskomitéen var hos os og lavede Cotillon nu i Aften. I Begyndelsen sad de og sludrede under Arbejdet - ret kedeligt. Men efter at vi havde spist Rødgrød, satte vi os ind i Pejsestuen og fortalte Spøgelseshistorier til de gik Kl. 11.
13-12 Fredag.
Om Fredagen skal Prof. altid have hele sin Stabel af Opgavebøger med igen - den er ci. 1 Alen høj. Tidligere var Ingrid med til Matematik, og vi bar hver 1/3. Det var et kosteligt Syn at se os i Optog hver Fredag. I Spidsen Prof. med Favnen fuld, og efter ham kom vi to som Pager - ogsaa fuldt belæssede. Nu er jeg imidlertid alene. Halvdelen af dem har jeg i min Taske, og nu følges Prof. og jeg. Det er saadan en stolt Følelse at marchere efter ham ind i Klassen og op til Kathederet med dem, men endnu stoltere, at det fuldt ud er mit Værk med rettelserne. - Ellers gaar Timen som sædvanlig.
Efter den Dansk eller rettere Svensk. Først oversætter vi Lektier, og saa læser Elsa Steffen et Par Linier højt, og vi skiftes til at læse dem efter. Morsomt at høre Svensk med islandsk, jydsk, fynsk og københavnsk Tonefald. Til Slut læser han Digte op for os f. Eks. af Jeppe Aakjær.
Efter Frokost har Appel Foredrag i Fysik - Elektricitet og Magnetisme. De er gode, og jeg lærer en Del nyt.
Fra 111/2 har jeg fri til Middag. Saa plejer jeg at læse med Thea Bruun det meste af Tiden.
Middagen staar paa Kærnemælkssuppe med Blommesyltetøj.
------------------------
Til toppen af højre spalte
Kl. 4 har vi Axelsen i Samtale i Verdenshistorie. Gymnastik og Foredrag af Fenger i Danmarkshistorie. Hans Stemme har en voldsom søvndyssende Klang. Aldrig har jeg under Foredrag kæmpet med Søvn før, men nu er den Kamp sandelig haard. Jeg kan næsten ikke holde Hovedet oprejst, og det flimrer for Øjnene. Dødtræt er jeg. Det er eller ret kedelige Foredrag med Undtagelse af enkelte udmærkede. Ogsaa for de andre kniber det at holde Søvnen borte.
Om Aftenen plejer vi at sidde paa Værelset og arbejde.
Nu i Aften har vi alle fire haft travlt med at ordne Balsagerne - sy Sløjfer paa Skoene og Blonder paa Kjolerne. Nu er Signe og Musse begge i Seng, mens Ingrid og jeg sidder og skriver. Jeg maa dog optegne den store Begivenhed, at jeg i Aften har stoppet Strømper - hele to Par.
14-12 Lørdag.
I første Time Prof. i Matematik. Dernæst Dansk - Stilgennemgang. Efter Frokost Appel i Fysik og dernæst ham i Samtale i Geometri. Det er gode Timer. Det gaar paa Tur, men er aldeles frivilligt, hvem der vil op. Kun 20 0/0 højest. Jeg var oppe i Dag - en sand Nydelse igen at staa ved en Tavle og blive hørt i alt det dejlige og saa faa Lov til selv at tage Ordet og fremstille det. Jeg vilde blot ønske, jeg var oppe hele Timen.
Efter den fri til Middag. Naar Vejret er godt, gaar Signe og jeg gerne ud for at se Karlene spille Fodbold. Middagen er altid Øllebrød og Pandekager. I Timen 4-5 har hele yngre Hold Samtale i Fysik, skiftevis med Appel og Prof. Der melder vi os ogsaa frivilligt. Jeg har været oppe en Gang hos Appel for et Auditorium paa 200 mandlige og kvindelige.
Fra 5-6 Gymnastik og til sidst Foredrag af Fenger i Danmarkshistorie.
Kl 81/2 begynder "Samklem" gerne. Vi har gerne Søndagstøjet paa. Naar vi kommer, gaar Karlene altid hen i den ene Side, Pigerne i den anden, og det er som sagt kun de dristigste, der vover sig over den aandelige Snor. Efter at have ventet et Kvarter eller mere bliver der gerne talt af en af Lærerne. Efter det drikker vi Kaffe med Julekage til. Nu kan det trække ud mellem et Kvarter eller en halv Time, inden vi synger Aftensangen og gaar. Naar de fleste er borte, begynder vi at tage af Bordene, bære ud i Køkkenet og lægge Dugene sammen.
Th. og Kr. plejer at følge os hjem, og vi ender gerne med en Svingom paa Landevejen.
Men denne Gang havde vi jo stort Bal. Af den Grund begyndte vi Timerne igen Kl. 3 i Stedet for 4. Kl. 6 holdt vi op og styrtede hjem i Storm og øsende Regn. Det var morsomt alle sammen at gaa og pynte sig for at skulle til samme Fest. De dejligste Blomster havde vi alle fem - jeg lyserøde Nelliker. Grusomt var det i lyse Kjoler at komme ned ad den mørke sejlende Landevej med Blæst og Regn lige imod. Vi saa latterlige ud - alle opskørtede til Knæet.
Ude ved Tøjet var der en forfærdelig Trængsel - vi tog os den Dristighed at løbe op paa Ingeborg Holcks Værelse - hun bor hos Appel - og skifte Fodtøj der. Jeg havde lige i forbigaaende set Kristoffersen som bad om første Dans. Da vi kom ind i Salen, var Dansen allerede begyndt. Gulvet var glat, og der var nydeligt pyntet med Grønt og Flag og kulørt Papir om de store Lamper - et festlig Skær.
Paa Gulvet svingede den høje Familie sig - Appel med Kone. Han saa storartet ud, men hun optraadte i sin allerældste, sjofleste Kjole. Det var der ingen, der syntes om. Børnene var saa nydelig paaklædt i hvide Kjoler. Henne ved Musiken sad "Alfader", Prof. Schrøder. Vi havde i Begyndelsen opførte Danse, men senere var der ikke megen Orden paa det. Jeg dansede med en mængde forskellige. Snart kom Kotillon - det var en stor vatklædt Kugle, der sænkedes ned. Paa den var der Flag til Herrerne og Hjerter i Baand til Damerne. Jeg fik af Kristoffersen og den lille Minister. Det sidste var jeg selvfølgelig meget vigtig af over for de andre. Desuden af Kjems, en lille flink Sønderjyde og af to, jeg ikke ved, hvad hedder. Af Oversergeant Jørgensen fik jeg et Flag - det er en aldeles prægtig Mand. Ham dansede jeg en hel Del med, og Konen talte jeg ogsaa med - ualmindelig rare Mennesker.
Axelsen præsenterede mig for sin Broder - han hedder nu Drejer - han var lille og pukkelrygget, men livlig og dansede glimrende.
Vi blev ved til Kl. 12 uden nogen egentlig Pause. Gennemgaaende havde Damerne rigtig pæne Kjoler paa og Herrerne saa ogsaa saa nette ud. Der var en god Tone over det. Saadan en dejlig Ro og Naturlighed. Aa som vi morede os og dansede - saa rent ovenud. Ellers er der ikke ret meget at fortælle. Jo det har jeg glemt. Da vi lige til Begyndelse skiftede Fodtøj, tabte Ellen sin ene Strømpe i Vandspanden. Der var intet andet for end at vride den op og tage den paa vaad, men den blev jo snart danset tør.
Jens Chr. Petersen var der og dansede med alle fremragende damer og hængte sig paa hos forskellige Piger. Mig saa han ikke til, saa nu er det fuldstændig forbi - heldigvis.
Kl. 12 gik vi ind i Dagmarsalen og drak Kaffe. Appel sagde et Par Ord, og saa endte vi med at synge: "Der staar et Slot i Vesterled".
Det var et grusomt Vejr at gaa hjem i. Men bagefter sad vi saa lidt nede i Dagligstuen og passiarede. Klokken var 1, da vi gik i Seng - begejstrede over den gode Aften.
Jeg har glemt noget. Da jeg ved Marschen kom forbi Schrøder og Marius Kristensen, hev denne fat i mig og sagde til "Alfader", at her var jeg. Han gav mig Haanden og sagde, at han gerne vilde se lidt nærmere til mig, men ikke nu, for nu skulde jeg danse, og jeg gik videre.
Brødrene Martin dansede ikke, de samlede Skipperstof. De søgte selv at se, hvad der skete og spurgte flere ud, om der ikke var noget, der kunde behandles. En fortalte, at jeg og Therkelsen var faldne i Karen Knudsens Slæb, og straks gav han sig til at skrive noget om det.
Jeg dansede baade med Axelsen og Fenger - flinke Dansere. Men hvor Axelsen er koket. Han var for Resten voldsom morsom og livlig. Prof. og Appel dansede jeg desværre ikke med. Kedeligt at vi ikke fik sagt Godnat til Th. og Kr. Vi gik hjem alene.
15-12 Søndag
Vi kom selvfølgelig først sent ned til Te i Morges ovenpaa Anstrengelsen i Gaar. Ellens Kæreste var her - han minder lidt om Svend. Vi fik en voldsom fin Middag: Æblesuppe, Hummer med Mayonaise - Prof. havde faaet en mægtig Hummer paa 1 Alen sendende af en gammel Elev, der er Fisker - Steg og til sidst Pærer.
Efter Kaffen gik vi en Tur, vilde paa Hjemvejen hilse paa Oversergeanten, men der var ingen hjemme. Her ude paa Vejen traf vi Th. og Kr. De havde været ude for at hente os til en Tur. Kr. beklagede, at han ikke havde fundet os i Gaar Aftes - han havde staaet ude i Gaarden og ventet i øsende Regn med fire Paraplyer, han havde skrabet sammen til os. Selv brugte han ingen, men blev gennemblødt ved at staa og vente. Det var Synd, at vi ikke traf ham.
Lidt efter gik vi ind. Kl. 51/2 talte først Schrøder om Oscar den Anden, som jo er død for 14 Dage siden, og derefter Axelsen om Welhaven - udmærket som altid.
Om Aftenen havde vi Luftskipperen oppe.
Forinden gik vi ned hos Oversergeanten og sad lidt og talte med ham. I salen satte vi os øverst oppe ved Siden af de to. Musse skulde jo optræde og sad nede ved Kathederet.
Først sang vi en Sang, og Jacob Martin bød Velkommen.
Nu kom Jens Chr. Petersen op og foredrog paa Revymaner flere Sange. Han var ikke saa tosset endda. Lidt Skuespillertalent havde han da og en ret kraftig Stemme - lidt i Frederik Jensen-Genren. Underligt at tænke, at det er ham der har skrevet de to Breve.
Musse var ikke saa heldig - hun lo alt for meget, saa det tidt gik i Stykker for hende.
Derimod var Jacob Martin flink. En tiltalende Maade han fremsatte det paa.
Skipperen var mere taktfuld end ellers, skønt der endnu var enkelte Smagløsheder, der burde være undladte. Der var en storartet Stemning over Tilhørerne.
En af Komitéen tegner, og der var flere gode Billeder. Et stort et af Ingrid paa Hesten trukket af Kr. i de smaa himmelblaa Gymnastikbenklæder. Det var rigtig godt. Følgende Sang havde Jacob Martin skrevet:
|
Tone: Lille Viggo. |
|
Lille Ingrid, vil du ride Ranke? kom og sæt dig paa den lille Hest. Du min "Flicka" er i Sjæl og Tanke, efter Schneekloth dig jeg lider bedst. Vistnok vil Misundelse det vække, at jeg saa opmærksom er mod dig, at jeg Hesten gennem Snavs vil trække. Men Misundelsen ej rører mig. Ja, jeg ved, at mange Piger tænker, men de siger det naturlig ej, den maa glædes, som kan Hjærtet skænker, aa, hvor jeg blev glad, hvis det var mig. Men til dem jeg intet Hensyn tager. Jeg af Damesmiger snart er ked, men jeg glædes, naar jeg blot behager dig - og Schneekloth da for Resten med. Vi vil ride rundt paa Landevejen, hvad gør det, om nogen det sku´ se, du er jo da næstendels min egen og jeg sværmer jo da kun for tre. Det kan da vel ikke kaldes meget, men jeg ved, jeg flere kunde faa. Ingen sige kan, jeg har dem sveget, og jeg har ej heller tænkt derpaa. Nu har Hesten voldt os megen Glæde, saa jeg synes, at den har fortjent at faa noget rigtig godt at æde, andet vi ej være kan bekendt. Og jeg tror, hvis den det kunde sige, bad den om et lille Stykke Brød. Det kan jeg vist faa hos Appels Pige, for hun synes, at jeg er saa sød. Ingrid hopper ned af Hesteryggen, og af Sted med Hesten trækker han. Hvad der foregik i Appels Køkken bedre tænkes end beskrives kan. |
Den anden Sang skal jeg senere faa nedskrevet.
Der var et Par smaa om mig:
"Det grønne er godt for Øjnene", sagde Kristoffersen, han saa paa Gudrun Schneekloth. -
"Liden Tue kan vælte stort Læs", sagde G. S., hun faldt med Th under Dansen.
Endvidere følgende: Al anden Jagen paa la Cours Marker forbydes paa det strengeste.
Th. og Kr.
Der var én god Sang om Svend Gjørup, Amerikaneren, en højst feminin Drivert. Omkvædet var "Midt om Natten". Jens Chr. sang den og gjorde det forbavsende godt.
Til Slut sang vi "Altid frejdig" og brød op.
Therkelsen gik Tur med Bertha Jensen og hendes Sluf, Karen Madsen.
Vi fire var med Kristoffersen. Nu aftalte vi endeligt at gaa i Teateret sammen den 3die Januar. Vi dansede derefter noget uden for Møllen.
Men vi skulde ind og er i Færd med at tage Afsked, da Signe foreslog, vi alle skulde være Dus. Der blev en Pause, og derefter kørte man udenom uden Resultat. Vi sagde Godnat, og Sagen faldt hen.
16-12 Mandag
Vi gik i Eftermiddag ned ad Skibelund til. Om Aftenen skulde Svenskerne komme. Vi gik og talte om, hvordan vi bedst skulde lave det hyggeligt for dem, da vi fik den Ide at lave et Juletræ til dem. Granplantagen plukkede vi nogle tabte Grene, som naar de blev bundet sammen, aldeles lignede et lille Juletræ. Med Favnen fuld af disse og Gyvelbuske løb vi hjem over de frosne Marker og lagde dem op paa Værelset. Nu skulde vi i Skole. Paa Vejen købte vi Lys og rødt Silkepapir til at hænge om Lampen.
Paa Hjemvejen om Aftenen hentede vi de Eblekager, vi havde bestilt. De viste sig at være halvt saa store, som vi ventede, saa vi maatte købe en Mængde Kager til Med det hele paa en mægtig Konditorbakke løb vi hjem og spiste Aftensmaden i en Fart. Prof. og Fruen var ude.
Vi begyndte nu straks at pynte. Først fyrede vi begge Steder og saa tog vi fat. Det store Billede af Kr. og Ingrid havde vi hjemme, og det blev hængt op over Kjolerne inde hos os. Paa Bordet fik vi de andres lyse Bordtæppe og midt paa det stod Juletræet i en lille Urtepotte. Kager og Tallerkner var anbragt rundt om det. Paa Pulten stod alle Fotografier, og alle Billeder var pyntede med Grangrene. Sengene blev ekstra glattede, og over Kufferterne lagde Musse et Rejsetæppe. Et brunt broderet Forklæde af mine blev hængt over Kakkelovnsskærmen for at pynte lidt paa den. Lampen blev skjult af det røde Papir, saa der faldt et henrivende Lys over Værelset.
Nu kom Bis op med et fad med Pebernødder, Konfekt og Figner - det var hendes - dejlige - Indskud.
Inde hos de andre var der ogsaa pyntet op. Paa Bordet laa vores grønne Tæppe og den hvide Lysedug, og Blomsterne havde de ogsaa. For Vinduet var der hængt et grønt Tæppe og over det et hvidt Langsjal i maleriske Folder.
Den ene Kuffert stod lidt fremme. Paa den laa der en Pude, og bag den stod Kakkelovnsskærmen, og over begge Dele var der bredt et Rejsetæppe, saa det blev den smukkeste, højryggede Sofa. Vi var forfærdelig stolte af af den. Rundt om Bordet stod alle de Stole, vi kunde opdrive. Det skulde være Arbejdsværelset, hos os Festsalen.
Kl. 81/2 kom de alle, Elsa, Karin, Kristin og Ingrid Steenberg. De opdagede straks, at der lugtede saadan af Gran ude paa Loftet, men vi lod som intet - det skulde være en Overraskelse til senere.
Vi gik nu ind hos de andre og satte os til at sy og passiare. En Stund efter gik Musse over og tændte Lysene paa Træet og kaldte os ind. Svenskerne var ovenud jublende over det, og der saa ogsaa ganske henrivende ud derovre. Hvor det var et lykkeligt Øjeblik.
Vi hentede nu Stolene over og begyndte paa Kagerne, mens Lysene fra det lille Træ straalede og skinnede om Kap med alle vore glade Øjne. Hvor man er rig i en saadan Stund.
Efter at vi havde spist, sang Svenskerne lidt for os, men de generede sig.
Da Lysene var brændt ud, satte vi os igen ind hos de andre og syede, men tømte dog imens Bis´ Knas.
Klokken var nu saa mange, at de lige kunde naa hjem til 101/2 - de havde ingen Nøgle med.
Vi lovede at følge dem, undt. Signe og Bis.
Det var det dejligste Maaneskin - en mild, stille, stjerneklar Aften. De maatte med ud og se Møllen i Maaneskin, men da de først var gaaet med saa langt, fik vi dem ogsaa længere. Det var umuligt at gaa hjem i det Vejr.
Og saa gik vi og gik. Selvfølgelig alle med hinanden under Armene - skiftevis svensk og dansk.
Foran os laa de sønderjyske Højder i henrivende Belysning. Fra en lille Grænsestation - Wamdrup - skinnede der Lys ved Lys. Bag os var Askov skjult af Bakker - kun Møllen laa der - pragtfuld med sine store Vinger.
Nu fik vi Svenskerne til at synge rigtig - Naturen havde grebet dem, saa de havde glemt sig selv, og de sang og sang - saa følt og saa stemningsrigt. For os Danske gjorde det sit til at præge denne vidunderlige Æventyrnat - en fremmed ukendt Tone klang ind i alt det øvrige og frembragte en dyb, fuld Harmoni.
Vi gik og vi gik. Bag os hørte vi Fodtrin og saa to mandlige Skikkelser nærme sig. De havde lige sunget den svenske Sang til Melodien til "Dybt i Havet, som med stærke Bølger", da vi hørte en velkendt Stemme bede om at faa den endnu eg Gang. Det var Kristoffersen og med ham Frode Sjølund. De havde hørt Sang paa Vejen og var straks gaaet ud og efter os for at høre paa den.
Syngende drog vi nu hjem - de to bagefter. I de danske Sange faldt de med ind. Ogsaa de aandede med i den sælsomme Stemning, hvori Naturen havde sat os.
Efterhaanden forandrede den desværre Karakter, saa vi endte med at "køre i Skoven" uden for Haven. Svenskerne morede sig kosteligt - det havde de aldrig prøvet før.
Men nu vilde de hjem, og vi fulgte med ned ad Vejen. Musse grinede saa himmelhøjt, at Dr. Marius i dybt Negligé kom styrtende hen til Vinduet og trykkede Næsen flad mod Ruden for at se, hvem der paa den Tid færdedes paa Landevejen. Det hjalp kun lidt, at Ingrid søgte at holde et Tørklæde for Munden paa hende - hun kunde ikke beherske sig, og vi skældte ud, men omsider holdt hun dog op. Nu sagde vi Godnat til Svenskerne og styrtede hjem - Klokken var mange - 111/2. Heldigvis var la Cours ikke komne hjem endnu.
Vi var alle voldsomt glade over den dejlige Aften, vi havde haft. Saadanne Aftner faar man ikke i Byen.
Svenskerne sagde, at det var en Aften, de aldrig vilde glemme, og for os staar den ogsaa som noget af det smukkeste - mest poetiske, vi har oplevet herovre.
17-12 Tirsdag.
Signe har det ikke rigtig godt og rejser hjem. Paa Turen efter Middag gik vi ind om Højskolen for at meddele Therkelsen det. Han gik saa med efter først at have efterladt Besked til Kr. om, at vi gik ad Malt til.
Da vi var paa Hjemvejen, ser vi Kr. i muntert Trav danse hen ad Vejen imod os og kaste Stokken op i Luften for at gribe den igen. Det formelig sprudlede fra ham med Ungdom og Livsglæde. Kosteligt var det at se ham og Musse senere gaa Kapgang.
Vi aftalte saa alle at følge Signe til Stationen om Aftenen. Toget gik 11,45, men da hun forinden skulde hente nogle Billeder i Vejen, vilde vi gaa Kl. 9, og saa skulde vi drikke Chokolade paa Højskolehjemmet.
Nu pakkede baade Signe og jeg til Klokken var 5. Dejligt at tænke sig at skulde rejse hjem næste Dag.
Ved Aftensbordet spurgte Fru la Cour, naar vi skulde gaa, og fandt det meningsløst tidligt. Nu skulde vi vente til 10 og saa drikke Chokolade hjemme inden. Vi var ikke meget for det, da vi jo havde sagt dem til Kl. 9. Men der var ikke andet for end bøje sig for Fruens blide, men bestemte Fordring.
Signe lagde sig, og vi skulde saa gaa ud Kl. 9 for at bede dem vente en Time. Indtil da sad vi oppe og syede og frøs, for det det vilde ikke brænde. Men da det omsider var paa Tiden vandrede vi ned ad Vejen med hverandre under Armen. Det varede noget, før de andre kom. Maanen skinnede som sjældent før, men lidt koldt var det. Da vi først bildte dem ind, at vi slet ikke maatte gaa, blev de jo glade ved at høre at det blot blev udsat en Time.
Chokoladen hjemme smagte storartet, men vi var rigtignok lidt ivrige efter at komme af Sted, men først da den slog 10, lykkedes det os.
Varmt indpakkede vandrede vi saa af Sted - der var ingen at se paa Vejen. Ja, der kom jo nogle - men det viste sig at være fra Skipperkomitéen: "Er der mon noget Stof ud ad Skibelundvejen?" spurgte de. Det vidste vi ikke. "Er der noget, hvor I kommer hen?" "Ja det kunde jo nok være, hvis I vil følge efter", men det gad de dog ikke.
Endelig fandt vi de to nede i Byen og gik ud ad Landevejen. Vi sang og passiarede, og ned ad Vejen Gade gav Therkelsen og jeg os til at danse.
Oppe i Højskolehjemmet var der bestilt Chokolade til os. Vi fik en hyggelig lille Stue, hvor der stod et Klaver. Th. spillede, og Ingrid og jeg dansede selvfølgelig. Ogsaa Signe spillede, og vi havde det svært rart.
Men nu maatte vi ned til Toget. Det kom snart og Signe op i det. Det kørte, og vi viftede og viftede, saa længe det kunde øjnes.
Og saa gik vi hjem, men der var ingen rigtig Stemning over os mere. Vi følte alle et Savn.
Therkelsen og jeg talte om Skolesager - Musse hang paa. De tre andre gik bagved. Selvfølgelig kunde vi ikke bare os for at danse uden for Haven.
Til sidst foreslog Therkelsen, at vi alle skulde være Dus, og Kr. forklarede sin Tavshed i Lørdags med, at han ikke troede det vat noget, vi alle var enige om - kun Signes Idé.
18-12 Onsdag.
Afrejsens Dag! Med Oversergeanten tog jeg en rørende Afsked.
Inden jeg skulde af Sted fik jeg Bøf og Rødgrød, og en Pakke Mad fik jeg med.
Musse skulde have Time, saa hun kunde ikke følge mig, men Ingrid lovede at gaa med et Stykke - ogsaa hun skulde hjem til Time. Men de to vilde følge mig hele Vejen.
Hver tog sin Del af min store Oppakning. Snart maatte Ingrid vende om, og vi tre gik alene. Axelsen havde om Formiddagen talt om Benedikt af Nursia, og vi drøftede, hvorvidt vi - med Middelalderens Forudsætninger - vilde kunde tænke os at gaa i Kloster.
Vi ventede ikke ret længe paa Stationen, før Toget kom. Et sidste Farvel! Saa gik det atter "hjemad til den lille By".
Godt at det ikke var for bestandig, jeg sagde Askov Farvel. Om nogen Tid skal jeg igen færdes paa disse kære kendte Steder - saa er jeg igen i Askov - i Askov.
| SAMs højskolehistoriske Arkiv |