Statistisk analyse af Bornholms Højskoles
elever 1893-1953
Indledende orientering:
Den statistiske analyse, som gengives her på denne del af hjemmesiden, udgør den 4. og sidste hoveddel af "Bornholms højskoleliv", som er en skildring af de bornholmske højskolers historie 1856-1945. Den udkom i 1993, da højskolen på dens nuværende sted ved Ekkodalen kunne fejre sit 100 års jubilæum.
Når den udsendes her som en selvstændig del af det nævnte værk, er det fordi jeg håber, at den også vil have almen interesse videre ud end blot til Bornholm. Dette af to grunde:
1) Der er ikke noget, der tyder på, at forløbet på Bornholm adskiller sig væsentligt fra forløbet i resten af landet som helhed.
2) På grund af øens klart afgrænsede område og overkommelige størrelse, og på grund af visse fordelagtige forhold med hensyn til kilder, er Bornholm formentlig det eneste sted i landet, hvor en sådan undersøgelse har kunnet foretages.
Under arbejdet med den historiske skildring var det min hensigt, at den skulle være så bred som muligt. Den skulle således ikke blot dreje sig om selve institutionen og dens virke, dens forstandere og lærere, men skulle også inddrage så mange som muligt af alle de andre personer, der var involveret, altså også det praktiske personale, skolens bestyrelse og ikke mindst eleverne. Dertil kom elevforeningen og dennes bestyrelse.
Desuden ville jeg forsøge at belyse højskolens funktion i forhold til det bornholmske lokalsamfund for at klarlægge hvilke vekselvirkninger, der havde været, og hvilke følger højskoleopholdet eventuelt fik for elevernes videre liv. Det er specielt dette sidstnævnte, denne statistiske analyse skulle forsøge at give et svar på. Til det er afsnittet om de bornholmske landboelever det vigtigste, hvor spørgsmålene om, hvor eleverne kom fra? og hvad der senere blev af dem? søges belyst.
Som det vil fremgå omfatter analysen en del flere forskellige forhold. Hovedkilden til det er naturligvis elevprotokollerne, hvor vi, bortset fra nogle enkelte, som formodentlig har haft friplads, har navnene på alle eleverne i den pågældende periode og nogle elementære oplysninger om dem, f. eks. faders eller værges navn, deres hjemsted, alder mv.
Desuden er der inddraget forskelligt andet kildemateriale, og specielt til afsnittet om landboelever har nogle bestemte værker nærmest være uundværlige. Det gøres der nærmere rede for i teksten.
Der er nogle dele af analysen, der er behæftet med en vis usikkerhed på grund af manglende oplysninger. Hvis man skulle foretage den samme undersøgelse i dag (2015), ville man kunne drage fordel af alle de oplysninger i folketællingslister og kirkebøger, der siden er blevet tilgængelige på internettet. Man ville derved få et talmæssigt nøjagtigere resultat, men i sin helhed ville det næppe forrykkes væsentligt fra dengang.
Som nævnt er det mit håb, at denne undersøgelse af de bornholmske landboelever kan klarlægge noget generelt om højskolebevægelsen i sin helhed; at Bornholm på denne måde kan optræde som "Danmark i en nøddeskal".
Svend Aage Møller
|
|
Elever fra Lauegaards-Familien
- en forundersøgelse 1988
En artikel i Bornholms Højskoles årsskrift 1988 -
med en supplerende efterskrift
Under arbejdet med det store statistiske materiale, specielt vedrørende landboelevernes forhold, som var det mest tidskrævende, foretog jeg en tilsvarende undersøgelse af en mere afgrænset befolkningsgruppe. Det var på grundlag af Lauegaards-Familien, som er en stamtavle over en vidt forgrenet familie, som er ført ajour helt op til vore dage, men hvis fleste medlemmer i den periode, det her drejer sig om, fortrinsvis var bosat på mellemstore og enkelte store landbrug på det sydlige Bornholm.
Undersøgelsen kan ses som en del-undersøgelse af den større analyse, og jeg udsendte resultatet af den i højskolens årsskrift for 1988. Artiklen indeholder desuden nogle mere slægtshistoriske skildringer som eksempler på forholdene.
Denne artikel gengives også her på hjemmesiden, fordi jeg skønner, at den inden for et langt mindre omfang kan give et indtryk af, hvad jeg har forsøgt at klarlægge med analysen af landboeleverne i den større helhed.
Siden jeg skrev artiklen er der indløbet mange flere oplysninger om den sidste del af den, og derfor er der tilføjet en supplerende efterskrift.
Sommerelevholdet 1902 fotograferet foran klippene i Ekkodalen. Forstanderen, F. Chr. Krebs Lange og hans kone, Sigrid, og deres første barn, ses foran til venstre. Øverst til højre ses Anders Kristian Kristensen Thaarup, som var lærer et par år: Senere forstander på Testrup Højskole.
|
Vinterelevholdet 1948-49 fotograferet foran højskolens hoved-bygning. Der var kun syv elever på holdet, seks mænd og én pige. Pigerne foran i billedet er nogle, der på det tidspunkt har været på husholdningskursus af kortere varighed. Forstanderen, Aksel Lauridsen, og hans kone, Kristine, står i midten. Til højre for dem Arne Winther og hans kone. Han blev kort efter forstander på Køng Højskole.
|
|
