Kæden af kærminder

Dette lille digt står at læse i en poesibog, hvis ejerinde, Elisabeth Andersen, var elev på højskolen i sommeren 1901. Det er skrevet i bogen af en J. A. Kofoed, som vi ikke ved hvem er, muligvis en af personalet.

Poesibogen er den ene af i alt fem, som vi efter vores fremstød for to år siden for at skaffe kildemateriale til højskolens historie, har haft lejlighed til at låne, og som jeg i det følgende vil fortælle lidt om.

Før i tiden blev sådanne bøger vist også kaldet »kærmindebøger«. Det var jo netop minder om personer, man havde lært at kende, man samlede her. »Giv mig et lille Minde med på Vej«, skriver en på bogens første blad.

De fire af bøgerne er fra omkring århundredskiftet. Det træffer sig så heldigt, at de to har tilhørt kvindelige elever og de to andre mandlige elever. Men trods det er de egentlig forbavsende ensartede. De er blevet til ud fra samme tradition og vil derfor blive omtalt nogenlunde som en samlet helhed. Den sidste, som har tilhørt en mandlig elev fra vinteren 1925-26, adskiller sig væsentligt fra de andre og vil derfor blive omtalt for sig.

Når vi lavede vores fremstød for at skaffe kildemateriale, var det ikke mindst i håb om bedre at kunne se tingene nedefra, altså fra elevernes side. Det må dog siges, at selv om poesibøgerne må betegnes som ret personlige kilder, er det temmelig begrænset, hvad der helt konkret kan afledes af dem om højskolens historie. Men det, der alligevel får dem til at have en vis interesse, er efter min vurdering, at de løfter de pågældende elever - og enkelte andre, bl.a. lærere - en lille smule ud af den »anonymitet«, der ellers mest kendetegner deres navne i protokoller og navnelister. Alene håndskriften, som for manges vedkommende er overordentlig formfuldendt, får en til at danne sig et indtryk af personen. Dertil kommer, at det for de flestes vedkommende næppe heller er tilfæ1digt, hvilket stykke poesi, man har valgt at skrive; det fortæller også noget.

Meget af det vil ganske vist kunne tilskrives almindelig konvention, hvad der sig hør og bør, osv. Temmelig mange tekster har netop et vist fællespræg ; de har hørt til en slags »standardrepertoire« i poesibøgerne. Men når det er sagt, bliver der alligevel i mange tilfælde et og andet helt personligt tilbage.

Det nævnte fællespræg over teksterne lader sig naturligt henføre til idéen bag disse bøger. De forskellige stykker poesi har skullet tjene som »kærminde« og dertil nogle »gode ord« med på livsvejen. Vel netop derfor bærer hovedparten af dem præg af en vis »opbyggelighed«, dels med et klart kristeligt indhold, dels af en mere almen etisk/moralsk karakter.

Et par typiske eksempler på det førstnævnte forekommer følgende stykker at være:

[Alle gengivne vers er stavet som de står i poesibøgerne. Og angående retskrivningen - se længere fremme i artiklen.]

I denne sammenhæng må nævnes, at vers af »Altid frejdig, når du går« forekommer i alt otte gange, sidste vers »Kæmp for alt, hvad du har kært« fire gange og de to første vers hver to gange. Enkeltvers fra andre almindeligt kendte salmer er der også en del af.

Af de mere alment etisk/moralske tekster vil jeg gengive nogle, som også går igen flere steder. Følgende er der således tre af:

Og et, der er blevet brugt fire steder:

Og endelig et, som forekommer to steder:

Ud over den slags »opbyggelige« tekster er der nogle, som alene går på minde og venskab. Et typisk eksempel* er følgende:

Efter disse generelle ting skal nogle mere individuelle træk i bøgerne omtales.

Den ældste af dem har tilhørt Peter Andreas Jensen, som var elev på skolen vinteren 1897-98. Han var husmandssøn fra Pedersker, født 8/10 1874. På bogens første blad står hans navn, skolens navn og datoen den 26. marts 1898. Vi kan deraf slutte, at han har anskaffet bogen direkte med det formål at få højskolekammeraterne til at skrive i den. Af i alt 52 personer, som har skrevet i den, fremgår det klart, at 44 havde tilknytning til højskolen, deriblandt forstander N. P. Jensen og tre af hans børn, en lærer, der hed H. P. Jensen samt fire piger, som deltog i en form for realskolekursus, som blev drevet sideløbende med højskolevirksomheden.

Af teksterne i denne bog er den interessanteste og mest originale skrevet af Peter Hansen, Aspesbakke ved Nexø. Den lyder:

Om han selv også har skrevet selve digtet, ved vi ikke, men det er da højst sandsynligt. Der er imidlertid en tilføjelse, som utvivlsomt er han egen. Den lyder:

Hvad det eventyr gik ud på, ville det have været sjovt at vide lidt mere om.

En ved navn J. P. Jensen, som vi ikke ved hvem er, har skrevet sammen med lærer H. P. Jensen. Deres tekst lyder: »Vognen faar gaa, hvor Hestene drage den ; den gode Villie drager et stort Læs«. Helt superkort er N. P. Jensens tekst. Den består blot af tre ord : »Indad ! Fremad ! Opad ! «

Den næste bog i rækken har tilhørt førnævnte Elisabeth Andersen og rummer det gengivne digt om Ekkodalen. På bogens første blad fremgår det, at hun har fået den som julegave af sin moder i 1896. Af en senere tilføjelse fremgår, at hun blev født 1882 på Engegård i Vestermarie. Hun har altså fået bogen som 14-årig, og der er skrevet en del i den både før og efter hendes højskoleophold. Men en væsentlig del af teksterne, 24 af i alt 43, er fra hendes højskoletid i sommeren 1901, og det er dem, der har interesse her.

Det fremgår af nogle tekster, at hun til daglig er blevet kaldt Lisbeth, og hun er selv den, der i denne bog træder mest frem i ens forestilling. Det sker ved, at nogle af kammeraterne har en personlig bemærkning, og en har skrevet, et meget personligt digt til hende. Et par steder kaldes hun »lille Lisbeth« og en anden skriver denne hilsen: »Lev rigtig vel, du kære lille Krøltop«.

Det personlige digt indledes med begyndelseslinjen fra en kendt vaudevillesang: »Lisbeth, Lisbeth, o hvor er du sød og net«, og så hedder det videre :

Lad være, at der måske er lidt stemningsfuldt ordgyderi med i det -den pågældende elev, Harriet Signora Grønberg, har skrevet et sted mere i bogen - men det er givetvis ikke hvem som helst, hun ville have skrevet sådan et vers til.

[Fortsætter i højre spalte].

------------------------

Til toppen af højre spalte

En anden elevkammerat citerer et vers af Paludan-Müller og føjer så til: »Glem ikke foredraget den 25. Juli!!!« Man ville gerne have vidst, hvad det foredrag havde handlet om. Et lille fingerpeg kan vi dog få ad anden vej. Sommerholdet 1901 var forstander Krebs Langes første hold. Der foreligger fra hans tid en meget nøjagtig undervisningsprotokol, men den begynder først med vinterskolen senere samme år. De følgende somre står der imidlertid ved flere datoer omkring denne tid Grundtvig, så det er meget sandsynligt, at han også har været emnet dette første år. Men et er emnet, noget andet er det egentlige indhold og hvordan det hele lykkes. Elevens bemærkning kunne tyde på, at det har været en af de for en højskolemand lykkelige stunder, hvor »lærerens evne og elevens trang« virkelig har mødtes.

Den anden kvindelige elev i denne forbindelse, Petra Olsen, var elev sommeren efter, i 1902. Det fremgår, at hun også har haft bogen før højskoletiden, men en overvejende del af teksterne, 32 af i alt 49, er skrevet af elevkammeraterne eller lærere. En af de sider, man i denne bog standser op ved, er en, hvor en Emma Hansen citerer et vers af Paludan-Müller:

Man kan ikke sige, at det nationale ellers spiller nogen fremtrædende rolle i poesibøgerne, til trods for den store rolle det i mange sammenhænge har spillet i en lang periode af landets historie. Det strejfes nærmest kun et par enkelte steder.

En enkelt tekst i denne bog peger direkte hen på højskoletiden og kan derfor meget vel være digtet til lejligheden. Det er en Birgitte Engell, der har skrevet følgende :

I både Elisabeth Andersens og Petra Olsens bog optræder en Petrea Korsgaard med adressen: Staby Skole, Ulfborg St. Fra en sommerkursist sidste år ved vi, at hun har virket som lærerinde her på højskolen i en periode, men adressen kunne tyde på, at hun om vinteren har virket som lærerinde på en af de små vestjyske skoler, hvor børnene gik meget i skole om vinteren og kun et par formiddage om sommeren. Derfor har der ikke været været brug for hende om sommeren, og hun har kunnet rejse til Bornholm for at være lærerinde for sommerholdet. Hvor længe hun var det, ved vi ikke.

Den fjerde af bøgerne fra omkring århundredskiftet tilhørte Kristian Kofoed Pedersen, som var elev vinteren efter Petra Olsen, altså 1902-03. Af i alt 39 tekster har de 31 tilknytning til højskolen.

I denne bog findes et vers, som falder lidt uden for det gængse. Det lyder:

Det kunne se ud til at stamme fra en af de historiske sange i højskolesangbogen. Og det viste sig at være tilfældet. Jeg er så heldig at være i besiddelse af en højskolesangbog fra 1903, og her fandt jeg verset i en sang skrevet af Ingemann om Thorvaldsens hjemkomst fra Rom. Ved at slå op i den føromtalte undervisningsprotokol kunne jeg konstatere, at Krebs Lange den 27. og 28. marts har talt om netop Thorvaldsen i sine middagsforedrag, de sidste to før afslutningen. Da det af mange dateringer ses, at de fleste tekster i poesibøgerne er skrevet i de allersidste dage af opholdene, er sammenhængen i dette tilfælde meget nærliggende. Foredragene har åbenbart gjort et vist indtryk på vedkommende elev.

Ellers har denne bog et par enslydende tekster, som skiller sig lidt ud, dels ved indholdet og dels ved en stænk af humor. De lyder:

I både Petra Olsens og Kristian Kofoed Pedersens bog optræder A. Kr. Kristensen Tårup. Han var en af de mange lærere, der i tidens løb har virket på Bornholms Højskole. Han skriver navneordene med små bogstaver og bruger bolle-å. Og han er formentlig forklaringen på, at en stor del af teksterne i disse to bøger også har denne retskrivning. Der har før i tiden været adskillige lærere i de frie skoler, som holdt på denne nordiske retskrivningsform i stedet for den dengang officielle, der mere var påvirket af tysk praksis. En sammenligning af hans ret karakteristiske håndskrift med optegnelserne i undervisnings-protokollen viser da også på, at han har haft faget Dansk Stil foruden Nordens historie, oplæsning m. v.. og at han har været ansat fra vinterskolens start 1901 til og med vinterskolen 1903-04.

Det følger næsten af sig selv, at Krebs Lange og hans kone, Sigrid, optræder i de tre sidst omtalte bøger - Sigrid Lange dog kun i de to kvindelige elevers bøger. Krebs Lange har skrevet korte citater fra Paulus' breve, mens Sigrid Lange gengiver et par salmevers.

Ved en sammenligning mellem teksterne i de mandlige og de kvindelige elevers bøger viser de sig, som også nævnt i indledningen, at være meget ensartede - hvad der egentlig overraskede mig. I andre henseende er der imidlertid visse forskelle. Således angiver mændene i langt flere tilfælde deres hjemsted end pigerne. Af pigerne har kun to anført den gård og det sogn, de kom fra, og tre fra andre dele af landet har anført deres hjemby. Af mændene har tre anført gården alene, 9 har anført gården eller ejendommen plus sogn eller by, og yderligere 21 har angivet hjemsogn, by eller mindre lokalitet, f. eks. Dalslunde, Smørenge.

Måske hænger dette sammen med, at adskillige af de unge mænd til sin tid skulle overtage fædrenegården, mens pigerne helt anderledes måtte ud på »det frie marked». Til gengæld har pigerne nogle flere angivelser af fødselsdage, men forskellen er ikke nær så markant her.

Til sidst lidt om den senere bog fra vinterholdet 1925 - 26. Da den ligger tættere på vor egen tid, og mange af personerne endnu lever i bedste velgående, vil jeg her helt undlade at nævne navne.

Som tidligere nævnt er denne bog anderledes end de andre. De ældre bøger er alle »fornemt« udført med fløjls- eller skindbind, mens denne yngre bog er en ganske almindelig notitsbog. Og også med hensyn til teksterne er det helt klart, at skikken i hvert fald for mændenes vedkommende havde ændret sig. Der er således kun en enkelt af den gængse poetiske slags. Den lyder:

Vedkommende elev skriver endvidere : »Tak for Vinteren paa Gammelborg«, og »Tak for god Underholdning om Natten«. Hvad Gammelborg er, ved jeg ikke, og hvad underholdningen har bestået i må man gætte sig til; formentlig ikke altid helt uskyldige løjer.

Frode Aagaard, som på det tidspunkt var skolens forstander, har som en lille fodnote gengivet et par linjer af det allerede citerede digt: »Virke stort er ikke Sagen, men kun det: at virke sundt«. Han har i øvrigt skrevet to steder i bogen med samme datering. Man må næsten formode, at der har ligget en hel stak på hans bord, og så er han kommet til at skrive i denne bog en gang for meget. Det hedder begge steder bl. a.: »Glem ej Bhs. Højskole«.

Poesien synes således ved at være gået af mode, men som noget specielt for denne bog er der derimod en del sentenser vedrørende forholdet til pigerne - en del af dem på et lidt pjanket plan. Nogle eksempler skal anføres. En skriver: »Leg ikke for meget med Pigerne for saa faar du ikke nogen af dem«. Og en anden: »Lev vel i Fremtiden og lad Pigerne være«. Eller en knap så pæn: »Mor dig godt med Pigerne, men pas paa de er falske«. En helt anonym har skrevet: »Elsk din Kone og sig hun er sød, saa koger hun al din Grød«.

Ud over disse ting er der kun enkle hilsener med tak for vinteren, tak for godt kammeratskab og lev vel i fremtiden, o. lign. Skikken har således ændret sig ganske meget, men som en anden speciel ting for denne bog har, bort set fra et par enkelte, alle angivet nøjagtig postadresse og fødselsdag. Måske stadig ud fra en romantisk forestilling om at bevare forbindelsen gennem fødselsdagshilsener. Men det er naturligvis kun en formodning.

Så meget om disse fem »kærmindebøger«. Som allerede nævnt er det begrænset, hvad de fortæller om begivenheder og dagligliv på højskolen dengang, men alligevel er de bestemt ikke uden interesse. De rummer mere eller mindre personlige vidnesbyrd fra en række mennesker, som får disse til at træde blot en smule frem for én. Man fornemmer både alvor og skæmt, højtidelighed såvel som jævn ligefremhed, alt i alt noget, som giver et strejf af liv over de pågældende elevhold, som ganske savnes i deres rækker af navne i en protokol.

Til særligt interesserede kan jeg henvise til, at Ebbe Gert Rasmussen i Bornholmske Samlinger for 1976 og 1978 (II. række, bind 10 og 12) meget grundigt har behandlet tre tilsvarende bøger fra Østermarie-tiden, én bog, som har tilhørt en mandlig elev fra 1872-73 (bind 10) og to bøger tilhørende det senere ægtepar Karen (Jensen) og Kristian Rasmussen, som var elever henholdsvis i sommeren 1882 og vinteren 1882-83. Efter artiklerne er de respektive tekster gengivet i deres helhed, og begge dele er for interesserede absolut et nærmere bekendtskab værd.