og andre bornholmske elever på Freerslev Højskole 1870-72 (fra årsskrift 2000) |
|
men i modsætning til Trier, der efterhånden fik en formidabel succes med op til omkring 200 elever på enkelte vinterhold, fik Jacobsens skole aldrig den store tilslutning. Allerede efter tre år opgav han og søgte i stedet præsteembede. Hans efterfølger, Jens Poulsen Vimtrup, klarede sig igennem til 1875, hvorefter virksomheden ophørte. Tre år senere blev den genoptaget, men efter to år flyttet til Hjørlunde, hvor det gik bedre i en del år. Den fortsatte derefter med meget vekslende tilslutning til 1918.
Da Freerslev Højskole imidlertid i 1872 kunne fejre sit 5 års jubilæum blev det på forskellig vis markeret. Foruden jubilæumsfestligheder udsendtes også et lille jubilæumsskrift, hvor skolens korte historie blev beskrevet, og en stor del af skriftet i øvrigt udgjordes af lister over de elever, der havde været der.
I den lille bog er disse lister er ordnet amtsvis, og det følger næsten af sig selv, at langt den overvejende del af eleverne kom fra Frederiksborg amt. Men der havde også været elever fra en del andre amter, deriblandt også 9 fra Bornholm.
Ni bornholmske elever
Under en højskolehistorisk konference i 1986 på Krabbesholm Højskole havde jeg lejlighed til at kigge i dette jubilæumsskrift, og den amtsvise inddeling af eleverne gjorde det naturligvis meget ligetil at finde frem til de bornholmske elever. Det ser ud til, at man stort set har gengivet de håndskrevne elevlister direkte, og de 9 bornholmere fremtræder således som det fremgår af skemaet nedenfor teksten her.
Antallet af elever på de enkelte hold er også angivet i jubilæumsskriftet. På de tre hold, der her er tale om, var der følgende antal:
sommeren 1870: 18 elever
vinteren 1871-72: 35 elever
sommeren 1872: 21 elever
I tiden efter den nævnte højskolehistoriske konference har jeg ind imellem mit andet højskolehistoriske arbejde søgt at efterforske, hvem de bornholmske elever egentlig var. Resultatet af det gengives i det følgende.
Hvem var de ni bornholmere?
Selvom de er anført i det nævnte skema nedenfor, skal de også kort nævnes her. I sommeren 1870 var der to søstre fra Blåholtsgård i Olsker, Marie og Helene Kofod. På vinterholdet 1871-72 var der to unge mænd fra Bodilsker, Jokum Hansen fra ejendommen Slamrahøj, og Thor Kofoed fra Skovgård. På sommerholdet 1872 var der hele fem piger, Johanne Hansen, Kristine Brandt, og Kirstine Kofod fra Bodilsker, og Dortea Andersen og Andrea Ipsen fra Pedersker.
De to førstnævnte elever fra 1870, Kapt. Kofods Marie og Helene, var døtre af Hans Edvard Sonne Kofoed, ejer af Blåholtsgård i Olsker og kaptajn i borgervæbningen. Deres fulde navne var Marie Lovise Kofoed, født den 13/8 1851, og Helene Georgine Kofoed, født den 17/2 1853. De var altså knap 19 og 17 år, da de var elever.
Marie blev gift med Hans Mogensen fra Piberegård i Klemensker, og de førte Blåholtsgård videre. De var bidragydere med et beskedent beløb til Bornholms Højskole ved Ekkodalen, da den blev oprettet, men ellers spores der ingen videre forbindelse fra dem til højskolen.
Helene døde som ung allerede i april 1881, 28 år gammel. De to søstre var i øvrigt kusiner til højskolemanden Julius Bons første kone, Oliva Margrethe Sonne. Julius Bon var den, der efter at Lucianus Kofod i 1859 havde opgivet at føre sin højskolevirksomhed i Åkirkeby videre, i 1866 genoptog en lignende virksomhed, først Sandvig og senere på Pæregård i Østerlars, hvorefter han i 1870 fik bygget højskolen i Østermarie, som han var leder af de første ca. 6 år.
Vinterholdet 1871-72
Af de to unge mænd på vinterholdet 1871-72 var den førstnævnte, Mourits Hansens Jokum, født 18/8 1855 på ejendommen Slamrahøj i Bodilsker. Han var således 16 år under opholdet. Faderen hed Mourits Philip Hansen. Moderen hed Karen Kirstine, f. Schou, og var fra gården "I Skoven" i samme sogn. Om Jokum Hansen hedder det, at han udvandrede til Amerika i 1882, hvor han endnu omkring 1920 opholdt sig. Han var ugift.
Både fra Slamrahøj og gården "I Skoven" kom der senere flere elever på Bornholms Højskole.
Den anden på samme hold, Ole Hansens Thor Kofoed, var fra Skovgård i Bodilsker, født 20/12 1853. Han fyldte således 18 år under opholdet. Når han benævnes som Ole Hansens, hænger det sammen med, at hans fader, Poul Kofoed Pedersen, døde, da sønnen Thor var 3 år gammel. Moderen, Margrethe Catrine Jørgensdatter, giftede sig et par år efter igen med Ole Hansen fra en af Langedebygårdene, og de fik 5 børn i deres ægteskab. De drev Skovgård videre, indtil Thor Kofoed i 1879 overtog den, 26 år gammel. Derefter flyttede de til Ole Hansens fødegård i Langedeby.
------------------------
Til toppen af højre spalte
Syv år efter opholdet på Freerslev Højskole tog Thor Kofoed igen på højskole, denne gang på Vallekilde Højskole i vinteren 1878-79. Hjemkommen derfra blev han i september 1879 gift med Vilhelmine Marie Hansen fra Vestre Slamragård, som også havde været elev på Vallekilde Højskole, i sommeren 1876. De overtog samtidig gården og fik i årenes løb 10 børn, hvoraf den fjerde, en pige, dog døde som knap 2 årig. Alle de andre 9 blev senere elever på Bornholms Højskole ved Ekkodalen, og i den næste generation har i alt 27 fætre og kusiner været elever samme sted.
Sommerholdet 1872
Som nævnt var der på sommerholdet 1872 hele 5 piger fra Bornholm af de i alt 21 på holdet.
Den førstnævnte af dem, Hans Kr. Hansens Johanne var ligesom førnævnte Vilhelmine fra Vestre Slamragård i Bodilsker og altså en ældre søster til denne. Hendes fulde navn var Johanne Kirstine Hansen, og hun var født den 12/9 1853. Hun var således knap og nap 19 år, da hun var elev. Hun forblev ugift og nævnes som lærerinde, da hun døde i 1939. I et festskrift i anledning af Bornholms Valgmenigheds 25 års jubilæum i 1919 refereres der en redegørelse fra hende, hvoraf det fremgår, at familien havde et nært forhold til denne menighed. Men ud over det foreligger der næsten intet om hende.
Den næste af de fem, Anders Brandts Kristine, stammede fra Egesgård i Bodilsker, født 8/8 1855 og således knap og nap 17 år, da hun var elev. Hun blev senere gift med en friskolelærer, Lars Peter Nielsen fra Tune på Sjælland. Senere slog de sig dog ned på ejendommen Dalsbakke i Bodilsker. En datter var 1902 elev på Bornholms Højskole.
Den tredie af de bornholmske piger fra 1872, Peder Kofods Kirstine, var fra St. Hallegård i Bodilsker. Hendes fulde navn var Ingeborg Kirstine Kofoed, født 8/4 1849 og således som angivet fyldt 23 år, da hun var elev. Det er ikke lykkedes at finde noget om hendes videre liv, men fra samme gård har der senere været tre mandlige elever på Bornholms Højskole.
Ågårds-familien
Den fjerde på holdet, Jens Andersens Dortea, stammede fra Ågård i Pedersker. Hun var født den 16/1 1857 og var dermed som angivet 15 år, da hun var elev. Hun var nr. 9 af en søskendeflok på 11, hvoraf de 4 var af moderens første ægteskab. 3 af de 11 døde dog som små. Dorthea Jensen forblev ugift. Hun blev senere lærerinde i Rønne, men døde allerede i august 1890, 33 år gammel.
Af de otte børn fra Ågård, der blev voksne, var en søn - formentlig den ældste, Jens Kristian Kofoed - elev på den allerførste højskole i Åkirkeby i 1856-58. Den ældste af det næste kuld, Bodil Kirstine Jensen, var elev på Vallekilde Højskole i 1870. Den næste, Anthon Jensen, var elev på højskolen på Pæregård i Østerlars i 1868 eller 1869, og den næste igen, Otto Julius Jensen, var elev på højskolen i Østermarie i 1872-73. Den sidste i rækken, Elisabeth Julie Jensen - kaldet Elise - har utvivlsomt også været på -højskole. Vi ved blot ikke hvor. På sine ældre dage oprettede hun Elise Andersens legat til fordel for elever på Bornholms Højskole.
Af den næste generation af denne familie har der i alt været 11 elever på Bornholms Højskole, nemlig en datter af Bodil Kirstine Jensen, en søn og en datter af Anthon Jensen, og hele otte børn af Otto Julius Jensen, 5 sønner og 3 døtre.
Den sidste bornholmer på sommerholdet 1872 på Freerslev Højskole, Jørgen Ipsens Andrea fra Pedersker, har det ikke været muligt at identificere nærmere. Hendes navn og alder passer med en datter fra Slettegård, men ejeren af denne gård hed Johan Ipsen. Det er dog muligt, at der er tale om en forkert gengivelse efter den oprindelige protokol, for familien ser ud til at have haft forbindelse til højskolebevægelsen. En anden datter fra gården ser således ud til at have været på Vallekilde Højskole 5 år senere.
Det folkelige bagland
Som det er fremgået fik flere af de 9 bornholmske elever på Freerslev Højskole senere større eller mindre betydning for den stedlige højskolebevægelse, eftersom de dels kom fra familier, der helt klart sluttede op om bevægelsen og dels, at de senere "sendte" flere eller færre af deres børn som elever til Bornholms Højskole.
Sammen med mange andre udgjorde de det, der senere er blevet kaldt højskolens "folkelige bagland", den folkelige bevægelse, der førhen har været en livsnødvendig forudsætning for højskolernes hele virke. Det er derfor, jeg finder det interessant at efterforske disse menneskers liv og forhold nærmere og af samme grund finder det relevant at offentliggøre resultaterne her på hjemmesiden.
(En tilsvarende analyse har jeg i øvrigt senere lavet i en betydelig større skala med 168 bornholmske elever på Vallekilde Højskole fra 1868-90. Den vil også komme her på hjemmesiden).
Det vigtigste kildemateriale er følgende:
Freerslev Højskoles jubilæumsskrift, 1872.
Bidstrup: Stamtavle over Familien Koefoed, Koefoedgaard.
Jochum Brandt og Chr. P. Riis: Stamtavle over Familierne Jochumsen og Schou (mv.), 1921.
A. Nordahl-Petersen: Danmarks Højskoler, 1909.
Til enkelte detaljer desuden:
Festskrift for Bornholms Valgmenighed, 1919.
Chr. Kures gårdfortegnelse.
Folketællingslister fra 1870 og 1880.
Bornholmske elever på Freerslev Højskole 1870-72 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|