|
Vigtige Dele af Nørregaard's Foredragsrække
over Menneskehedens Historie.
Mandag 4. [november]
Nørregaard gik ud fra følgende tre Hovedpunkter: Gud har tænkt Tanker forud for Menneskehedens Tilblivelse. Styrelsens Syn og Frihedens Syn samt Gud har skabt Verden og han vil også dømme den.
Tirsdag 5.
Han begyndte paa Mennesket som han delte i 4 Hoveddele:
Nervevirksomheden, Ernæringsvirksomheden, Benbygningen, Musklerne. I Henhold til disse eller knyttet til disse er: til Nervevirksomheden, Fantasi; til Ernæringsvirksomheden, Følelse; til Benbygningen, Tanken; og til Musklerne Villien. Han begyndte saa ved Nerverne; det telegrafiske Knudepunkt, som er beliggende i Baghovedet. Derfra gaar Nerverne ud over hele Legemet to og to følgende altid ad. De ligger i fine Skeder overalt. Disse to ere Følelsesnerverne og Bevægenerverne. De første ere de som bringe Efterretninger ude fra og ind til det telegrafiske Apparat, de sidste ere dem som udførere Apparatets Beslutninger. Han skildrede ogsaa Øien Øren Lugte og Smagsnerverne.
Onsdag 5.
Han fortsatte saa med Fantasien som han paaviste ved en Række Eksempler at den hørte nøie sammen med Nerverne. Han delte ogsaa den i to Dele: Forestillingerne og Indbildningskraften. Forestilling-fantasien modtager f. E. noget der bliver fortalt. Indbildningskraften frembringer, finder paa. Saaledes er Nervøsitet svarende til Fantasteri i Sjælen.
Torsdag 7.
Han gik saa over til at tale om Ernæringsvirksomhed. Hvad er det at leve? Det er bestandig Omsætning, hvor gammelt gaar bort og nyt kommer til. Denne Omsætning bestaar af Fornyelse af Varme, Føde, Luft. Modsætning til det er Død. Han forklarede hvorledes Føden idet den kom ned i Maven blev Spyt tilsat og saaledes passere gjennem Tarme; dertil kommer Galde og Peptin. I Tarmene er der 11 Millioner fine Haar eller Sugeapparater, som idet Næringsstofferne passerer Tarmene optager alt hvad Legemet kan bruge. Galden virker det, at de fine Sugeapparater ogsaa kan tage Fedtbestandelene op i sig; som den ogsaa forbunden med Septinen frisker Legemet. Ved Tarmene ligger de fine Blodaarer som saa Sugeapparaterne tilfører Fornyelse af Blodkorn, som ere røde og jernholdige; af dem har vi 25 Bilioner [?] i vort Legeme saaledes at de, hvis de trukken paa en snor. kan naa Jorden rundt en Gang og, saa en 1/4 Gang til. For hvert 500 røde findes der 1 hvidt, man har sagt at det var Ungerne af de røde. 1/13 af Mennesket er Blod og alt dette samles i Hjærtet i hvert Minnut. Paa sin Vej gennem Legemet afsætter det bestandig smaa Blærer og saaledes fornyes Legemet; nyt kommer til og det gamle gaar bort. Man har udregnet at det hele Menneske fornyes i et Forløb af 7 Aar. Luften man indaander gaar ned i Lungeblærerne og fylder dem. Blodet som gaar jævnsides med Luften ned i Lungerne, der er kun en Hinde imellem, og derigennem optager Blodet Ilt af Luften og udskiller igen Kulsyre, saaledes at fra Lungerne gaar Blodet rent i en højrød Farve tilbage til Hjærtet. I et normalt Menneskeds Blod findes 1/4 Kvint Jærn. Et normalt Menneske skal have 37 Gr. Varme. Han udviklede ogsaa hvorledes Korsettet er meget skadeligt for Damerne idet det trykker og forudlemper alle indvendige Dele. Lignende er det med Alkohol for Karlene; det pirrer alle Spytkirtler baade i Hals og i Mave som ogsaa Pepsin Kirtlerne, saaledes at de bliver saa opirrede og til sidst saa slappe at de slet ikke kan funktionere.
Fredag 8.
Han gik over til at tale om Følelsen som svarende til Ernærings-virksomheden i Legemet. Dybe Længsler høret hjemme i Følelsen. Man kan ogsaa sige at Følelsen det er Varmeevnen der drager til sig og modsat støder fra sig i Kulde. Hvad der behager og hvad der mishager giver Følelsen tilkjende. Den modtager Stemninger og de Strenge som giver Genlyd deref bestemmer et Menneskeds Værdi. Det gode i Følelsen er Sandhed Skønhed og Godhed som forener sig i Kærlighed som man er rede til at kæmpe for. Man kan skille Følelsen ad i 4 Dele, nemlig: de varmblodige eller koleriske, de letblodige eller sangvinske, de tungblodige eller melankolske, de roligblodige eller flegmatiske. Saa skal man undersøge sig selv, og finde hvori vor egen Følelse bestaar og derefter opdrage den til at den maaske kunne faa noget af alle Dele optaget i sig. Følelsen kan arte sig i hellig Vrede ogsaa i hellig Ildhu saaledes at mægtige Følelser af det Gode kan besjæle os. Men den paa den modsatte Side arte sig i syndig Vrede og stygge Lidenskaber. Menneskets Følelser skaber alt det gode paa Jorden hvad varmt og ædelt er; men ogsaa det modsatte. Han henviste til at Hovedopgaven af de fem Maaneders Ophold her paa Testrup Højskole maatte være det: At drage skønne rige aandfulde Billeder frem for vor Fantasi, at der maatte være noget som virkelig kunne synke til Bunds i vor Følelse og derved danne sund Sjæleføde. For at dette kan ske maa Menneskets Følelse leve i Varme. Uro i Følelsen er en Sygdom som kan kaldes Føleri og kan henlignes ved Nervøsitet i legemlige Forhold. Middel mod dette er Arbeide, men saaledes at det kan gøres i Glæde. Naar Manden er i en Alder af 30 til 40 Aar og Kvinden nogle og tyve er Følelsen moden til at optage en Livsgerning. En ren Kvinde er bedre end en ren Mand, men daarlig Kvinde er daarligere end den daarligste Mand. Som Oldtiden i Menneskehistorien kan henlignes ved Fantasien
og dermed ved Ungdomstiden saa kan Middelalderen, Nørregaard regner denne Tid fra Aar 500 til omkring Aar 1500, lignes ved Følelsen og derved med Manddomstiden. Han sluttede med at svare igjen på det Spørgsmål som han begyndte med igaar. Hvad er det at leve, det er: at elske; og at elske, det er at leve. Saaledes svarer Følelsen i sjælelig Henseende nøie til Ernæringsvirksomheden i legemlig Henseende.
Lørdag 9.
Han begyndte saa med Menneskets Benbygning. Den er dannet af Knokler og Virvler der er tildannede enkelte Steder ligesom udhamrede til Flader. De ere knyttede til hinanden ved Led eller Baand. Langs med Benene i Mennesket løber fine Blodaarer; kun en fin Hinde adskiller dem fra Benbygningen; ogsaa inde i Marven løber fine Blodaarer. Blodet gør her det samme, som i det øvrige Legeme nemlig afsætter et Stof som forbener sig med Tiden. Det er fosforsur Kalk og Mangnesie som tilføres Benbygningen gjennem Blodet. Tilføres der for meget virker dette imidlertid Forkalkning af Ledene, det er Ledgigt som kommer saa tidt med Aarene. Man kan bedst se hvorledes Bendannelsen sker ved et lille Barn. Først er det Bruskagtig Masse overalt, men efterhaanden som Barnet vokser danner Blodet sin Masse og forvandler det hele til Ben. Men Benene er kun dit Gerip hvorpaa alle de ædle Dele er hængt til Rette paa. Benene kan man ikke leve af, og der tilføres heller intet Næringsstof til Legemet gjennem Benene. Kun dette endnu: Forskydes et Ben eller Knogel bliver dette let til Brusk, og det har da til Følge at alt hvad der hviler over dette maa synke hvilket tidt paa en forskjellig Maade kan volde Døden.
Han gik over til at tale om Tanken der er Erkende. Tankerne kan tage fra hinanden og sætte sammen igjen. Man kan tænke sig en Indretning; man kan drage en Slutning. At tænke godt er at sætte rigtigt sammen og tænke galt er at drage gale Slutninger og sætte galt sammen. Men man kan opdrage Tanken, og al sjælelig Opdragelse afhænger af rigtige Slutninger og Undersøgelser. Jo ældre man bliver des mere tænker et Menneske og desto fastere bliver hans Tanker og Tankegang saavel som Benbygningen. Omkring ved 60 Aar Alderen, er Vanskelighederne der; at passe paa Tankerne, at de ikke forkalkes, da at kunne tænke Andres Tanker, uden at dele dem. Unge Mennesker især skal passe meget paa at Tanken ikke bliver den herskende men nøie overveie hvad det er der bringes til dem gennem Tankerne. Al Dannelse er at kunne opfatte andres Tanker ved Siden af sine egne. Det modsatte er naar Tankerne er blevet forbenet. Idet man prøver Tankerne har man den gode Opsynsmand som heder Samvittigheden til at raadføre sig med. I hvert Tilfælde skal Tanken ikke være den regerende men kun Støttepunktet, ligesom Benene i Mennesket. Hvem der stoler paa Tankerne er i aandelig Forstand Benrad. Tanken er bleven rigere i den nye Tid, men den er næsten ogsaa bleven forgudet. Alt det umaadelige store Fremskridt som har gaaet for sig i de sidste 400 Aar, lige siden Luthers Dage, er en Frugt af Tanken. Men Tanken har ikke bragt nyt Stof i de sidste 150 Aar. Tanken maa ikke spille Enerolle. Tanken kan ikke fostre Kærlighed. Tanken maa tænkes frit. Man maa ikke bygge paa Tankerne, men lade dem bunde saaledes, at de danne Følelse og der har Tankerne ikke noget at gjøre; nej Tanken skal tjene som Skelettet skal tjene. Benbygningen er Stillaset hvorpaa det øvre ædle Legeme hviler. Saaledes er Tanken for at Sjælens ædle Dele kan hvile paa den. Tanken sige "Mon" ligesom de Ældre og saa undersøger den. Saaledes kan Tanken henlignes ved Alderdommen og dermed ved Nutiden som forguder Tankens Liv men bruger det.
Lørdag 9.
Om Eftermiddagen samlede han alt hvad han havde talt om i denne Uge, og ilustrerede det ved udmærkede Billeder. Jeg vil fremdrage de sympatetiske Nerver som jeg ikke har benævnt før; det er dem som giver Besked om alle Forhold inde i Kroppen Mave Hjerte o.s.v.
Mandag 11.
Han begyndte saa med Musklerne; de kan hverken henlignes ved et bestemt Afsnit i Menneskehistorien. Musklerne er en Sammensætning af Fiber fine Traade og Celler gennemtrukket af Blodaarer og Nerver.
Musklernes Evner er at trække sig sammen og vide sig ud. Hjertet er jo blot en eneste stor Muskel. Mellemgulvet bestaar ogsaa af Muskler som vi har Magt over ved Aandedrættet. Saaledes har vi Magt over omtrent 350 Muskler i vort Legeme. Der findes i alt 5 til 600 Muskler i os. Som f.E. de Muskler som besørger Ernæringen ned i Maven har vi ikke Spor af Magt over. Musklerne tilføres Næring eller Fornyelse gennem Blodet ligesom det øvrige Legeme. Musklerne holdes friske ved tilstrækkelig Næring og ved at bruge dem. Naar de ikke bruges samler der sig Fedtkugler i de smaa Celler og det virker da at de ikke kan trække sig sammen. Man taler meget om Fedt i Hjertet, en Sygdom som ofte har dødelig Udgang, det er slet ikke andet end de smaa Fedtkugler som bliver tættere og tættere og tilsidst kan Hjertet slet ikke faa Luft. Men Midlet er planmæssig Gymnastik og Brug af Musklerne. Smeden, Væveren eller Vaskerkonen faar stærkt udviklede Muskler i Armene hvorimod Benene eller Lænderne altid er slappere; derimod Postbude eller lignende faar de stærkeste i Benene, saa er Gymnastikken der som kan fordele det ligelig idet denne Øvelse hviler paa Hundredeaars Erfaring. Saa kan der spørges, hvor for er det nu saa gavnligt? Jo for naar Musklerne bevæges udvides Blodaarerne og dermed skaffer de ogsaa rigeligere Ernæring til Veie. Bliver Musklerne ikke saaledes stadig brugte bliver de slappe og det medfører tillige Svækkelse af Nerverne og Benbygningen idet det hele næres af Blodet.
Villien er den Sjælevirksomhed som svarer til Musklerne. Bliver Musklerne brugte og øvede, saa trives og styrkes ogsaa Villien. De Mennesker som ikke gider lave Gymnastik bliver ogsaa tidt villieløse Mennesker. Han mente at at de havde iagttaget det i mange Aar her paa Skolen. Man skal med sin Villie arbejde paa den Drift som ligger gemt i Sjælen, det vil sige den gode Side af den at det kan blive til Forsæt; af Forsæt skal der udspringe Beslutning og denne skal saa føre til Handling. En Beslutning uden Handling det er som en regnløs Sky eller som en Bue uden Strenge. At udføre sine Beslutninger, det er, at føre sin Villie til Ende. Villien skal indøves og fra Børn, samtidig med at den kommer under Kommando. Det er Villiens Evangelium: Først at komme saadan under Kommando at man senere klart kan se hvad der er ens Pligt og bagefter udføre den. Pligt er det vi skal, vi skal vedkende os at vi vil det og saa udføre det. Mens man er ung maa man være paa sin Plads mod den Ulykke, ikke at gøre sin Pligt, at den Tilstand ikke skal blive den raadende. Halvdelen af det nye Testamentes Bøger, ja endog over Halvdelen ere Formaninger i saa Henseende. Nørregaard vilde bede hele Ungdommen om ikke at hvile før vi havde gjordt vor Pligt, ikke blot her paa Skolen; men mest naar vi kommer ud herfra. Sjælens Muskler eller Villien gør sin Pligt naar Beslutning bliver til Handling. I Modsætning skal man passe paa de onde Drifter og nøie overveje hvad der er forsvarligt i saa Henseende. Hvem som gør sin Pligt i alt hvad Godt er har de bedste Betingelser for at blive en fast og ædel Karakter. Der er noget som hedder Ærgerrighedens Top, og der skal man vel vogte sig for at gøre sin Pligt med dette Maal for Øie; thi det er af det Onde. At kunne og ville det man skal det er rigtig Mærket for noget af det Ypperste i Mennskelivet. Et Menneske med en rig Forestillelse, en varm Følelse og en stor Forstand, men en daarlig Villie han er alligevel et daarligt Menneske. Et Menneskes Udvikling beror paa om det er vant og indøvet til at gøre Guds Villie eller hvad godt er. Paulus siger: Om Husholdere gælder det at de ere tro. Ja ere vi tro og have vi Tro da er vi i Stand til at leve et Gud velbehageligt Jordeliv.
Tirsdag 12.
Naar vi paastaar at Mennesket fornyes fuldstændigt i Løbet af 7 Aar; hvordan skal vi saa udtrykke det at vi bliver enda de samme eller at der er noget som altid bliver det Samme? Det er Aandedrættet. Om Hjærtets Fibre og hver Celle deri forynges, saa er og bliver Aandedrættet det Samme. Aande og Aand betegner hver sit men Ligheden er der idet Aanden som Aandedrættet ikke forandres fordi Legemet fornyes. Aanden, det er den Kraft i vor Sjæl som holder det hele sammen. Sjælens Forestillinger, Følelse, Tanke og Villie holdes sammen ved Aandens Kraft. Der ligger en mærkelig Drift gemt i Aanden til at ville op og ret sé paa hele Sammenhængen i Verden. Men den maa ogsaa se sig selv eller vækkes saaledes at den kommer ret i Lave. Saaledes sker det i det Øjeblik idet Nørregaards Aand indvirker paa vor saa at Sammenhængen i Tingene kan glimte for os. Aanden vil se hvad der rører sig i Menneskelivet og i Historien og fordybe sig i hvad den oplever for at komme op og se Sammenhængen deri. Sammenhængen af det der er og det der var, det bliver til Glædesglimt. Aandens Udtryk er det levende Ord, i det kan den udtrykke hvad den ser og hvad Hjertet fordyber sig i. Aanden kan ogsaa udtrykke sig i Minespil i Sang i Dands; men først og fremmest i Ordet; det kan samle 1000 af Mennesker under sig. Det blev engang Nørregaards Opgave at tale til 20,000 Mennesker i Nærheden af Aarhus, for 30 Aar siden; der var kommen mange Sønderjyder herop og nu gjaldt det om at kunne samle den hele Masse Mennesker under det fælles Banner nemlig Modersmaalet og det lykkedes for ham. Se det er Storværk. En Digters Aand skal føde sine bedste Tanker med Smerte, men bagefter føles den store Glæde. Han omtalte Henrik Steffens, der kunde tale til Studenterne om Sammenhængen, at de i denne kunne se Aanden i Naturen. Ved hans Ord vaktes der ogsaa Stormænd som en Øhlenslæger til live i Danmark. Aanden er den Kraft der leder efter Sammenhængen. Sokrates sagde: Lad os lede efter Sammenhængen eller Livets Aand saa bliver noget af var i Orden! [?] Men lad kun Aanden komme i Forbindelse med Aanden fra oven saa at den ikke bliver sin egen Herre. Bliver den det saa er Magnetismen mod oven ikke i Orden. Vi skal søge at komme ind under Sammenhængens Magt i Frihed men under Ansvar. De Unge skal gerne komme saaledes i Forbindelse med Aand at deres egen faar den rette Stilling saa at den kunde bane en god Vei gennem Jordelivet, for at dette kan ske maa Hjærtet kunne favne hvad der er aandeligt. Har vi først faaet Øie op for Aandens Verden saa bliver denne Verden kun som en Bunke Støv for mig. Hvis vi saaledes kan see det glimte i Aanderne med den høieste Aand midt imellem dem, nemlig Gud som er en Aand og de som ham tilbede bør det at tilbede i Aand og Sandhed. Der er ogsaa en Verden af Mørkets Aander som vi skal vogte os for.
Opgaven i Livet er derfor: at vær lille Aand maa komme i Forbindelse med Aanden oven over os, thi saa har vi Sammenhængen, og saa vidner vor Aand med Guds Aand at vi ere Guds Børn.
Deri er Mand og Kvinde et, det have de tilfælles. Derimod er de noget forskjællig i Sjælen bortset fra det legemlige. Hvad Manden opfatter gaar sædvanligvis gennem Fantasi til Tanke og derfra til Følelsen. Kvinder derimod, hvad de opfatte gaar gennem Fantasi til Følelse og bagefter til Tanken. Kvindens Følelse danner Hjærtelaget. Mandens Tanker danner hans Aand. Det hele kan ikke henlignes ved et bestemt Afsnit i Menneskehistorien; men som Mennesker kan have aandsforladte Tider saaledes har hele Slægten haft det. Dert eiendommeligste af alt kan rummes i Ordet; derfor er Menneskets Herlighed det[s] Aand med sin Tjener Ordet.
Onsdag 13.
Naar vi saaledes har seet hvordan Mennesket er sat sammen saa begynder vi ogsaa dets egentlige Historie. Vi maa søge det første Spor imellem Tigris og Eupfrat nemlig i Babylonien og her følge hvad Mennesker har bygget og gravlagt. Man har fundet det gamle Babel; det vil sige Stedet hvor det har ligget; der har været bygget tre Gange senere paa samme Plet; men det underste Lag er fra Tiden 3 til 4000 Aar før Kristo. Der har man fundet Papyrusblade, hvori der har været riset Kileskrift ind, som man nu efter megen Granskning har formaaet at læse. Der er ogsaa funden Skrift ridset ind i Klippesykker, og i brændte Lerflader og der mærkelige er at disse Skrifter passe saa nøie sammen med hvad der staar i det gamle Testamentes Bøger. Man antager at det gamle Testamente er skreven omtrent Aar 500 før Kristo. Moses fødtes omkring ved Aar 1400 før Kristo. Der er fremsat mange Gisninger om Menneskets Tilblivelse, som f. E. denne at hele Verden har været en Vælling til at begynde med, og i denne Vælling har der været nedlagt mange Muligheder. Saa har der dannet sig Planter, af Planterne Dyr, Abekatte og af de ædleste af disse er der fremkommet et Menneske. Det er imidlertid noget som slet ikke kan bevises. Det kan heller ikke bevises at Mennesket er skabt paa nogen anden Maade men der er Sandsynlighed derfor. Om vi har noget som er uomstødelig, nemlig det at tale. Aldrig har et Dyr funden paa at tale, og den som har skabt Mennesket maa have kunnet tale, for kunde nedlægge den mægtige Magt i Mennesket. For med det at tale, begynder Mennesket. En Flod kan ikke have Vand i Uløbet uden at der er en Kilde hvorfra Vandet kommer; der kan ikke være Blod, Mælk eller Vin i Kilden uden at der maa løbe henholdsvis Blod, Mælk eller Vin deraf i Udløbet. Saaledes er det ogsaa med Mennesket og Talen som er blevet lagt ned i det. Ja vi ere skabte i Guds Billede ved Ordet. Som vi ere skabte i Lys, sandru i Guds Billede saa staar Mennesket som Toppunktet i Skabningen. Men saa kommer Syndefaldet. Man kan tænke sig dette i mange Former, i det gamle Billede som er vist os i Træet midt i Haven; let kan man komme til at tænke paa lav Utugt, og om det maaske har været noget Andet saa er det kommen der i Tidernes Morgen og derfra er Udviklingen gaaet. Nogle er bleven ved med at synke, og man kan tænke sig at de Mennesker som nu er længst nede f. E. alle de hedenske Folkeslag er en fortsat Følge af Syndefaldet og dem som er naaet høiest Kultur er dem som har arbeidet sig op imod Synden. I hvilken Skikkelse Syndefaldet end er kommen saa kan det slaaes fast at Ulydighed er Menneskets Grundsynd. Navnet paa det første Menneske Adam, det er Menneske baade paa Hebraisk og paa Kileskrift; saaledes kaldes denne Skrift fordi Bogstaverne ere kileformede -. Der har ogsaa været Røster oppe om at Menneskene har dukket op paa mange forskjellige Tider samtidig, og hvorledes kan de første Mennesker have seet ud efter denne Blanding som nu er i Verden. Det er imidlertid let forklarlig, thi de Folkeslag som er spredt over Klodens forskjellige Egne have efterhaanden faaet Udtryk og Farve som er bleven til efter de forskjellige klimatiske Forhold.
Torsdag 14.
Som Ulydighed er Moder til al Synd, saa følger efter denne Skam og Undskyldelse og til sidst Anger, men det er ogsaa godt for det viser at Mennesket har i Grunden Intet med Synden at gøre; det er en fremmed Magt som er kommen til det udefra. Det kan ogsaa være at Mennesket lyver og vil hverken skamme sig, eller undskylde sig, og da er det daarligt fat med det Menneske. Magten som kom udefra var jo Slangen. En Historie om Syndefaldet har gaaet gennem alle Lande men i mange Skikkelser. Her i Norden var det Sagnet om dengang Locke fik den onde Pil og gav Baldurs Broder den, han var blind, og saa skød han sin Broder Balder hvilket er Uskyldighed. Balders Moder havde nemlig taget al Natur i Ed saanær som en lille Kvist i Skoven, paa at de skulde lade Balder leve. Men den lille Kvist benyttede den snedige Loke, og den Dag, der var Fest, og alle skød de paa Balder uden at ramme da var det at han styrede den blinde Broders Haand og ramte Ham i Hjertet.Grækerne har noget lignende om end i en anden Form.
Men ved Syndefaldet kom Døden. Hvad er Død? Det er: Skilsmisse. Ved Synden skiltes Sjælen fra Gud. Sar [når ?] saa først Synden begaaet, saa er der to Røster inden i os; den ener siger: det skulde Du ikke have gjort; den anden siger: Hvad kan det gøre; og saaledes strides og modarbeider de hinanden og det er Dødens Værk.
Trods Synden styrer Gud dog i sin Kærlighed med Menneskets Sjæl. Forbandelsen over Kvinden skulde være Børnefødsel og Underkastelse for Manden. Men som dette er Straffen saa er Glæden over Børn og et lykkeligt Ægteskab Genskin af Paradisets Herlighed. For Manden laa Forbandelsen i Møie og Besvær, men som ved Kvinden er dette ogsaa bleven Mandens Genskinsglæde fra Paradis som han faar i sin Arbeidsglæde. Ja hvilken Velsignelse saavel for Mand som Kvinde ligger der dog ikke i et virksomt kristeligt Liv. Købesummen for alt dette, ligger i det lille Ord, som laa i Forbandelsen over de første Mennesker, nemlig "Du skal"; og det er Prisen for at leve; Livets Lykke ligger gemt i det. Tar man det op er Velsignelsens Bro bygget. Men det er Ordenen og Loven efter Syndefaldet.
------------------------
Til toppen af højre spalte
|
Fredag 15.
Tidt og ofte oines et Maal i Verden, man skulde synes at det kunne man sagtens naa. Ogsaa er det i Menneskelivet, ja selv i vore smaa Forhold. Og i Verden kan der gaa Aarhundreder og Tusender med inden det naaes. I timelige Forhold kan der gaa et Menneskeliv før det maal naaes som maaske engang syntes tæt ved. Da Menneskene bleve dreven ud af Paradiset sattes Cherubim til at vogte Indgangen. Chærub er et babylonisk Udtryk og betyder en der skal holde onde Aander borte. Eva betyder Moder eller "en der skal føde". Eva har længtes efter sin Førstefødte, og troet at det straks var ham, der skulde knuse Slangens Hoved; thi da hun fik ham kaldte hun ham Kain, det betyder "nu fik jeg ham", da var Adam 130 Aar. Saa er Spørgsmaalet let der: Hvorfor skulde der nu ogsaa gaa saa lang Tid inde Frelseren kunne komme? Det var ikke klart, eller ret Menneskene bevist, at der var kommen Synd ind i Verden, den maatte først kjendes i al sin Udstrækning og i al sin Elendighed. Der maatte gives Tid inden Frelseren kunne komme. Oldtidens hle Historie dreier sig kun om at berede Veien for Sæden til at knuse Slangens Hoved. Men gennem alt dette er der gaaet to Slægtregistre frem; derom vidner alt det der er hugget ind i Stenene og ellers fundne paa anden Maade alt mærkeligt passende med de bibelske Fortællinger. Saaledes er der gaaet 6 Slægtled frem efter Kain og 6 efter Zeth. Adam blev selv 930 Aar gammel. Der har været en Strid oppe om hvad det har været for Aar. Der er nogen som har ment at det var maaneder men det kan umulig passe, naar man blot tænker at Adam var 130 Aar gammel da hans første Søn fødtes, altsaa kan det ikke passe efter Mennesker; men Granskningerne har vist at deres Aar rettede sig efter Maanen altsaa kun en lille Smule kortere en vore Aar. Det er da heller slet ikke umulig at Menneskene dengang vare skabte med et mere fulstændig stærkt Legeme end dem som live nu. Det er regnet temmelig nøjagtigt ud, at disse Slægtled har levet til omtrent 1600 efter Skabelsen. Men disse to Grene har fra første Færd fuldstendigt skilt dem fra hinanden baade hvad det legemlige og det aandelige angaar. Kains Slægt flygtede jo straks ind i Bjergene imod Sydøst. Denne Slægt blev Banebryderen for al Kultur men det var ogsaa alt; ved Siden af var dens Liv brødefuldt. De havde ingen Minder og intet Haab; men gik op i den timelige Verden. Zeth´s Slægt derimod vandrede i Gudsfrygt. Vi kan blot minde om tre Navne. Det første er Enos [Enosj], som betyder: Gud gav. Da begyndte Menneskene at holde Gudstjeneste og i den at søge, noget de længtes efter, noget de kunde finde Trøst i, være med hvor der bedes og ofres i Bøn, for at opfriske fælles Minder og finde Vederkvægelse. Et andet Navn er Enok som betyder "Han vandrede med Gud". Lamek [Lemek] kaldte sin Søn Noa det er Trøsteren, saaledes har man udlagt det, og nu har man funden det; i det gamle Babyloniske Sprog og der er det udlagt som Hjælperen. Saaledes havde Slægten udviklet sig; man kan nævne dem med Gudsbørn og Menneskebørn. Paa denne Tid giftede nogle Mænd af den gode Stamme sig med Kvinder af den daarlige og snart kom begge Stammer i nær Forbindelse med hinanden; dermed var der saa at sige kommen Kræft i hele Menneskeheden. Da har Gud i en eller anden Skikkelse ladet en Ængstelse komme frem for Menneskeheden, og Noah begyndte at bygge sin Ark. Efter 120 Aars Forløb kom saa Syndfloden i hvilken Skikelse ved vi ikke, men sikkert er det at alle Lande hvori der dengang levede Mennesker, alsaa Lille-Asien og det dertilgrænsende Land er engang blevet oversvømmet af Vand. Det fortæller Kileskrifterne fra Babylon ogsaa. Men det har været Guds kærlige Raadsslutning at frelse den ene sunde Kvist. De 8 Noah og Hans Hustru og deres tre Sønner Cem Kam og Japfet med Hustruer har han vildet redde for sin store Barmhjertigheds Skyld.
Lørdag 16.
Disse 1600 Aar maa der alligevel have været noget ved eller rettere der maa have været noget ved disse to Slægter da de forfølges saa nøie ned i Tiden. En gammel græsk Digter har ogsaa skildret den men dog som en oprørsk Slægt som havde sin Straf vel fortjent. Det kan man sige er Digterværker, men de bibelske Fortællinger passer saa nøie paa Nutidens Forskninger. Men det kan siges at Menneskehedens Enhed er bleven opretholdt af den Gud som opretholder og straffer. Noahs Skib strandede paa Ararats Bjærg som ligger syd for Søen Van og ikke nord for som tidt er antydet paa Landkort.
Da Noah og hans Familie kom ud af Arken gav Herren dem tre Befalinger: Spis Dyr, men spis ikke Blod at Du ikke letsindigt skal omgaaes med Menneskeblod og udgyde det. Nu har der været Stemmer oppe for at man ikke heller i vore Dage maatte spise Blod. Det kan dog trøstig vises tilbage paa, at hvad der passede paa denne barnlige Slægt, i denne Tid, som maaske har været langt mere udviklet end os kan aldrig lignes ved vor blodfattige Slægt. Vi kan i det hele taget ikke maale Menneskene mod den selvraadige Slægt som levede i Tidernes Barndom og som Gud gav Love for. Men disse Love knyttede Gud Herren til Regnbuens Tegn. Den skulde skinne paa Himmelen til et Minde om Syndfloden og til at komme Herrens Lov i hu.
[Med dette er Chr. Becker kommet frem til midten af skrivebogen, hvorfra han fra den 4. november også var begyndt at referere Christoffer Bågøs foredrag. Der er dog også referater af fire foredrag i det andet hefte, men de begynder først fra den 12. marts, hvor Nørregaard er nået frem til 1800-årene. Disse referater gengives her nedenfor]
.
Onsdag 12. Marts.
Fortsættelse af Nørregaards Foredragsrække.
Ungdommen i Norden blev grebet af Nordens Enhedstanke i tyverne og trediverne i det 18 Aarhundrede, det er Folketanken der vil bane sig frem til Frihed. Napoleon saa at Norden burde forene sig. Frederik 6te nægted at modtage Kongevalget i Sverrig hvis de ikke vilde bede om Forladelse fordi de havde fordrevet Gustav Adolph 4. Det er det dummeste som nogensinde er gjort. Kongressen i Vien; der gjaldt det kun at tilfredsstille Fyrsterne og ikke Folkene. Man lavede som f. E. et Kongerige Nederlandene af Holland og Belgien, Østerrig fik Norditalien, Polakkerne vedblev at være delt, Holsten og Lauenborg til Danmark i Steden for Norge, saadan overalt. Saa er det ikke sært at der skabtes Misfornøjelse.
I England frygtelig Gæld. Østerrig falit 1811, Danmark 1813. Den hellige Alliance af Europas Fyrster kom i Stand, de sluttede dem til denne Fredsforening alle Fyrster med Undtagelse af Paven og England; den blev til en Undertrykkelsesforening i Steden for en Frihedsforening og var det den hellige. Det er umulig at bygge en Stat uden Kristendom som det er umulig at bygge et Hus uden Grundvold, men Kristendom og Præster er ikke sat som et Politiregimente, der er skændig og oprørende med det at Tronen skulde hvile paa Altrene. Jesuitterordenen blev derfor atter oprettet til at kue alle Frihedslængsler. Hvad et Menneske saar skal han og høste. Grundtvigs Omvendelse 1810 og Jacob Peter Mynster de søgte tilbage til de gamle Kilder da de saa at nu var det paa Tide. Metternik østerrisk Minister havde en mægtig Indflydelse paa alle Fyrster og han var Folkefjende.
500 Studenter paa Wartborg Slot Stævne den 18 Oktober 1817 Mindedagen for Luther og for Slaget ved Leipzig og sang Frihedssange og brænde Blus. Metternik sagde det var farligt; de bleve straffede og nu blev der passet paa. Det er Reaktionens Tid. Det er det modsatte af Aktion det er Fremgang. Folkebevægelserne holdtes nede, og Grundlove og Frihed udeblev. I Frankrig gik alt i det gamle Spor som før Revolutionstiden som om de der af det [?] Intet havde lært; stærk Tryk og Hensynsløshed fra oven, som om det var et Jacobbinerregimente. Oprør i Spanien 1820 foranlediget af den tilbagevendte enevældige Konge og bragte Staten i den ynkeligste Statsforfatning som den lider under den Dag i Dag. 1821 Oprør i Neapel. Metternik samlede Fyrsterne og Franskmænd skulde tage sig af Oprørerne i Spanien Østerrigerne i Italien og det lykkedes; det var den hellige Alliances Virkninger; de vilde Ro selv om det skulde blive Dødens Ro de vilde knuse Ungdomshaab og Ungdomsliv. Grækerne rejste sig mod Tyrkerne og de bad den europæiske Kongres med Metternik i Spidsen om Hjælp for deres Kristendom og for deres Døttre,det var 1821 og 22 men de svarede bøj jer først for Sultan altsaa kort Afslag. Men mærkeligst af alt er det at en General, Bernadot, blev siddende paa Sverrigs Trone, men ham holdt Aleksander sinHaand over, men han var valgt af Folket, altsaa et Revolutionsfoster. Norges krone, til Sverrig, Repræsentanter kaldtes ind i April Maaned 1814 fra hele Norge, og de lavede først en Grundlov og valgte Kronprids Kristian til Norges Konge som Kristian I. Saa brød Krigen ud mellem Sverrig og Norge og Nordmændene forsvarede dem tappert. Kongen ung og ikke modig saa befalede han Tilbagetog skønt med Folkets store Udvillie. Han nedlagde sin Trone og ofrede sig selv for at redde Norges Uafhængighed, saa fik Nordmændene deres Grundlov anerkendt og Stortinget valgte da den svenske Konge til deres Konge men ellers ikke en Tøttel tilfælles med Sverrig dog havde de tilfælles Gesandter i Udlandet og Udenrigsminister. De sydlige ændser det og der skulde man have passet paa der sad den Følfodsrod uden at være udryddet og det vilde brede sig. Frihed vilde komme igen. Det kom med den græske Frihedskamp og den store franske Revolution i 1830. Da lyser det paa de norske Fjelde, og Metternich maatte 1848 redde sit Liv ved Flugt.
Fredag 13. [torsdag]
1788 Stavnsbaandets Løsning i Danmark. Sammenslutning 1848 af Konge og Folk for Frihed. I Frederik 6tes Tid stod Danmark op af Dvale, første gang vaagnet 2 April 1801 i Danmarks Folkeskjalde Grundtvig og Øhlenschlæger mens Kanonerne dundrede paa Rheden. Dog skete det i Grækenland hvad den dristige Skjald i Norden vilde have holdt for umulig nemlig Rejsningen 1821; de bleve frygteligt behandlede af Tyrkerne. Fundet af Afrodite Statuen paa Milos solgt til Frankrig for 22000 Franks, man sloges længe om den, men det er ligesom det græske Folk vaagner med det; det græske Sprog var bevaret. Grækervennerselskabet stiftedes med Aleksander Ipilanti [Ypsilanti] i Spidsen han var russisk General og saaledes haabede de paa Bistand fra Ezar. Under ham brød det saa løs 1821 over hele Grækenland hver eneste Mand deltog, Frihed eller Død var Løsenet. De kæmpede paa den ene Side som Græker mod Tyrker og som Kristne mod Vantro; det var Korset mod Halvmaanen. En Hær fra Constantinopel mod dem, og alle de græske store Skibe blev sendt ud men de vare raadne og Grækerne udrustede deres smaa Fiskerbaade. Det blev en grusom Kamp. Antallet af Faldne var umaadelig. Snart vandt den ene snart den anden. Ved Øen Cios [Khíos] Matros Canaris sprængte Admiralskibet med en Baadfuld Krudt. Mange Tusinde Mennesker gik i Luften da der holdtes Fødselsdag paa Skibet hele Flaadens Kommando var ombord. I Forvejen havde Tyrkerne dræbt eller solgt hen ved 60000 Hellenere fra Øen. Europa var fyldt af Begejstring over Hellenerne, men Fyrsterne var imod dem som vi hørte i Gaar af Metternik. Da Tyrkerne dog ikke kunde faa Bugt med dem henvendte de sig om Hjælp hos Ægypterne og disse kom med 20000 Halvvilde til Grækenland de røvere og plyndrede og slog ned for Fode, men det syntes som der ingen Ende var paa Hellenerne. Alleksander af Rusland døde og den stærke villiefaste Nikolai den 1ste blev Kejser. Kani [Canning] den dygtige Minister i England fik sat igjennem at en russisk engelsk Flaade mod Ægypter og Tyrker. Saa kom der Oprør i Constantinopel; det var de to heldige Begivenheder der redede Grækenland. Saa fik de Løfte om Fred som de ikke hold og saa blev det til det store Søslag ved Navarino og knuste den tyrkisk ægyptiske Flaade. Saa erklærede Tyrkiet Rusland Krig og den var velkommen for Nikolai; en vældig Hær rykkede over Balkan som kunde sluge [?] Konstantinopel og saa maatte de slutte Fred 1830. Saa blev det vedtaget at Grækenland skulde være fuldstændig selvstændig under Beskyttelse af Frankrig og England; nu skulde de have dem en Konge; det blev en Kongesøn af Bajern Otto den 1ste; han sad der som Konge i 30 Aar, blev saa forjaget og saa kom Georg af Danmark som har styret det umaadelig heldigt og det græske Folk er i vældig Fremgang. Otto kom dertil 1833. Folkelivet er genvakt som alle vilde have forsvoret for 100 Aar siden. Juli Revolutionen ubrød 27 Juli 1830 i Paris ogsaa det gav Stød til Freden. Rigsdagen Frankrig indgav Begæring til Kong Karl 10 at fjerne det hadede Ministerium. Ved den Tid erobredes Agier. Kongen opløser Rigsdagen inden den træder sammen, indfører lovløs Censur osv.; det var formelig Statskup fra oven. Kongen paa Slottet Centclud [St. Cloud] ude for Paris. Tropperne maatte rykke ud af Paris for Masserne og nu maatte Kongen flygte ud af Landet saaledes endte paa tre Dage det Kongerige.
Saa kom Ludvig Phillip paa Tronen han var Hertug af Orleans der var imod Kongen men en Ætling af det gamle Kongehus. Det var ligesom et Lynslag ned i Europa. En Maaned efter 24 August 1830 i Bryssel i Belgien brød Revolutionen ud; bort fra Holland og Soldaterne kunde ikke magte dem; han henvendte sig til alle Stormagter men ingen vilde hjælpe dem og saa blev Enden at Belgien første Gang blev til og valgt blev en tysk Prins Leopold til Konge. I October rejste Polakkerne sig men de blev slaaet ned; de var anført af Klopitski [Chlopicki] og sejrede mange Gange. Slaget ved Gropow [Grochow] i 6 Dage anført af Skrytsnetsky [Skrzynecki]. Krokorietsky [?] var Forræderen der forraadte sit Folk og saa blev Rige og Flag ødelagt og Sproget skulde udslettes, Provinsen blev Warsava; det er første Gang nogen har prøvet paa at udslette et Modersmaal og nu er der gaaet 72 Aar siden og det har formeret sig i Steden for aftaget. Polens Skrøbelighed er de sociale Forhold der er en Kløft mellem dem foroven og dem for neden; før de kan samles om det fælles Nationale sker Retfærdigheden vel ikke Fyldest og Polen opstaar igjen.
Fredag 14.
En Glands omkring 48 - de bevægede Martsdage - Ånden fra 48 vil aldrig dø for hvem der har oplevet det. Det maa betegnes som et Skuffelsens Aar for Europas Vedkommende. Hvad betød Gennembruddet? At man for op som Løver og faldt ned som Lam alle undtagen Danmark. Paven kundgjorde i Marts 48 at han vilde Folkefrihed for Italien og samle det noget som aldrig var lydt fra Pavemund før. Han forsøgte virkelig at sætte noget igennem. Ludvig Phillip i Frankrig var en jævn behagelig Mand og det saa udmærket ud, Kongen og Folket enedes. Thiers var Formand for Oposionspartiet han udgav et Blad og pegede paa den forkludrede Valglov de havde; saa kom den første stærke Arbejder-bevægelse man havde kendt til; Fabriksbevægelsen vokser, det er Mangelen paa Trykhed for Arbejde der fremkalder Arbejderspørgsmaalet og saa begynder man at slutte sig sammen om at lave hele Staten om. I England tog man rolig paa det og kom godt overens gennem Fagforeninger og gode Sammenslutninger. I Frankrig vilde de at Staten skulde overtage alt baade Jord og alt derfra uddele fra oven til hver efter Forgodtbefindende; det er den sociale Tanke. 1836 indfandt en Brodersøn af Napoleon i Frankrig for at rejse det gamle Kejserdømme det mislykkedes og blev forsøg igjen 1840 og mislykkedes. Han sluttede sig til Arbejd[?] blev fængslet og flygtede til England. Napoleons Lig var flyttet til Paris, derved naaede Kongen at de gamle Tanker i Folket dukkede op og man syntes at Frankrigs Anseelse havde tabt sig. I Februar 22. 1848 brød det saa løs med Revolutionen igjen. Kongen afskediger Ministeriet og det hjalp; men tilsidst troede man det ikke og saa brød Masserne løs. Kongen med helle Familie maatte skyndsomt flygte til England. 5 Personer gorde dem selv til provisorisk Regering 23 Februar, og en Arbejder blev sat til Minister, og de lovede at vilde skaffe hver Mand Arbejde, og det blev en gal Historie for snart indfand der sig 100,000 Arbejder der hver hver skulde have 11/2 Franks og det blev til Spektakkel og Oprør og 14 Millioner gik med paa den Maade, det var altsaa en Umulighed at holde det. I Juni Maaned gik det atter løs, men en Genaral fik Kommando og han fejede Gaderne rene og der flød Blod i Masse. Saa Valgte Nationalforsamlingen for deres Republik Ludvig Napoleon til Præsident i Desember Maaned 1848 altsaa ham der flygtede til England. Tre Aar efter blev han Præsident paa 10 Aar og Aaret efter blev han Kejser saa var de atter i det gamle 1852. -
Store Drømme uhyre Forventninger fyldte hele Europa og det hele kom enda til at gaa i den gamle Skure. Berlin, Wien og Frankfurt a Main var Brændpunkterne. I Berlin den 12 Marts begyndte det at syre og gære i alle Gader og Kongen blev nødt til at give en Grundlov. Der blev skudt paa Folkemasserne en Dags Tid og mange blev nedskudt. Kronprinds Vilhelm flygtede til England og lod sin Bror om Sagen; og han lovede dem al Frihed. Saa sendte han disse Tropper som havde skudt paa Berlinerne til Slesvig Holsten for at befri dem fra Danskerherredømmet.
Kejseren i Wien maatte flygte ud af Staden og hele Riget var i det vildeste Oprør. Den tyske Kejserkrone blev tilbudt Prøjserkongen Frederik Vilhelm 4de men han turde ikke for Østerrig, men han vilde heller ikke, fordi den ikke var tilbudt af Fyrsterne. Saa maatte de rejse hjem og alt gik i det gamle. Frederik Vilhelm lavede saa en Grundlov som passede til ham selv og ikke spurgte sit Folk og dermed Basta. I Østerrig Fred ved Hjælp af af Ruslands Tropper og den gamle Konge der havde givet Løfter trak sig tilbage og Frants Josef kom paa Tronen og han raadede nu som han selv vilde. I Italien blev ogsaa alt slaaet ned og alt i det gamle igjen.
Hvorfor gik det nu saa skævt overalt? Fordi de Drømme og Forestillinger var saa uklare at det var umulig at sætte igennen og saa var denne Bevægelse saa ugudelig; man mente ikke at kunde bruge hans Hjælp men skalte og valte som man vilde. Hvorfor fik man da Velsignelse ud af det her i Danmark? Fordi de luftige Drømme ikke ikke kom til Magten og fordi vi Grundlov efter Folkets Ønske og den blev hold og der var Enighed mellem Folk og Konge. Breve fra Krigsmændene fra Krigen i 48 i den Tid man kæmpede for den gamle Grændse. Hvordan er Tonen i dem? Vi vil helst være hjemme men skal det være som det skal saa vil vi kæmpe og bede Gud give os Lykke dertil; de var alle sammen gennemsyret af en god gammeldags Gudfrygtighed og derfor er Guds Velsignelse over dette lille Folk og 48 blev et Aar som aldrig vil glemmes i vort Folk.
Lørdag 15.
Frankrig er gaaet i Spidsen for Staternes Rystelser i det 19 Aarhundrede. Siden 1871 har Republikken staaet, (Boulanger) [fransk general og politiker] trods Rystelser. Det er ligesom man i den romanske Rase ikke kan gaa frem uden saadanne Rystelser, baade Italien, Spanien, Østerrig Ungarn. Er det nu nødvendigt? Vor og Englands Udvikling. Orla Lehman til England i 48, hans Optegnelser: Et Arbejdertog skulde sættes i Scene; men blev forbudt. Politiet med Bistand af 10,000 Borgere forhindrede det. Saa skiltes Forsamlingen net ad og Føreren bragte Parlamentet Underskriftet, Orla Lehman sad og hørte det, og var stolt over Englands Frihedsfølelse. Hele Samfundet danner Politi og enige om at holde Rystelser nede. Medens Europa stredes om Grundlov o.s.v. saa har England det alt sammen og derpaa hviler det hele. Men Englands Jord var ikke udstykket alle de smaa Landbrugere ere slugte af de store Godser. 26000 Mennesker eje hele England Jord medens ved Aarhundredes Begyndelse ejedes af 115000. Toldvæsenet voksede Aar for Aar og det kom til at hvile paa de smaa, det førte til Brødmangel Hungersnød og vældige Klager. I Parlamentet sad kun de store Jordejere, derom gælder den ene store Klage; den anden var at der var ikke Religionsfrihed for Katolikker og det førete til Bitterhed navnlig for Irlands Vedkommende de var mest Katolikker, saa gjorde Irland Opstand, blev underkuet og 1801 opløstes det irske Parlament. Irlands Misfornøjelse var saa det tredie Spørgsmaal. I lang Tid kunde Intet rokkes. Den første der rørte ved det var Kanning [Canning] som vi har hørt om før. Man begynder at danne Arbejderforeninger, og Arbejdsgiverne samlede dem til at hævde deres Rettigheder og dermed kunne der handles fredeligt og det blev sat igennem ved praktiske Forslag og ordentlige Overvejelser. Valgloven blev lavet om 1832 og siden den Tid havde man virkeligt et Underhus som repræsenterede Folket, dog har man senere udvidet den saadan at den ser ud omtrent som i Danmark. Saaledes blev det første Spørgsmaal løst. Richard Copden [Cobden] stiftede Frihandelsforeningen denne Stemning blev saa stærk at Robert Peel der blev Minister gennemsatte 1846 at Tolden hævedes. Til Trods for at han for den Sags Skyld faldt som Minister saa velsigner Englands Arbejdsstand ham endnu den Dag i Dag ogsaa det har været til Gavn for Danmark. Ved det har det engelske Samfund faaet et Opsving og en Velstand indover Landet det er saa Løsningen af det andet Spørgsmaal. England ejet Irland siden 1170 og har altid behandlet dem nederdrægtigt de kan ogsaa have haft deres Fejl over for Englænderne. Akonel [Parnell ?] begyndte at forhandle med Parlamentet og han klarede det irske Spørgsmaal ved Siden af Gladstone saa at Katolikkerne fik deres Ret. En anden dygtig Mand var Palmerston. Gladstone vilde have at Irland og Skotland skulde have deres eget Parlament ligesom i de andre Besiddelser. Humrul [Home Rule] det er Hjemmestyrelse vilde han sætte det igennem men fik det ikke til Trods for at han endog to Gange gik af som Minister men valgtes igjen. Parnel dygtig Fører men ved forviklede usædelige Forhold tog sig selv af Dage 1891. Gladstone var en redelig grundmuret Kristen. Han stod overfor trandsvalske Spørgsmaal og 1884 gik han ind paa at de var et fuldstændigt frit Folk. Gladstone blev Talsmand for Frihed og Retfærdighed. Tanken i Englands Politik er at Udviklingen skal følges Trin for Trin det fører frem til Folkelykke. Englands Udenrigs Politik er kun lidet agtet navnlig i den sidste Tid overfor Boere og Kinesere. Krig med Kina for at indføre Opium for derved at tjene mange Penge. 1880 Krig igen med Kina af England og Franskrig for at aabne alle deres Havne for dem. De har villet have fri Havn og det har været det man har villet igen i den nederdrægtige Krig i de sidste Aar. Gordon rejste til Karton [Khartoum i Sudan] for at løse de engelske Knuder men han savnede Hjælp og Gladstone indsatte Hjælpen saa at den kom for sent og Gordon var myrdet to Dage i Forvejen det havde han paa sin Samvittighed. I Armenien kunde de ogsaa have taget fat men den hele egennyttige Færd har skæmmet den engelske Politik.
[Med det slutter det bevarede referat].
|
