Højskolehistoriske
artikler
fra
Bornholms Højskoles
årsskrifter

Johanne Christensen: Rejsebrev fra Rom 1909
(fra vandrebogen BAANDET 1909-11)


Roma  d 11-11-09. Kl. 2340.

Kære 35!
(Inger medregnet, skønt hun er udenfor Nummer) 1

En af de Sorger, som stedse forfølger mig, er den, at Tiden løber saa altfor hurtigt. Se nu har Vandrebogen ligget her siden i Søndags, og tror I, jeg har rørt den før i Dag ? Igaar var det Fatters2 Fødselsdag, men se, om jeg har skrevet et eneste Kvæk til ham. Stadig det samme, Tiden løber fra mig. Ligesaa nu. Jeg sidder her - solo - i min Port ved min Pult og venter paa en dansk Dame, som skulde have kommet Kl. 11 hertil. Maaske bliver hun helt borte, maaske kommer hun om 2 Minutter. Jeg har fordrevet Tiden, eller rettere benyttet den ledige Time til at læse alle jeres Breve; - og fik saa Lyst til at skrive en Smule, - skønt, mon det er fornuftigt at skrive, naar man er saa søvnig? For søvnig er jeg, og det af samme Grund, Tiden løber saa hurtigt om Aftenen, Klokken er 11-12, inden jeg aner det. I Aftes var det jo ogsaa rent galt, for nogle af Pensionærerne havde faaet fat i et Par Spillemænd, og det endte jo hverken værre eller bedre, end at vi ryddede Bordene i Spisestuen lidt til Side og tog os en Svingom, som vi kunde bedst. -

Og nu sidder jeg med Pen i Haand (et gevaldigt Penneskaft, som jeg kom for Skade at tabe lige ned i Bogen - undskyld!) og skulde i Færd med det vanskelige Hverv at skrive i Bogen; - men jeg vil hellere vente til i Morgen. Lad Damen saa sejle sin egen Sø.

d. 19/11. Det var Forspillet, som for Resten endte med, eller burde endt med at Damen kom næste Morgen og fortalte, at hun havde været ved Porten Kl. 1 og var gaaet til et Hotel.

Og nu er der gaaet 8 Dage, uden at jeg har rørt en Pen til andet end Regnskaber, nu "snyder" jeg mig til at skrive.

Tak for Brevene i Bogen, allesammen. Hvem var det nu, der klagede over, at de var tørre, jeg husker ikke hvem, men jeg nikkede "ja" i mit stille Sind, - men selvfølgelig har der ikke været meget nyt for jer at fortælle saa kort Tid efter Adskillelsen, - og I lover jo alle saa pænt at forbedre jer.

Jeg har det just ikke paa samme Maade som I, naar I klager over Stofmangel, Jeg har snarere altfor meget at fortælle, derfor bliver mit vel ogsaa tørt.

Jeg skal fortælle lidt om Rom, d.v.s. det Rom, jeg kender, nemlig Pensione Dinesen.

Et stort Hus: Stue, Mezzanin, I, II, III og IV Sal, ca 54 Værelser, Spisestue og to Saloner, Terrasse paa 3die Sal og helt ovenpaa Huset; vældige Marmortrapper helt op, Elevator ogsaa. Ca. 60-70 Pensionærer, hvert Hul besat, Udvisninger hver Dag, Flytninger hveranden. 7 danske Piger, 3 italienske do., Vaskepige, Portner og Kok, Italienere, Fru Dinesens Broder og lille Datter og naturligvis først og fremmest Fru Dinesen selv, som er den igangsættende Kraft i hele Maskineriet. Det gaar med Travlhed hele Dagen; op og ned, frem og tilbage, ud og ind, hist og her og allevegne.

Stakkels - eller lykkelige - jeg er blevet benaadet med Pladsen som Directrice eller "den der kommer næst efter Fruen"; d.v.s. op Kl. 6½, feje Dagligstue og Gang, varmt Vand til Baronessen Kl. 7½, do. til Miss Strange 7¾, til to danske Damer Kl. 8, The til Baronessen Kl. 8½, Miss Strange 9, varmt Vand til Baronessen 9½, betale Smør, tage mod Besked, springe efter Vogne, veksle Penge, skrive Regninger, gøre 2 Værelser i Stand, vaske 2 Gange, fare til Bureauet og allevegne, hvor der raabes "Johanne", Kl. 11 passe Bureau medens Portneren spiser, spise selv, hvad jeg kan hole i Køkkenet, idelig med Afbrydelser, sørge for Patienter, sludre med Pensionærerne, lade Klager gaa videre til Pigerne, være Tolk for Portneren, finde Fru Dinesen, vise Besøgende Vej, omadressere Breve, købe Frimærker, skrive Udgifter og Indtægter og alle Regningerne hver Lørdag, passe Bureauet for Tyve om Aftenen, give Baronessen Vand og kogt Mælk og Miss Strange varmt Vand Kl. 9¾, sidde oppe efter fremmede - sidste 2 Nætter sove hos en syg engelsk Dame - huske dit og huske dat, og endelig det allerværste: - tage mig af Vasketøjet. Forstaa: ca. 70 Menneskers forskellige Tøj skal jeg sortere, mærke, sy sammen, bringe til Vask, sætte Pris paa, modtage, sortere, bringe op, tage Penge for og Klager i lange Baner, naar der gaar en Stump tabt. - Og saa denne Forvirring med Sprogene, vi taler Dansk, Engelsk, Italiensk, Tysk og Fransk3; her er mange Danske og Englændere og Amerikanere, kun 1 italiensk ung Pige; 3 tyske og 2 franske, 2 Russere, 1 Svensker og 2 Nordmænd; 3 Hollændere. Mange af Pensionærerne er rigtig flinke, andre mildest talt utaalelige; Vrøvl og Sludder er her nok af; og en Ting har jeg set, som aldrig før, nemlig Folks Egenkærlighed; bare hver især kan faa det saa godt og rart som muligt for sig og sine for den mindst mulige Betaling!, bare hver især kan komme over sit eget Arbejde uden Hensyn til andre! Det er Moralen her - og maa blive det saadant et Sted, vel sagtens. - Naa, saa har vi Piger og Niels Dinesen det morsomt sammen. Katrine, Olga Olesen og jeg bor sammen i et gammelt Køkken med Marmorvask og Komfur med aaben Skorsten (med Forhæng for og Papir over, mit Skab, Ildstederne Pengegemmer.) Rigtig nydeligt har vi det, og tilbringer flere hyggelige - jeg havde nær sagt Timer - den første Maaned var det Timer - nu regner vi højst med Kvartér - sammen, - og da ler vi som oftest, mærkeligt nok, for hver Modgang, Pudsighed, Ærgrelse, som om Dagen giver os sure Miner, forvandler sig i Aftentimerne, naar vi sidder med en Dagbog, en Regnskabsbog eller et Brev og et Æble eller Valnødder, til Latter - Latter som saa siden skaffer Skænd fra gamle Damer - og Latter igen.

En af de første Søndage, nej 2, var vi alle her oppe, og vi holdt Søndag med en Prædiken af Hostrup som Gudstjeneste, og sidste Søndag holdt en dansk Præst, Pedersen fra Aalborg en lille Aftenandagt med Bibellæsning, Prædiken og Salmesang paa et Værelse paa 1ste Sal, vi danske Piger og et Par Pensionærer var der. Min Fødselsdag - Tak for alle Kortene, det glædede mig saa meget, at I huskede mig - holdt vi hele Betjeningen - Gilde i Spisesalen. Jeg gav Is; Fru Dinesen Kager, Niels tog Vin, lille Elvira (Italiener 14 Aar,) sprang midt under det hele efter en Flaske Bayer, Likør og Brystsukker, Niels og den forrige Kok, Dansker, havde Cigaretter og min gamle Miss Strange gav Kager ogsaa - saa I kan se, eller tænke, at det gik lystigt til. - Og Fatters Fødselsdag fejrede vi jo, som før omtalt, med Spil og Dans. -

Vi har jo også haft Udflugter, 2 - 3 af os ad Gangen. Jeg har været i Colosseum i Maaneskin, i Caracallas Thermer, et vældigt Badeanlæg, bygget af Nero, paa Forum Romanum, i Thermemusæet og paa Monte Pincio, Piazza del Popolo, Trevi ved St. Paolo of Trefontane, og en dejlig Heldagstur til Tivoli ude i Bjergene, sammen med 2 af de andre Piger og tre danske Jernbaneassistenter. -


------------------------

Til toppen af højre spalte



Og saa har jeg jo været i Napoli, Pompeji, Posilippo og paa den dejlige Ø Capri; og det gik til - jeg ved knap hvordan, - men jeg blev inviteret af en svenske Herre og Dame, var sammen med dem deres Gæst i 3 Dage (jeg havde kun vartet dem op i 8 Dage) boede i Fru Dinesens Pension i 8 Dage, de 3 Dage iberegnet, og saa mig efter Svenskernes Afrejse til Ægypten om sammen med en dansk Pige der. -

Naa, er der snart mere at fortælle, naar man ikke maa gaa i Enkeltheder, og det maa jeg vel ikke, for saa faar jeg vel ikke Bogen afsted i nogenlunde ordentlig Tid; - jeg sidder som paa Naale og venter Skænd, naar jeg kommer ned - , og det er en pinagtig Situation; mærkes vel sagtens af Læserne; undskyld! -

Ja, hele den dejlige Rejse herned har jeg jo ikke omtalt, og det var dog det bedste, vi har oplevet, siden vi tog hjemmefra - absolut -. Først Sønderjylland, hvor vi havde det saa rart sammen med vore 4; hvilket de jo har fortalt om4, saa Cøln med Domkirken, som tog os saadan - saadan at Vejret næsten gaar fra mig nu, jeg sidder og tænker paa det Øjeblik, da vi tre, ude i det fremmede Land, første Gang alene ude, Søndag Morgen traadte inde i det dejlige Rum under Orgelbrus og Salmesang, i det fortryllende Farveskær af Sol gennem farvede Ruder - aah! - Saa Rhinen ved Aften og Morgen, Tur over Vinbjerget, Kig ind i Luksusbyen Wiesbaden, Forretningsbyen Frankfurt; Strassburgerdomen, Køretur gennem Schweitz, og Luzern -. Luzern med "Løven" - Thorvaldsens Løve, som vi kom til at holde saa meget af, noget af det mest gribende jeg har set, og jeg kom til at tænke paa "Modersmaalet" i Skibelund, er der nogen af jer, der har set hende, saa har I følt noget, nej jeg kan ikke faa det sagt, men det er ikke alene det, at det er saa skønt, men det ligesom fremkalder Tanken paa, Følelsen af, at vi er danske, - nej, det er tumpet sagt, men aldrig har jeg følt i den Grad, at jeg var dansk, og aldrig har jeg været saa stolt af det, som den dag eller de 2 dage, jeg sad foran Thorvaldsens Løve i Luzern. Luzern med Vierwaldstättersøen, Fildtus og Rigi; som vi besteg, eller rettere "bekørte" (med Bane op (1 Times Køretur for 7 Francs) og til Fods ned.

Derpaa Axenstrasse, Flüelen og St. Gotthard! Den Køretur over og igennem og omkring St. G. er som et helt Eventyr; Tunnel paa Tunnel (ca. 20 ialt) Svingninger og Drejninger, rundt og op, (vi kunde se Banen 3 Steder paa Siden af Bjerget), og siden rundt og ned; stadig følgende Flodernes Krumninger, med Udsigt til dens skummende Løb og alle de smaa Tilløb og Vandfald. -

Derpaa Milano og Florens, navnlig Florens, og der navnlig Domkirken og Campanilen udvendig og Udsigten over Byen oppe fra Michelangelopladsen. - Ja den Rejse var dejlig. - Og vi forstod saa godt at rejse sammen, syntes vi; og vi tog det billigt og med Humør - og Andagt. -

Og nu gaar I hjemme i Danmark og trasker i Sne og Sjap og Kulde. Og vi gaar i Sommertøj og er varme, vaadt har det været i disse Dage, da Regnen har styrtet ned, men Palmer og Myrther og Laurbær og Pinjer er grønne, Himlen kan være saa vidunderlig blaa, Solnedgangen saa prægtig - luende rød bagved Peterskirkens Kuppel - og ude i Klostergaarden overfor vidner et broget Ahorntræ om, at det er Efteraar: - og jeg tænker paa de danske Skove, paa Almindingen, Fatter, Mutter, Pastor Monrad, og alle I andre fra den "gamle" til den Unge, Børn og Fodermestre og hele Flokken5 - og slutter med mange mange Hilsner til hver især og Tak for hvad I har givet mig af "Sommerglæde", som lyser - jeg føler det - gennem Efteraar og Vinter og langt frem i Tiden!

Johanne


[Nederst på den sidste side har Katrine Anker tilføjet nedenstående lille hilsen]

Der er en af Pensionærerne, der har laant vort Blæk, saa I maa meget undskylde, at jeg skriver med Blyant. Jeg kender jo de fleste som faar denne Bog6, derfor sender jeg de bedste Hilsner til hele Flokken. Jeg befinder mig godt ved at være i Italien.

Katrine Anker

[Karen Jensen fra Østerlars skriver i vandrebogen den 10/6 1910 bl. a.]:

Og "vores" Johanne - altid lige livlig og kvik - hun har nok forstaaet at faa Udbytte af sin Rejse, lader det til, dog kan man jo ikke vide, om hun har formaaet at sætte et "grundtvigsk Stempel"7 paa dem, hun kommer i Berøring med dernede, men et "godt Eksempel" det har hun nok givet dem. Nu er hun jo paa Højskolen igen, og jeg har hørt, at de er svært begejstrede for hende, men - ondt i Ryggen faar de af Behandlingen i Gymnastiksalen, - var det bare mig, som var med dér - jeg skulde da prøve at faa Munden i de rette Folder ved Balancegangen.


Noter:

1.  Forstander Andreas Hansens kone, Inger Hansen.

2.  Andreas Hansen - en tiltaleform, han selv lagde op til for at undgå det mere formelle, f. eks.: hr. forstander.

3.  Her er lavet en meget tydelig graduering med understregninger: Dansk: 4 streger, Engelsk 3 streger, Italiensk 2 streger, Tysk 1 streg og Fransk ingen streg.

4.  På sommerholdet 1909 var der 4 piger fra Sønderjylland, som jo dengang endnu hørte under Tyskland. Johanne og Kathrine havde besøgt dem på vej til Rom, og vandrebogen havde været hos disse fire umiddelbart før den blev sendt til Rom.

5.  "Fatter" var som før nævnt Andreas Hansen og "Mutter" hans kone, Inger. Monrad var en pensioneret norsk præst, som i nogle år holdt nogle ugers "ferie" på højskolen. Fodermestrene var en betegnelse, de brugte om køkkenpigerne. Den gamle er nok Karoline Dam fra Åkirkeby, som var 27 år og senere blev køkkenmedhjælper. Den yngste på holdet var kun 16 år, Dagny Kofod, lærerdatter fra Tejn.

6.  Kathrine Anker var fra Strangegård i Klemensker og var kusine til Johanne. De var rejst til Rom sammen, men Kathrine var ikke holdkammerat med "vandrebogspigerne", idet hun havde været elev på højskolen to år før. Holdet havde imidlertid været på besøg på Strangegård under opholdet, og der var i det hele taget tætte forbindelser, idet faderen, Hans Anker, var med i skolens bestyrelse.

7.  Hentyder til en sang, der under opholdet var skrevet om Johanne i en morskabsavis kaldet "Ekko". Det sidste vers i sangen lyder: "Hun altid "skik´le" er / og gi´er os godt Eksempel / hun sætter mer og mer / paa os et grundtvigsk Stempel". Sangen er muligvis skrevet af Karen Jensen selv.


Tilbage til indledningssiden



SAMs højskolehistoriske Arkiv