|
Vigtige Dele af Baagø's
Foredragsrække over Nordens Historie
Mandag 4. [november]
Baagø gik helt tilbage til Oldtiden, og hævdede, og paaviste ogsaa, at der har været to Istider her i Norden. Han mente at det var antageligt at Jordskallen havde forskudt sig saaledes at f. E. Grønland havde ligget midt i Nordpolen i stedet for nu 231/2 Grad sydligere saa vilde vi her i Danmark have et Grønlandsklima og saa er Isen jo saa let forklarlig. Han henviste til Mosefundene hvorledes de første Planter her har været helt Nordlandsplanter, som Røn Birk og Fyr, hvorledes Isen havde ført og baaren alle disse mange Sten hertil vore Lande baade store og smaa.
Han fremviste en Sten som var af samme Masse som Klipperne i Skaane.
Tirsdag 5.
Han fortsatte med, at der maa ogsaa have været en Tid med Sydlandsklima. Koralrevene bar Vidne derom, ja ogsaa de mange Fund af Dyr og Duregeripper [?] som af store Elepfanter og lignende. I denne Tid har Isen saa tøet. Det kunde ogsaa tænkes at den kolde Strøm som kom fra Polarhavet over det hvide Hav, Finland gjennem Østerhavet og ind over Nordlandene kunde have standset, og istedet for den, var den varme Golfstrøm kommen; han mente dog at det var mindre sandsynligt.
Finland havde nemlig ogsaa en Gang været Hav.
Torsdag 7.
Han fremkom kun i dag med mange Eksempler paa hvorden Folk havde levet her i Stenalderen navnlig som Jægere og Fiskere, dog har baade Kvægavl og Agerdyrkning været kendt her. De vigtigste Oplysninger herom giver Affaldsdyngerne eller som de ogsaa kaldes Køkenmøddingerne. Her findes Muslingeskaller, Ben af Krondyr, elsdyr, Raadyr, Urokser, Ulf, Bjørn, Los, Bæver, Thjur. Oldsagerne fik man først Øjnene op for ved Aution 1840 i Roskilde Domkirke hvor gamle Kirkesager blev solgt. En Mand som købte et Kristus Billede fandt da han kløvede det et Guldkors i Hovedet, og inden i Korset et Styk Træ af Kristi Kors. Sveitserne fandt i 1853 mange værdifulde Oldsager i en tør Sommer paa Bunden af Bodensø og Zyrigersø.
Fredag 8.
Han fortsatte om Fundene i Affaldsdyngerne og om Kystfundene i Korsør og Skelskør Havn samt paa Øen Masne ved Vordingborg. Paa en Holm ind mod Lolland er der funden 5000 Redskaber; i Maribo Sø er der ogsaa funden meget; desuden er der funden Fyrrestubbe trindt omkring, et Bevis paa at det har været det fremhærskende Træ i den graa Oldti. Saa var Spørgsmaalet hvor denne Tids har gjort af sine Lig. Efter al Sandsynlighed har de begravet dem i Affaldsdyngerne eller maaske druknet dem. Man fandt saaledes 80 Lig i en Skaldynge ved Lissabon. Alt dette har saa gaaet langt forud for Stenalderen. I Stenalderen jordede man Ligene i Stendysser og af dem har vi jo en Mængde Oldsager som ere blevne fundne. Disse Gravhøie kan man finde i Sydsverrig, Danmark, Nordtyskland, Frankrig, Spanien, Italien, ja ovre i Algier, Lille Asien og Palæstina har man fundet dem. Mænd som har gjort et stort Arbejde for at faa Affaldsdyngerne undersøgt er, her i Landet; Thomsen som var Købmand, i Sverrig Sven Nielsen. Dr. Vorsaa har ogsaa gjort et stort Arbejde for denne Sag her i Danmark. I Tydskland var det en Mand som hed Liss der tog sig af Sagen. Stendysserne lavedes af tre store Sten hvorover lagdes et et Laag, Forsiden dækkedes saaledes at der var en lille Aabning hvorigjennem Sjælen kunne finde ind til Legemet. Saaledes er de lavet alle, et Bevis paa at den Tids Befolkning har haft samme Tanker.
Lørdag 9.
Han fortsatte med Gravkamrene eller for at bruge det gode gamle Navn Jættestuer, som enkelte Steder ere meget store. Over Gravkamrene har man fundet Overligere som har været 13 Fod lange. Jættestuerne er kun igrunden det samme end Sydens Pyramider. Det er et udmærket Navn naar man ser hvilket vældigt Arbejde der er bleven gjort paa disse Jættestuer kan det godt minde om disse stærke Jætter. Der fortælles f. E. at en Jætte havde faaet noget i Øjet, han tog et Neg paa Marken og viskede det ud med; da viste det sig at det var en Grankogle, og han undrede sig over at det kunne gøre saa meget. Ofte har man troet at det var Offeraltre derved at Jorden har sunket ned omkring Gravstedet og dette er bleven stående ovenfor. Disse Tanker kan man imidlertid let vise tilbage ved at vise hvilke ru og utilhugne Ydersider det har og hvilke smukke Indersider det har. Man har funden Langdysser paa 130 til 150 Fods Længde. I Sydsjælland er der i et Herred alene funden 170 Gravkamre og 75 Jættestuer. Nede ved Grønsund som bærer Navn efter Grønjæger og hans Hustru Fane er der en Jættestue som er 130 Fod lang. I Vilstrup ved Haderslev er der endog en 500 Fod lang og omkring ved 10 Fod bred. Svenskerne kalder dem Ganggrifter; Tydskerne Hynergræber. I det hele taget er de mest udviklet paa Øerne. I Læsten Mose [ca. 15 km vest for Randers] er der funden 4000 Ravperler.
Mandag 11.
Han begyndte med en født Meklenborger ved Navn Henrik Schlieman som har udgravet den gamle græske Stad Troia i 1870. Den er beliggende ved Lilleasiens Kyst. Han havde samlet sig en stor Formue som Købmand i St. Petersborg og blev gift med en Grækerinde. Han fandt hvor det gamle Troia laa 7 Lag oven paa hinanden. Det første indehold kun Stensager og ru Lerkar. Men allerede i det andet mente han at finde det gamle Troia. Han fandt en Middag, sammen med sin Hustru, imens de tyrkiske Arbejder spiste et rigt Skatkammer indeholdende purt Guld som hans Kone bar bort i Forklædet. Det viste sig at det ikke var Troia, den kom først i det 6 Lag. Her fandtes mange Skatte, nogle blev ført til Berlin og mange blev i Grækenland. Han fandt ogsaa Kong Atros´s Skatkammer ovre ved Myggene [Kong Atreus´ skatkammer ved Mykene ?]. Han regnede med Tiden for Bronsealderen som Aar 1500 før Kristo. Bronsen er Kaabber tilsat med et andet Metal og altid indført fra Sydlandene mod Byttehandel med Rau fra Nordlandene som er funden langs med Kysterne af Østerhavet og Vesterhavet. Man kan spore det, denne Byttehandel ad to Veie, i ældste Tid til Grækenland og senere til Italien.
Onsdag 12.
Man har støbt de nydeligste Ting af Brongse og det gjorde man saaledes at man lavede først en Voksfigur til Rette, saa klinede man Ler udenom. Derpaa brændte man Leret og saa smeltede Voksen, men Formen blev tilbage; den brugte man saa til at støbe i, men for at faa Støbningen ud maatte man slaa Formen i Stykker. 1860 fandt man ved Vamdrup i en Kæmpehøi en Mand liggende fuldt paaklædt, det er noget som man aldrig har funden tidligere; medens Legemet var fuldstændig smuldret hen var Klæderne ubeskadigede. Han laa paa en Dyrehud. Hans nederste var kun kort og fæstet om ham med et Bælte. Foroven havde han en Kappe over, og et smukt Brongsesværd ved Siden. Aaret efter fandt man virkelig Kvinden i en Høi bag ved Aarhus. Hun hvilede ligeledes paa en Dyrehud og havde en tilsvarende Dragt som Mandens, dog lidt forskjellig fra Mandens, begge to dog barbenet med en slags Fodsaaler under Fødderne. Kvinden havde en Dolk ved Siden. Dragten var mørk, men mangt og meget viser ogsaa hen til at der har været sorte Faar her i Oldtiden. I 1850 fandtes en lignende Grav ved Lyngby men der var klæderne kun lagt ned mens Liget er blevet brændt og Asken lagt ned ved Hovedenden. Man formoder at det har været i Overgangstiden til den senere Ligbrænding hvor Asken kun er bleven sat ind i Urner. Ved dette Lig fandtes to Rageknive to Neptanger en Snoghale, en Falkeklo, et Sneglehus, en Stenpil syet ind i en Blære; man antager at det var Midler mod Trylleri. Man regner at Jernalderen har begyndt 200 før Kristo. I den gamle Bronsealder har man gravlagt Ligene og i den nyere har man brændt dem.
Fredag 14.
Den bekendte Tydsker Grim troede at Folk dengang har ment at de gjorde en Gud velbehagelig Gærning ved at brænde Lig. I Indien kastede de Ligene i Ganges. Men det hele viser den samme Tanke, nemlig Frigørelse for Sjælen fra Legemet. I en Grav i Meklenborg har man funden et Kar med Hjul under; ogsaa i Ungarn har man fundet et lignende; det har været Offeraltre. Det er jo næsten noget som svarer til Israellitternes Pagtens Ark. Saa i Sydsælland fandtes for faa Aar siden noget Lignende ogsaa et Kar paa Hjul. Med Broncen er der fulgt Guld. Derom vidner de mange Ting af dreven Guld fra Broncealderen. 1842 fandtes ved Boeslunde paa Sælland to Guldkar af dreven Guld som Musæet i København betalte Finderen 2000 Kr. for. I tredserne fandt man paa Fyn et Broncekar med en Hanke af Guld som et Hestehoved. Det var en Arbejdsmand som fandt det i en Mose ved at skjære Tørv, og det var meget kosteligt saa at Musæet ubetalte ham en Findeløn af 2200 Kr. Det mærkelige ved alle disse Genstande er at de ser ud til at være hamrede ud.
Men saa kommer det sjældneste og kønneste af alt. Der findes inde i Musæet i København 21 Lurer som ere fundne for det meste alle i Danmark. To og to hører de sammen, og de ere saa udmærket stemt, at de har vakt Beundring Verden over. Men det hele vidner om en Kultur i Broncealderen.
Fredag 15.
Grækerne har brugt Smykker af Bronze langt ind i Jernalderen og i Ægypten har man brugt Broncesværdet langt ind i Jernalderen. I en Pyramide i Ægypten har man funden Jernsværd og andre Sager af Jern som kan have været lagt ned omkring ved Aar 3500 før Kristo. Her i Norden derimod ere Overgangene bratte mellem Sten-, Bronze- og Jernalder. Jernalderen kan som Broncealderen ogsaa deles i to Dele, den ældre og yngre Jernalder og disse deles igen i 5 Afsnit. Den ældste Jernalder i: den forrommerske, den rommerske og Folkevandringens Tid. Den yngre Jernalder i: den efterrommerske og Vikingetiden. Den forrommerske, kan ogsaa kaldes den galiske Tid, efter de Folkeslag nemlig Galierne som begyndte at vandre Aar 375 efter Kristus; Saa kom den rommerske Tid; det var den Tid da Rommerne anlagde Kolonier langs med Rhin og Donau og derved bragte lutter rommerske Ting i Handelen, ogsaa her i Nord. 1865 fandtes det første paa Bornholm fra Jernalderen, og efter dette har der fulgt meget; ovre fra denne mærkelige Ø ja en Rigdom af Sager, fra denne Tid som ingen andre Steder fra i Danmark. Med den første Jernalder følger der ganske lave flade Gravhøie, saadane ere fundne i Varde Omegn og i den nordvestlige Del af Sønderjylland. Fra den rommerske Tid fandtes 1860 i Thorsbjerg Mose ved Sønderbrarup i Angel et fuldstændigt Ustyr til en lille Hær. Det samme fandt man to Aar efter i Allesøe Mose nord for Odense. Man har ment at en Hær her var druknet i Søen, det er imidlertid slet ikke Tilfældet. De ere nemlig sat meget akkurat hen og formenes begge Steder at være en Ofring til Guderne. Thorsbjerg, Navnet paa det første vidner ogsaa derom. Men noget der var endnu kostbarere fandt man ved Sandbjerg ved Alssund nemlig en Baad og den var endda temmelig stor nemlig 80 Fod lang og 11 Fod bred; den var klenbygget det vil sige Sideplankerne var lagt over hinanden ved Bygningen. Roret var fæstet til høire Side, som det almindeligvis altid har været før; derfor kaldes høire Side altid, Styrbord, og venstre, Bagbord. Denne Baad var ogsaa fyldt af Krigsredskaber. Et Bevis paa at de har været bange for et saadant Offer til Helligdommen vidner om at alt det er blevet sat hen og ikke en Haand har udstrakt sig for at tage det. Saa har Sand og Jord ophobet sig om det og til sidst er det bleven helt begraven. Men alle disse Herligheder maatte udleveres til Tyskerne efter 1864 og staar nu i Musæet i Kiel.
Lørdag 16.
At disse Sager kunne sættes saadan ud, uden at blive tagne minder meget om Frode-Fregods Dage hvorfra man ogsaa hører, eller Sagnet fortæller at der var saadan Fred i Danmark Mand og Mand imellem at ingen rakte en Haand ud for at tage noget, som hører Næsten til. Fra den efterrommerske Tid har man funden en kostelig Vogn i Deibjerg Mose ved Viborg. Af Gudebilleder har man kun funden et eneste, en Træstamme som har haft to Grene, saa har de vendt det om og lavet Hoved og Arme ud af det. Ved Gunnestrup fandt man et Kar. Men saa kommer det kosteligste af alt nemlig Guldhornene hvoraf det første fandtes 1639 af en fattig Kniplingpige fra Gallehus ved Møgeltønder. Hun stødte sin Fod paa det en Dag, det gjorde hun igjen den næste, og da vilde hun dog kaste den Hindring bort; men da trak hun hele Hornet op. Hun tog det med hjem dog uden at ane hvad det var for noget kosteligt hun havde funden. Andre Folk raadede hende til at kaste det bort. Det var omklædt med Guldringe saadan at de var skudt op paa det fra den tynde Ende. En Guldsmed fik imidlertid en af Guldringene at see og havde nær tabt Besindelsen over saa fint Metal. Der gik Bud om det til Kongen og han fik det og skjenkede sin Søn, Kronprinsen det. Pigen maatte begære hvad hun vilde. Hun forlangte kun en ny Kjole, og døde et Aar efter. Man sagde dengang at det var fordi hun havde seet Kongen. Det andet fandtes ikke førend omtrent 100 Aar efter, men snart paa samme Sted; nemlig 1734 af en Arbeidsmand ved at skjære Tørv. Han lagde det paa Trillebøren og skyndte sig at kaste en Græstørv over. Det viser sig, at det første Fund har været i Folk´s Bevidsthed enda. Han havde imidlertid en Dreng som havde set det og han røbede det; og det kom saa til København ogsaa. Men det var langt det beste. Rigtignok var det ikke nær saa langt; men meget tungere og hvad der var bedst, var at Laaget, med fuld Indskrift, var vel bevaret. I København stod de i Huset ved den kongelige Bogsamling. Der kom en Mand og læste, meget ivrigt og man lod læse for tidligt om Morgenen, og efter at andre var gaaet om Aftenen. Denne Mand var en Guldsmed, og han benyttede Lejligheden til engang at tage Nøglen, til Skabet hvori Hornene var gemt, fra den gamle Portner. Han lavede en Nøgle Mage til den og en Nat brød han ind og stjal dem. Han smedede kenesiske Medallierne af Hornene, blev senere fænglet og bekendte, men Hornene var og blev borte. Nu har man kun Afstøbninger af dem som er lavet efter Tegningerne af dem. -
I den ældste Runeskrift findes 24 Bogstaver i den yngre kun 16. "Ek Hlevagastir Hollingen Horna Tavido" det staar paa Guldhornet i en Krands af de ældste Runer; som kaldes Tuthark, hvilket betyder de første 6 Bogstaver i Runesproget. Skriften er: Jeg Hlevagastir fra Holt dannede Hornet. I Sandfjord ved Kristianiafjord er funden fra Vikingetiden et helt Skib. I Mammen ved Viborg gravedes ogsaa en Høi bort og helt under Høien fandtes en Kiste, men der var ingen kyndige Folk tilstede og de rensede Kisten ud. Da man saa kom og fik Fingre i det var det noget udmærket noget, men næsten helt ødelagt. Der er sandsynlighed for at det har været en Høvding som her har været begravet. Han smukke Økse fik man dog hel og holden; han har været klædt i Hermelin og meget kostelige Klæder.
Mandag 18.
Han viste os Billeder til Forklaring Fund.
Tirsdag 19.
Han viste os mange smukke Ting fra Stenalderen.
Torsdag 21.
Han begyndte at tale om hvorledes vore stammer vare komne ind i Landet. Fra Begyndelsen er det den ariske Stamme, som i Grunden er hjemmehørende i Pamir, det er den høie, blaaøiede Stamme der egentlig er bedst repræsenteret i os Nordboer. Rask har vist Fællesskabet i Sproget. Finnerne Tyrkerne og Ungarerne ere ikke af vor Afstamning. En Germansk Biskop ved Navn Vulfila oversatte Biblen ved Aar 350. Han blev født 318 og døde 388. Denne Bibel findes i Upsala og betragtes som noget af det kostbareste i Bogverdenen.
Lørdag 23.
Rommer, Græker og Galler stod i nær Forbindelse med hinanden, som Germaner, Slaver og Balter stod i Forbindelse. Gallerne rykkede fra Øst ind i Frankrig, i Provence, og i det nordlige Spanien; hvor disse kæptiske [keltiske] Stammer blandede sig med de iberiske Stammer. I disse Egne af Nordspanien taler de endnu kæptisk og bliver kaldt Bakserne [baskerne], som har hævdet deres Uafhængighed indtil denne Dag. Disse Kæptere bredte dem ogsaa mod Nord saaledes at der tales kæptisk baade i Bretagne, Wales, Højskotland og det vestlige Irland. Inden Folkevandringen delte det mægtige Rommerrige sig i to Keiserdømmer; et med Constantinopel til Hovedstad og et med Rom. Dette skete kort efter 300. Den første kristelige Keiser Konstantin den Store, som tillige var den første Keiser i det Østrommerske Rige, byggede Konstantinopel og opnævnte den efter sig selv, dog skal der have været en Stad paa det Sted før som hed Bysant. Folkevandringen bliver stærkest da Hunnerne trægte sig frem fra Øst. Vandalerne kom ind fra Sveits og bredte sig i Donaudalene, saa gaar de igjennem Frankrig til Spanien; saa gik de over til Nordafrika og bredte sig der paa Kysterne. Deres Hovedstad var Katago, og de levede af Vikingetog paa Middelhavet. Paa denne Tid hærgede Østgoterne paa det sorte Hav. 375 var det Hunnerne kom, Vestgoterne erobrede Italien; gik dog igjen nordpaa og sadte sig fast i Sydfrankrig hvor deres Hovedstad blev Touluse. Østgoterne med deres Konge Theoderik i Spidsen - (rik betyder den der styrer, det er Latin) - erobrede ogsaa Italien, men det var ved Aar 493. Han regerede Rommerriget med Kløgt og Dygtighed. Da denne store Fyrste døde blev han jordet i en prægtig Grav, og der blev bygget en Kirke over den. Rommerriget gik til Grunde 476.
Mandag 25.
Germanerne har gaaet over Rhinen og Donau mange Gange, men altid dreven tilbage, eller gaaet frivillig. Men den store Afgørelse kom det til, ved Slaget i Teuterborger Wald [Teutoburgerskoven år 9] under Germanernes Fører Herman. Det var ved Kristi Fødsel. Der fortælles om Keiser Augustus at han raabte efter Nederlaget, idet han løb Panden mod Væggen: Varru Varrus, giv mig mine Legioner tilbage. Da man atter hører fra Germanerne 100 Aar senere var de naaet langt frem i alle Retninger. Det Østrommerske Keiserrige eller Grækenland bestod til 1453 da Tyrkerne kom ind og erobrede det. I Italien var det Heroler eller Jarler som væltede Keisertronen 476. Rommulus byggede Rom 743 før Kristo; Augustus den mægtigste af Rommerkeiserne døde 14 Aar efter Kristo; den sidste og mindste hed Romulus Augustusus der døde 476 efter Kristo. Senere var det saa at Theoderik kom, nemlig 493 og han regerede til 527. Germanerne deltes i 3 Dele: Allemaner, Franker og Sakser. Tyskere er en Benævnelse som senere er kommen frem. "tjodisk" er Latin og betyder folkelig tydelig eller saadan noget lignende, derfra er saa Udtrykket tydsk kommen. Allemanerne gik over Rhinen og ind i Elsas som de kaldte Alsas, der har vi igen Ligheden. Desuden satte de sig fast i Baden Wyrtemborg og Syd Baiern. Frankerne besætter alt Landet i mellem Tydskland og Nord Frankrig; og gjorde Paris til Hovedstad. Sakserne eller Angelsakserne boer i Nordtydskland og gaar 449 over, og besætter England.
Tirsdag 26.
450 kom Hunnerne fra Øst; de gaar lige igjennem Europa og ind i Frankrig. Her møder de Modstand i Rommerne og Frankerne som slaar dem i et frygteligt Slag saa de i Øieblikket ikke viste hvem der havde seiret, men Dagen efter var Hunnerne forsvunden. De trak dem tilbage og vilde gaa mod Rom; men der fortælles at Roms Biskop med Kardinalerne gik ham i Møde og det gjorde et saadant Indtryk paa Attila at han trak sig tilbage. Attila er Hunnernes Konge. Denne Konge døde af et Hjerteslag kort efter, men samme Aar fødtes den store Theoderik. 486 kaster en Mand ved Navn Kloderik sig op som Frankernes Konge og de boer da i Holland, Belgien de nærligende Dele af Tydskland og i Nordfrankrig helt ned til Loire. Denne Konge bliver gift med en Datter af Burgunderkongen, en Stamme som boede sydligere og arvede saaledes ogsaa dette Land. 496 drager han i Kamp mod Allemanerne og da gjorde han det Løfte: Vil du min Hustrus Gud hjælpe mig til Seier, saa vil jeg tjene dig. Hans Hustru var Kristen. Han sejrede og holdt sit Løfte. Da han senere fik at vide at Rommerne havde slaaet Kristus ihjæl blev han vred og ønskede at han havde levet den Gang. Senere erobrede han ogsaa Vestgoternes Land, saa at hele Frankrig nu var under hans Herredømme. Det var 507 og Vestgoterne satte dem saa fast i Spanien. Østgoternes Rige gik til Grunde 552. 532 gik Vandalernes Rige til Grunde ved at Rommerkeiseren indtog det.
Torsdag 28.
511 døde Kloderik. Saa deltes Riget mellem hans Sønner. 561 døde Klotar [Lothar] efter at have regeret de 3 sidste Aar af sin Levetid over hele Frankrig. Riget deltes igjen af hans Sønner, deres Sønner igjen, under alt dette lever en gammel Dronning som egentlig regerer indtil 614 da kaldte Stormændene Klotar II [Lothar] til Konge. I hans Tid er det Pipinslægten faar meget at sige. I Vestgoternes Rige eller Spanien faar Biskobberne en stor Magt saa at en Rigsdag kunne bestaa af 89 Bisper og 20 Stormænd. Og at det har været daarlige Tilstande der, kan ses af, at af 35 Konger blev 15 dræbt. Men ved denne Tid er det Muhamed træder frem i Arabien 622. Han lagde Araberne under sig i Stormskridt. Han døde 632 efterat han havde sagt til Araberne at de maatte ikke standse før de havde lagt Verden under sig. Inden 30verne var ude havde de lagt hele Vestasien under sig, i 40rerne stod de i Ægypten, og 698 var de ved Katago og inden ret mange Aar var de færdige til at gaa over ved Gibraltar. Museks Feltherre gik derover 729. Vestgoterne mødte dem men bleve slagne og deres Konge faldt. Saa bredte Muhammeddanerne sig over Spanien og gik over Pyrenæerne og ind i Frankrig over Touluse og nord paa. Det var 732. Men her mødte Karl Matel dem og slog dem fuldstændigt i et blodigt Slag, forfulgte dem ud af Spanien hvor han senere frembragte et stort Kulturliv. (100,000 paa Valpladsen)
Fredag 29.
Pipin I døde 714, og Karl Matel kom paa Tronen han døde 741, og hans Søn Pipin den lille kom paa Tronen, han blev dog først salvet af Paven som besøgte ham 752; Paven vilde bede ham om at befri Norditalien for Lombubarderne [longobarderne] som vare komne over Alperne og havde sat dem fast i det nuværende Lombardi som har faaet Navn efter dem. Det lovede han ogsaa. Han kom virkelig og lagde en Mængde Byer under sig som han forærede Paven og dermed var Pavens verdslige Magt grundlagt. Han Søn var Karl den store som ved hans Død 768 kom paa Tronen. Han blev en meget mægtig Mand. Han førte i alt 52 Krige. 774 knuser han Lombubardernes Rige, fanger Kongen, og sætter ham i Kloster. Der fandt han den Krone hvori Jernnaglerne af Kristi Kors er indlagt og den satte han paa sit Hoved. Den findes endnu opbevaret den Dag i Dag i en By i Norditalien. 778 drog han til Spanien for dæmpe Oprør mod Landets Herrer. Han lagde straks den nordlige Del under sig. Men det hændte sig da han tog tilbage over Passerne i Pyrenæerne, blev den bageste Del af hans Arme, som medførte Byttet overfalden af Baskerne. Det kom til et stærkt Angreb og inden de forreste Folk kom tilbage var hans tapre Hærfører Roland falden. Aar 800 var Karl den Store Pavens Gæst og ved denne Leilighed blev han kronet
til rommersk Keiser.
Lørdag 30.
Karl gjorde et Tog mod Avarerne i Ungarn og tog et rigt Bytte med sig hjem. Men medens han var paa Krigstog i Spanien faldt Sakserne under deres tapre Høvding Widokin ind i Landet fra Øst. Deres Agt var at plyndre Køln; de naaede dog ikke fuldt saa vidt. Men etKloster i Nærheden af Køln hed Mortenskloster blev plyndret og ødelagt. I samme Kloster førtes en Dagbog som endnu kan ses og hvori der staar: 778 blev Klosteret ødelagt af Sakserne; men det opførtes igjen af Holger, Danernes Høvding ved Karl den Store. Det er næsten et godt Bevis for Skikkelsen "Holger Danske" hvor Sagnagtig den endogsaa tidt er traadt op. 783 kom det endelige store Nederlag for Sakserne, deres Konge og Karl bleve Venner og nu ejede Karl alt Lande til Elben. Paa denne Tid regerede Gudfred i Danmark og Karl følte at her var der en slem Fjende for ham. Han rykkede over Elben og ind i Holsten hvor han under noget videre tog 1000 Familier bort og flyttede andre ind i deres Sted. I den Tid byggede Gudfred saa Kurvirke. Gudfred anfaldt ogsaa paa et stort Tog, de frisiske Øer, med i alt 200 Skibe og bragte et vældigt Bytte med dem hjem. Bagefter truede han Karl at seile ned ad Rhinen og anfalde Aaken hvor Karl boede. Det blev imidlertid ikke til noget, for han blev myrdet da han vendte hjem. 793 begyndte det første Vikingetog. Karl høire Haand var en Angelsakser ved Navn Alkerrin [Alkuin]. Karl den Store sørger for Oplysning til sit Folk; han samlede paa Kvad og Haandskrifter fra alle Nabolande; han gik selv i Skole; lagde Keiserkronen og satte sig paa Skolebænken hvor han havde samlet en Stab af sine ypperste Mænd. Karl den Store døde 814.
Tirsdag 2.[må være den 3.]
Samtidig med Muhammed skabes et nyt Rige, nemlig et Klosterrige af Benedikt den Hellige som fødtes 480 og Gregor den Store som var Pave fra 493 til 504. Benedikt bygge Mont Casino Kloster og Kapel til Ære for den hellige Morten. Han var meget virksom i Udbredelse af Klostre. Gregor bliver først Pavens Haandskriver, saa bliver han Pavens Udsending ved Keiseren i Konstantinopel og tilsidst Pave. Han bliver en af Kirkens mægtigste Mænd og Høvdinger. Han regnes jo ogsaa som en af de 4 Kirkefædre som ere Gregor, Jeronimus, Ambroisius, og Augustinus. Klosterbrødernes eller Munkordenes Regler var: Fattigdom, Kydskhed og Lydighed. Han gjorde meget, altsaa Gregor, for Kristendommens Udbredelse og sendte en Mand ved Navn Augustin til Kent i England for at udbrede den blandt Angelsakserne. Den bredte sig ogsaa hurtigt.
[Fortsættelse i et andet hefte]
Vigtige Dele af Baagøs Foredragsrække over Nordens Historie.
Torsdag 5.
Kongen i Kent hed Engelbrecht. Augustin blev saa Biskop i det sydlige og Rutin i det nordlige. - Ved 400 trak Rommerne Tropperne hjem fra Britanien for at værge dem mod indvandrende Folkeskarer fra Øst. - Irland var forud for Storbritanien og der var Kraft i den irske Vækkelse. Skotterne ere i Grunden irske Udvandere. Columba reiser ogsaa til Skotland og bygger et Kloster paa Øen Jona [Iona] som snart blev Midtpunktet for irsk norsk Kristendom. Columba døde 597. En anden som hed Columban gik i Spidsen med en Flok til Frankrig for at forkynde Kristendommen. De gik nedover Sveits men landede dog tilsidst i Nordfrankrig hvor han anlagde Klosteret Cordi eller Corvej hvorfra, senere Ansgar gik ud.
Ligeledes blev der anlagt et stærkt Kloster paa Øen Lindesfarne som ligger mellem Irland og England. Det blev Midtpunktet for Bevægelsen iblandt Angelsakserne. Men det stærke Liv i denne gamle Kristendom maatte dog snart bukke under for Rommernes Fremtræden altsaa for Pavemagten. De kom ind ved 600 og 100 Aar efter altsaa ved 700 maatte selve Biskobben i Jona overgive sig. Men med denne Kristendoms Udbredelse vaagner der en Skjaldekunst som søger sin Lige. I 655, efter som Rommerne skred frem blev der bygget 12 Klostre. Lad os nævne Kedmon som døde 680. Han var en mægtig Skjald. Beda som Datidens yperste Lærde døde 735 efter at have samlet det engelske Folks Historie. Nu er Angelsakserne Hovedfolket, som Irrerne en Gang var det, hvorfra Lærdom og Kristendom udspringer.
I den Tid var det at Villibrot og Vinfred eller Bonifacius som han senere omdøbtes til, gik ud. Villibrot gik over til Tyskland og kom senere til Danmark ved 700. Bonifaksius fik dog den allerstørste Betydning. Han besøgte Paven tre Gange som han ogsaa fik sin Indvielse af ham. Han blev Tyskland Apostel og døde, 755, som Ærkebiskob i Maintz og det er ham der salver Pipin I.
Som Beda gik ud fra den lærde Skole i York saaledes gik ogsaa Alkavin som blev Karl den Stores høire Haand. Han skrev engang i et Brev til Erkebiskobben i Bremen; som er bevaret endnu; om han troede at Danerne blev kristne, det var 789. Dog et Bevis at der har været nogen her inde i Landet og at man har haft Øie med dem. Armieng [Amiens ??] var Midtpunkt i Frankrig for Kristendommen og i Karvei ved Veser blev det for Sakserne. Det er ved 800 at der saledes nærmer sig vore Grændser.
Fredag 6.
Efter Bedas Dage gaar det nedad med Klosterlivet; det falder i Usædelighed. Saa begynder Vikingetiden man kan endog paavise Datoen da de første Skibe seilede ud fra Danmark, nemlig 8 Juni 793. De plyndrer Stykke for Stykke hele Englands Kyst, og Kysterne I Nordfrankrig ogsaa Klosteret Lindesfarm blev plyndret. Jona plyndrer de 806 altsaa selve Helligdommen. Gudfred regerer i Danmark og da var det første Gang ved Aar 813 at Eideren nævnes som Danmarks Grændse. Efter Gudfred nævnes hans Søn og hans Medkonge var Harald Klak. Efter Karl den store kommer Ludvig den Fromme. Han var kun en svagelig Karakter og nu gik det ret løs med Vikingefærd i Nordfrankring. Her var det saa at Nordmandiet stiftedes. Nordmændene drog til Skotland og Irland Svenskerne til Rusland og ned igjennem det sorte Hav og ud ad Middelhavet. som allerede nævnt sætter Danskerne dem fast i England og Nordfrankrig, men sammen med Nordmændene seiler de tidt ned igjennem Gibraltar og ind i Midelhavet, saa her mødes Nordens Vikkinger engang imellem ved 800. Karl den store døde 814.
Lørdag 7.
Det er dog først ved 850 at man begynder at bosætte sig i Landet. Ludvig den Fromme dør 841 og saa bliver Riget delt mellem hans tre Sønner. Karl den skaldede faar Frankrig; Ludvig den Tysker faar Tyskland og Lothar Italien men ogsaa et lille Stykke Land ved Rhinen som endnu bærer Navn efter ham, nemlig Lothringen. Vikkingerne vare bekendt for deres Snildhed; og Følgen deraf var at Frankerne fik lært at værne om deres Land. En berømt Vikingehøvding var Hasting. Han vilde en Gang gæste Rom; paa Vejen ødelagde de Pisa, saa kom de til Luna og troede at det var Rom, men den var ikke til at formaa til at overgive sig. Hasting lod dem vide at han vilde lade sig døbe thi han var syg. Ja saa kom der nogle Præster ud og døbte ham men derved kom han ikke videre. Saa maatte han lade at han var død og først da aabnedes Portene for ham da han skulde begraves. Midt for Alteret sprang Hasting op af Kisten og kløvede Bispens Hoved og der blev anrettet et frygteligt Blodbad inde i Kirken. Men da de fik at høre at det ikke var Rom saa vendte de om efter at have plyndret Staden for var den saa svær at tage, saa troede de nok at Rom var udindtagelig. En anden Konge og Vikingehøvding i Danmark er Reinar Lobrok og igjen hans Sønner hvortil der knytter sig en Mængde Sagn. Ved 870 er det Alfred den store Vikkingerne kæmper imod. Han trænger dog frem og underlægger sig hele den sydvestlige Del af England; en dansk Konge Guddrum fik den sydøstlige Del og i Irland havde Nordmændene dannet dem et Rige; saaledes saa det ud ved 870. Danskernes Rige kaldtes Danelagen.
Mandag 9.
866 lægger de dem foran Konstantinopel hvor de dog bliver slaaede. I Begyndelsen af firserne lagde en Dansker som hed Rolf sig med en stor Hær i Normandiet. Mens alle andre vige er Paris det eneste som tager Kampen op med Vikingerne. 888 bliver den såkaldte Karl den tykke Konge og han samler snart igjen den store Karl Rige. Han var alligevel feig nok til at slutte Fred med Vikkingerne. 891 gæstede Vikingerne virkelig Aachen; det var den 1 November. De blev angrebet da rejste Hjem i Holland og led et stort Nederlag. 911 støder Normanerne sammen med Karl den Enfoldige; der blev stiftet Fred imellem dem mod at Rolf lod sig døbe og maatte aflægge Troskabsed til Kongen; for dette fik han til Gengæld Grevskabet Normandiet. Saaledes blev der et dansk Rige grundet i Nordfrankrig.
Tirsdag 10.
Gudfred i Danmark dør 810 og saa kommer Striden om Kongsemnerne hvor tilsidst Haareb hans Søn bliver Konge og faar til Medkonge Harald Klak. Men i denne Tid beder de Tyskerne om Hjælp. De kommer straks og gaar 7 Dages Mars op i Landet og over paa en Ø som enten er Als eller Fyn. I disse Sage er det at Biskob Ebbo fra Reims kommer til Danmark det er ved 815. 826 reiste Harald Klak med hele sit Følge 400 Mand ned for at besøge Ludvig den Fromme som residerede i Engelhejm. Her lod Kongen og hans hele Følge sig døbe. Men nu søgte de om at faa en Mand til at drage med til Danmark, men ingen meldte sig, ingen turde vove det. Endelig kom der dog en det var den unge Ansgar. Det er fornøjeligt at læse om Ansgar for hans Virksomhed er ikke fuld af Jærtegn og underlige Gerninger; men det fortælles om ham at han beder til Gud hver Dag om at gøre det Underværk at gøre ham til et godt Menneske. Kongen i Danmark skrev om ham da han sendte ham over til den svenske Konge. Der er et Menneske som vinder ved den Person han er.
------------------------
Til toppen af højre spalte
|
Torsdag 12. [december]
Ansgar var en Drømmer lige fra sin Barndom og han fulgte hvad disse Drømme anviste ham. Under hans Ophold i Korvei Klosteret holdt han Andagt hver Morgen i Johannes Kapellet; en Morgen da han vendte sig om ser han den dejlige lyse Skikkelse som han engang har drømt om staaende foran sig. Skikkelsen er Frelseren der strækker Haanden ud imod ham og siger: Bekend din Synd! Ansgar faldt til Jorden for hans Fødder og da han rejste sig var Skikkelsen forsvunden. Ansgar er født 801, nogle sige 8 September. Folk advarede ham mod at gaa til Danmark. Aaret efter at Kong Harald var bleven døbt altsaa 827 forjagede Folket ham. 829 gaar Ansgar til Sverrig. Paa Bjørkø i Mælaren blev den første Kirke bygget og den første Menighed dannet. Da han vendte tilbage fra Sverrig blev der bygget en Kirke for ham i Hamborg og her blev han indsat som Bisp; derfra gik hans Virksomhed saa i flere Aar. Kong Haarek var i Grunden ikke venlig stemt mod Kristendommen og i 845 seiler han med 300 Skibe ned ad Elben indtager og brænder Hamborg; der laa nu Ansgars hele Gerning. Men naar Nøden er størst er Hjælpen nærmest. Paa samme Tid døde Bispen i Bremen og Ansgar blev kaldt til hans Efterfølger, dog beholdt han ogsaa Hamborg. Men nu havde han en fast Grund under sig. Haarek var død og en anden Haarek kommen paa Tronen som gav Lov til alle, at lade dem døbe og bygger den første Kirke i Hattebyd eller Hedeby som dog efter al Rimelighed findes ved Slesvig; midt i Arhundredet. Den anden blev bygget i Ribe. De faar Lov til at hænge Kirkeklokker op i dem skønt Folk ikke kunne lide at høre dem.
Fredag 13.
Ansgar døde den tredje Februar 865 i Kirken, (formodentlig Bremen) og blev begravet der. Efter Anmodning sang dem som vare ved ham paa det sidste: "O store Gud vi love dig". Ludvig den tysker dør 876. 873 var det vistnok Sigurd Snogøje som regerede Danmark. 959 lader Harald Blaatand sig døbe. Den næste kristen Kirke i Sverrig blev bygget i Sigtuna. Alfred den store i England døde 901. Sønderjylland kaldtes Sillander. Danmarks Grænse var ved Bleking i Sverrig. Burgunderholm eller Bornholm havde sin egen Konge.
På den Tid trænger Venderne ind i Østholsten (Vagrien). Venderne ere af den slaviske Stammer som boede inde bag Bokitmossumpene der laa som Skel mellem Slaver og Germaner lige fra Østersø og til Sorte Hav. Den finske Stamme boede i Estland og i mange andre Lande omkring Østersøen.
Mandag 16.
Holsten var delt i Ditmarsken, Stormaren, Holtser og Vagrien. Vagrien var besat med Vender; de andre derimod beboedes af indvandrede Sakser. Men Danmarks Grænse var Ejderen. Ægidor var det gamle Navn hvilket siger Ægirs Dør. Ægir er jo Havguden og det kunne godt passe med Ejderens brede Munding hvorfra der i Krigstid kunne sættes Vand ind over Landet ind over Trenedalen. A. D. Jørgensen har rigtignok lagt det lidt anderledes ud. Ægir er et gammelt Ord for Rædsel, og i store Skove som Jarenremid mod Syd og de andre Skove mod Nord gik det ikke fredeligt til saa det kunde nok være Rædsels Port tilmed da den store Landevej gik der igjennem. Ovenfor dette laa saa Dannevirke bygget af Thyra Danebod fra Trenen og over til Slien. Fra Slien og over mod Eckernførde Fjord strakte Østre Vold sig, det var altsaa mellem Mysund, som betyder det smalle Sund, og saa over til Vinneby Nord, over Svansen som oprindeligt kaldtes Svansø. Kurvirke som gik mere i sydvest end Dannevirke bygges af Gudfred 808. Det ældste Kort over Danmark er lavet Aar 1439.
Den sidste tysker Kejser af Frankernes Stamme var Konrad af Franken, som dør 918 og saa kommer Sakserne til Styret under Henrik Fuglefænger som den der genopretter og generobrer Tyskland. Han slaar alle Naboer til alle Sider og vender sig mod Danmark 934. Paa denne Tid sad Gorm den Gamle og Thyra Dannebod paa Danmarks Trone.
Torsdag 17.
Ved den Sø der ligner et 8 Tal ligger [min overstregning. SAM] som skyder sig ud syd for Slien [det må være Haddeby Nor] ligger den hesteformede [hesteskoformede ?] Vold som indeslutter en halvtredsindstyve Td Land har man funden Levninger af en By og man mener at det er den gamle Hedeby. Der ligger en Landsby som heder Vedelspang ved hvilken der er funden flere Runestene rejste af Gorm og hans Søn Harald Blaatand. Gorm dør 936. Saa byggede Thyre Dannebo, Dannevirke. Harald Blaatand lod sig døbe og i denne Tid har Kristendommen ret Fremgang. Thyra, hans Mor var nu ogsaa en kristen Kvinde. Henrik Fuglefænger dør ogsaa 936.
Fredag 20.
Fortællinger over Sagn fra Norge. Harald Haarfager dør ogsaa 936.
Lørdag 21.
Vi kan se hvorledes Kristendommen har bredt sig da der 948 holdtes et Bisbemøde i den samme Kirke ved Maintz hvor Harald Klak blev døbt og til det var der indbudt 3 danske Biskobber.
Mandag 6 Januar.
Et udmærket Foredrag over Sjæleliv og Gudelære, i det hele hvorledes Aandsudviklingen har gaaet for sig gennem Tiderne.
Tirsdag 7.
Jeg vil blot prøve om jeg samle lidt sammen af det udmærkede Foredrag som var en Fortsættelse af det i Gaar. Guderne have formet sig som Skytsaander for Oldtidens Mennesker; med Tankerne har f. E. Grækerne set til Bunds i Aandslivets Dybder som intet andet Folk. Men for alle har Solen og dens Lys dog staaet som det højeste de kunde løfte deres Øjne til. Navnet Gud betyder den tilbedte. Indiernes Baga som i Grunden er det samme betyder, den der tildeler, uddeler. Det ældste af alle Gudenavn er Dyaus som staar i nær Slægtskab baade med Senspittær og Jupittær; pittark betyder Fader og Dyaus betyder Himlens Lys og Ophav til alt det Verden lever af og bader sig i. Han er Giver af alt god Gave. Lys er altid i denne Oldtid Symbolet paa alt det gode. Lysets og Ildens rensende Magt sættes højt alle Vegne. I Østerlandene er "Indra" Tordenguden der dræber den onde sorte Slange i Skyen med sin Ildstraale saaledes at der falder Regn og Frugtbarhed over Jorden. Saaledes gemtes ogsaa den hellige Ild i Træerne særlig dem der bar røde Bær, saaledes at naar der blev gneden to Stykker sammen kunde den udløses. Derfor skulde Ofringen til Guderne ogsaa foregaa i Ild. Det er Sindbilledet paa den milde Magt der ikke blot er tændt paa Altre, men ogsaa i selve Hjærterne. Saa kommer Guden "Uranus" der gaar under de mange Navne rundt omkring i Landene er egentlig Samleren af det hele; men han betegnes nærmest som Natten der sluger det alt; han skal ogsaa dømme Verden. Men saaledes er det gaaet fremad for Folkene gennem Iagttagelse til Forstaaelse og tilsidst taer de det op.
Torsdag 9.
Myteologien viser os at Inderne har været et mærkeligt drømmende grublende Folk der har formet Guderne efter Naturen omkring dem. Brama er den skabende Gud; Visnu den frugtbargørende; Siva nærmest den ødelæggende eller Stormens Gud. Saa har vi Persernes Guder Ormats og Ariman som ere Lysets og Mørkets Guder.
Fredag 10.
Philosofi betyder Kærlighed til Visdom. Kunst er den sjælfulde Opfattelse af baade Natur og Menneskeliv. Uden Attraa intet Menneskeliv. Det var nogle Bemærkninger som jeg havde Lyst til at tegne ned for resten talte han om Grækernes Gudelære og sluttede med Begyndelsen af den nordiske.
Lørdag 11.
estetisk Sans det er [at] modtage skønne Indtryk, etisk er noget som bunder langt dybere. Erkendelsen raader ved Grækerne, ved Rommerne raader Villien; vi ligger derimellem og ere Følelsens Folk. For Nordboerne er det ikke blot en Villie Sag men det er en Hjerte Sag med deres Gudsdyrkelse. Nordboerne sætter ligesom Grækerne Ære som Maal. Derfor er det at Guderne dannes saaledes som det er Tilfældet nemlig de tre som bo paa Asgaard Odin, Vile og Ved. Uden for Asgaard ligger Midgaard; der bor Menneskene og i Udgaard bor Jætterne som stadig søger at drage Menneskene mod Ondt medens Guderne styrker dem i Kampen. Der ud af ser man igjen et noget lignende Billed som andre Steder fra. Stadig er det Tredelingen der gør sig gældende.
Indtil Lørdag 18,
stadig Fortsættelse af Nordens Gudelære, noget som næsten er umulig at referere, men det har været en Række ganske fortræffelige Foredrag.
Mandag 20.
Gods og Gammen, Guld og Ære har altid hærget Menneskeheden. Ungdommen maa have Drift i sig tildisse Ting ellers bliver det en slap og en sløv Ungdom; men tager de Magten saa er Ulykken kommen og saa undergraves Menneskelivet. Gods og Ejendom kan være en Udvidelse af Personen men paa den anden Side kan den undergrave ham. Der staar i det gamle Sagnkvad: "Den blev aldrig Menneske som gjorde sig til Drage for Gulds Skyld". Gammen kan være meget ødelæggende naar den optræder som Gøgl og Spektakkel; men brugt paa en god og sømmelig Maade er det et Gode, der giver Mennesket ny Kraft til Arbejde. Gammen betyder Menneskefællesskab. Magt kan blive til Herskesyge og Misundelse og som saadan er den et Onde; men den kan ogsaa ret anvendt udvide Personligheden. Saadan er det ogsaa med hellig Æresfølelse, den kan blive til Æresyge Forfængelighed og kun ude om at høste Beundring. Alle de daarlige Sider som her er nævnt det er Hjorten fra de gamle Gudesagn der gnaver i Træets Bark. - Ved Svanesang forstaaes egentlig hele Livserfaringen, det hele Blik hvormed Mennesket ser tilbage paa sin Livsgerning - Aandslivet er sanket i Erfaringens Brønd - Freja er Hjertelivets Glæder - Tryghed det er noget farligt noget.
[Herfra har han holdt en lang pause med optegnelserne og fortsætter så først igen på samme side den 13. marts].
Torsdag 13 Marts.
Holberg Tid er en Foregangtid baade i Aandslivet og i materiel Henseende - Holberg hader at Kraften i Menneskelivet lægges til Side - Ligeledes var man ved at forgude Enevælden - Kirkevælden er kommen ind, det gør Jesber Brokman sig til Talsmand for det er det sørgelige for det kuer den fri personlige Udvikling - Ufrihedens Aand er kommen ind, alt skal som støbes i Former det er det skadelige, Menneskelivet kan kun trives i Frihed. Det er umulig at samle Mennesker ind i en Tro som i en Klods. Reformationen førte til dels kun Kirkeliv med sig, og Latinen er Hovedsproget; derover er det Holberg vover at skrive sin første Bog. Bibelens Bog blev til en Troeslære som skulde læres med Tvang det er ikke saa underligt at Folk under disse Omstændigheder faldt i Søvn i Kirkerne og Stokkemænde kom frem til at vække Folk eller der blev sat Klokke under Klingpungen til at vække Folk med naar de skulde give noget; midt under det groede en voksende Overtro. Ved den Tid maatte Thyge Brahe rejse ud af Landet; kort vi laa som 200 Aar tilbage i Tiden. I England og i Holland var der stærk Frihedsgæring; dihen vendte Holberg sit Blik. 1684 fødtes Holberg og samme Aar stiftedes Videnskabernes Selskab i England som begynder at virker frigørende, under det kommer Filosofferne frem de begynder at kritisere Tvivl og Overtro. Alt hvad der rørte sig var bygget paa Overtro; det stødtede man sig til i Steden for at følge sin naturlige Udvikling. Det var utænkelig hvad den Overtro og den ubændig levende meget saftige Djævletro kunde virke, ja det var et saadant Rædselpræsteregimente og Folk bleve brændte og pinte til Tilstaaelse (40 paa Als) (52 et Sted i Norge). Man talte mere om Djævelen end om Gud ja det var rent ud gyseligt. Det gælder i alle Forhold at man kan se saa klart paa Tingene at man kan skelne mellem Aarsag og Virkning.
14 Marts.
Præsterne var gaaet tilbage til den gammeltestamentlige Magt. Mennesket kommer til sin Ret ved at tænke under Læsningen af Bibelen. Holberg er Forstandsmanden. Naturen kræver nu sin Ret. Følelsens Liv Sandhedens og Kærlighedens Aand kræver at udvikle sig i Frihed og ud af Overtroens Bøjler. Holberg og hans Samtid kræver at Tanken skal udvikles og have sin Ret - saa kommer Pietismen man er bleven træt af Ortodoksiens Røster. Holberg har sin Udvikling fra England og han vil udfordre den fordummende Verden han er sat ud i der i Danmark er 200 Aar tilbage derfor kaster han sig i Ilden. Tidsbillede i Erasmus Montanus. - Overtroens Dumheder raader og det gror under Ortodoksiens Værge, det var Dødens Ro der var. Tankens Liv og Hjertets Liv kan kun gro i Frihed. Nu rejser den sig nu vil man frem. Menneskeliv det er Brydning det er Arbejde ogsaa i Aandens Verden derfor er det vor Tid som nu begynder. Autoritetstvang og Religionsundertrykkelse er det der foster [fostrer?] det. Holberg vil lære Menneskelivet at kende han vil granske i Historien derfor rejser han først til Holland, født er han i Bergen 1684, efter at i kort Tid at have taget sin Eksamen rejser han. Fra Holland til England og der vokser han sammen med Naturvidenskaben og med Menneskelivet. Adison Digter Ugiver af Tidsskriftet Spektator det optar Holberg dør lige før Holberg vender hjem og gengiver Spektator i Peder Paars. Han er en Tidens Uro der vil have Rede paa alt. Hvis man gør Tvivlen til sit Tankeliv saa gaar det til Fortvivlelse. Holberg er Foraarsvinden den friske Luftning der kommer ind over Danmark. Det gælder om at hævde sig selv han vil have Personligheder frem han siger han har aldrig fyldt sit Hoved mere end der har været Plads for hans egne Tanker, og lad skelne klart fra at tænke frit og Fritænkeri som fejer alt bort. Den franske Livlighed betager ham imod den tyske plumpe mørke Alvor. Det gælder om at vort Hjertes Retsfølelse er udviklet. Det nytter kun lidt at vi har Retsskrifter hvis det ikke sidder i Kød og Blod hvis det ikke er indkarnet [inkarneret = i kødet ?]. Sandheden er Livskraften for Holberg. Alt det der vokser inde fra blomstrer i Frihedens Lys. Han har Trang til at arbejde og til at lære Menneskeheden at kende for at reformere den. Han gaar alle Vegne alle Steder for at lære alt og alle at kende for at vise Folk deres Skavanker at Folk kunde le ad dem selv han vil moralisere, Religion uden Sædelighed er ingen Ting men Sædelighed uden Religion er dog Sædelighed.
Lørdag 15.
I Aar er det 200 Aar siden Holberg kom her til Danmark, 18 Aar gammel [ se note nedefor]. Hans Far var Oberst men døde mens han laa for Brystet. Tidlig laa der Eventyrlyst i Blodet paa ham. Fra Udlandet blev han lærer i Fransk i Kristianssand. Han forsvarer Kvinden og vil hæve dem. Han blev altid ugift men kendte godt Kvinderne som han har skildret mesterlig. (Barselsstuen) som han gik paa Værtshuse og kom altid tør derfra, saadan kom meget i Kvindeselskab og tog ikke Skade af. Thomasius i Halle var hans Forbillde som holdt den første Forelæsning 1688. Cand. theolog. var han blev Professor ved Universitetet 1717 efter en Udenlandsrejse til Italien kom rig hjem, men bundfattig maatte endog tage mod Fattighjælp af Trinitatis Kirke. Saa begyndte han paa Universitetet at holde Foredrag over Mittafysik som han selv var imod; men det keder ham og snart begynder han paa sin bidende Spot og udgiver "Peder Paars" hvorfor han blev anklaget som han dog frikendtes for. Det er et glimrende Stykke. Saa begyndte Skuepladsen og skrev over 20 Komedier i tre Aar. (den politiske Kandestøber). (I Sverrig 30 udgaver af Jeppe paa Bjærget) det er den mærkeligste, der er en sykologisk forunderlig Klarhed over denne Skildring, han vil bygge op en sædelig Kraft han vil moralisere, saaledes at man tænker før man taler og handler. Holberg kræver Dygtighed og gennem Henrik der er forslagen som Holberg drager til Felts mod det forfærdelige at al Embedsvejen gaar gennem Kongens Lakejer. (Ligesaa ogsaa Pernille). Ligbegængelsen, Teateret lukket hele Kristian 6 Levetid og da København brændte sagde Pietisterne var Guds Hævn over det hele. Holberg til Paris 1725. 1730 dør Kongen [Fr. 4.]. I Paris vil han have opført den politiske Kandestøber men de turde ikke. Lærer blev han i Veltalenhed og i Historie og Geografi. Han skrev det første danske naturhistoriske Værk. Blandt mange andre skrev han i tre tykke Bind Danmarks Historie som var mesterlig han valgte og vragede Kilderne sandhedstro gaaet til Værks. Saa en Jødehistorie og en Kirkehistorie. En stor Række af videnskabelige Værker. Han er forbittret paa Krig han vil ikke prise dem som har voldt 100,000der Menneskers Død. (Niels Klim) hans underjordiske Rejse, det var Dom over Tiden som blev oversat paa alle Sprog. Han er virksom til sin sidste Dag og dør som en nyttig Borger for sit Land og det har han altid ønsket sig at kunne. Ved en sund Latter bragt Folk til at se deres egne Fejl og der igennem vakt det danske og ladet sund Oplysning flyde ind over Landet. Ved sin store Sparsommelighed samlede Holberg dog store Rigdomme og omsatte dem i Gods saaledes at han skabte Baroniet omkring Sorø Akademi og som Slægten saaledes vedblivende nyder godt af. Disse Rigdomme samlede han ved sine Skrifter og Forlagene enda snød ham og optrykkede dem paany saaledes nyder vi Gavn af ham paa begge Sider baade i det han har efteladt sig som Bøger men ogsaa i det Gods han paa en saa smuk Maade har givet.
---------------
[Note: Som omtalt i de indledende oplysninger er dette udsagn det eneste holdepunkt for en datering af referaterne. Holberg kom første gang til København i 1702, og Chr. Becker må således have været elev på Testrup Højskole i Vinteren 1901-02]
Mandag 17 Marts.
Samme Aar Holberg døde, døde Enevold Evald Pietismens første Mand her i Landet 1754. Det var Faderen til Johannes Evald. Sangen har brudt frem med Brorson som er Holbergs Samtige; der staar de to Strømme som befrugtede Aandslivet her i Landet og som altid skal befrugte det; men Sangen faar dog først Vind i Sejlene ved Johannes Evald. Det er Kærlighedens og Sandheds Aand der virker. Enevold Evald var født i Højst hvor hans Fader var Præst. Det herlige Trekløverblad fra Randerup kaldes Hans Adolf Brorson og begge hans Brøde, der var hans Far Præst. H A Brorson kom som Huslærer ved sin Morbroder som var Godsforvalter paa Trøjborg; her blev han forelsket i en af sine smaa Elever. Ved hans Hjælp bliver han Præst i Randerup; men saa kommer han til Tønder hvor den dygtige Schrader var Præst. Her udgav Brorson 1732 sit Julehefte med disse dejlige Salmer. Han blev jo saa senere Biskob i Ribe den anden Bror var Biskob i Aalborg og den anden var en ihærdig Forkynder ved Nikolaj Kirke i København. Disse tre store Mænd vilde sandelig ogsaa arbejde paa at danne Personligheder. Som Biskob bliver Hans Adolf ved at skrive; han lagde Ord til mange af de lette Melodier der lød nede fra Gaden. Han havde svare Sorger men vedblev at arbejde ihærdigt saa at det bragte en meget stærk Vækkelse over disse Egne; han døde 1764. Johannes Evald var et ustadigt og tøjlesløst Menneske ja lidenskabelige igjennem Sorg og dyb Nedbøjelse er det at hans Aand svinger sig op; han grebes af den dybe Poesi i de gamle Sagn og drage dem op paa den dejligste Maade. Saaden er Balders Død Kilden til mange af vore store Mænds Værker. Kom Holberg tør hjem fra Værtshuse saa kom Evald aldrig tør hjem. Han var saa stærk forelsket i sin Ungdom at han aldrig glemmer det. Han er født 1743, blev Student knap 15 Aar gammel: Han vinder en mægtig gribende Kraft i Modersmaalet i Modsætning til Holbergs noget tørre Maade at fortælle paa; der er en Blødhed Finhed og Skønhed og derved Simpelhed som intet andet. Det er som Sagatiden finder en Genfødelse i ham. Han lærte i Kiel; kom til København og var ved sin Stedfader en Hørkræmmer. Da træffer han sin Arense. Han rejser til Tyskland og vil med i Syvaarskrigen, var med i mange Slag. I 1862, 19 Aar gammel bliver han cand. Theolog. blev forlovet med Arense; det glipper dog og hun blev gift med en anden, og blev meget ulykkeligt; hun hjalp ham dog tidt senere. Han nedbrydes mere og mere men hans Aand løfter sig stadigt i Kærlighed til Menneskelivet; han længes efter det Pust der vil bære hans Aands Vinger opad og beder han saa inderligt til sin Gud at han vil hjælpe ham; det sker i Ringsted hvor han lever fredeligt indtil han tilsidst det sidste han skrev var: Udrust dig Helt fra Golgata. Han er den store Lyrikker der paa Aandens Vinger kunde løfte sig op over Menneskelivets Skrøbeligheder.
Tirsdag 18.
Holberg brød Vejen som Forstandsmand. Evald som var udsprungen af Pietismen var Følelsens Talsmand, saa kommer vi til Villien og der staar den enevældige Konge; nu gjaldt det om at hæve Bonden. At Adelen var bleven skattefri beroede paa at den skude udrede al Skat ogsaa fra Bøndergaarde der var forfaldne og hvorfra ingen Skat kunde faaes. Frederik den 4de kom paa Tronen 1704 og han ophævede Vorneretten hvorunder Fyn og Jylland dog ikke led, men 1788 kom saa Stavnsbaandets Løsning. Kristian sjette ophæver Militsen; men Herremændene klagede saa stærkt at han maatte genindføre Stavnsbaandet og nu var det Herremændene i Steden for Staten der udskrev til Soldater og det bragte Herremændene til at forbyde Drengebørn efter deres 4de Aar at flytte bort fra det Herresæde i hvilket han var født. Dommer og Skifteret var ved Herremændene og var en Bonde gammel og skrøbelig blev han sat fra Gaarden og blev Tiggere. 1845 brød Kvægpesten løs i Sønderjylland og bredte sig overalt saa til 1761 var der henved 2 Millioner Stykker Kvæg i Landet og lidt efter brød det ud igen og blev ved til 1780. Saa havde de Trevangsdriften og Jorden var saa mærkelig fordelt at en Mand kunde have en Ager paa 1678 al langde og 15 al brede. Kort: det var helt fortvivlede Forhold. Saa havde de dog deres Bylag og sine Oldermænd.
Midt i Aarhundredet begyndte man at stykke Jorden ud. Kronprins Frederik (6) havde Øje for Bondens forfærdelige Stilling og sagte til sine Mænd: Lad os begynde hellere i i Dag end i Morgen. Og saaledes er det fra oven at man vil gøre noget for Bønderne og Hovedmanden var Ditlev Kristian Reventlov der var Finantminister og han havde prøvet det alt sammen paa sit Gods før inden han overtaler Kongen til det. Det er dog ej blot for derved at faa Skatterne ind og dermed Penge i Statskassen; men det er virkelig Mænd som har Folkets legemlige og aandelige Vel for Øje.
Torsdag 20.
Det var virkelig et forfærdeligt Liv Bønderne levede saa at de med Rette kaldte dem Trælbønder. "Øder" [G. C. Oeder] er en Tysker og Videnskabsmand han blev Forstander for botanisk Have og han blev en stor Vend af Menneskeheden herhjemme; han skriver 1769 en Bog om Frihed og Ejendom for Bønderne; han kom tilsidst til Finantministeriet under Truense [Struensee]. Fra 1759-63 gør Dronningen det paa Hørsholm Gods; altsaa frigav Bønderne; saa gjorde Bernstorf det i Slutningen af Tredserne. 1783 blev Bernstorfs Støtte ved Lyngby Landevej rejst af Bønder.
Struense var gudløs og meget ustadig; han gav Pressefrihed, men hvad han vilde sætte igennem hvad var godt; han saa Bønderne. -
Hoffets forfærdelige Liv - men under det vokte den lille Frederik op meget strengt opdraget; men det var det friske Skud der skulde afløse den udløbne Enevoldsmagt der laa i den sindsyge Kristian 7des Haand. Saa kom Guldberg og han tog Tøjlerne med fast Haand. I Sønderjylland var Bønderne fri og det gav dem en Selvstændighed som har baaret Frugter lige ned til vore Dage. Guldberg sagde: Bliver Bonden frigjordt, saa ryster Stadens Grundvold. Molkteslægten paa Bregentved har været en god og brav Slægt for Fædrelandet. Revidi [Reverdil ?] blev jaget ud. I 1884 er det Kronprinsen 16 Aar gammel med Bernstorf og Reventlov ved sin Side vælter hele Komedien. Nu begyndte det først at gaa løs; Kronprinsen saa Bøndernes store Elendighed; (han kaldte Reventlow, Grev Bukkenfeld for Spøg) - hans Bror paa Brahetrolleborg brændte Træhest og alle Pineredskaber og gav alle fri. Saa kommer Kolbjørnsen; han er veltalende som ingen og han harmes over det han ser han er vant til Norges frie Bønder det er det klare Hoved. Saa kommer Stavnsbaandets Løsning 17 Juni 1788. (Da var løst den værste Knude.)
Fredag 21.
Nu var der kommen Retfærdighed. Digteren Thomas Taarup var Tidens Ordfører (Ordene paa Frihedsstøtten) Kækhed og Oplysning hører sammen saa kommer først det gode; saa kom Fliden. Bliver man et godt Menneske saa er Maalet naaet, saa kan man blive hæderlig og saa kommer Lykken. - Reventlovs Gravsten rejst af ham selv, en smuk Indskrift. - Han levede til 1820. Andreas Peter Bernstorf styrede Staten med fast Haand til 1797. Slaget paa Rheden 2 April 1801. Steffens kommer hjem og med ham en ny Periode i sin Paavirkning paa Øhlenschlæger og Grundtvig; men saa kommer Udlykken 1807, i September Maaned.
Lørdag 22.
Finlands Erobring 1808. - Saa var der den fortvivlede Krig fra 1807-14 der udpinte vore sidste Kræfter. Willemos faldt i Slaget ved Sejerø Bugt. Saa byggedes det første Krigsskib igjen og blev kaldet Phøniks. Mange smaa heltemodige Kampe førfes i disse Dage. Norge begynder at vaagne.
Vessel var Evalds Samtidige og for resten uadskillelige. Var Evald Følelsesmenneske saa var Vessel det muntre glade Liv. Det var ligesom en Fornyelse af Holberg. Disse to hviler bag Trinitatis Kirke, - der er deres Støtte rejst med to Geniuser Glædens og Sorgens Muser. 1897 kom Prins Kristian af Augustenborg til Norge som Statholder. Grev Herman Vedel Jarlsberg han forargedes over den danske Enevælde. Det er Norges klogeste Mand og det bliver nu Foregangsmanden, og han mente at det vilde være gavnlig for Norge at gaa med Sverrig. Prinsen vandt Nordmændene fuldt og fast ved sin jævne Omgangsmaade. Saa stiftedes Foreningen for Norges Vel og 1811 blev blev Norges Universitet stiftet under Navn af Frederiks Universitet. Den lille Konge i Sverrig var i Grunden en retskaffen troende Konge; men saa overtroisk at det var forfærdelig. Saa var han overmodig og manglede alt Klarsyn, og var Napoleons svorne Fjende. Adlerkreuts og Adlersparre blev Hovedmændene og de vil fængsle Kongen og Adelsparre drog til Stokholm med sin Hær. Saa blev Kongen afsat. Man samler en ny Rigsdag og laver en ny Grundlov den vedtaget 5te Juni 1809 og 6te Juni gjorde Karl 13 Ed paa den. Finland har været ved Sverrig siden 1300 og det er vakt til en aandelig Bevidsthed som intet andet Folk af den mongolske [??] Stamme. Fra Rusland faar Finnerne Lov til fri Udvikling derfor er det saa forfærdeligt hvad der sker nu i vore Dage [se note nedenfor]. Sverrig vender sig til Frederik 6te men han vil ikke fordi de har forjaget Kongen, saa vendte de dem til Kristian August i Norge, kommer ind og bliver modtaget med aabne Arme i Sverrig; men han dør Aaret efter, og saa er det at Bernadotte bliver valgt.
---------------
[Note: Det hedder i skildringer af Finlands historie, at der fra omkring 1880 indledtes en kraftig russificeringspolitik, som nåede et højdepunkt i perioden 1898-1904. Det er formentlig en hentydning til dette].
Mandag 24.
Vore Kampe i Holsten - Fred 14 Januar 1814. - 1813 var det Prins Kristian kom til Norge men han saa nok at Norge var vokset til Selvstændighed; han var en køn modig og veltalende Mand saa der blev snart Stemning for ham deroppe. Han samlede første Gang 1814 Norges Mænd og da tænkte man virkelig paa at gøre ham til Konge straks som dog ikke blev til noget. Men forfærdeligt var det at Landet blev overgivet næsten uden Slag. Den 10 April 1814 samledes Norges Mænd paa Ejtsvoll Pladsen, det var en broget Forsamling Bønder Offiserer, Soldater Fiskere ja der var Representanter fra alle Samfundslag og saaledes blev Grundloven givet, og saa blev Kristian valgt til Konge. Fra den 10 April til den 17 Maj skabtes Grundloven, altsaa kun 40 Dage og det var den frieste Forfatning der nogensteder var givet. Saa brød Krigen ud; men det viste sig at Kongen magtede ikke at føre Krig. Sverrig var egentlig bange for Norge. Saa kom Overenskomsten i Mos; men han blev dog den der skabte Norges Selvstændighed. Saa valgte de Sverrigs Konge mod at han maatte love at lade dem beholde Forfatningen. Men det skar dog et dybt Saar i Danmarks Hjerte. I 400 Aar havde Norge og Danmark været sammen og de havde vokset sig sammen i Sprog i Literatur og i alt saa Skilsmissen var haard; men Norge er gaaet frem i Oplysning og Velstand siden den Tid, saadan at Sverrig tidt har været misundelige paa dem. Vi kunde se hen til de store Digtere der er udsprunget af norsk Blod. Den nordiske Fællestanke kan kun udvikles mellem tre selvstændige Folk. Havde vi den Gang beholdt Norge saa vilde Nordmændene alligevel have rejst sig og set fra den Side kunde vi vel med Glæde se hen til 14 Januar 1814.
Torsdag 25.
20 Januar 1848 døde Kongen saa, og Frederik den 7de blev udraabt og Forfatningen blev givet den 28 Januar - Martsdagene i 48 - Slaget ved Bov - ved Slesvig anden Paaskedag.
[Med det slutter referaterne af Baagøs foredrag om Nordens historie. Nedenfor gengives referaterne af de tre geografiske foredrag, der også findes i det første hefte]
Baagø´s Geografitime.
Han delte Europa i tre Dele baade fra Syd til Nord og fra Øst til Vest; men navnlig vilde han give os et ganske haandgribelig og praktisk Bilde af Europa idet han del det i følgende tre: Sydeuropa, Mellemeuropa og Nordeuropa. Han gjorde det idet han forestillede os at vi kunne tænke os ham med det hvælvede Bryst som Alperne, Legemet nedenunder som den lange italienske Støvle, den Højre Arm som Pyrenæerne, med den store Oksehud med Hale ud imod Afrikas Kyst under sig; den venstre Arm som Balkanbjergene, med Tyrkiet og det bladformede Grækenland under sig. Det var selvfølgelig med udstrakte Arme. Saa mente han at de næste tre Riger Frankrig, Tyskland og Østerrig bar han paa Ryggen. Her spredte de mellemeuropæiske Bjærge sig.
2. Time.
Han talte om Floderne. Atter tretal Systemet. Fra Alperne kommer de tre store Floder Rhinen Rhone og Donau som ogsaa faar sit meste Vand fra Alperne til trods for at den udspringer paa Schwartzwald. Mod Syd løber Po igjennem Norditalien. Saa alle disse Floder som udspringer paa de mellemeuropæiske Bjærge. Tre i Frankrig Garonne, Loar og Seine. Tre i Tyskland Veser, Elbe, Oder. Tre slaviske Veichsel Dnister og Prut. I Rusland 4 alle springer ud paa Valdaibjergene og er Volga 500 Mile lang Dnipper Dyna og Dvina.
Europa er 180,000 Kvadrat Mile stor. Landenes Størelse er omtrent saadan: Spanien, Frankrig Tyskland, Østerrig-Ungarn og Tyrkiet og Grækenland hver 10,000 kvadrat Mile. Italien og England hver 5 kvadrat Mile (rigelig) Norden 15 og Rusland 100,000 M. saa er der 5 kvadrat tilovers til Holland - Belgien og Donaulandene.
3. Time
Asien. Han brugte atter Tretalsystemet og trak en lige Linie fra Uralbjergene og ind til Pamir dette mærkelige Bjærgland som næsten er udenfor al Kultur, kun i de aller sidste Tider har Folk trængt derop; det er en Dansker Leutnant Olufsen som har Fortjenester af Opdagelserne paa Pamir. Fra Pamir strækker Altaibjærgene sig mod Sydøst og mod Sydvest Himmaljabjærgene. Den øverste Trediel er det asiatiske Rusland eller Sibirien, den midterste Kina og den sydligste Persien og Afganistan. Mod Syd strækker de tre Halvøer sig Arabien For og Bagindien. Mod Øst ligger Ø Keiserdømmet Japan. Indien er 800,000 kvadrat Mile stor. I dets Indre er der vidt udstrakte Stepper og rygende Ørkner; i Ørkenforskninger er det en Svensker ved Navn [åben plads] der har gjordt sig fortjent. Han omtalte ogsaa russernes store Bane fra Jekuterienborg [Må være "Jekaterinburg" ved Uralbjergene, i sovjettiden Sverdlovsk] tvers igjennem Asien til Vladivostok. Nordenskjøld var det som omseilede Asien.
Her standser jeg med Baagøs Geografi, da jeg indser at jeg ikke kan overkomme det Hele alligevel.
|
