Fra Vallekilde til Ekkodalen
(fra årsskrift 2000)

Indledende bemærkninger
I mit arbejde med Bornholms Højskoles historie fandt jeg på et tidspunkt i kildematerialet nogle udsagn, der tydede på, at Vallekilde Højskole havde spillet en vis rolle for den tidlige grundtvigske bevægelse her på Bornholm. Det er især den tidligere gårdejer fra St. Duegård i Aaker, Markus Hansen, der i en artikel om bevægelsens første tid i et festskrift i anledning af Bornholms Valgmenigheds 25 års jubilæum i 1919 kommer ind på dette. Han omtaler således, at man på et tidspunkt - i eftersommeren 1869 - inviterede skolens forstander, Ernst Trier, herover for at holde nogle møder, og det hedder om ham, at han var den, "der vakte mest Opmærksomhed blandt os og tog os fangen ved sin store Personlighed". Endvidere skriver Markus Hansen, at "Det var forholdsvis ikke faa unge Mænd, der i 60'erne rejste til Højskole, først til Hindholm og senere til Vallekilde". En vinter skulle der således have været 12 bornholmere på Vallekilde, og et andet sted i skriftet hedder det, at der gik en stadig stigende strøm dertil. Disse elever kom hjem med de samme anskuelser og tanker, som især en af de grundtvigske præster, P. K. Algreen i Aakirkeby, havde forkyndt, og med de samme salmer og sange, som han havde sunget ind, og det støttede naturligvis sagen.
    Det turde være klar, at inspirationen fra Vallekilde også må have haft en væsentlig betydning for den tidlige højskolevirksomhed herovre, og efterfølgende også for vores nuværende højskole ved Ekkodalen. Derfor satte jeg mig på et tidspunkt for at søge at klarlægge dette noget nærmere. Da det imidlertid i sin inderste kerne er et forhold, der vedrører den tids åndsliv, lader det sig ikke efterforske direkte. Det må ske ved at søge at påvise de mere ydre følgevirkninger - f. eks. ved at finde ud af, hvor mange elever, det konkret drejede sig om, og - hvis det var muligt - hvad de hed, og hvorfra de stammede, for derved at klarlægge nogle videre sammenhænge.
    Disse bestræbelser er i de sidste par år lykkedes i rimelig grad. Jeg henvendte mig til Vallekilde Højskole og spurgte, om man på skolen lå inde med elevlister eller -protokoller fra den første tid. Jeg fik at vide, at det gjorde man. Jeg fik lejlighed til at besøge skolen i efteråret 1998, hvor det viste sig, at skolens "historiker", Ida Frøkjær, havde lavet et forarbejde for mig, men på grund af sygdom ikke var kommet ret langt.
    Hvordan det var med de originale lister, blev jeg dog ikke klar over, men i anledning af skolens 25 års jubilæum i 1890 blev det hele udgivet på tryk, og det er denne trykte udgave, der danner grundlag for min undersøgelse. Ved alle navnene på listerne er der angivet, hvilket amt, eleverne kom fra, så det var meget enkelt at indkredse de bornholmske elever. Der viste sig at have været 168 bornholmske elever på Vallekilde Højskole i løbet af dens første 25 år, 66 mænd og 102 piger. (Men pigerne talte åbenbart ikke så meget med på Markus Hansens tid).
    Siden da har jeg søgt at efterforske identiteten af så mange af disse elever som muligt, for som nævnt at søge at klarlægge nogle videre sammenhænge. Efterforskningen begrænser sig dog i hovedsagen til let tilgængelige kilder som stamtavler og lignende. For en mindre del har jeg dog også brugt folketællingslister. I de tilfælde, hvor der kun er ganske få holdepunkter for en nærmere identifikation, er der to ting, jeg især har lagt til grund: for det første om vedkommende elev var i den almindelige højskolealder, og for det andet, om der senere kunne spores forbindelser til højskolebevægelsen.

Forudsætningen for undersøgelsen
I forbindelse med min efterforskning af Bornholms Højskoles historie forud for 100-års jubilæet i 1993 foretog jeg en noget mere omfattende undersøgelse af skolens bornholmske elever fra landbohjem fra begyndelsen i 1893 og frem til 1953, ialt 1858 personer, hvoraf det lykkedes at finde oplysninger om deres videre livsløb for i alt 1470. Resultaterne af den undersøgelse har været en helt grundlæggende forudsætning for, at denne senere undersøgelse af Vallekilde-elevernes forhold har kunnet foretages. Det vil givetvis skinne igennem i det følgende, hvor jeg vil fremlægge de væsentligste resultater af arbejdet.
    En nærliggende mulighed at forelægge disse ting på ville være en statistisk behandling af forholdet - i lighed med det jeg i sin tid lavede til bogen om Bornholms Højskoles historie. Men i en sådan vil de enkelte personer blive reduceret til rene talstørrelser, og det hele ville blive meget abstrakt. Derfor har jeg her foretrukket en mere detaljeret redegørelse om de enkelte personer, deres videre familieforhold og deres forbindelser til højskolen for om muligt dermed at få dem til at fremstå som mere "levende mennesker".

Første bornholmere på højskole
Hvornår unge bornholmere begyndte at tage på højskole andre steder i landet, efter at den første bornholmske højskole i Åkirkeby 1856-58 var ophørt, ved vi ikke, men det er formodentlig sket allerede i begyndelsen af 1860-erne. De nærmeste højskoler for bornholmerne var naturligvis de sjællandske, og af dem var der på den tid to, Hindholm Højskole, som var oprettet 1852 og Grundtvigs Højskole "Marielyst", som var oprettet 1856. I løbet af 1860-erne kom der flere til, deriblandt Vallekilde Højskole, oprettet i 1865 af Ernst Trier, og Freerslev Højskole, som blev oprettet af en fætter til Trier, Otto Jakobsen, i 1867.
    Nogle konkrete navne på bornholmske elever har vi imidlertid ikke før 1866. Da var en søn fra Siegård i Åker, Christian Koefoed, elev på Hindholm Højskole, 15 år gammel. Han var født den 1/3 1850 og blev således 16 år under opholdet den 1/3 1866. På grundlag af en langt senere redegørelse fra ham selv er der gjort rede for det i det førnævnte festskrift for Bornholms Valgmenighed. Man kan deraf slutte, at han i skolens juleferie 1865 er truffet sammen med to elever derfra, Chr. Lohmann og en haslebo, som ikke nævnes ved navn.

------------------------

Til toppen af højre spalte